Forced Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2015
  • Status: Igang
Samantha Hastings, bedre kendt som Justin Bieber's bedste veninde, lever et godt liv i skyggen af sin bedstevens rampelys. Alligevel finder spotlightet hende, da hun går med til at forstille at være Justin's kæreste for en lille tid. Det hele skal bare være en mulighed for at give Justin et godt ry efter bruddet mellem ham og Selena Gomez, men da bedstevennerne mærker andre følelser komme på spil, begynder de langsomt at tvivle på om, det overhovedet var nogen god ide.

177Likes
336Kommentarer
277731Visninger
AA

31. Rådet

 

~

 

Vi listede ud af toilettet uden at blive busted, og smuttede ind på Justins værelse. Da jeg mødte mit spejlbillede, så jeg virkelig ikke for godt ud, og jeg skyndte mig at skifte trøje og sætte mit hår op. Justin lignede egentlig sig selv, og sad, og ventede på mig på sengen, mens at jeg lige ordnede mig. Han var i gang med et eller andet på sin mobil.

”Kommer du?” spurgte jeg, og var allerede henne ved døren. Han så op, og nikkede.

”2 min. Du kan bare smutte ud,” sagde han, og sendte mig et afslappet smil. Jeg nikkede også, og valgte så at gå ud af døren. Jeg kunne bare ikke lade værre med at tænke, om det var Kendall, som han skrev med. Well, jeg burde stole på ham.

De andre havde spredt sig i sofaerne, og sad, og så film. De så op, da jeg trådte ind, og Clarissa så på mig med det her irriterende blik, som hun havde haft på hele dagen. Efter hun havde set Justin og jeg skændtes tideligere, havde hun gået rundt med et selvtilfreds smil, og sendt mig lede blikke. Og det var altså ikke bare indbildning. Jeg havde lyst til at gå hen, ruske hende, og råbe ind i hovedet, at Justin stadig var min, og det ikke ændrede sig. Men der var selvfølgelig grænser for, hvad man kunne tillade sig.

”Havde i en god tur?” spurgte jeg, og satte mig ved siden af Chaz. Jeg sværger, at det var den eneste frie plads. Chaz nikkede, og så undersøgende på mig.

”Er du okay?”

Jeg var ikke vant til den her form for omsorg fra Chaz, men jeg vidste, at de andre var klar over, at Justin og jeg havde skændtes.

”Ja – det er fint,” svarede jeg, og smilede til ham, mens jeg rakte ud efter en håndfuld popkorn, og kiggede på tv’et for at gennemskue, hvad de så.

”Det var ellers noget af et skænderi,” lød det fra Clarissa, og jeg kunne høre triumfen i hendes stemme.

”True,” svarede jeg bare, og stirrede på skærmen.

”Hvis jeg var ham, havde jeg nok droppet..” startede hun, men hun satte virkelig mit pis i kog, og nåede aldrig at fuldføre sin sætning, før at jeg afbrød:

”Men det er du ikke vel Clarissa? Så enkelt er det,” 

Der blev stille i rummet, og den eneste lyd var fra tv’et nu.

”Jeg siger jo bare, at jeg nok havde droppet dig,” sagde hun fast besluttet på at gøre mig virkelig irriteret. Oh god.

Excuse me? Ud fra det du har hørt af vores skænderi, kan du ikke udtale dig om, hvem som burde droppe hvem, og hvis nogen skulle blive droppet her, så var det i så fald Justin,” sagde jeg, og min stemme var godt hævet. Det hele fløj bare i en lang køre, og jeg kunne ikke stoppe mig selv. Jeg forventede en eller anden form for svar, men da det ikke kom, og hun bare sad med et rigtig smørret grin, og kiggede på noget bag mig, blev jeg alligevel lidt nervøs. Jeg vendte hovedet, og fik øje på Justin. Han stod med hævet øjenbryn, og så ret forvirret ud over mine ord. Jeg ville gerne sige et eller andet - men hvad? Jeg havde kun sagt sandheden. Og jeg vidste ikke, hvor meget han havde hørt. Ingen sagde noget, og da Justin valgte at bryde stilheden med kommentaren:

