Forced Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2015
  • Status: Igang
Samantha Hastings, bedre kendt som Justin Bieber's bedste veninde, lever et godt liv i skyggen af sin bedstevens rampelys. Alligevel finder spotlightet hende, da hun går med til at forstille at være Justin's kæreste for en lille tid. Det hele skal bare være en mulighed for at give Justin et godt ry efter bruddet mellem ham og Selena Gomez, men da bedstevennerne mærker andre følelser komme på spil, begynder de langsomt at tvivle på om, det overhovedet var nogen god ide.

177Likes
336Kommentarer
277884Visninger
AA

19. Senere

Jeg vågnede den næste morgen, og kunne mærke hvor svedig hele min krop var. Bussen var lummer, og jeg gav et lille hvin fra mig, da jeg opdagede den sovende Justin i sofaen. Heldigvis var hans krop dækket med et tæppe. Jeg skyndte mig op, og samlede mit tøj fra i går, og smuttede ind på badeværelset Jeg åbnede derefter vinduet og tændte for vandet imens, at jeg børstede tænder. Minderne fra i går kæmpede sin kamp for at bryde gennem muren af forundring og forvirring. Jeg trådte ind under det løbende vand mens det stadig var koldt, men da sveden piblede fra min krop var det skønt. Jeg kunne pludselig høre badeværelses døren gå op, og var lykkelig for at døren til badet i det mindste var sløret.

”Samantha?” Justin’s genkendelig stemme fylde rummet. Jeg kunne skimte hans silhuet nærme sig det slørrede glas, og panikkede da hans hånd greb fat i håndtaget. Jeg skyndte mig hen og hive håndtaget den modsatte vej.

”Hold op Justin!” hvinede jeg, og holdte igen med alle mine kræfter. Det var et mirakel, at han ikke fik den op, men jeg gættede på at når det var en nødsituation fik jeg flere kræfter. Jeg kunne tydeligt høre ham grine på den anden side af døren.

”Mener du virkelig det?” grinte han. ”Det er ikke ligefrem, fordi jeg ikke har set dig nøgen vel”

Bare at høre ordene komme ud af hans mund, gjorde mig blød i knæene, og jeg var lykkelig for han ikke kunne se mit ansigt derinde. ”Fornemmer jeg en tomat bag glasdøren?”

Han kendte mig for godt.  Flab.

”Det var noget andet i går, og desuden trænger man engang imellem til noget privatliv” sagde jeg, og ville ønske, at jeg kunne få fat i et håndklæde nu. ”Hvad vil du overhovedet?”

”Bare sige vi er der om to minutter, og de andre sikkert kommer rendende herover om tre” sagde han, og jeg kunne tydeligt høre hvordan han nød at gøre mig rædselsslagen. Hele bussen stank lummert, og der flød stadig med tøj rundt omkring. Bare for ikke at nævne sofapuderne som jo stadig lå og flød. Hvis de ikke var helt tabt bag en vogn, ville de kunne regne ud hvad der var forgået i går på et under et sekund. Shit shit shit.

”Her” sagde Justin, og var åbenbart kommet til fornuft, for han kastede et håndklæde til mig. Jeg svang det hurtig rundt om min krop, og skyndte mig ud af badet. Uden at ænse Justin halvløb jeg ud af badeværelset, og forventede at finde et kæmpe rod. Men her var overraskende pænt og ikke et tegn på hvad der var sket i går aftes. Var det hele noget jeg havde drømt? Vinduerne stod åbne, så her lugtede frisk, og solskinnet strømmede ind. Jeg vendte mig forbavset om, og mødte en meget glad Justin. Faretruende glad. Var det bare mig eller skinnede hans øjne?

”Nu kan du ikke slippe for mig babe” brummede han, og greb bestemt fat i mig, hvorefter han tvang min krop tæt ind til hans. Det lykkedes mig kun med nødt og næppe at holde håndklædet på plads. Justin placerede blidt sin læber mod mine. Jeg nød det, men stressen for at de andre kunne være her hvert sekund vandt, og jeg hev mig fri. Han så skuffet på mig. Jeg sukkede, og rystede let på hovedet af ham.

”Vi kan jo ikke have de andre ser os vel?” sagde jeg, og Justin trak på skulderen. Han var åbenbart ikke enig.

”Nu har jeg jo ryddet så pænt op” mente han, og trådte et skridt frem. ”Så har vi vel et par minutter til at se, hvad du gemmer under klædet” Glimtet i hans øjne var ikke til at tage fejl af, da han greb fat i kanten af mit klæde, og var sekunder fra at hive til. Jeg gispede, og brugte min frie hånd til at skubbe ham hårdt væk.

”Vi skal ikke se noget som helst lige nu!” sagde jeg opgivende. Drengen havde da tydeligvis nogen hormoner han ikke kunne styre lige nu.

