Forced Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2015
  • Status: Igang
Samantha Hastings, bedre kendt som Justin Bieber's bedste veninde, lever et godt liv i skyggen af sin bedstevens rampelys. Alligevel finder spotlightet hende, da hun går med til at forstille at være Justin's kæreste for en lille tid. Det hele skal bare være en mulighed for at give Justin et godt ry efter bruddet mellem ham og Selena Gomez, men da bedstevennerne mærker andre følelser komme på spil, begynder de langsomt at tvivle på om, det overhovedet var nogen god ide.

177Likes
336Kommentarer
277930Visninger
AA

37. Tilfælde


 

~

 

Da jeg vågnede, var Justin allerede oppe. Klokken var ikke så mange, men jeg valgte alligevel at stå op, så jeg kunne bruge mest tid med ham, som muligt. Jeg trak i en af hans sorte hættetrøjer, som duftede utrolig godt. Virkelig, jeg kunne have den på for evigt.

Så tog jeg et par shorts under, og satte mit hår op i en hestehale. Da jeg trådte ud fra værelset, fik jeg opsnappet lyden af højlydte stemmer, og gik nysgerrigt derud. Alfredo og Ryan var i gang med et højrystet spil bordfodbold, og ingen af dem opdagede mig, da jeg trådte ind i stuen. I stedet for at forstyrre dem, så jeg rundt, og fik øje på Justin siddende i sofaen med øjnene rettet mod sin Iphone. Han opdagede mig tydeligvis heller ikke, og jeg sneg mig om bag ham for at tage armene omkring hans hals, og placere et kys på hans kind. Han hoppede overrasket op, og vendte sig om mod mig. Der var et eller andet i hans øjne, som jeg ikke kunne tyde. Jeg valgte at ignorere det, og kravlede op over sofaryglænet, så jeg ikke behøvede, at gå udenom, og satte mig ind til ham. Han lagde armen om mig.

”Godmorgen,” smilede jeg, og så ham op i øjnene. I det samme så han væk. Jeg stak ham i siden med min finger, for at få ham til at smile. ”Hvordan har min yndlings fyr det?” spurgte jeg, og blev ved med at prikke ham i siden. Han smilede ikke, men fjernede sin arm fra mig, og trak sig ud fra min rækkevidde.

”Det ved jeg ikke…” sagde han bare med en monoton stemme, og begravede igen ansigtet i sin mobil. Jeg hævede øjenbrynet.

”Det ved du ikke?” gentog jeg lettere forvirret. C’mon, Justin var jo ikke dum. Han vidste, at jeg hentydet til ham, så hvorfor svarede han ikke bare? Han blev ved med at se væk, og trak på skulderen.

”Skal du ikke have morgenmad?” spurgte han, og skiftede emne, hvilket Justin tit gjorde, og som han desuden også var ret god til. Nægtede han at tale om noget, så talte han ikke om det. Jeg nikkede langsomt, men det lod han ikke til at bemærke, for han var travlt optaget af sin mobil. Dog mistænkte jeg ham for kun at være på den, så han havde en undskyldning for ikke at snakke med mig. Men hvorfor? Jeg kunne ikke komme i tanke om nogen god grund.

Jeg gik hen til køkkenet, og lavede mig en portion yoghurt. Clarissa dukkede op, iført gråt joggingtøj, som hun desuden så irriterende godt ud i. Hun havde samlet sit hår i en løs hestehale, og sendte mig et stort falsk smil.

”Gemmer du lige lidt yoghurt til mig?” spurgte hun, og tog imod kartonen, da jeg rakte den hen til hende. Hun skænkede en halv så stor portion op, som jeg havde gjort. Og ikke engang begynd, at nævne mine madvaner. Bare fordi hun ikke havde et eneste stykke for meget fedt på kroppen. Så så hun hen mod Justin i sofaen, og hævede øjenbrynet. ”Hvad er hans problem?”

