Forced Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2015
  • Status: Igang
Samantha Hastings, bedre kendt som Justin Bieber's bedste veninde, lever et godt liv i skyggen af sin bedstevens rampelys. Alligevel finder spotlightet hende, da hun går med til at forstille at være Justin's kæreste for en lille tid. Det hele skal bare være en mulighed for at give Justin et godt ry efter bruddet mellem ham og Selena Gomez, men da bedstevennerne mærker andre følelser komme på spil, begynder de langsomt at tvivle på om, det overhovedet var nogen god ide.

177Likes
336Kommentarer
277737Visninger
AA

26. Partybus

Dagene nærmede sig d. 1 marts, og Scooter havde bedst os alle om, at mødes til et ”hemmeligt” møde i deres bus. Så da vores bus endelig holdte ind, bildte vi Justin ind, at vi alle skulle hen på tankstationen og købe noget.

”Jeg kunne også godt trænge til kaffe,” udbrød han, og rejste sig fra sofaen.

”Nej! Jeg kan bare tage en med til dig” brød jeg ind lidt for hurtigt, og han hævede øjenbrynet af mig. Jeg havde på fornemmelsen, at han ville sige noget mere. ”Det er jo det samme for mig” argumenterede jeg, og lod ham ikke svare, før at jeg gik min vej. Jeg var ikke så god til sådan noget. Det var jo ikke ligefrem, fordi at Justin og jeg var de bedstevenner for tiden.

Ryan lagde en hånd på min ryg, og smilede til mig. ”Slet ikke mistænkeligt” grinte han sarkastisk.

Jeg rullede kort øjne af ham. ”Justin er ikke klog nok til at fatte mistanke,” svarede jeg, men fortrød det med det samme, da Ryan sendte mig et underligt blik.

”Sam, giv ham en chance. Måske burde du bare spytte ud med en undskyldning?” forslog han, hvilket gjorde mig både flov og irriteret. Jeg lagde armene over kors.

”Really? Hvilken side er du lige på?” vrissede jeg. Ryan sukkede, og rystede kort på hovedet.

”Det handler ikke om side. Men det var altså dig, som kyssede Chaz,” pointerede han, og jeg orkede ikke at forsvare mig. Han forstod ikke, at jeg havde prøvet at rette op på det, og jeg troede heller ikke, at han ville forstå det, hvis jeg prøvede at forklare. I stedet trak jeg på skulderene, og vores samtale sluttede heldigvis sig selv, da vi var kommet til den anden bus. Jeg skyndte mig ind, og satte mig så langt væk fra Ryan som muligt. Mit humør gad ikke flere diskussioner. Derfor endte jeg med et sidde ved Chaz, men det gjorde mig ikke så meget, da han alligevel brugte alt sin energi på at ignorere mig.

”Vi har en presset tidsplan,” startede Scooter ud, og jeg lænede mig tilbage i sofaen. Nu kunne man godt forvente en detaljeret beskrivelse af, hvad planen var. ”Men Justin fylder 20 på tirsdag, og vi bliver nødt til at fejre drengen”

”For min skyld ikke..” fløj det ironisk ud af mig. Det tydet på at de andre ikke var i humør til mine kommentarer, og jeg fik samtlige strenge blikke.

”Vi har snakket om en partybus, da der samtidig vil være mulighed for at køre videre.” forklarede han, og i mine øre lød det som en god ide. ”Samantha, hvad siger du?”

”Mig?” spurgte jeg en smule forvirret, og så op på Scooter. Han nikkede afventende.

”Du kender Justin bedst. Vil det være okay for ham?”

”Øh,” sagde jeg, og overvejede det. Jeg gik ud fra, at Justin ville have det fint med det. ”Så længe det er, hvad passer bedst ind i planen, så er jeg rimelig sikker på, at det ville være okay. Ja” sagde jeg, og Scooter virkede lettet over mit svar. Han begyndte at snakke om gæster, leje af bus, og jeg lukkede af i mine egne tanker. Hvad skulle jeg give ham i fødselsdagsgave?

 

 

Det øs regnede, da vi kom tilbage i bussen, og i det sekund jeg trådte ind, kom jeg i tanke om, at jeg selvfølgelig havde glemt, at gå hen og købe en kaffe til Justin. I håb om at han havde glemt det, krydsede jeg stuen, men nået knap at passere ham, før at han standsede mig.

”Købte du en kaffe til mig?” spurgte han. Great.

”My bad,” indrømmede jeg, og lod som om, at jeg var oprigtig ked over det. ”Forgot it”

”Så kan du vel hente en til mig nu” mente han. Hvem troede han, at han var? Jeg gad ikke rende i regnvejr over parkeringspladsen for at hente en enkel kaffe.

”Det er en kaffe, vi snakker om. Du kan vel få en senere,” argumenterede jeg, og rullede øjne over hans latterlighed. Mest fordi at jeg havde brugt min tid på, at sidde og arrangere hans kommende fødselsdag. Justin rejste sig, og greb sin hættetrøje som hang på ryglænet af sofaen, og kastede den hen til mig. Jeg greb den, men forstod ikke helt, hvad jeg skulle med den. ”Put it on sweetheart. Så henter vi den sammen” fastslog han, og så afventende på mig. Jeg sukkede og tog hættetrøjen uden over min hvide Nike T-shirt. Den duftede fantastisk godt.