”Jeg ved du vil” smilede han, og så på mig med hans såkaldte karameløjne. Det hjalp bare ikke på mig lige nu. Oh god.

”Tag dig sammen Bieber”

”Så stop med at flirte med mig” nærmest spandt han, og jeg undveg kun lige netop, da han endnu engang skulle til at kysse mig. Serius? Jeg flirtede jo ikke engang.

”Senere” lovede jeg uden at tænke over det, og skyndte jeg mig ind på mit værelse for at finde noget tøj. Jeg trak i et par sorte stramme jeans, og ledte ihærdigt efter en sweater. Men det lod til at de alle er til vask.

”Hvad leder du efter?” Justin dukkede op i døråbningen mens jeg kun stod i BH, og var tæt på at give mig hjertestop.

”En sweater og smut så” fejede jeg ham af, men så let gik det ikke.

”Tag min” sagde han, og havde allerede trukket sine sorte strik sweater. af Jeg fik den kastet i favnen et sekund efter. Jeg sukkede, men vidste jeg lige så godt kunne tage den på. Der var sikkert koldt hvor vi skulle hen. Da jeg havde sweateren på, så jeg op mod Justin som nu stod i bar overkrop. Jeg havde på fornemmelsen at hele nummeret havde været for, at han fik en grund til at fremvise hans vaskebræt. Fyren var godt nok ikke ked af det.

”Du ser godt ud” anderkendte jeg, og klaskede ham på den veltrænede mave, hvorefter jeg kantede mig forbi ham ud af døren.

”Hvor tror du så, at du skal hen?” sagde han, og greb fat i mit håndled og tvang mig tilbage. Jeg hvinede for snart tiende i gang i dag, da han tog armene om mig, og svang mig op på min kommode.

”Styr dine hormoner Justin” sagde jeg, men kunne ikke rigtig lade værre med at smile.

”Det er senere nu Samantha

Jeg grinede af hans barnlighed. Så hørtes lyden af en dør, der blev åbnet, og skuffelsen bredte sig i Justins ansigt.

”Ikke sent nok” smilede jeg, og klappede ham på skulderen idet jeg hoppede ned fra kommoden. ”Og skynd dig så at tage noget tøj”

Chaz sad allerede i sofaen da jeg kom ind, og jeg kunne mærke mine kinder brænder. Bare tanken om hvad der var sket der.. Clarissa dukkede op som den næste, og scannede mig før hun hævede øjenbrynet. Til mit held mærkede jeg Justins hånd glide sig ned på min talje, da han placerede sig til venstre for mig. Jeg kunne allerede se hvordan Clarissa gloede. Hvad kan jeg sige? Sorry not sorry.

Desværre kiggede Chaz også, og prøvede at fange mit blik. Da det lykkedes endte jeg med at sende ham et undskyldende blik, hvorefter han så endnu mere uforstående ud. Det virkede til Justin opdagede, at vi udvekslede blikke, for han fjernede sin hånd og satte sig ned i den sidste frie sofa. Drengen kunne ikke allerede være sur vel?

”Glæder du dig til at stå på ski Claire?”

Jeg betragtede Justin, mens han startede en samtale med Clarissa blot for at irritere mig. Han havde nogen seriøse humørsvingninger.

”Yo’ Sam” lød en stemme, som jeg havde savnet. Jeg havde faktisk ikke set ham de sidste par dage.

”Rayn” smilede jeg, og lod ham trække mig ind i et kram.

”Hey Ray!” drengen havde åbenbart lyst til at afbryde vores kram. What a surprise.

”Justin” nikkede Rayn, og vendte igen sin opmærksomhed mod mig. Kom igen Justin.

”Går det bedre?” spurgte han, og jeg vidste at han hentydet til, at Justin havde været lidt af idiot. Well, det kom an på hvad han mente med bedre? Var det bedre at vi nu ikke skændtes, men havde fået følelser for hinanden? Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle svare.

Jeg nikkede. ”Hvad med dig?” spurgte jeg, og skubbede emnet hen på ham. Rayn begyndte at snakke, men jeg hørte ikke rigtig efter. I stedet var jeg begyndt at lytte til, hvordan samtalen gik henne ved Clarissa og Justin.

”Du kan lære mig at køre snowboard Jay”

Jay?

”Gerne Claire”

Jeg nikkede til det Rayn sagde, og mumlede så ’lige et øjeblik’ til ham. Så snurrede jeg rundt og så på Justin. Han så spørgende op på mig.

”Jeg ville forresten bare lige sige til dig, at der ikke bliver noget senere i dag Jay” nærmest spyttede jeg, hvorefter jeg forlod bussen. Jeg fik øje på de andre voksne, som var på vej hen mod det hotel vi holdt parkeret foran. Bjergene tornede sig op i luften, og sneen dalede fra den blå himmel for at samle sig med den meter der allerede lå på jorden. Jeg små løb derhen, og løb op på siden af Scooter.

