Forced Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2015
  • Status: Igang
Samantha Hastings, bedre kendt som Justin Bieber's bedste veninde, lever et godt liv i skyggen af sin bedstevens rampelys. Alligevel finder spotlightet hende, da hun går med til at forstille at være Justin's kæreste for en lille tid. Det hele skal bare være en mulighed for at give Justin et godt ry efter bruddet mellem ham og Selena Gomez, men da bedstevennerne mærker andre følelser komme på spil, begynder de langsomt at tvivle på om, det overhovedet var nogen god ide.

177Likes
336Kommentarer
277689Visninger
AA

27. Tidsspilde

~

 

Justin’s synsvinkel:

Jeg så Samantha forsvinde op af trappen, og rystede let på hovedet for mig selv. Bring it on baby. Hvis det var sådan, at hun ville lege.

”Jeg gætter på, at det ikke var, hvad du havde ønsket dig af hende,” All right, Ashley. Hun kunne godt gemme de irriterende kommentarer væk. Jeg kastede et blik hen på hen på hende, og fik lyst til at svare hende hårdt igen, men da Ryan sad ved siden af hende med en beskyttende arm omkring hende, vidste jeg, at jeg aldrig ville slippe af sted med det. Hvordan kunne han være faldet for pigebarnet?

”Du er satme god til at gætte,” svarede jeg blot, selvom jeg godt kunne være fundet på noget værre. Selv den lille sætning fik Ryan til at sende mig et advarende blik. En hånd lagde sig på min skulder, og jeg vendte mig om, for at se hvem vedkommende var. Kendall Jenner. Hun var en af mine utrolig gode veninder, samt hendes søster som også var troppet op – Kylie. Bag Kylie stod Hailey Baldwin, Lil Za og Khalil. De var alle fem personer, som jeg ikke havde set så meget på det eneste.

”Justin!” smilede Kendall, og trak mig ind i et kram, efterfulgt af de andre piger. De gik videre for at hilse på de andre. De kendte dem alle udover selvfølgelig Ashley og Samantha.

”Where is your girl?” spurgte Lil, og så søgende rundt i bussen. Hun gav mig fingeren, og skred.

”Hans - er nu så meget sagt,” lød det fra Chaz, som havde rejst sig for at sige hej. Jeg fik lyst til at give ham endnu et slag, men knyttede i stedet min hånd i vrede, og rullede øjne af ham.

”Drop det dude” snerrede jeg af ham, men han så ikke specielt ramt ud. ”Samantha er ovenpå” svarede jeg blot, og Lil forstod, at jeg ikke gad snakke om emnet.

”Jeg finder hende,” erklærede Ryan, og havde allerede rejst sig fra den sorte lædersofa. Jeg havde på fornemmelsen om, at der var Ashley, som havde bedt ham gøre det.

”Nej – lad mig” brød jeg ind, og Ryan hævede øjenbrynet. Jeg kunne se, at han ikke syntes, at det var den bedste ide, men i stedet for at lade ham protestere, gik jeg med faste skridt mod trappen til etagen oven på. Jeg halvløb op af den lille snoede trappe, og skyndte mig at scanne rummet. Først troede jeg, at der var tomt, da jeg fik øje på Samantha mørke glatte hår helt bagerst i rummet. Hun sad på sin mobil, og havde da virkelig lukket af for det sociale. Hun så op, da jeg næsten var henne ved hende, og man kunne tydeligt se på hende, at jeg ikke var den hun helst ville se.

”Vil du ikke bare gå med det samme? Jeg hyggede mig faktisk.” spurgte hun, men formulerede det ikke rigtig som et spørgsmål. Hun gjorde det da virkelig klar, at hun ikke gad at være sammen med mig lige nu. Men det var nok meget fortjent.

”At sidde alene væk fra festen, er det, det som du kalder hygge?” fnøs jeg, og slog mig ned i stolen overfor hende. Hun så fantastisk ud, iført en utrolig stram kjole. Den så nærmest støbt ud på hende, og fremhævede virkelig hendes former. Det var svært at holde fokus med den dybe kavalergang. Hun udstrålede elegance og selvtillid.