Jeg så overrasket på hende, og rynkede brynene. ”Jeg er ikke helt med,”

Hun trak på skulderen. ”Det ligner, at der er nogen, som har tisset på hans sukkermad,”

Wow Clarissa. Sikke et flot udsagn. Jeg skar en grimasse, og trak på skulderen. Det skræmmende var, at jeg godt kunne erklære mig enig med hende. Han så ikke ligefrem glad ud, som han sad der alene i sofaen med albuerne på lårene, og et blik som ikke engang jeg, kunne tyde. Ikke fordi at Justin var nem at tyde. Han var fandens god til at skjule alle former for følelser.

”Måske er han bare træt?” forslog jeg, og tvivlede egentlig på, hvorfor jeg forsvarede ham. I mean. Han havde jo heller ikke opført sig særlig pænt overfor mig. Hun fnøs, og rystede kort på hovedet af mig.

”Year right. Tror du selv på, at det er det, som er galt?” spurgte hun irriterende overfladisk. Jeg begyndte at spise min yoghurt, og trak på skulderen. Selvfølgelig troede jeg ikke, at det var det, som gik ham på. Der måtte være et eller andet. Clarissa fandt sin Iphone frem fra sin bukselomme. Great. Alle andre syntes åbenbart, at det var mere interessant at være på deres mobil, fremfor at snakke med mig. Okay, Clarissa bebrejdede jeg ikke, men Justin. Hvad var hans problem egentlig?

Clarissa afbrød mine tanker ved at stikke hendes mobil op i mit ansigt.

”Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at din loverboy gik rundt og grublede over det her,” sagde hun, og jeg tog imod mobilen for at kunne se skærmen. Det var et gammelt billede af Justin, som kyssede Selena på kinden. Jeg havde set billedet før, som vist var fra en prisuddeling. Men det som fangede min opmærksomhed, var at det var postet i morges, og at det var Selena, som havde postet det. Hun havde lagt det ud på instagram, og skrevet i beskrivelsen:

You will always have a place in my heart @justinbieber

 

Jeg stirrede på ordene, og kunne ikke klare, hvordan Clarissa blot stod, og smilede over det. Stadig med mobilen i hånden, gik jeg hen til Justin, og satte min frie arm i siden. Nu så han op.

”Hvis det er det her, som går dig på. Så kan du altså godt sige det,” udbrød jeg lettere frustreret, og holdte mobilen foran ham. Han så kort på billedet, og rynkede så på brynene. Men jeg gav ham ikke tid til at svare. ”Jeg forstår godt, at du sikkert også savner hende. Men det behøver ikke gå ud over os,” sagde jeg, og kunne stadig ikke tyde Justins blik. Så sukkede han, og trak på skulderene.

”My bad,” indrømmede han. ”Det er bare så forvirrende,”

Af en eller anden mærkelig grund følte jeg, at der stadig var noget, som han ikke fortalte. Og at det her faktisk ikke, var hvad der var galt. Han tog fat i min hånd, og trak mig ind til ham. Jeg satte mig på hans skød, og han greb instinktivt fast omkring mine hofter. ”Jeg er ked af, at det gik udover dig Sam. Undskyld,” sagde han, og jeg smilte for at vise, at han var tilgivet. Så lænede jeg mig ind mod ham for at placere et kys på hans læber, men da jeg næsten rørte dem, vendte han hovedet til, og rejste sig pludselig op, så jeg næsten var faldet på røven. Jeg nåede kun lige at genvinde balancen, og sad overrasket tilbage i sofaen.

”Jeg skal lige noget,” mumlede han, og forsvandt ind på sit værelse igen. Han skulle lige noget? Som hvad? Vi kørte stadig, og da han ikke skulle øve, kunne jeg ikke se, hvad det var, som han skulle fortage sig. Jeg følte mig hjælpeløs, og endnu værre såret. Så vidt jeg huskede, havde han da i går, været i sit sædvanlig gode humør. Så hvad havde ændret på det indenfor de seneste timer?

 

 

Justin’s synsvinkel:

Jeg lukkede døren bag mig, og låste den også. Hvilket kun var grundet en ting. Samantha skulle ikke komme herind. Jeg satte mig ned på gulvet med ryggen lænet op af døren, og tog mine hænder op til mine tindinger. Egentlig havde jeg forstillet mig, at jeg sagtens kunne ”spille” hendes kæreste, og så slå op med hende, men da hun i morges lagde armene omkring mig, havde jeg automatisk gået i forsvarsposition. I hendes forsvar. Ikke at hun var klar over det, men jeg følte, at jeg var tvunget til at være kold overfor hende, fordi det ikke var fair for nogen parter at lade som om, at alt var fint. Fordi intet var fint.