”Hej” sagde jeg, og fik vejret igen. ”Kan jeg snakke med dig?” spurgte jeg. Jeg vidste godt, at det ikke var rigtig fair det her. Men det måtte være en grund til, at Justin ikke ville have Scooter til at vide, at det overhovedet ikke kørte på skinner mellem os. Derfor måtte jeg fortælle ham det.

”Selvfølgelig Samantha” nikkede han, og så afventende på mig. Jeg tog en dyb indånding. Hvordan skulle jeg starte?

”Angående det i går..” begyndte jeg, men blev afbrudt, da en forpustet Justin kom løbende.

”Scooter” sagde han. ”Jeg skal snakke med dig”

Scooter betragtede os et par sekunder, og trak så på skulderen. I mens sendte Justin mig dræberøjne, som jeg villigt gengældte endnu mere dræbende. ”Jeg snakker lige med Samantha” sagde Scooter til sidst.

”Ja men Samantha har ikke pakket endnu, så det har hun ikke tid til” sagde Justin, og så irriteret på mig. Var det det bedste han kunne finde på? Jeg lagde armene over kors.

”Har du ikke pakket? Jamen så skal du skynde dig!” sagde Scooter. Justin vidste tilsyneladende hvad der virkede. Jeg sukkede irriteret, hvorefter at Justin så triumferende på mig. Så endte jeg mig med at vende om, og gå tilbage til bussen for at pakke.

 

 

Da jeg endelig havde pakket færdig, gik jeg tilbage til hotellet, og ind i receptionen. Alle andre fra crewet var allerede gået ind for længst, så jeg var den sidste, og her var ingen at se. Der var et par andre gæster, som stod i kø til at tjekke ind, og jeg orkede ikke at vente på at kunne spørge hvilket værelse, jeg skulle sove på. I stedet gik jeg hen til elevatoren, og trykkede på knappen. Elevatoren klingede højt da den var ved enden, og da dørene rullede op, stod den sidste person jeg havde lyst til at se der. Guess who?

”Når er du der?” spurgte Clarissa, og betragtede mig. Hun kunne vel se jeg var her? I stedet for at svare hende flabet igen, tog jeg en dyb indånding og smilede til hende.

”Ved du hvor jeg skal sove?” spurgte jeg så sympatisk som muligt. Hun så et stykke tid på mig, og jeg var sikker på, at hun udmærket kendte svaret.

”Nej” sagde hun med et skuldertræk, men det var tydeligt det ikke var sandheden. Kunne hun ikke bare sige det?

”Hvor er Justin?” prøvede jeg. Endnu engang betragtede hun mig et par sekunder før hun svarede. Det begyndte at gå mig på nerverne.

”Det ved man aldrig”

Seriøst?

”Kom nu Clarissa. Tag dig for en gangs skyld sammen” sagde jeg, og kneb øjnene sammen. Det var ikke ligefrem det var, som hun ønskede at høre, og hun lagde snobbet armene over kors. Det lod ikke til hun ville svare mig igen, så jeg sukkede, og gik forbi hende. I det hun gik ud af døren skubbede hun med vilje sin skulder ind i min. Jeg prøvede virkelig ikke at slappe af, men hun havde altid irriteret mig voldsomt. Så i stedet for blot at tro det var et uheld, gik jeg frem mod hende, og skubbede hende hårdt igen. I det jeg gjorde det, kom hele crewet gående. Jeg sværger at hun må være snublet over sine fødder, for på en eller anden lykkedes det hende at vælte bagover, og lande med et ordentlig bump. Så hårdt hade jeg jo heller ikke skubbet? Jeg kunne høre de andre gispe, og da jeg så op på dem mødte jeg Justins forvirret blik.

”Hvad har du gang i Samantha?”

Jeg trykkede i hærdigt på luk knappen, og bad til gud om den ville lukke.  Det føltes som om at det gik en evighed, før at de tog døre endelig begyndte at lukke. Da jeg næsten troede jeg var sluppet, stak der sig en velkendt sko mellem de to døre, så de åbnede igen. Justin.

Clarissa lå og peb på jorden, og da jeg fik ordentlig udkig til hende, kunne jeg så hun også græd. Værre var det heller ikke?

”Hvad gik det ud på?” Alfredo så bebrejdende på mig, og det samme gjorde alle de andre. Var det virkelig det som skulle til? Hun skulle bare give sig til at tude, og så mente alle jeg var en idiot. Det værste var de sikkert ikke ville tro et ord, hvis jeg begyndte at fortælle, det var hende som var startet. Justin rystede på hovedet af mig.