”Hvorfor er du kommet herop? For at nedgøre mig mere?” spurgte hun, og lagde armene over kors. De grønne øjne stirrede afventende på mig.

”Siden hvornår har jeg ligefrem nedgjort dig?” spurgte jeg, og fortrød med det samme den kolde tone. Det var meningen, at jeg skulle få hende med nedenunder.

”Hvem skal du så kysse denne gang?” hun lavede sin stemme om, og det var tydeligt, at hun prøvede at efterligne det, som jeg havde sagt tideligere på aftenen.

”Det var ikke at nedgøre dig. Det var blot et spørgsmål,” fløj det ud af mig. Hun rullede øjne, og så ned i sin mobil igen. Det provokerede mig en del, da vi var i gang med en samtale, og jeg lænede mig frem, og snuppede hendes mobil ud af hænderne på hende. Jeg var hurtig nok til at undgå, at hun fik fat i den igen, og stak den i lommen.

”Giv mig den!” vrissede hun tydeligvis irriteret, og rakte afventende en hånd frem. Jeg lagde armene over kors, og signalerede, at jeg ikke havde tænkt mig, at give hende den tilbage forløbelig.

”Du kan jo selv komme, og tage den,” udfordrede jeg, hvilket vi begge vidste, kun kunne lade sig gøre, hvis hun stak hånden ned i bukserne på mig. Og overvej lige hvor forkert det bare lyder.

”You wish Bieber” snerrede hun surt, og lagde også vredt armene over kors. Jeg vidste, at når jeg havde hendes mobil, ville hun ikke lade mig gå alene, og jeg rejste mig op. ”Hvor skal du hen?” spurgte hun, og man kunne tydeligt høre, hvordan hun gjorde sin stemme kold.

”Ned og have en god aften. Det er noget, som du skulle tage at prøve” sagde jeg, og begyndte at gå. Da jeg var henne ved trappen igen, kom hun småløbende hen til mig.

”Mobil Justin” krævede hun, og så alvorligt på mig. Jeg lagde hovedet på skrå.

”Hvis du går med ned, så får du den” sagde jeg, og kunne se på hende, at hun overvejede det.

”Only for you,” ligefrem vrissede hun sarkastisk, og gik foran mig ned af trappen. Jeg prøvede at kæmpe imod, men det var svært ikke at tage et ekstra kig på hendes røv.

 

 

Samantha’s synvinkel:

Justin havde selvfølgelig ”glemt” at nævne, at alle hans venner var troppet op til festen, og at i samme øjeblik jeg nåede enden af trappen, blev opmærksomheden vendt mod os. Jeg kunne kende Kendall og Kylie, da jeg havde set nogen afsnit af The Kardishans. Mens at jeg syntes, at have set den lyshåret pige før. De to andre vidste jeg kun lidt hvem var, da det var nogen Justin havde hængt meget ud med på tidspunkt. Før alt det med, at vi var ”tvunget” sammen, havde vi ikke brugt så meget tid sammen som nu, og det var helt sikkert ikke alle Justins venner, som jeg var venner med.

”Du må være den omtalte Samantha,” sagde den lyshårede pige, som præsenterede sig om Hailey.

”Bare Sam,” smilede jeg, og prøvede at gøre et godt indtryk på dem. De skulle helst ikke tro, at jeg var en arrogant bitch. De to fyre præsenterede sig Khalil og Lil Za, mens jeg kun kort hilste på de to andre piger. Jeg var hurtig til at bemærke, at de alle tre så utrolig godt ud, og var meget naturlig smukke. Det kom heller ikke bag på mig, at Clarissa klingede perfekt med dem. Eller måske kendte hun dem i forvejen?

”Good girl,” en hånd sneg sig ned om taljen på mig, og jeg mærkede min mobil i min hånd. Men min taske lå ved siden af Clarissa, som sad med de andre piger, så jeg havde ikke ligefrem lyst til at lægge den derover.

”Keep it.” svarede jeg blot, og fjernede hans hånd fra min talje. Han skulle ikke glemme, at han ikke var tilgivet endnu. ”Jeg har ikke noget sted af lægge den,” mumlede jeg som forklaring, da hans brune øjne så lidt forvirret på mig. Han trak på skulderen, men lagde den tilbage i sin bukselomme igen.