”Jeg håber at i gemt nogen popkorn til mig”

Så var jeg lidt lettet. Han så som altid irriterende godt ud i en grå hættetrøje og et par sorte shorts, mens at hans hår var lidt uglet. ”Kunne i rykke en balle?” spurgte han, og stillede sig foran udsynet til tv’et. Jeg skulle til at flytte mig, men Clarissa var hurtigere, og vi endte med at sidde i denne akavet rækkefølge: Chaz, mig, Clarissa og så Justin, mens at Ryan, Ashley og Alfredo sad i den sidste sofa. Vi sad alle i et stykke tid, og så filmen, mens at ingen rigtig sagde noget. Popkornene havde gjort mig tør i halsen, og jeg rejste mig for at hente noget at drikke.

”Nogen som skal have en cola med?” spurgte jeg og et par af de andre nikkede. Jeg gik ud i køkkenet, og åbnede køleskabet, for at finde nogen kolde dåser frem. Da jeg havde taget et par stykker ud, kunne jeg godt se, at jeg var nødt til at gå to gange.

Justin dukkede op i køkkenet. ”Vi mangler også popkorn,” sagde han, og gik i gang med at lave en ny pose. Han puttede dem ind i mikrobølgeovnen, og vendte sig så om mod mig. ”Hvor lang tid er det nu, at man skal give dem? Jeg brænder dem altid,”

Jeg gik hen til ham, og drejede uret hen på tre minutter, og stillede så styrken også. Han brændte dem faktisk altid.

”Justin, det du hørte før..” startede jeg ud, og blev faktisk lidt nervøs, men jeg ville ikke have, at han skulle gå rundt og tro, at jeg var sur på ham eller noget. ”Det er Clarissa. Du ved, hvor sur hun gør mig,” sagde jeg. Han betragtede mig, og lagde så hovedet på skrå, hvorefter han sendte mig et smil.

”Never mind Sam. Du var jo bare ærlig,” påpegede han, og så væk, da mikroovnen klingede, og popkornene var færdige. Jeg så på, mens at han hældte dem op i en skål. ”De er jo helt perfekte!” smilte han, og proppede et par stykker ind i munden.

”Det kan godt være, at jeg var ærlig, men det var stadig ikke fair overfor dig,” pointerede jeg, og ignorerede, hvad han lige havde sagt. Han sukkede, og satte en tot hår om bag øret på mig.

”Sambabe. Det er okay,” forsikrede han mig.

”Er du sikker?” spurgte jeg stadig med lidt dårlig smag i munden.

”Ja slap nu af,” grinte han bare, og tog et par colaer i hånden, hvorefter vi gik ind i stuen igen. Denne gang satte vi os ved siden af hinanden, og jeg lagde mærke til, at Clarissa stirrede på os. Jeg troede næsten, at hun ville sige noget, da Justin lagde armen om mig, og trak mig ind til ham. Hun kunne også godt have fundet på det, men hun behøvede det ikke, da Chaz brød ind.

”Det var hurtigt, at i blev gode venner igen,” sagde han med et grin. Det lød bare ikke som om, at det kom fra hjertet. Jeg trak på skulderen.

”Det er vel en god ting?”

”Det er det vel,” sagde han, og så væk. Justin gav mit lår et klem, og sendte mig et blik, som sagde, at jeg ikke skulle bekymre mig om ham. Jeg valgte at følge hans opfordring, og lagde min hånd på Justins, som han greb, og flettede sammen med hans. Jeg ved godt, at det lyder lidt klæbende og sådan, men c’mon. Who could blame me?

 

 

Næste dag skulle Justin spille koncert, og han øvede stort set hele dagen, så Ashley og jeg besluttede at tage på lidt shopping, og have en tøsetur. Det var kommet som en overraskelse, at hun ikke ville tilbringe hele dagen med Ryan, men da hun havde forslået det, havde jeg ikke afslået. Det var altid fedt, at komme ind i de lidt større byer, hvor shopping mulighederne var enorme.

