Forced Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2015
  • Status: Igang
Samantha Hastings, bedre kendt som Justin Bieber's bedste veninde, lever et godt liv i skyggen af sin bedstevens rampelys. Alligevel finder spotlightet hende, da hun går med til at forstille at være Justin's kæreste for en lille tid. Det hele skal bare være en mulighed for at give Justin et godt ry efter bruddet mellem ham og Selena Gomez, men da bedstevennerne mærker andre følelser komme på spil, begynder de langsomt at tvivle på om, det overhovedet var nogen god ide.

177Likes
336Kommentarer
277945Visninger
AA

35. Forklaring

 

~

 

Jeg endte med at falde i søvn på sofaen den aften. Clarissa havde stadig mit rigtige værelse, og da Amber delte sengen med hende, og jeg ikke ville sove med Justin, havde jeg været nødt til at sove i stuen. Eller. Det var ikke helt sandt, det med Justin. Grunden til jeg ikke sov ved ham, var nok mere fordi, at jeg var lidt af en kujon. Jeg turde ikke, fordi at jeg vidste, at han forventede en forklaring. Omkring Chaz og omkring hvorfor jeg helt præcist, ikke havde villet ham. Og det var bare alt alt alt for meget. Honestly.

Min ryg gjorde ondt, da jeg vågnede, og jeg trak det tynde tæppe omkring mig. Havde jeg turdet at hente min dyne ved Justin? No way.

Jeg kunne ikke sove længere, da solen skinnede mig ind i hovedet, og jeg først nu var bevidst om, hvor mange smerter jeg havde.

”Ligger du her?”

Jeg var næsten rullet ud af sofaen, og gispede, da ingen ringere end Justin forskrækkede mig. Hans hår var vådt, og jeg gættede på, at han lige havde været i bad. Da jeg ikke svarede gik, han lidt tættere på mig, og lagde hovedet på skrå. Jeg forventede en eller anden peptalk. ”Hvorfor kom du ikke ind, og sov ved mig?” spurgte han bare, og jeg prøvede at ignorere den kolde tone.

Jeg trak på skulderen. ”Jeg troede bare ikke, at..”

”At jeg ville sove med dig?” afsluttede han med et hævet øjenbryn. Først nu bemærkede jeg, at han havde fået et blåt øje. Jeg glemte alt om alle de spændinger, som nu engang var mellem os, og udbrød:

”Gør det ondt?” desværre kom jeg til at lyde lidt for bekymret, og han lagde armene over kors.

”En smule,” svarede han bare, og jeg rejste mig fra sofaen. Jeg havde stadig det samme tøj på som i går, men Justin sagde ikke noget, selvom jeg er sikker på, at han bemærkede det. I stedet for at svare ham, gik jeg ud i køkkenet, og gjorde en klud våd med noget koldt vand. Så gik jeg tilbage til ham.

”Luk øjnene,” kommanderede jeg, og han gjorde, som jeg sagde. Så lagde jeg den kolde klud på hans blå øje. Han åbnede det andet, og tog så hånden op til kluden. Han lagde sin hånd på min, så han selv kunne holde kluden, men jeg følte ikke, at jeg kunne fjerne min egen hånd. Det bemærkede han også, og han lod blidt tommelfingeren nusse min.

”Vil du ikke nok snakke med mig?” spurgte han, og trådte lidt tættere på mig. Jeg så ned i gulvet, og da jeg ikke svarede, så fortsatte han med et suk: ”Hvad sagde Chaz til dig?”

”Hvad? Ingenting,” svarede jeg lidt for hurtigt, og tog min hånd væk fra hans, så han selv kunne holde kluden. Han så ikke ud til at tro mig overhovedet. Jeg så ham i øjnene. What a mistake.

”C’mon Sam. Af alle mennesker kan du da snakke med mig,” blev han ved. Jeg så stadig på ham, og jeg blev som sædvanlig blød i knæene, fordi at hans brune smukke øjne borerede sig ind i mine. Alright. Jeg var virkelig nødt til at koncentrere mig.