Og så havde hun endda påstået, at grunden til at jeg var fraværende, måtte være det billede Selena havde postet. Sandheden var, at det ikke ragede mig en skid, hvad hun lagde op. Jeg havde faktisk ikke engang set det. Men det havde virket, som den nemme løsning blot at få Samantha til at tro, at det var grunden. Det bankede på døren, og jeg sukkede højlydt.

”Ikke lige nu Sam,”

Der var stille lidt. ”Det er ikke Sam,” lød Ashleys genkendelige stemme. Great. Lige præcis den person som jeg havde lyst at snakke med. Og ja, det var i ironisk. Af en uforklarlig grund rejste jeg mig, og åbnede døren.

”Hvad nu?” spurgte jeg, og prøvede ikke engang at få min stemme til at lyde venlig. Den var kold af automatik overfor hende. Hun lavede et hovedkast mod mit værelse, og jeg åbnede døren en smule mere, så hun kunne komme ind. Da hun var gået ind, lukkede jeg døren efter hende, men låste dog ikke døren. Det ville virke lidt for creepy. Selvom jeg faktisk var helt ligeglad med, hvad Ashley mente om mig.

Hun havde sat sig i sengen med armene over kors. Først nu gik det op for mig, hvor nervøst hendes blik var. Selvom hendes udstråling var fuld af selvtillid og styrke, som altid, lignede hun i ansigtet en, som kunne bryde sammen hvert sekund. Oh god. Hun var vel ikke kommet for at diskutere hendes baby med mig, vel? Jeg må indrømme, at det havde moret mig gevaldigt, da Ryan havde fortalt mig omkring hendes drøm om at være ung mor.

”Ud med sproget Ass. Hvad er der galt?” spurgte jeg, og gik lige til sagen. Hun så længe på mig.

”Hvad der er galt Bæver?” vrissede hun som om, at det var mig, som burde vide det. Bullshit. Hun kunne umuligt vide noget om, hvad det var, som jeg skulle gøre i den følgende uge.

”Ja,” svarede jeg hende blot. Hun sukkede, og så så vredt på mig. Hun sparkede til en af mine bluse på gulvet, og jeg betragtede den flyve gennem rummet.

”Eftersom jeg sover i den anden bus, hører jeg nogen gange ting,” startede hun ud. Oh no.

”Ting?”

Hun nikkede kort, og bed sig i læben. ”Jeg vågnede fordi, at Scooter rumsterede rundt,” forklarede hun, og jeg frygtede allerede, hvad hun mere ville sige. ”Det undrede mig, at han var så tideligt oppe. Og da jeg så så ham gå over i jeres bus… Så fulgte jeg efter,” indrømmede hun. Hun så ned i gulvet. ”Og jeg hørte ting,”

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare. Det var skidt det her – det var rigtig skidt. ”Har du sagt det til hende?” spurgte jeg stille, og behøvede ikke engang sige Samanthas navn. Vi vidste begge, hvem jeg snakkede om. Hun rystede på hovedet, og jeg åndede lettet op.

”Men Justin. C’mon vil du virkelig gøre det her?” spurgte hun, og jeg var nødt til at se væk fra hendes borende øjne. Jeg slog ud med armene. Var hun naiv? Selvfølgelig ville jeg ikke gøre det.

”Hvad regner du mig for? Hvis jeg havde et andet valg, ville jeg tage det,” vrissede jeg af hende. Hun rullede øjne af mig.

”Du har et andet valg,” fastslog hun.

”Har jeg?” spurgte jeg irriteret, og rystede på hovedet af hende. Jeg havde da ikke et andet valg? Jeg havde hele tiden vidst, at det her kunne ske, og Scooter fik mig jo kun til at gøre det, fordi han vidste, hvad der var bedst for mig.