Efter vi havde fået fyldt nogen poser, og vores ben var godt brugte, valgte vi at sætte os ved en cafe, og få noget at drikke. Jeg havde hele dagen kunne mærke, at der var et eller andet med Ashley, og til sidst tog jeg mig sammen til at spørge.

”Der er vel ikke noget galt?” spurgte jeg, og syntes egentlig det var et meget uskyldigt spørgsmål, men lige pludselig brød hun bare sammen, og sad græd her midt i offentligheden. ”Hvad er der sket?” spurgte jeg, og så på hende med medlidenhed. Ashley var for det meste virkelig glad, og det var ikke særlig fedt, at se hende sidde og stortude.

”Det er Ryan.” hulkede hun.

”Ryan?”

Flere tårer.

”Han har slået op med mig,” græd hun. Jeg tabte lidt tråden, og blev virkelig forvirret. Så sent som i går, havde de siddet og nusset i sofaen. Deres forhold var alt, hvad Justin og jegs ikke var. Fyldt med kærlighedserklæringer og komplimenter, mens at Justin og jegs var skænderier og flabede kommentarer. Det kom bag på mig, at der skulle være sket noget mellem dem.   

”Han har hvad?” kom jeg til at sige, men det kom bag på mig, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Hun tørrede sin øjne, og nikkede voldsomt.

”Han mente ikke, at vi kunne være sammen, når touren sluttede, og han ville ikke give mig falske forhåbninger, så han slog op med mig i går aftes..” sagde hun, og det lykkedes hende at afslutte sætningen, hvorefter hun igen begyndte at græde. Folk var for længst begyndt at kigge lidt mærkeligt på os.

Jeg var urimeligt dårlig til at tackle de her situationer, og det eneste som jeg kunne tænke var en mulighed, var at jeg hev fat i Ryan, og fortalte ham hvordan man opførte sig overfor min bedsteveninde.

”I get it,” nikkede jeg, for at vise at jeg forstod hende, og jeg kunne også godt se problemet. Men nu var det bare, at jeg begyndte at overveje, hvad Justin og jeg skulle gøre? Det var jo heller ikke ligefrem fordi, at vi havde ses tit før touren. ”Har han sagt, han elsker dig?” spurgte jeg, selvom det ikke var et relevant spørgsmål. Hun nikkede lidt forvirret gennem tårerne. ”Så finder i ud af det! Fortæl ham hvordan du har det. Ryan er en fin fyr, han vil forstå dig,” sagde jeg, og det virkede som om, at det hjalp lidt på hende. Omvendt fik det bare mig til at få det rigtig skidt, når jeg tænkte over, at Justin og jeg aldrig havde sagt til hinanden, at vi elskede hinanden. Hvordan kunne jeg overhovedet være sikker på Justins følelser for mig?

 

 

Jeg havde sovet inde i den anden bus ved Ashley, da jeg følte, at jeg var nødt til det. Hun havde brug for mig, og hun havde endnu ikke fået snakket med Ryan. Men da bussen endelig holdte ind ved en tankstation, fik jeg hende overbevist om at skifte bus. Klokken var ikke mere end 11, men det føltes som en evighed siden, at jeg havde snakket med Justin.

”Hvad gør jeg, hvis han er der?” spurgte hun nervøst, før at vi trådte ind. Jeg overvejede det kort, og det mindede mig om, hvor mange gange Justin og jeg havde skændtes. Det var helt nyt for Ashley.

”Du ignorer ham,” sagde jeg bare, og trådte ind i bussen. Det var altid en sikker vinder. Det første jeg hørte var lyden af Justins højlydte grin, og da mine øjne fandt, hvor lyden kom fra, fik jeg øje på Justin siddende ved bordet sammen med Clarissa og.. Og en pige jeg havde set en gang før. Hun hed Amber Clifford, og var en af Clarissas bedsteveninder. Bare det siger mere end rigeligt. Ligesom Clarissa havde hun langt lyst hår, selvom om hendes næsten var hvidt. Derudover havde hun et par kæmpe store mørkeblå øjne, og et ansigt som var skabt til et modekatalog. Hun var virkelig smuk. Jeg havde mødt hende, da Scooter fyldte 40, og Justin havde taget ham med til hans fest. Hun havde været en led bitch. Kort sagt.