”Vil du danse?” spurgte han, og det gibbede en smule i mig, da jeg fornemmede hvor tæt, han var på mig. Det undrede mig lidt, at han ikke hellere ville blive ved sine venner, da han ikke havde set dem i lang tid.

”Hvad tror du selv?” afveg jeg ham, og kunne se, at det havde en provokerende effekt på ham.

”At du ikke har nogen andre at gå hen til. Du kender ikke mine piger, du kan ikke lide Clarissa og Ashley har travlt med Ryan” sagde han. Hans piger. Opfattede han piger som objekter?

Han havde desværre en pointe, og Chaz og Alfredo var ikke nogen steder at se. De var sikkert forsvundet med Lil Za og Khalil. Men alligevel. Jeg havde ikke lyst til at danse med Justin, bare fordi at han begyndte at sværme om mig.

”Watch and learn” sagde jeg, og svang mit hår om bag ryggen. Så gik jeg hen til Clarissa og de andre piger, og stillede mig direkte foran dem. Jeg behøvede ikke, at kigge for at vide Justin betragtede mig. Nu måtte det bære eller briste.

”Det var Hailey ikke?” spurgte jeg, da hun var den, som havde virket mest imødekommende. Hun nikkede en smule skeptisk. ”Har du lyst til noget at drikke?”

Hun grinte lidt, og rejste sig op. ”Why not?” smilte hun, og fulgte med mig hen til baren. Jeg kastede et blik over skulderen, og sendte Justin et ”Se-selv-jeg-kan-godt-få-venner- blik”. 

Vi satte os ved de to barstole, og bestilte begge en drink. Da jeg kiggede efter Justin igen, kunne jeg se han var gået. Det var hurtigt, at han var væk.

”Du er så den berygtede Samantha Hastings?” spurgte Hailey med et glimt i øjet. Ligefrem berygtet. Hailey bemærkede, at jeg funderede over det ord, og skyndte sig at tilføje; ”Ja altså siden du dater Justin,”

”Uh, ja det er mig” nikkede jeg med et smil. Hun grinte lidt, og vi tog imod vores drinks.

”Lad os finde drengene,” sagde hun, og hoppede ned fra barstolen. Jeg var egentlig ikke humør til at snakke med Justin igen, men eftersom Hailey allerede var begyndt at gå ovenpå, fulgte jeg efter.

Det var allerede anden gang, at jeg var oppe på den anden etage, men her var allerede langt flere mennesker nu, end da jeg først var her. Da vi kom op stank der af et eller andet indelukket, og jeg kunne skimte drengene nede i hjørnet, hvor jeg også havde siddet. Det var først, da jeg kom helt tæt på, at det gik op for mig, at de sad og røg hash. Det som kom mest bag på mig, var at selv Justin havde en joint i hånden. Jeg stod lidt forvirret over, hvordan jeg skulle reagere, men Hailey grinte blot, og gik hen og satte sig på skødet af Khalil.

”I har vel gemt lidt til mig, ikke?” spurgte hun, og til min store frygt fik hun også stukket en fed i hånden, som hun derefter tog et sug af. Justin havde stadig ikke opdaget, at jeg var kommet, da han sad med ryggen til. ”Kom – sid her Samantha,” sagde Hailey, og klappede på den frie plads ved sofaen. Lyden af mit navn fik Justin til at vende sig om.

”Sam,” sagde han, og smilte til mig. Han var skæv. Det var mere end tydeligt. Han greb fat om mit håndled. ”Sid ved mig” smilede han, og hvis det ikke var fordi, at jeg ikke ville have hans venner til at tro, jeg var en partykiller, satte jeg mig på skødet af ham. Han var hurtig til at lægge armene om mig, og derved låse mig fast. Alfredo var her også, og virkede ikke til at være specielt bekymret over, at de sad og røg. Jeg kunne ikke se Chaz nogen steder.

”Hvad fanden har du gang i?” hviskede jeg i Justins øre, hvilket udløste at han grinte hæst.

”Calm down babe. Jeg har styr på det,” fastslog han. Bullshit. Styr på det var det sidste han havde. Hans stemme var helt hæs, hvilket virkelig tændte mig. Det var irriterende frækt.