”Kom med” sagde han, og skubbede mig hen mod trapperne. Han skulle til at sige noget mere, da Clarissa begyndte at snakke henne fra gulvet.

”Justin vil du ikke blive her?” spurgte hun, og gav ham et spørgsmål som han umuligt ville kunne svare nej til. Hun lå jo og græd. Han nikkede, og vendte sig mod mig. ”Øverste etage – værelse 3, okay?”

Jeg kiggede bare på ham mens han rakte mig nøglekortet, og gik hen til Clarissa og satte sig på hug foran mig. Det stak i min mave. Hvorfor skulle jeg absolut skubbe til hende? Flot klaret Samantha. Super flot. Oveni det hele skulle jeg åbenbart også bo med Justin, som sikkert ville forklare mig hvor stor en idiot jeg var. Great.

 

 

”Let him know that you know best

Cause after all you do know best

Try to slip past his defense

Without granting innocense”

Musikken overdøvede det hele som jeg ønskede, og jeg bemærkede ikke at Justin kom ind på værelset. Først da han blidt rørte mig på skulderen, gibbede det i mig, og jeg åbnede øjnene. Han begyndte at sige noget til mig, men jeg kunne ikke høre det gennem musikken, og jeg havde heller ikke lyst til at fjerne headsettet.

”Where did i go wrong, i lost a friend

Somewhere along in the bitternes”

Da det til sidst gik op for Justin jeg slet ikke kunne høre, var han hurtig til at trække høretelefonerne ud af mine øre.

”Sam”

Jeg svarede ham ikke. Han så godt ud igen i dag. Med en tæt siddende hvid t-shirt og et par mørke cowboy bukser.

”Sam forhelvede”

Jeg så op på ham. ”Justin forsatan”

”Girl du er jo ufattelig” mumlede han, og rystede let på hovedet for sig selv. Jeg trak den hvide dyne tættere omkring mig, og ventede bare på, at han ville sige jeg var en idiot. Jeg var jo ikke dum. Jeg vidste, hvad han tænkte om mig lige nu.

”Det er alligevel din skyld det hele” konstaterede jeg, imens jeg rullede mine hvide høretelefoner rundt om min iphone og lagde den fra mig på bordet. Justins øjenbryn fløj i vejret.

”Så du siger, at det var min skyld, at du skubbede Clarissa bagover og ned på et sten gulv?” spurgte han en smule vantro. Jeg nikkede.

”Yup, pretty much” sagde jeg.

”Du kan sige en masse om mig, men det der kan du ikke give mig skylden for” argumenterede Justin, og kørte hånden gennem sit hår. Damn. Fokus Samantha. Fokus!

”Hvis det ikke var fordi, at du aboslut skulle gøre mig jaloux her til morgen, var intet af det her sket”

Justin smilede triumferende over de ord. ”Hvis du ikke var jaloux på alt og alle, ville det her nok heller ikke været sket, skal du se” mente han.

Jeg rejste mig op fra sengen, og rystede på hovedet af ham. ”Jeg orker at diskutere med dig”

Justin rejste sig også op, og greb fat i den hånd jeg lige havde placeret på hårbørsten, da jeg ville til at rede hår. Det lykkedes ham at friste min hånd fri, og tog også fat i den anden, mens at han pressede min krop bagud, så jeg endte med at stå med ryggen presset imod hans krop, og var låst fast i hans arme.

”Det er meget senere nu” hans stemme var hæs, og jeg kunne mærke hans læbe lige ude for mit øre. Det kildede i hele kroppen. Jeg længtes sådan efter ham. Efter at mærke ham. Men så overtog fornuften. Jeg kunne ikke lade ham for sin vilje om og om igen. Det var kun et par timer siden, han igen havde brugt Clarissa mod mig, og derefter bebrejdet mig sammen med alle de andre for noget jeg ikke rigtig havde gjort.  He was suppose to be different. Og det havde han ikke været. Jeg vristede mig let fri, og vendte mig med front til ham. Hans øjne skinnede og det krævede stor overvindelse ikke bare at give efter for ham. Jeg skubbede ham blidt så landede i sengen, og bøjede mig helt hen over ham.

”Du har ret Justin. Det er meget senere nu. Det er forsent” sagde jeg, og satte armene i sengen for at skubbe min krop op. Selv om mine ord kom som forvirring, var han hurtig til at sætte sig op.

”Hold on” sagde han, og skulle til at gribe fat i mig, men jeg var hurtigere, og undveg.

”Vi ses vel” sagde jeg, og vendte ryggen til ham, og gik. 

________________________________________________________________________________________________________

Drama, drama, drama..

Hvad syntes i om historien? Kan i forstå hvorfor Samantha reagerer sådan mod Clarissa?

I er meget velkomne til at like, så bliver jeg super glad <33

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...