Forced Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2015
  • Status: Igang
Samantha Hastings, bedre kendt som Justin Bieber's bedste veninde, lever et godt liv i skyggen af sin bedstevens rampelys. Alligevel finder spotlightet hende, da hun går med til at forstille at være Justin's kæreste for en lille tid. Det hele skal bare være en mulighed for at give Justin et godt ry efter bruddet mellem ham og Selena Gomez, men da bedstevennerne mærker andre følelser komme på spil, begynder de langsomt at tvivle på om, det overhovedet var nogen god ide.

177Likes
336Kommentarer
277941Visninger
AA

20. Skænderiet

 


 

~

 

 

Jeg følte mig malplaceret i hjertet af de smukke bjerge. Skiløbere susede forbi i fuld fart, og hernede fra så pisterne faretruende stejle ud. Justin havde seriøst ment det, da han havde sagt til Clarissa, han kunne lære hende at stå på snowboard. De stod ved siden af hinanden begge helt i sort og med et snowboard i hånden. Like i care.

Jeg havde lånt – ingen ringere end – Clarissa’s gamle skijakke, da den var blevet for lille til hende. Yup, jeg var ikke særlig høj ved siden af hendes fantastiske lange ben, men i det mindste havde jeg da en jakke nu. Den var helt hvid og ret flot, så jeg mente efter egen mening, at jeg ikke så helt skidt ud.

”Klar Sam?” Ashley gled hen ved siden af mig, og tog mig under armen. Hell no.

”Så klar” løj jeg nikkende, og smilede så selvsikkert som muligt. Justin havde ignoreret mig under morgenmaden, og jeg havde også gjort mit for ikke at snakke med ham. Jeg vidste ikke, hvorfor han var sur på mig? Det var ham der var idioten.

Vi kørte op til toppen af den røde pist i to forskellige lifte og da vi nåede toppen, lykkedes  det mig at stå af liften uden at vælte. Ashley og jeg ventede på de andre, og da de dukkede op, kørte Chaz og Rayn af sted ned af pisten uden at se sig tilbage. Jeg havde på fornemmelsen, at Justin ville sige et eller andet til mig, men Clarissa brød hurtigere ind.

”Jeg håber ikke, at du brækker noget” smilede hun sukkersødt, og det lød mere end noget andet, som om, at det rent faktisk var det hun håbede. Jeg smilede bare falsk tilbage. Imens at Clarissa gik i gang med at sætte sit snowboard på, og Ashley skiene, gled Justin hen til mig.

”Held og lykke”

”Like you care” vrissede jeg af ham. Helt ærlig var jeg stadig pissed over, at han havde valgt Clarissa frem for mig. Han rystede let på hovedet af mig.

”Calm down Sam. Jeg ved ikke hvorfor, at du er så sur på mig?” sagde han, og lød faktisk ærlig. Kunne han da ikke regne det ud? Både i dag og i går havde han hele tiden været over Clarissa, samtidig med at han mente, at det hele var perfekt mellem os.

”Det kan du måske overveje, mens at du står på snowboard med Miss. Perfekt” snerrede jeg, og lagde armene over kors. Han rynkede kort brynene.

”Mener du Claire?”

Jeg klappede i hænderne, og sendte ham et falsk smil ”Shit du er hurtig. Det må jeg sige Bieber”

Han åbnede munden for at sige noget, da Clarissa råbte; ”Jay! Jeg er klar nu, kommer du?” hendes stemme var ulækker sød.

”Jeg kommer!” råbte han til hende, før at han igen vendte sig om mod mig. ”Du er fucking latterlig Sam. Kan du ikke bare for en gangs skyld, prøve ikke at være jaloux?”

Jeg var lige ved at måbe, men fik kontrol over mig selv. ”Du kunne for en gangs skyld prøve, at tænke på andre end dig selv Justin”

”Bare glem det” mumlede han, og så irriteret på mig, hvorefter han kørte hen til Clarissa. What a idiot. Ashley gled op på siden af mig, og så forvirret efter ham.

”Hvad handlede det om?” spurgte hun, og så spørgende på mig. Jeg så på imens, at de sammen kørte ned af pisten, hvorefter jeg sukkende vende mig om jeg Ashley.

”Jeg ved det ærligtalt ikke” svarede jeg, og det var jo sandt nok. Hvorfor var jeg lige pludselig latterlig? Det var ham, som var gået i seng med mig, og bagefter besluttet sig for at tilbringe al sin tid med en anden.