”Styr på det? Du er allerede helt væk,” pointerede jeg, og kunne se hvor røde hans øjne egentlig var. ”Du skal ikke ryge hash”

”Bland dig uden om” svarede han hårdt, og han stemme var blevet bestemt og kold. Jeg vidste, at indtagelsen af hash godt kunne føre til humørskifte.

”Bland dig udenom, hvad jeg blander mig i,” gav jeg igen, da han virkelig begyndte at gå mig på nerverne. Han rullede øjne af mig.

”Du er så kedelig,” konstaterede han.

Ouch.

Well, så ville jeg ham da lade i fred med hans åbenbart ikke så kedelige Hailey. Hvis definitionen af ikke-kedelig, var at ryge hash i hans øjne, så var han godt nok ikke min tid værd.

”I get it,” mumlede jeg irriteret, og rejste mig fra ham. ”I forhold til dine andre venner så er jeg intet,” konstaterede jeg, og lod før jeg gik min hånd glide ned i bukselommen på ham. Hans reaktion var uundværlig. Jeg kunne se hvor tydeligt påvirket, han blev af min bevægelse. Da jeg havde fisket min mobil op lommen, vendte jeg mig fra ham, og skred. For det var virkelig det jeg gjorde. Han var jo ufattelig. Jeg nåede ikke længere end hen til trappen, da jeg blev prikket på skulderen.

”Hey,” Justin.

Jeg gad ikke engang svare ham, men rullede øjne for mig selv, og gik videre. Men hans ord fik mig til at standse. ”Hvad mente du med det?”

Han kunne vel selv regne det ud? Eller måske ikke. 

Jeg vendte mig om mod ham, og lagde armene over kors. Så løftede jeg øjenbrynet. ”Hvad tror du jeg mener Justin? Det er tydeligt, at jeg ikke passer sammen med dine venner”

”Du prøver jo heller ikke ligefrem,” argumenterede han, og hvilede sit blik på mig.

”Hvis du tror, at jeg har tænkt mig at ryge hash, og opbygge en facade for at passe ind – så er du da mere tabt bag en vogn, end jeg troede” sagde jeg, og var begyndt at hæve stemmen. 

”Har jeg måske sagt, at du skulle det? Nej Samantha. Men du kunne i det mindste holde op med at opføre dig som en bedrevidende kælling,” sagde han ud i en lang køre. Han var tydeligvis også vred. Jeg kunne mærke hvordan, at det sidste ord ramte mig. Han kunne da ikke tillade sig, at stå og kalde mig en kælling? Jeg ville ønske, at jeg kunne komme af denne her bus, og følte mig indespærret. Det var lige ved, at tårerne pressede sig på, men jeg bed det i mig, og rystede på hovedet af ham. What a mistake.

Klamt. Klam, det var, hvad han var lige nu. Jeg kunne simpelthen ikke fatte hans opførsel.

”Lige nu ikke?” sagde jeg, og borede mine øjne ind i hans. ”Så er jeg fandme lykkelig for, at jeg ikke er din rigtige kæreste,” konstaterede jeg.

”Ikke rigtige kærester?” spurgte han bare. Alright. Han skulle have skåret det ud i pap.

”Ja Justin. Det her forhold er så falsk, som noget kan være,”

”Siden hvornår har det været et falsk forhold? Jeg fik ud fra, at når vi havde sex og kyssede, så var det ikke falsk længere,” sagde han, og jeg blev en smule overrasket over hans ord. Selvfølgelig havde vi da helt sikkert, haft noget mere. Jeg havde bare aldrig tænkt os som rigtige kærester.

”Du er skæv og fuld. Jeg gider slet ikke diskutere med dig,” sukkede jeg til sidst, da jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle svare ham. Han trak  skulderen, og til min store overraskelse, valgte han sig at gå sin vej hen til de andre. Jeg havde forventet, at det var mig, som skulle gå fra ham.

 

 

Av.

Av mit.

Av mit hoved.