”Justin, det her er mere end os,” svarede jeg bare, og tænkte på Ashley. Han rystede på hovedet af mig.

”Er det? Og hvad så med grunden til, at du ikke vil i seng med mig?” sagde han, og jeg så overrasket på ham. Han holdte sig virkelig ikke tilbage. Jeg åbnede munden, men før at jeg nåede og svare, blev vi afbrudt.

”Åh godmorgen turtelduer,”

Ingen tvivl om hvem den stemme tilhørte. Amber. Det mindede mig om, at det vist var hendes sidste dag, som hun skulle være her i dag. Justin holdte øjenkontakten et par ekstra sekunder, hvorefter han så væk, og sendte hende et kæmpe smil.

”Vil du med hen og have noget morgenmad?” spurgte han så. ”Der er en kæmpe buffet indenfor,” forklarede han, og jeg fik lyst til at kaste op. Hun så faktisk overrasket ud, men skyndte sig så at nikke, som om at tilbuddet kunne forsvinde igen lige så hurtigt, som det var kommet.

”Gerne,” sagde hun. Hun så fantastisk ud i en stram hvid T-shirt, et par sorte silke shorts, og hendes hår opsat i en stram hestehale. ”Er du okay?” spurgte hun Justin med en overdrevet bekymret stemme, imens hun tog hendes hånd op til hans kind. Han trak bare på skulderen, og tog kluden væk for at vise hende det blå øje. Hun gispede, og spærrede øjnene op. ”Du skal da også have noget is,” sagde hun, og jeg rullede øjne. Jeg skulle til at gå, da Justin vendte sig mod mig.

”Skal du med Samantha?”

Jeg hadet, når han absolut skulle kalde mig hele mit navn. Så trak jeg på skulderen, og kørte min hånd gennem mit hår. Jeg vidste Justin elskede, når jeg gjorde det.

”Jeg kommer. I kan bare gå,” sagde jeg, og gik ind på Justins værelse. I stedet for at hoppe i det krøllet jogging tøj, greb jeg en stram høj halset stribbet kjole. Jeg gik ud på badeværelset, og så på mit ustyrlige hår. Så redte jeg det igennem, og glattede det til det så nogenlunde ud. Jeg lagde et tyndt lag mascara, så det lige netop fremhævede det grønne i mine øjne. Well. Så blev det heller ikke bedre i dag.

 

Jeg krydsede parkeringspladsen, og Justins fans skreg som sædvanlig, når de fik øje på et kendt ansigt. Det mest rigtige ville nok have været at stoppe op, men det var jeg nok lidt for nervøs til. Jeg var bange for, at de dannede et eller andet indtryk af mig. Men på den anden side dannede de nok alligevel sig et indtryk, når jeg ikke hilste på dem.

Aulaen var enorm, og fyldt med en masse borde. Jeg kunne skimte de andre i den anden ene af rummet. Stedet som Justin spillede koncert, var virkelig stort, og det var første gang, at vi spiste morgenmad et andet sted end i bussen. De andre var åbenbart stået op, mens at jeg havde gjort mig klar, eller også havde de været oppe i længere tid. Jeg var i hvert fald den sidste som ankom, og der var ikke flere stole. Lige pludselig følte jeg mig helt latterlig i min kjole. Ikke fordi den var overdrevet fin, men det var bare det faktum, at jeg normalt aldrig gjorde særlig meget ud ad mig selv. Chaz nærmest nedstirrede mig, og Justin benyttede lejligheden til at markere sit territorium. Really, det var, hvad han gjorde. Under andre omstændigheder ville han aldrig have sagt noget, men jeg er sikker på, at han også lagde mærke til Chaz blik på mig.