Først nu gik det op for mig, at alle de andre havde overværet denne lille scene, og jeg var lykkelig for, at kunne skynde mig ud af bussen.

”I don’t understand you” sukkede jeg, da jeg traskede med ham over mod tankstationen. Det øs regnede, og jeg var en smule glad for, at Justin havde ofret sin bluse. Men han kunne vel være gået selv? Justin ignorerede mig, og gik foran ind i butikken, hvor han bestilte to latte. Pigen der stod bag skranken stirrede på Justin, men han havde til gengæld kun øjne for mig lige nu. Ikke at det var noget godt.

”Ved du godt, at dit hår ligner lort?” spurgte han, og betalte for kaffen. Hvad fik han ud af det? Mit hår var ikke det heldigste i dag, da jeg ikke havde orket et bad, og i stedet havde samlet det i en rodet knold.

”Undskyld at jeg ikke lever op til din standard altid,” snerrede jeg, og tog imod kaffen, da han rakte den til mig.

”Det går nok. Alle kan jo ikke se ud lige som mig,” sagde han, og sendte mig et falsk tandpasta smil. Jeg gengældte det glædeligt. Han var godt nok ikke ked af det.

”Alle har måske ikke lyst til, at se ud som dig”

Det svarede han ikke på, men vi gik sammen ud på parkeringspladsen. Det regnede stadig, men eftersom jeg allerede var gennemblødt, fik jeg alligevel ikke noget ud af at skynde mig. Før vi gik ind i bussen, lagde jeg en hånd på døren, og standsede Justin i at åbne døren ”Hvad ønsker du dig for resten til din fødselsdag?” spurgte jeg henkastet, og et hemmelighedsfuldt smil poppede op på hans læber. Jeg kunne ikke læse ham på nogen måde. Han lagde hovedet på skrå.

”Det starter med S,”

C’mon. Han måtte give mig noget mere at gå ud fra.

Jeg skulle til at udbryde, om han ikke bare kunne sige, hvad det var han ønskede sig, da han bøjede sig frem mod mit øre. ”Og slutter på A. Og sommetider – når vi er gode venner – på M.”

”Mig?” spurgte jeg skeptisk. Samantha. Og når, vi var gode venner Sam.

”Dig.” nikkede han smørret, og tilføjede; ”Hvis du forstår sådan en lille en,”. Så åbnede han døren ind til bussen, og lod mig tilbage med røde kinder. Oh god.

 

 

 

Ashley og jeg havde været sammen ude, og købe kjoler til aftenens fest. Justin vidste stadig intet om partybussen, og gik rundt i troen om, at vi blot skulle holde en stille og rolig aften. Jeg havde endnu ikke fundet en gave til ham, og da jeg ikke på nogen måde, havde tænkt mig at give efter ham selvom, det var hans fødselsdag, stod jeg nu tomhændet – helt uden nogen gave.

Jeg var iført en stram helt hvid kjole med en dyb V-udskæring af noget utroligt lækkert stof. Ash havde glattet mit hår, og jeg kan love dig for, at det ikke længere lignede lort. Med et ekstra lag mascara og et pift parfume hoppede jeg i et par sorte blanke stiletter, og snurrede engang rundt om mig selv.

”Hvad syntes i?” spurgte jeg Ryan og Ashley. Jeg havde gjort mig klar inde på ”deres” værelse, da jeg allerhelst ville undgå Clarissa. Efter at hun havde drukket mig under til den forrige fest, havde jeg ikke meget tilovers for hende. Ryan betragtede mig skeptisk.

”Godt jeg ikke er Justin,” sagde han, og lød næsten alvorligt. Ashley gav ham et slag i siden.

”Hvad snakker du om? Hun ligner en million” fastslog hun, og sendte mig et kæmpe smil. Hun havde en lyserød kjole på, som havde en mere rund udskæring end den, som jeg var iført.

”Det er ikke det. Men hvis jeg kender Justin ret, får han svært ved at holde sin fingre for sig selv,” sagde han, og kom til at grine. ”Men det er måske meningen med den Sam?”

”Det har han kun godt af – og lad ham endelig ikke få sin vilje” fniste Ashley, og jeg nikkede. Jeg tog hendes ord til mig, og havde ikke på nogen måde tænkt mig, at give Justin hvad han gerne ville have. Jeg ignorerede det sidste spørgsmål fra Ryan.

Vi gik sammen ud af værelset, og samlede os med de andre i opholdstuen. Justin havde vi fået hen i den anden bus lige nu med Alfredo, og det var meningen, at vi skulle ankomme først til bussen, hvorefter han skulle derhen. Jeg følte, at jeg var nøgen, da Chaz kastede et blik på mig. Han betragtede mig længe, og hans blik brændte, da det kørte op af min krop. Selv Clarissa skævede herover, og hvis jeg ikke tog fejl, så hun en smule jaloux ud. Men jeg tog sikkert fejl. Hun havde ikke noget at være jaloux over, som hun stod der i en smuk sort glitrende kjole. Da vi samlet gik hen til partybussen, kom Chaz hen til mig. Jeg sænkede farten lidt, så vi sakkede bagud de andre. Hans blå øje var blevet mindsket, men det var stadig synligt endnu.