”Lad os køre” sagde hun, og jeg var taknemmelig over, at hun ikke ville træde mere i det emne. Jeg begyndte langsomt at køre, og fulgte Ashleys bevægelser, men før jeg vidste af det, lå jeg med hovedet i jorden. Jeg havde kun prøvet at stå på ski en gang før i mit liv, og det var ikke engang på en rigtig ski bane, men på indendørs ski. Av.

”Op igen” grinte Ashley imens hun gav mig en hånd op. ”Du skal pege dine tæer mere indad” belærte hun mig, og jeg fulgte hendes eksempel. Det gik bedre, men jeg følte mig stadigvæk ikke ligefrem særlig sikker. Det skulle nok komme med tiden. Forhåbentligt!

 

 

Efter 4 timers skikørsel var både Ashley og jeg kørt træt, og vi valgte at tage en taxa hjem. Jeg havde knap set de andre hele dagen, og jeg gættede på at de nok havde været på nogen sværere pister. De andre var ikke tilbage endnu, så Ashley og jeg havde den lille opholdsstue for os selv. Stuen var en del af de værelser vi havde lejet, så vi kunne bruge den uden andre gæster kom herind. Der var en masse bløde og buttede stole samt sofaer, og en brændende kamin. Vi havde købt os to kopper med kakao. Jeg vidste, at Ashley og Justin aldrig havde brudt sig særlig meget om hinanden, så det krævede stor overvindelse, at snakke med hende om ham.

”Hvordan går det med Rayn og dig?” spurgte jeg, og sendte hende et sigende blik. Hun rødmede, men i modsætning til når jeg rødmedede var det her kun et par røde æble kinder, hvilket så sødt ud.

”Vi er nok begyndt at have noget” sagde hun, og hendes øjne skinnede da hun sagde det. Jeg var glad på deres vegne, men samtidig misundelig. Hvorfor kunne Justin og jeg ikke også have sådan et forhold? Hvorfor var vi så kompliceret?

”Årh” udbrød jeg hvinende, og hun grinte glad ad min reaktion. ”Jeg skal have alle detaljer Ash” smilede jeg, og mens hun fortalte om, hvordan han havde sagt, at han godt kunne lide hende, og at de derefter havde kysset.

”Hvad med Justin? Har du fået følelser for ham?” spurgte hun nysgerrigt, mens at hun tog en slurk af sin kakao. Det lykkedes mig ikke at rødme, men i stedet ryste let på hovedet.

”Ikke rigtig. I hvert fald kun blandede følelser” smilede jeg afslappet, som om at det slet ikke gik mig på. Skulle jeg fortælle hende, at vi havde gjort det? Nah, det måtte vente.

”Har han sagt det?” spurgte hun derefter. ”Sagt hvad?” – ”De tre ord selvfølgelig” grinede hun indlysende. Jeg tænkte over det. Det havde han. Den aften hvor vi havde gjort det. Men talte det? I don’t think so. Der havde det helt sikkert, været hans hormoner som talte dengang.

Jeg rystede på hovedet, og så ned i gulvet. Hun trak mig ind i et af hendes berømte kram. Det varmede helt op til ørerne. ”Det er ikke din skyld, at du er faldet for en skank” trøstede hun mig, og lød næsten seriøs. Jeg trak mig grinende fri af hendes kram.

”Han er ikke en skank” forsvarede jeg ham, men kunne ikke lade være med at smile. Hun trak på skulderen.

”If you say so” drillede hun mig, og jeg slog ud efter hende med en pude. Hun undveg med nød og næppe.

”Justin er ikke en skank” gentog jeg. ”Han laver bare nogen gange nogen bommerter”

”Hvad er jeg ikke?”

Når man taler om solen… Den omtalte person stod midt i stuen med pjusket hår og et par forvirrede øjne. Great. Tankerne om samtalen tideligere i dag fandt frem til mit hoved, og gav mig lyst til at se væk fra ham. Han så afventende på os – mest på mig -, men da det gik op for ham ingen ville svare, fortsatte han; ”Jeg hørte nogen nævne mit navn”

”Du tænker jo heller ikke på andre end dig selv” fløj det ud af mig. Ud af min øjenkrog kunne jeg se Ashley, var på nippet til at grine. Vupti. Nu var hans pis i kog.