Ashley rejste sig tydeligvis vred fra sofaen, og stillede sig op foran mig. Selvom hun var lavere end mig, lykkedes det hende, at se ret faretruende ud.

”Du har altid et andet valg,” sagde hun. ”Og hvis du sårer hende Justin, så tilgiver hun dig aldrig, så du har bare med at tænke dig om,” vrissede hun, hvorefter hun tydeligvis med vilje gik ind i min skulder, og spankulerede som den diva, hun nu var, ud af rummet. I det mindste virkede det ikke til, at hun ville sige noget til Samantha.

Jeg sukkede, og tog en dyb indånding. Men hvordan skulle jeg undgå at såre hende? Skulle jeg fortælle hende, at jeg ikke havde noget valg? Eller havde jeg et valg? Selvfølgelig havde Ashley ret i, at jeg kunne vælge ikke at slå op med hende, og derved gå imod Scooter. Men på den anden side kunne jeg ikke rigtigt alligevel. Når jeg fra starten havde vist, at det her kunne ske, var det bund og grund mit eget problem, at deale med det. Måske var det bedst, at jeg sårede hende? Så slap hun for at være en del af mit problematiske liv.

Det bankede forsigtigt på døren, igen, og jeg sukkede, igen. ”Ja?”

Samantha stak nervøst hovedet ind, og hendes blik flakkede ned i jorden. ”Øhh, må jeg komme ind,” spurgte hun, og jeg fik helt ondt af hende, fordi at jeg havde gjort hende så usikker. Selvfølgelig måtte hun komme ind. Jeg var nødt til at tage mig sammen, og lade som om, at jeg var okay igen.

Jeg nikkede, og hun så lettet ud, hvorefter hun trådte et skridt ind på mit værelse, og lukkede døren efter sig. Hun stod lidt, og trippede på sine fødder, imens at hun undgik mit blik. Det lod til, at hun gerne ville have mig til at starte samtalen, og jeg gav efter for hende.

”Sorry for før. Really – det var bare det med Selena, og jeg tænkte på en masse,” undskyldte jeg, samtidig med at jeg blandede det med en løgn. Hun så op mod mig, og sendte mig et lille skævt smil.

”Så det har ikke noget med mig at gøre?” spurgte hun. Jo det har det. Altså jeg skal slå op med dig indenfor den næste uge, og jeg elsker dig, men det kan jeg ikke sige, og din bedsteveninde syntes jeg er en stor fed idiot. Hvilket jeg nok også er. Men tænk du ikke på det.

”Nej,” svarede jeg, og rystede på hovedet. Hun sukkede lettet, og satte sig ned ved siden af mig i sengen. Jeg følte mig som en kæmpe lort, da jeg trak hende ind til mig, og lod mine læber smelte sammen med hendes. Hun lagde så meget passion i det, at det gjorde ondt på mig, men jeg bed det i mig, og kyssede tvunget med. Det lod ikke til, at hun lagde mærke til, at der var noget galt, for hun smilede stort, da vi trak os fra hinanden. Selvfølgelig var det dejligt at kysse hende, men mine tanker gik bare stadig på, at hvert af vores næste kys, kunne være det sidste.

”Der kommer en partybus i aften,” fortalte hun, og jeg nikkede. Scooter havde vist nævnt det.

”Glæder du dig?” spurgte jeg, og nussede hende op af låret. Hun nikkede med et glimt i øjet.

”Det kan kun blive bedre end sidste gang,” grinte hun lidt hæst, hvilket tændte mig irriterende meget, men jeg skjulte det. Jeg kunne godt huske, hvad der var sket sidste gang, men lagde hovedet på skrå, og sendte hende et spørgende blik.

”Hvad mener du?”

Hun trak på skulderne. ”Org, jeg ved ikke rigtigt. Sidste gang slog jeg nærmest op med dig,”

Oh god. Det skulle bare være et tilfælde.

_______________________________________________________________________________________________________________

Uha, hvad sker der mon nu? Sker der det samme i partybussen, som der gjorde sidste gang?

Jeg benytter lige lejligheden til at takke jer for alle de søde kommentarer, som jeg ELSKER at læse, og så WOW 142 likes, det er helt vildt!!

Luv u

Xx Nikoline.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...