”Du er ikke stadig sur på mig, vel Sam?” spurgte han stille, og jeg kunne ikke lide måden, som han borede sine øjne ind i mine på.

Jeg tog mig sammen, og rystede let på hovedet. ”Nej, vi er okay” sagde jeg, og smilede. Egentlig havde jeg aldrig været sur på Chaz, men havde bare ikke turdet snakke med ham, da en hvis person ville gå hen, og blive virkelig jaloux. Jeg troede, at Chaz ville blive glad ved den udmelding, men han så bare ned i jorden.

”Du har nok ikke den kjole på for min skyld, i guess” sagde han med et lidt trist grin. Great. Hvorfor troede alle, at jeg havde den på for Justins skyld? Man kunne vel også gøre noget ud af sig selv for sin egen skyld?

”True. Det er nu for min egen,” sagde jeg, og gjorde med vilje min stemme lidt kølig. Han trak på skulderen, og lod ikke til at ville svare. Vi gik i stilhed, indtil vi var ved partybussen. Den var meget større end de busser, vi normalt kørte i og helt sort blank. Man kunne allerede fornemme den dunkende bas, og der strømmede ind med folk. Det kom bag på mig, hvor mange mennesker, det var muligt at sende ind i en bus. Dørvagten krydsede os af på gæstelisten, og vi trådte ind i bussen. Her var tæt luft, og her stank af alkohol og også noget som nogen havde røget. Bussen var i dæmpet lys, samtidig med at der kørte spotlights rundt i forskellige farver. Der var en masse læder stole og borde, samt der også var et stort dansegulv. Jeg kunne skimte en trappe op til endnu en etage for enden af bussen. Vi slog os ned ved et bord, og Chaz gik straks i gang med at skænke champagne op til os.

”Burde vi ikke vente på fødselsdagsbarnet?” spurgte Clarissa, og de andre nikkede. Der gik ikke lang tid før, at Alfredo og Justin endelig trådte ind i bussen. Der blev hujet og klappet af Justin, og flere var henne og ønske ham tillykke. Han virkede glad, og jeg betragtede ham mens, at han hilste på de forskellige. Han var iført et par hængerøvs og en sort hættetrøje, mens at hans hår strittede lidt ekstra i dagens anledning. Selv i det enkelte outfit så han fandens godt ud, og jeg var nødt til, at tvinge mig selv til at kigge væk. Da jeg endelig så op igen, stod han, og betragtede mig. Jeg tog mig sammen, og rejste mig for sige tillykke. Dette gjorde at han nu havde frit udsyn til hele min beklædning, og den mulighed spildte han tydeligvis ikke. Han lod sine øjne scanne mig langsomt fra top til tå, og i modsætning til da Chaz, havde set på mig, følte jeg mig ikke blottet. Til sidst ramte hans øjne mine og kækt smil poppede op på hans læber.

”Surprise” smilede jeg, hvilket udløste han lagde hovedet på skrå. Da han ikke sagde noget, valgte jeg at tilføje; ”Og tillykke”

”Tak” sagde han blot, og trådte et skridt frem. Jeg havde det som om, at det kun var os i bussen, og al min opmærksomhed var rettet mod ham. ”Hvem skal du så kysse denne gang?”

Det kom helt bag på mig med den kommentar. ”Hvem mener du?” vrissede jeg.

”Ja, er det Alfredo i aften?”

Jeg rullede øjne af ham, og det virkede på ham som om, at han syntes det var sjovt, at gøre mig så irriteret. Da jeg skulle til at gå fra ham, greb han mig om hoften, og trak mig tilbage. ”Hold on Sam. Hvor er min gave?”

Bad idea Bieber.

”Du vil have din gave Justin?” spurgte jeg, og smilede sukkersødt. Han nikkede afventende. ”Værsgo. Her er den” snerrede jeg, og gav ham fingeren, hvorefter jeg snurrede rundt, og gik med faste skridt gennem bussen. Jeg ville ønske, at jeg kunne se hans ansigt, men at vende sig om nu, ville være en rigtig dårlig ide. Velvidende at han sikkert betragtede mig, skyndte jeg mig op af trappen til den anden etage. Min mavefornemmelse sagde, at det nok skulle blive en mindeværdig aften. Jeg ville hellere end noget andet være et andet sted lige nu. Anywhere but here.

 

 

________________________________________________________________________________________________________________________

Jeg beklager for, at kapitlet først kommer ud nu. Jeg ved godt, at jeg havde lovet et kapitel igår, men blev desværre mere presset tidsmæssigt en forventet :(( Her er i hvert fald et kapitel, og i kan allerede nu godt forvente drama i det følgende !!

Håber at i alle har en god påskeferie, og jeg ville bliver super glad, hvis i ville med et like eller en kommentar.

Xx

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...