”Har du overvejet, at der er en grund til at jeg hellere vil være sammen med Clarissa end dig” svarede han hurtig igen. Jeg nikkede selvsikkert.

”Fordi du er en taber, og tabere skal være sammen med tabere” konstaterede jeg. Rayn, Chaz og Clarissa trådte ind i rummet, men jeg ænsede dem knap. Det samme gjorde Justin heller ikke.

”Hvis jeg er så taber agtig, hvorfor gik du så helt præcis i seng med mig?” ordene fløj ud af Justins mund, og gjorde mig virkelig vred. Han burde vide bedre end nogen anden, at jeg ikke havde lyst til, at alle skulle vide det. Både Ashley, Chaz og Clarissa gispede. Jeg rejste mig fra sofaen, og gik helt tæt på Justin, og så borende ind i hans øjne. Hans blik veg ikke et øjeblik fra mit.

”Måske fordi at jeg på det tidspunkt ikke troede, at du var en idiot. Det har du lige modbevist” sagde jeg vredt, hvorefter jeg ville skubbe mig forbi ham, og allermest havde lyst til løbe grædende op i min seng. Ashley var sikkert sur over jeg ikke havde fortalt hende - bare for ikke at tale om Chaz. I det jeg passerede Justin greb han groft fast i mig, og lod ikke til at lægge mærke til, om det gjorde ondt på mig.

Hold it Sam

”Slip mig” vrissede jeg, og prøvede at vriste mig fri af hans greb. Han holdte godt fast i mig. ”Vi er fucking færdige Justin. Jeg gider ikke dit pis mere” snerrede jeg af ham, og så koldt på ham. En smule forvirring løb gennem hans øjne. ”Uddyb det”

”Jeg gider ikke være tvunget til at være din kæreste længere” uddybede jeg vredt. ”Jeg siger op, jeg slår op eller hvad fanden du vil kalde det”

Da jeg sagde det ændres Justins blik, og han gav slip i mig. I det sekund hans hænder slap min krop, satte jeg i løb, og bevægede mig væk fra opholdstuen. Følelserne væltede frem i mig, og jeg begyndte at græde. Hvad fuck skulle der ikke ske?

Jeg løb med grædende op af alle trapperne, og da jeg endelig nåede Justin og jegs værelses etage, kunne det ikke gå hurtigere med at komme ind i rummet. Jeg låste op med nøglekortet, og låste derefter døren til værelset igen. Tårerne flød ned ad mine kinder. Jeg lagde mig med ryggen på sengen, og så op i det hvide loft. ”Forfanden Sam” mumlede jeg, og rev mig selv i håret af bare frustration.

Tre hårde bank lød på døren. ”Luk op!” lød en alt for kold genkendelig stemme. Justin.

”Fuck af!”

”Åben nu bare fucking den dør Samantha. Det er også mit værelse” hans stemme havde hævet sig, hvilket bare gjorde mig endnu vredere. Jeg rejste mig sengen, og bevægede mig hen til døren. Ikke i sinde havde jeg tænkte mig at åbne.

”Fatter du det ikke Justin? Fuck. Af.”

”Jeg henter bare et kort fra receptionen” svarede han efter et stykke tid. Jeg rystede på hovedet af hans ord.

”Gør du bare”. Det føltes som om at der kun var få stille sekunder selvom der gik minutter, før at lyden af den brummede dør der blev låst op, lød. Jeg havde ikke troet, at han faktisk ville gøre det. Panisk gik jeg i gang med at skubbe døren den anden vej, da jeg kunne se at der blev trukket i håndtaget. Men det hjalp ingenting, og Justin skubbede den modsatte vej med sådan en kraft, at jeg endte med at falde bagover, og slå hovedet i gulvet. Tårerne som før var stoppet, begyndte at igen at pible frem, og jeg kunne mærke, hvordan mit hoved dunkede af smerte.

”Fuck” udbrød Justin, og så chokeret på mig. I det næste minut havde han taget mig i hans arme, og lagt en våd klud på mit hoved. Da jeg kunne smage blod på min tunge, gik det op for mig at jeg rent faktisk blødte. Jeg lukkede øjnene i, og glemte for en kort tid alle mine problemer med Justin.

