Forced Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2015
  • Status: Igang
Samantha Hastings, bedre kendt som Justin Bieber's bedste veninde, lever et godt liv i skyggen af sin bedstevens rampelys. Alligevel finder spotlightet hende, da hun går med til at forstille at være Justin's kæreste for en lille tid. Det hele skal bare være en mulighed for at give Justin et godt ry efter bruddet mellem ham og Selena Gomez, men da bedstevennerne mærker andre følelser komme på spil, begynder de langsomt at tvivle på om, det overhovedet var nogen god ide.

177Likes
336Kommentarer
277790Visninger
AA

28. Legepladsen


 

~

 

Det var lettere sagt end gjort, at få fat på Justin og snakke ud med ham. Han var i øvelokalet hele dagen, og den ene gang jeg var derhenne, for at få fat på ham, var han der selvfølgelig ikke. Nogen af de andre var taget til vandet, da vejret var utrolig godt, men selv fortrak at blive tilbage. Til mit held var det er godt valg, for mens jeg sad i sofaen, og slappede af, blev døren ind til bussen åbnet, og en svedig Justin trådte ind. Et væld af følelser optrådte i min krop, og jeg glemte alt, hvad jeg havde forberedt at sige til ham.

”Nå, du er her,” konstaterede han, og gik hen, og åbnede et skab. Han fandt et glas frem, og skænkede sig selv et glas vand. Mens han drak det, betragtede han mig uden overhovedet, at lægge skjul på det.

”Justin, jeg tænkte på…” startede jeg, og så på, mens han åbnede køleskabet, og ledte efter noget spiseligt. ”Med hensyn til igår..” startede jeg ud, men blev afbrudt, da døren til bussen endnu engang gik op, og de andre kom væltende ind i badetøj og vådt hår. Great.

”Er du i gang med at lave mad?” spurgte Ryan nysgerrigt, og gik med hen, og kiggede ind i køleskabet. Justin rystede bare på hovedet.

”Nej jeg var egentlig på vej ud, og gå en tur med Sam,” sagde han til min store overraskelse, og sendte mig et blik, som fortalte, vi skulle ud før, at vi blev oversvømmet med spørgsmål om, vi var blevet gode venner igen. Det lykkedes os, at gå ud af døren uden nogen sagde noget, men det var ikke svært at gætte sig til, hvad samtalen gik på, når vi først var væk. Vi gik i stilhed hen ad en vejen, som førte hen til en skov, som lå tæt på koncertstedet. Der var allerede mange skrigende fans, som var mødt op, men eftersom at der både var murer og hegn, som omgav den parkeringsplads vi holdte på, var der ikke nogen at se lige nu. Eller nogen der fik øje på os. Da vi havde gået et stykke tid, kom vi til en legeplads på venstre side, og da Justin spurgte, om vi skulle gå derind, trak jeg bare på skulderen. Han tog det som et ja, og vi slog os ned på to gynger. Stilheden var gennemtrængende, og lyden af de knirkende gynger, gjorde det bare endnu mere akavet.

”Du var ved, at sige noget i bussen,” sagde Justin, og brød endelig stilheden. Jeg sparkede til grusset med min fod, og mine sokker blev endnu mere beskidte. Jeg havde ikke nået, at tage sko på. Det var tydeligt, at hans blik var rettet mod mig, og jeg vred mig ved følelsen af, at det brændte sig fast på min krop. What to say.

”Jeg hører, at jeg har slået op med dig,” hørte jeg mig selv sige, og fik lyst til at give mig selv en på hatten. Hvad var det for noget, at starte med at sige? Typisk mig.

Det udløste at Justin rystede på hovedet, og fnøs. ”Ashley, gætter jeg på?”

Jeg nikkede blot, og han sukkede; ”Man kan da heller ikke snakke med Ryan om noget længere”

”Jeg troede bare ikke, at jeg overhovedet kunne slå op med dig. Vores forhold er jo en aftale,” sagde jeg, og fortrød endnu engang mine ord, da jeg så hans ansigtsudtryk. Men han var hurtig til at skjule sine følelser, og se følelseskoldt på mig.

”Det var så heller ikke det aftalte forhold, at jeg snakkede om..” sagde han, og så ned på hans sko. Jeg så også på dem.

”Men du har jo aldrig spurgt, om vi skulle komme sammen?” pointerede jeg, og han trak på skulderen.