Det var de første tanker, som poppede op i mit hoved, da jeg vågnede næste morgen. Derefter kom minderne, og jeg fik et tons af flashback fra nattens forløb. Jeg kunne huske, at jeg var kommet op og skændtes med Justin, og var ret sikker på, at jeg havde drukket en del efter det. Hvilket nok var hvad forudsagde tømmermændene.

Jeg lå inde på mit værelse, og Clarissa allerede var stået op. Min hånd greb ud efter mobilen, som fortalte mig at klokken var over frokosttid. Jeg fik kæmpet mig ud af sengen, og gik ud på badeværelset.

Føj.

Jeg lignede noget, der var løgn, og besluttede mig, at jeg nok hellere måtte tage et bad. Da jeg vasket mit hår grundigt, og skyllet min krop, så jeg følte mig nogenlunde ren, greb jeg et håndklæde og tørrede min krop. Jeg trak i et par shorts og en stram hvid T-shirt, og lod blot mit hår hænge vådt ned over skulderen. Det hjalp en del på udseendet, og det lykkedes mig at se nogenlunde okay ud.

Bussen var helt tom, og jeg fik øje på nogen kort og gaver på bordet. Det mindede mig om, at jeg slet ikke havde givet Justin noget overhovedet, det gav mig en smule skyldfølelse. Jeg gik ud fra, at Justin øvede, og at de andre nok enten var taget et sted hen eller var i nærheden. Det var egentlig også dumt at opholde sig i bussen, når den endelig ikke kørte. Men på en eller anden måde havde jeg det bedst der.

Ashley trådte ind i bussen, og smilede ved synet af mig. Hun så skøn ud med en fletning ned over skulderen og en blå sommerkjole. Siden var kommet sammen med Ryan, havde hun været i godt humør dagen lang.

”Morning sunshine,” sagde hun med et grin, og rodet mig i håret. ”Du ser godt ud, skal du imponere en hvis person?”

”En hvis person er vist ikke i humør til, at kunne imponeres,” fastslog jeg, og rystede lidt på hovedet - mest for mig selv. Jeg begyndte at koncentrere mig om, at smøre nutella på det stykke franskbrød, jeg netop lige havde skåret ud.

”Uhm, men du burde nok gøre et eller andet honey,” opfordrede hun mig, og trak stolen ud overfor mig. Siden hvornår var hun på Justins side? Det mindede mig om, at det kun var ham som vidste, hvad vi havde skændtes om. Og måske også Alfredo, som også var deroppe på det tidspunkt.

”Hvad siger han da, at der skete?” spurgte jeg, og begyndte at spise.

”Altså han har ikke været i dårligt humør hele dagen, men har du kun villet tale med Ryan om det – som så fortalte det til mig,” forklarede hun, og så lidt nervøs ud. Jeg så afventende på hende. ”Ryan siger, at Justin siger, at du har sagt, at i ikke var kærester mere,”

Virkelig? Var det, det han syntes, der var sket? Jeg havde jo ikke sagt, at vi ikke var kærester længere, men blot at vores forhold var falsk. Selvom jeg selvfølgelig aldrig havde set os som rigtige kærester. Desuden havde han heller aldrig spurgt mig om vi skulle være det. Ashley så søgende på mig ansigt, og skyndte sig at tilføje; ”Men i er jo stadig officielt kærester, jeg tror bare, at han mente sådan rigtigt”

”Og du mener, at jeg burde snakke med ham?” spurgte jeg, da hun før tydeligvis, havde hentydet til at jeg burde gøre et eller andet. Hun trak på skulderen.

”Hvis du ikke vil miste ham, så tror jeg at i burde få talt ud,” indrømmede hun, og jeg vidste, at hun havde ret. Problemet var bare, at jeg stadig mente, han havde sagt ting til mig, som han hellere skulle have holdt for sig selv. Og at jeg desuden stadig fortjente en eller flere undskyldninger.

 

 

__________________________________________________________________________________________________________________

Endnu et kapitel, og endda et længere et af slagsen. Tusinde tak for de søde kommentarer, det betyder virkelig meget, når jeg sætter mig ned, og bruger så meget tid på en historie :))

Hvilken side er i på, Justin eller Samanthas?

Håber i nyder ferien, og og glem nu ikke at like babes <33

Xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...