”Sam, du kan sidde ved mig,” smilede han, og klappede på sit lår. Jeg sank en klump, og blev opmærksom på, at de alle sad og gloede, som om at de sad på første række til en forestilling. No way, om jeg ville sætte mig på Justin.

”Der er sikkert stole ude bag ved,” mumlede jeg, og trak på skulderen. Justin så nærmest irriteret ud over, at jeg havde afvist ham, og fjernede sine øjne fra mig. Han fik pludselig travlt med sin morgenmad igen, og lod som om, at han slet ikke havde sagt noget. Chaz rejste sig med en skramlen.

”Jeg skal nok hjælpe dig med at bære,” sagde han, og sendte mig et smil. I det mindste var han flink overfor mig. Det fik Justin til at flyve op fra hans stol, hvorefter det gik op for ham, at alle nu stirrede afventende på ham. Men han virkede faktisk ligeglad.

”Jeg hjælper hende,” fastslog han bare, og skubbede stolen ind til bordet. Chaz satte sig ikke ned igen.

”Jeg tror godt Samantha, kan være alene med mig i 20 sekunder,” sagde han irriteret. Oh god. Det føltes endnu engang som om, at jeg slet ikke var til stede. Og det ville jeg også ønske, at jeg ikke var. Mine kinder brændte. Justin så ikke ud til at vide, hvad han skulle svare på det, og i stedet rettede han sin opmærksomhed mod mig. Nu fik jeg lyst til at gemme mig under bordet.

”Hvorfor vælger Sam ikke bare?” spurgte han, og jeg kunne høre i hans stemme, at det her var mere end hvem, som jeg skulle hente stol med. Det var, hvilken side jeg var på.

”Jeg..” sagde jeg, og der var stille ved bordet. ”Jeg skal faktisk lige snakke med Ashley, måske hun vil hjælpe?” afsluttede jeg, da jeg ikke var parat til at vælge side lige nu. Og ærligt, så skulle jeg jo også tale med Ashley. Hun så forvirret ud, men nikkede så, da hun opdagede mit sigende blik, og rejste sig fra bordet. Jeg kunne ikke lade værre med at kigge på hendes mave. Hvor langt var hun mon henne? Kunne man allerede se det?

Hun havde flettet sit mørke blonde hår, og havde en luftig sommerkjole på. Da vi var kommet væk fra de andres blikke, satte hun armene i siden.

”Spyt ud,” forlangte hun. ”De opfører sig som to rovdyr – og du er byttet,”

Jeg sank en klump, og brød mig bestemt ikke om den måde, som hun omtalte Chaz og Justin. Selvom jeg godt kunne give hendes lidt ret. Bare en smule.

”Huh? Det er ingenting,” afveg jeg hende, og skyndte mig at forsætte, før hun kunne protestere. ”Ash, jeg har måske hørt noget,”

”Hørt noget?”

Forhelvede det her var svært. What to do. Hvad skulle jeg sige? Jeg besluttede, at kaste den hen på hende.

”Er der noget, som du gerne vil sige?”

Hun så lige så forvirret ud, som før, og rystede langsomt på hovedet. ”Hvad fabler du om Sam?”

Jeg tog en dyb indånding, og tænkte, at jeg lige så godt kunne sige det nu, eftersom hun tydeligvis ikke indrømmede det frivilligt. ”Er du gravid?”

Og så begyndte hun bare at grine. Hun klappede med medlidenheden på skulderen. ”Er det derfor, at du har opført dig så mærkeligt på det sidste? Er det, hvad du har troet?” spurgte hun, og prøvede ikke at grine ad mig. Men jeg havde jo hørt det. Jeg forstod virkelig ingenting.

”Men jeg..” min stemme stoppede op. Ingenting hang sammen længere.

”Er det Justin?” spurgte hun. ”Er det ham, som har sagt noget?”

Justin? Hvad vidste han? Jeg rystede på hovedet. ”I don’t get it,” indrømmede jeg.