”Jeg troede lidt, at det gav sig selv,”

”Det er jo heller ikke ligefrem, fordi at det har kørt på skinner mellem os på det sidste,” sagde jeg, og der gik lidt tid, før at hans svarede. Det havde aldrig kørt på skinner. Der havde jo altid været et eller andet. Skulle jeg sige, at han skyldte mig nogen undskyldninger? Skulle jeg undskylde?

”Hvis du tror, at det nogensinde ville blive som en dans på røde roser mellem os, så forget it Sam. Vi er for kompliceret – du og jeg,” sagde han, og pegede fra mig til ham. ”Deal with it, eller lad værre,”

Han havde rejst sig fra gyngen, og havde stillede sig foran mig. Nu slog han op. Jeg kunne mærke det, og jeg havde lyst til at rende skrigende væk. ”Hvis det er en undskyldning, du vil have Samantha. Så værsgo,” startede han ud, og hans ord kom helt bag på. Jeg havde forventet, det som var meget værre. ”Undskyld for, at jeg var så pisse hamrende sur, at jeg brændte dig af. Undskyld for at jeg kaldte dig en kælling, og desuden røg hash.” sagde han ud i en køre, og holdte knap pause. Det kom helt bag på mig, og jeg havde også rejst mig op, så jeg stod foran ham. Hvorfor jeg havde rejst, vidste jeg ikke. Det var de her ord, som jeg havde villet høre, og jeg kunne ikke beskrive, hvor meget det betød, at han sagde det til mig. ”Og undskyld for at lade dig falde for mig. Du fortjener det, som er så meget bedre,”. Det var ved at blive mørkt omkring os, men jeg kunne ikke rigtig fokusere på det nu. Jeg lagde mit hoved på skrå, men kunne ikke undgå at smile lidt.

”Opfordrer du til, at jeg kommer sammen med Chaz, måske?” spurgte jeg flabet, men Justin forstod hurtigt ironien.

”Jeg sagde, at du fortjente noget bedre” fastslog han. Han var så fandens tiltrækkende, som han stod der i det svage lys fra gadelygten på vejen. Jeg trådte et skridt frem mod ham, og greb fat i hans T-shirt, så jeg kunne trække ham ind til mig. Han smilte sit dejligste Justin smil ved min bevægelse, og jeg var hurtig til at folde mine hænder om bag nakken på ham. Et hvin undslap mine læber, da han løftede mig op, og jeg svang benene omkring hans talje. Han greb fat under mig, så jeg ikke røg ned. Da hans læber placerede sig på mine, forsvandt jorden under os, og alt andet omkring os betød ingenting. Vores kys var fyldt med passion, og jeg kunne slet ikke forstå, hvor meget jeg faktisk havde manglet det her. Justin åbnede langsomt sine læber lidt, og vores tunger mødtes. Da vi endelig trak os fra hinanden for at få luft, kunne jeg ikke holde op med et smile over hele hovedet. Det fik Justin til at grine.

”Du skylder mig noget,”

Hans gave. Det var det første, som poppede op i hovedet på mig, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare. Men Justin var åbenbart på andre tanker.

”Min undskyldning,” fastslog han, og jeg forstod langsomt. Jeg havde selv sagt, at når han havde undskyldt, ville jeg undskylde for det med Chaz. Egentlig var det også meget fair.

”Jeg er ked af, at jeg kyssede Chaz. Det må du undskylde, men jeg vil bare lige påpege, at der ikke var nogen følelser i det,” sagde jeg, og det kom bag på mig, hvordan det faktisk lettede at få ordene sagt. Det virkede også på Justin som om, at det var det sidste, som han havde brug for at høre, og det eneste de afholdte ham fra blot at give frit løb på følelserne. Han skubbede mig bestemt op ad klatremuren, og jeg gøs, da hans kolde fingre gled op under min bluse. På den ene side gjorde det mig rædselsslagen, at var på en legeplads på et sted, hvor alle i teorien kunne komme og buste os, og på anden gjorde det mig blot endnu mere opstemt og ivrig. Det var den sidste følelse, som overtog. Da Justin havde klikket min BH af faldt den til jorden, og jeg hjalp med, at få hans bluse over hans arme. Han var dog også hurtig til at gribe fat i sømmen på min T-shirt, og trække den over hovedet på mig. Derefter røg hans fingre ned til mine shorts, som han fik åbnet, mens at jeg selv arbejdede dem af mine ben og over min ankler. Vi flyttede os automatisk hen til bunden af rutsjebanen, som dog var lidt mere behagelig at lægge op af. Da også Justins bukser var kommer af, røg mine trusser samme vej samt hans boxer-shorts. Jeg spredte benene, så han kunne komme til, og greb fat i kanten af rutsjebanen, så jeg ikke gled nogen steder. Justin tog også fat i kanten, og trængte op i mig. Jeg prøvede at forholde mig så stille som muligt, men sandheden var, at det ikke ligefrem gik så godt. Hvis nogen gik forbi havde den hvinende lyd fra rutsjebanens materiale, og mine støn afsløret os med det samme. Justin havde dog også svært ved at være rolig, og stønnede ubevidst mit navn. Han satte tempoet op til maks, og der gik ikke lang tid før, at han kom. Det var hurtigere end vi plejede, men jeg regnede med, at det var fordi, at det også var et stykke tid siden, vi havde været sammen. Det var skønt, at være så tæt på ham. Da han trak sig ud, undslap et grin mine læber, da det først for alvor nu gik op for mig, hvad det var vi havde lavet og ikke mindre hvor. Justin grinte også, men var hurtig til at samle vores tøj sammen, så han kunne kaste det hen til mig.