Min hals snørede sig sammen, og jeg blev grebet af lyst til at vende mig om og flygte. På den anden side? Jeg burde ikke være en kujon. Jeg kunne jo bare gå hen, og læne mig ind over Justin og give ham et hedt kys på munden. Så forstod både Amber og Clarissa måske budskabet. Anyway. Justin sad med et store smil om munden, og grinede over noget, som hun lige havde sagt. Hun grinede også, og hendes latter var perlende. Justin så som altid godt ud med lidt voks i håret, og havde et par sorte hængerøvs samt en hvid bluse på. Både Clarissa og Amber havde kjoler på, og jeg følte mig latterlig i mine stramme jeans og en stribet bluse. Heldigvis havde jeg været i bad, og mit hår havde nået at lidt bølget fald. Jeg skyndte mig at samle toppen af det i en lille knold om bag hovedet. Egentlig behøvede jeg ikke, at gå direkte hen til dem, hvis jeg bare gik ind i køkkenet først. Det valgte jeg at gøre, og åbnede køleskabet, for at tage noget mælk ud. Jeg havde ikke fået særlig meget morgenmad. Jeg hældte mælken op i en skål med nogen cornflakes, og tog det med ud til bordet, hvor de sad.

Clarissa så først op, hvilket resulterede i hun gav Amber en albue i siden, og derefter hviskede hende noget i øret. I mean. Hvem gør sådan noget? Derefter så Justin op, og han gav mig et hurtig elevatorblik, hvorefter han sendte mig et stort smil. Han var bare glad for, at jeg faktisk havde gjort lidt ud af mig selv.

”Samantha!” hvinede Amber med en skinger stemme, og gik hen, og trak mig ind i et stort knus. Hun duftede irriterende godt. ”Hvor længe siden er det ikke lige?” spurgte hun, og studerede mig grundigt.

”Længe,” sagde jeg med et skuldetræk. ”Hvad laver du her?” spurgte jeg så, og Justin lignede en som kunne knække sammen af grin. Jeg var ikke i tvivl om, at han godt kunne se på mig, at hendes ankomst ikke ligefrem glædet mig. He was right.

Hun sendte mig et blændende smil. ”Jeg skal være her 3 dage. Besøger såmænd bare nogle gamle venner,” forklarede hun, hvorefter hun nikkede mod Clarissa og Justin. Jeg kunne ikke undgå at hæve øjenbrynet, og nikkede så langsomt, hvorefter jeg trak en stol ud for at sætte mig ned. ”Men som jeg var ved at forklare Justin,” sagde hun, og jeg lod som om, at jeg slet ikke hørte efter, selvom det modsatte var tilfældet. Jeg skulle ikke misse et ord. ”Så er du velkommen til at komme og besøge mig engang i Vegas. Clarissa kunne også komme samtidigt,” sagde hun, og smilte til ham. Hallo? Jeg var her faktisk stadig. Alright. Hvis det var sådan, hun ville lege.

”Skat?” jeg ændrede min stemme, så den næsten var lige så klam at høre på som Ambers. Normalt ville jeg aldrig kalde Justin skat, og det kom også bare på mig, at han reagerede, og så spørgende på mig. Dog er jeg ikke helt sikker på, at han var klar over, at det var ham, som jeg snakkede til. De kiggede alle tre afventende på mig. Justin så ud til at more sig over, at jeg var blevet jaloux.

”Babe?”

Det lille ord fik triumfen til at boble over indeni mig, og jeg kiggede en ekstra gang på Amber for at sikre mig, at hun havde fået det med. Det havde hun.

”Kunne vi tale sammen?” spurgte jeg så. Og virkelig. Det var ikke kun fordi, at jeg ville have ham væk fra Amber.

”Spyt ud,” nikkede han. Jeg rystede på hovedet.