Hun smilte til mig: ”Der er ikke noget barn Sam. Det har der aldrig været,”

”Men jeg hørte det jo,” fastblev jeg næsten irriteret. Men jeg blev bare så frustreret. Hun rystede på hovedet.

”Hvad end du har hørt, så har du misforstået det. Der er ikke noget barn,” fastslog hun igen. ”Men jeg har sagt til Ryan, at jeg gerne vil have et, og så slog han op med mig,” forklarede hun med et skuldertræk.

Hun virkede ikke særlig oprevet, og det lod til, at hun var kommet sig over det. Jeg følte mig utrolig barnlig, og tænkte på alle de konflikter, som var kommet ud af denne misforståelse. Hvis Justin havde vist det hele tiden, var der en grund til, at han havde rådet Ryan til at slå op. Eller det gav i hvert fald bedre mening. Det hele gav irriterende meget mening, og jeg følte mig naiv over ikke, at have indset det før. Hvad skulle jeg sige til Justin?

 

 

Da jeg kom tilbage til bordet ved morgenmaden, satte jeg med min stol så langt væk fra Chaz og Justin som muligt. Hvilket resulterede i, at jeg måtte sidde ved siden af Amber. Well. Det var bedre end ingenting. Jeg tog en bolle, og halverede den, hvorefter jeg begyndte at smøre den. Den sædvanlige snak var for længst gået i gang, og jeg var glad for, at jeg ikke var midtpunktet længere. De andre var foran med morgenmaden, og de andre piger gik fra bordet, fordi de skulle øve på en dans. De havde fået lov måske, at være med til at danse til Justins koncert. Til sidst var det kun Chaz, Justin og jeg, som sad tilbage. Jeg fik på fornemmelsen, at Justin egentlig skulle i gang med at øve, men ikke gad efterlade Chaz og jeg selv. Ingen sagde noget, og da jeg jo havde sat mig et stykke fra dem, så sad vi ret splittet. Skulle jeg sige noget?

Før jeg nåede at tage mig sammen, dukkede Scooter op. Han havde et blad i hånden, som han kastede hen foran Justin. Jeg kunne dog ikke se, hvad der var på det. Men jeg havde en ide om det.

”Hvad er det her Justin?” spurgte han tydeligvis frustreret. Justin så kort hen på mig, hvorefter han trak på skulderen.

”Det er min fejl. Jeg gjorde Samantha ked af det, og tænkte ikke over pressen,” sagde han bare, og jeg blev lidt forvirret. Hvorfor forsvarede han mig lige pludselig? Scooter sukkede, og pegede så på Justins blå øje.

”Og det? Alfredo fortalte mig, hvad der er sket mellem jer to,” sagde han, og kiggede bebrejdende frem og tilbage mellem Chaz og Justin. ”Jeg troede, at vi var enige om, at der ikke skulle opstå flere konflikter mellem jer to,”

”Vi skulle bare have noget ud af verden,” fejede Justin ham af. Scooter nikkede langsomt, hvorefter han så hen mod Chaz.

”Kommer du lige med? Jeg skal lige bruge din hjælp,” sagde han, og ventede ikke på et svar. Chaz sukkede for sig selv, og fulgte med.

Jeg var vildt nysgerrig efter, hvad der havde været på det blad, og Justin kendte mig åbenbart godt nok, til at vide det, for han tog det op, og smed det ligegyldigt hen til mig. Med store blokbogstaver, stod der hen over forsiden: BIEBERS KÆRLIGHEDSFIASKO. Der var et stort billede af mig der græd, og et mindre billede af en frustreret Justin, som var indrammet med en rød ramme. Jeg orkede ikke engang at læse artiklen.

”Er der ikke noget, som du skal? Øve et sted eller skrive autografer eller sådan noget?” spurgte jeg forsigtigt, og ignorerede den foregående situation. Justin trak på skulderene.