 

 

”Tak,” sagde han pludselig, da vi hånd i hånd gik hen ad vejen. ”Det var det eneste, som jeg ønskede mig,”

Flab. Stod han lige, og sagde ordret, at det eneste han ønskede sig i gave til hans fødselsdag, var min krop. Det kunne godt være, at han havde hentydet til det før, men det var noget andet, at sige det bare sådan.

”Min krop?” spurgte jeg med et hævet øjenbryn. Han grinte hæst.

”Nej,” svarede han med et hovedryst. ”At vi blev venner igen,”

Jeg svarede ikke, men smilede bare ved hans ord. Før vi gik ind i bussen, lænede jeg mig frem, og kyssede ham på munden. Han var dog hurtig til at kysse med, og det blev lidt mere intimt end forventet. Jeg kom i tanke om, at jeg nok havde det sygeste bollehår, og så nervøst på Justin.

”Hvordan ser jeg ud?”

”Dejlig babe. Helt fantastisk smuk,” smilede han bare, og jeg rullede øjne af ham, selvom hans ord gjorde mig glad.

”Mit hår Justin, ligner det at vi har..?” sagde jeg, men afsluttede ikke rigtig sætningen, selvom vi begge vidste, hvordan at den ville være endt. Justin grinte flabet, og smilte af mit hår. Det var allerede svar nok, og jeg begyndte ihærdigt at redde det igennem med mine fingre. Forhåbentlig skjulte det, det en smule at sætte det bag ørerne. Justin åbnede døren, og vi slap hinandens hænder på vej ind i bussen. Det var tydeligt, at vi var enige om, at de andre ikke skulle have for meget at kigge på.

De var allerede i gang med at spise, og sad samlet ved bordet, da vi kom ind. Jeg kunne ikke undgå at se, hvor jaloux Clarissa faktisk så ud ved synet af os.

”Ugh, jeg har ikke lyst til at vide, hvad i har lavet,” udbrød Ashley, og jeg så ned i jorden, for ikke at kommet til at smile.

”Hvad mener du?” spurgte Justin, men selv han bed sig i læben for ikke, at begynde at grine. De to frie stole var heldigvis overfor hinanden, og Justin og jeg satte os ned. Det gibbede i mig, da jeg kunne mærke ham nusse mine fødder med hans.

”Prøv ikke at skjule det. Det er så tydeligt,” grinte Ashley, som svar på Justins spørgsmål. Alright. Det var tydeligt, at Chaz også så meget jaloux ud, men jeg kunne ikke blive ved med at tage hensyn til at hans følelser. Han var allerede kommet for meget imellem Justin og jeg.

Justin smilte bare, og begyndte at øse mad op. Jeg så op, og mødte med det samme hans blik. Det var lige før, at mine kinder brændte, da han blinkede frækt til mig, og jeg bed mig automatisk i læben. Bloody hell.

 

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

OBS:

Hej alle mine skønne læsere! 181 favoritlister, det er jo helt vildt :O

Jeg ved godt, at denne movellas efterhånden, er blevet rimelig lang, og endda over 4 timers læse tid.. 

Jeg har bare ikke lyst til at afslutte den endnu, og håber i kan leve med det <3

Det kan godt være, at jeg siger det tit, men jeg håber virkelig, at i vil like den, da det betyder rigtig meget for mig!

Xx

 

PS. Ved godt kapitlet ikke blev så langt som normalt, men syntes allerede at der var sket det idet, som der skulle ske :))

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...