”Under fire øjne,” sagde jeg, og han nikkede en smule skeptisk. Så rejste jeg mig, og gik hen mod hans værelse. Jeg vendte mig om, for at sikre at han fulgte efter mig. Da han havde lukket døren til værelset, vendte jeg mig om mod ham, og trådte et skridt frem. Før han kunne komme til at sige noget som helst, skubbede jeg ham blidt op mod døren, og var fast besluttet på at kysse ham. Jeg pressede mine læber mod hans, og det var skønt at mærke, at han kyssede med. Han udviklede det, og lagde en smule passion i det, og jeg kunne mærke hans hånd på min røv. Da vi trak os fra hinanden for at få luft, smilede han flabet.

”Jaloux much?”

Han hentydet til situationen fra før. ”Shut it Bieber,”

”Skat,” sagde han, og efterlignede mig. Det syntes han, var rigtig sjovt. Da jeg ikke svarede, lænede han sig tilbage op af døren, og så spørgende på mig. ”Ville du overhovedet tale?”

Jeg nikkede. ”Vil du ikke nok snakke med Ryan for mig?” spurgte jeg, og Justin hævede øjenbrynet.

”About what?”

”Han har slået op med Ashley,” sagde jeg, men han så ikke særlig overrasket ud. Vidste han det allerede?

”Han spurgte mig om råd,” sagde Justin, og nikkede. Jeg måbede.

”Spurgte han dig om råd?”

Justin trak på skulderen. ”Mhh,”

”Og hvad rådet du ham så til?” spurgte jeg, og tænkte, at han var den sidste, man skulle spørge om råd. Det var ikke fordi, at han selv havde så meget styr på vores forhold.

”At slå op med hende,” sagde han bare, og jeg kunne næsten have slået ham. Han stod bare der, som at det betød ingenting, og lignede ligefrem en som kedet sig. Hvordan kunne han tillade sig at forslå Ryan, skulle slå op med Ashley? What a idiot!

”Bare fordi du ikke bryder dig om hende..” startede jeg ud, og kunne ikke gøre for, at jeg vrissede af ham. Justin sukkede, og rystede på hovedet af mig.

”Sam, det var jo ikke derfor. Men du må da selv indrømme, at det er klart, at de efter touren ikke får tid til hinanden? Det er jo bedst sådan her,” fastblev han. Var han en idiot eller hvad? Vi var jo i den præcis samme situation.

”Så det vil sige, at du også slår op med mig nu eller hvad?” snerrede jeg, og lagde hovedet på skrå. Det fik ham til at grine, og han rynkede på brynene.

”Nej hvad fanden snakker du om?”

”Hvad tror du, at jeg snakker om Justin?” spurgte jeg. ”Hvis de ikke har tid til hinanden efter touren, så har vi da i hvert fald heller ikke,” pointerede jeg. Justin slog ud med armene, og rystede på hovedet af mig.

”Det er jo ikke det samme,” argumenterede han, selvom han ikke lød nær så selvsikker mere. Det var jo præcis det samme.

”Du skylder mig fandme at snakke med Ryan nu,” konstaterede jeg vredt, men Justin så bare koldt og irriteret på mig.

Bullshit. Jeg skylder dig ikke en skid Samantha. Jeg syntes, du burde indse, at jeg har ret”

Like i care. Han var virkelig en idiot lige nu. Kunne han da ikke se, at han havde ødelagt, hvad de havde?

”Gider du lige? Jeg tager ikke imod råd fra dig,” snerrede jeg, og trådte et skridt fra ham. ”Tag hellere til Vegas og hyg dig!” sagde jeg, hvorefter jeg vendte ryggen til ham, og lagde mig på sengen, og tændte for tv’et. Ud af øjenkrogen kunne jeg se, at han rullede øjne af mig.

”Fordi du er jo slet ikke jaloux,” mumlede han sarkastisk, åbnede døren, og gik sin vej. 

_____________________________________________________________________________________________________________________

En million gange undskyld for ventetiden, men har haft så travlt med sidste skoledag, læseferie og eksamener. Her er endelig et kapitel, og det er heldigvis godt langt. 

Husk at like <33

Xx  Nikoline

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...