”Why? Nu har jeg endelig en chance for at være alene med dig,” pointerede han. Jeg rødmede, og han smilede flabet. ”Den snak med Ashley hjalp vist på dit humør,”

”Sure it did,” nikkede jeg. Han rejste sig, og lavede et hovedkast mod udgangen.

”Vil du med hen et andet sted?” spurgte han, og jeg nikkede. Aulaen var stadig fyldt op med alle mulige andre folk, men Justin tog intet notits. Da jeg rejste mig, trak han mig ind til ham, og placerede et blidt kys på mine læber. Jeg kunne ikke dy mig, og tog hænderne om hans nakke, bare for at udvikle kysset lidt. Han trak sig tilbage, og lagde hovedet på skrå. ”Du ser for resten fantastisk ud. Hvem skal imponeres?”

Jeg vidste godt, hvilket svar han håbede på. ”Chaz,” drillede jeg, og han så i et kort øjeblik forvirret ud, før han opfattede ironien. Han grinte, mens en besked bippede ind på hans mobil. Et suk forlod hans læber.

”Det er Scooter,” forklarede han, og jeg vidste, at det betød, at han nok faktisk skulle være et eller andet sted lige nu.

”Skal du gå?” spurgte jeg, og prøvede ikke at lyde alt for skuffet. Han betragtede mig lidt, hvorefter han smilede lumsk.

”Det kan vel vente lidt. Så længe de ikke, kan finde mig,” grinte han, og trak mig ind ad en tilfældig dør. Det viste sig, at vi var endt i et kosteskab. Justin fandt noget lys, og lukkede døren bag os. ”Her kan vi i hvert fald være lidt alene,” smilede han, og jeg bed mig i læben. Det var ikke svært, at gætte hvad han havde i tankerne. Sorry, men han var altså ret liderlig. Og efter at jeg havde afvist ham i går, var hans såkaldte ”trang” åbenbart bare blevet større. Han tog fat i sømmen af min kjole, men stoppede så pludselig op. ”Er du okay?”

Jeg nikkede. Så længe vi passede på, så burde jeg jo ikke, kunne blive gravid vel? Han smilede lidt for tilfreds, hvorefter han trak kjolen af mig. Her var ikke særlig meget plads, og vi var nødt til at stå nervepirrende tæt. Jeg hjalp Justin ud af hans bukser, hvorefter han selv trak sin T-shirt af. Han åbnede min BH, og den faldt til jorden, hvorefter hans boxershorts og mine trusser også fulgte. Han pressede mig op ad væggen, og begyndte at kysse mig lidenskabeligt. Det gik op for mig, at vi ikke havde låst, og jeg trak mig nervøst fra ham.

”Lås døren,”

Han grinte, men vendte sig om, og låste døren herind. Nu var vi helt sikre på ikke at blive afbrudt. Det var ikke nemt, at bevæge sig rundt her, og det var ikke rigtig muligt, at jeg kunne lægge mig på jorden. Men Justin holdte sig ikke tilbage, og mens jeg stadig stod op af væggen, holdte han mig om hofterne, og trængte op i mig. Well. Vi måtte bare håbe, at det her rum var lydtæt. 

 

________________________________________________________________________________________________________________________

Fik taget mig sammen, og skrevet kapitlet færdigt her til morgen. Det blev ikke helt, som ønsket, men de blev da gode venner igen :)

Jeg benytter lige muligheden for at takke jer alle sammen! Selvom jeg ikke altid når at få svaret på jeres kommentarer, så ser jeg dem stadig, og det betyder helt vildt meget, og det udgør en stol del af min lyst og vilje til at skrive videre. Og så har den movella fået over 85.000 visninger, hvilket er så overdrevet! Jeg fatter det stadig ikke helt, haha.

Jeg håber fortsat at i vil like, da det er, hvad trækker min movella op af inde under kategorien "populære". 

EN MASSE KYS OG KÆRLIGHED TIL JER ALLE 

Nikoline.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...