 

 

Da jeg vågnede troede jeg først, at jeg lå udenfor i sneen, da det gik op for mig, at jeg lå på en hospitals seng. Det hele var så hvidt. Mine øjne fangede en sovende Justin i en stol til venstre for mig, og det gik op for mig, at han holdte min hånd. Det gjorde ondt bare at tænke på, hvad der var sket i går. I hovedet – og i hjertet. Jeg trak hånden langsomt til mig, for ikke at vække ham, og kiggede mig omkring. Det var ikke et særlig stort rum jeg lå i, og her var heldigvis heller ikke nogen slanger eller andet som lignede, jeg var tæt på at dø. Dramatisk ja. Jeg fik øje på uret og klokken viste halv 7. Havde jeg været her hele natten? Og endnu vigtigere – havde Justin?

”Godmorgen” en 30 årig sygeplejerske kom ind med en bakke fyldt med morgenmad. ”Hvordan har du det?” hun kiggede kort på mig, hvorefter hun satte morgenmaden på bordet til venstre for mig. Justin sov blot videre.

”Okay” svarede jeg. ”Hvad er der sket?”

”Du har fået en lille hjernerystelse” forklarede hun, og begyndte at skænke kaffe op i to krus. Hun skellede hen mod Justin. ”Du er heldig” konstaterede hun, og jeg så forvirret på hende.

”Hvad mener du?”

”Du er heldig at have en, som holder så meget af dig. Han var ude af sig selv af bekymring i går” sagde hun, og smilte for sig selv. Jeg fnyste.

”Sikkert”

Hun kiggede kort på mig, men svarede ikke. Så forlod hun igen rummet, og efterlod mig tilbage med Justin.

Han var måske sulten? Langsomt og så blidt som muligt daskede jeg til ham. Han vågnede med et gib, og så sig forvirret omkring, før at han hukommelse vendte tilbage.

”Sam!” udbrød han, og så faktisk bekymret ud, da han så hen på mig. ”Er du okay?”

Jeg nikkede, og prøvede ikke at få øjenkontakt med ham. Da han greb fat i min hånd eksploderede følelserne inden i mig, og jeg skyndte mig at trække den til mig. Han lagde knap mærke til det. ”Du må virkelig undskylde. Det var ikke min mening” forklarede han, og rystede på hovedet for sig selv. Men han havde jo ikke gjort noget? Hvis jeg bare havde åbnet døren, var det jo ikke sket? Men det sagde jeg ikke noget om. Jeg ville gerne sige noget til ham, men kunne ikke finde ordene.

Justin troede åbenbart at det var et tegn på, at jeg havde det dårligt, og så medfølende på mig. ”Og med hensyn til det, som du sagde i går” begyndte han stille, og så på sine hænder. ”Jeg forstå dig godt, og har bestilt en flybillet hjem til dig” fortsatte han, og så på mig. Jeg sank en klump. Kom nu forhelvede Samantha. Sig noget. Hvorfor var jeg så unfair?

”Jeg ved godt, at du er virkelig sur på mig…” sagde han. Det var som om, at lyset i hans øjne var slukket. ”Men du skal vide, jeg.. jeg stadig holder af dig” de sidste ord sagde han nærmest som en hvisken, hvorefter han lænede sig frem og kyssede mig blidt på kinden. Det brændte stadig da han fjernede sine læber. ”Kom godt hjem” var det sidste han sagde, før at han rejste sig, og gik mod døren. Ufatteligt Samantha! Sig nu noget!

”Bieber”

Det lille ord standsede ham, og han så overrasket ud, da han vendte sig mod mig. Regnede han med, at jeg havde mistet stemmen eller hvad? Men sådan føltes det faktisk. Kom nu. Tag dig forhelvede sammen! Sig du også holder af ham. At du tilgiver ham alt.

”Farvel” sagde jeg, og det var som om alt knustes i øjnene på Justin, hvorefter han vendte sig om og gik. Mine øjne brændte, og før jeg havde set mig om, flød tårerne igen ned ad mine kinder.

 

_________________________________________________________________________________________________________

 

Hold da fast <33 Jeg har nu skrevet det her kapitel om 3 gange, og endte på en eller anden måde, at syntes bedst om det her. Hvad syntes i om det?

Jeg er endelig begyndt at få lidt mere inspiration og lyst til at skrive på denne her historie igen, og det lykkedes mig at gøre kapitlerne godt lange :))

God weekend <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...