Forced Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2015
  • Status: Igang
Samantha Hastings, bedre kendt som Justin Bieber's bedste veninde, lever et godt liv i skyggen af sin bedstevens rampelys. Alligevel finder spotlightet hende, da hun går med til at forstille at være Justin's kæreste for en lille tid. Det hele skal bare være en mulighed for at give Justin et godt ry efter bruddet mellem ham og Selena Gomez, men da bedstevennerne mærker andre følelser komme på spil, begynder de langsomt at tvivle på om, det overhovedet var nogen god ide.

177Likes
336Kommentarer
277790Visninger
AA

39. Flybillet

”Justin slår op med dig,” sagde Ashley med sådan en bestemt tone, at jeg fik det helt dårligt. Men jeg var stadig på nippet til at le, og ventede blot på at enten Justin eller Ashley, brød ud i latter, og sagde, at det var en joke.

Justin havde desværre knyttede hænder, hvilket han altid havde, når han blev vred. Hans blik var koldt og hans tænder sammenbidte.

På en måde gav Justins opførsel hen over de sidste par dage mening nu. Hvordan han til tider havde undgået at kysse mig, og hvorfor at han havde vrisset af mig tideligere. Men hvorfor var han så gået i seng med mig? Og hvorfor vidste Ashley noget? Havde han allerede talt med Ryan om det, som måske havde fortalt det videre til Ashley?

Eller måske var det hele bare en joke? Well, man kunne jo håbe.

Inderst inde gjorde ordene rigtig ondt, men udenpå så jeg nok nærmere forvirret ud, og lignede en, som lige var faldet ned fra månen.

”Kunne du virkelig ikke bare lade mig om, at slå op med min kæreste?” vrissede han hårdt til Ashley.

Kæreste? Men hvis han slog op, var jeg da hans eks-kæreste.

Ashley så ud til at overveje det, og jeg kunne genkende et snert af skyldfølelse i hende blik. Men så så hun nærmest irriteret ud, og rystede kort på hovedet.

”Nogen skulle give dig et skub i den rigtige retning,” pointerede hun, og stirrede Justin ind i øjnene. Han så koldt tilbage.

”Ja, et skub Ashley. Du behøvede fucking ikke fuldføre det,” snerrede han, og så udkørt ud, da han holdte sin tommelfinger og pegefinger på næseryggen. Så sukkede han. ”Kan jeg i det mindste have lov til at tale med hende alene nu?” spurgte han så, og så afventende på hende. Hun overvejede det, men trak så på skulderne, og nikkede;

”Fint,”

Så sendte hun mig et sidste blik, og forsvandt ned ad trappen. Da hun var væk sukkede Justin lettet, og udbrød;

”Gud, hvor jeg dog hader hende,”

”Ligesom jeg måske har grund til at hade dig nu?” fløj det ud af mig, men jeg kunne ikke holde mig tilbage. Mit hoved blev bombet med tanker og følelser, som jeg ikke havde en fair chance for at forstå. Og kunne Justin overhovedet slå op med? Jeg troede, at jeg gjorde ham en tjeneste ved at være hans kæreste?

Justin drejede hovedet mod mig, og borede sine nøddebrune øjne ind i mine. Han kørte sin hånd gennem sit hår, og gjorde det endnu mere rodet, end det var blevet efter vores ”hyggestund”.

”Måske,” nikkede han endelig, og jeg bemærkede, at han lød nervøs. Egentlig var det lidt akavet, at vi sad halv og hel nøgne, og skulle til at have en alvorlig samtale, så jeg bøjede mig ned, og samlede min trusser op. Justin fulgte mit eksempel, og tog også hans bukser på, mens at Justins T-shirt var fint for mig.

Så sad vi lidt i stilhed, og mens Justin nærstuderede gulvet, blev jeg mere og mere utålmodig. Helt ærligt, så forventede jeg da en forklaring.

”Kunne du måske have lyst til at forklare mig, hvad Ashley mente,” spurgte jeg spidst, og Justin nikkede langsomt.

”Ja,”

Så blev han igen stille, og jeg sukkede højlydt.

”Bliver det i dag?”

Endelig tog han sig sammen, og så ned på sine fødder. ”Det er indviklet,” sagde han så. Hvor lang tid tog det lige for ham, at komme til sagen? Alt der omhandlede Justin og jeg var efterhånden indviklet, så hvorfor skulle det her tikke også være de? Han ignorerede mit suk, og så mig i øjnene, da han til sidst sagde; ”Jeg bliver nødt til at slå op med dig,”

Det var allerede anden gang indenfor ti minutter, at jeg blev slået op med. Egentlig blev jeg mest forvirret over ordet ”nødt”, da det ikke gav nogen mening. Hvorfor var han nødt til at slå op med mig?

”Hvorfor?” spurgte jeg, og var hurtig til at flytte min hånd ud fra hans rækkevidde, da han prøvede at tage den. Han rystede kort på hovedet over min afvisende manøvre, og slog opgivende ud med sine arme.

”Af så mange grunde jeg ikke kan forklare dig,” svarede han så, hvilket gjorde, at jeg svagt hævede øjenbrynet. Not good enough. Det var ikke en god nok grund.

”Efter alt hvad jeg har gjort for dig, så burde du i det mindste, at kunne give mig en fucking grund,” krævede jeg vredt, og havde snerpet mine læber sammen.

”Du har jo ikke engang gjort så meget,” røg det ud af ham, men han lignede en, som fortrød sine ord med det samme, og rystede kort på hovedet.

Havde jeg ikke? Jeg havde ikke rigtig fulgt med i vores omtale, men jeg havde da gjort, hvad jeg skulle. Jeg havde været hans kæreste for at redde hans omdømme. Selvfølgelig var jeg blevet set skubbe Justin væk, med en anden fyr og også grædende, men… Men det havde jo ikke været med vilje? Og jeg fortjente vel stadig en god grund over, hvorfor at han slog op med mig.

”Og hvad så, hvis jeg åbenbart ikke har været god nok som din fake kæreste? Hvad så med den del, hvor jeg var din ægte kæreste? Syntes du ikke, at du bare skylder mig en forklaring?”

”Du forstår ingenting..” mumlede han, og jeg tror ikke, at han regnede med, at jeg hørte det, fordi det han sagde det så lavt. Men jeg lyttede opmærksomt til hvert et ord.

”Fordi du intet fortæller mig! Betyder jeg virkelig ikke det for dig?”

”Sam, forhelvede. Du ved da, at du betyder..”

”-Nej jeg gør ikke,” afbrød jeg ham vredt, og så ham ind i de triste brune øjne, som så så mørke ud nu. ”For det har du aldrig sagt til mig,” jeg havde hævede min stemme, og han så overrasket ud over mine ord.

”Jamen det gør du!” sagde han med højere stemme for at overdøve min. ”Jeg el..”

”-Bullshit! Du elsker mig ikke Justin. I virkeligheden er jeg bare endnu en brik i dit spil om at blive mere berømt. I sidste ende er det dine penge og din omtale, som betyder mere end de personer, som er omkring dig,”

”Det passer ikke!” han prøvede i hærdigt at bryde ind.

”-Vel gør det så! Hvad med Jaxon og Jazmyn? Dem ser du heller aldrig, fordi at du har så travlt med alt andet end dem. Ligesom du knap så mig, før at du pludselig fik brug for mig,” fortsatte jeg, og kunne se, at jeg havde ramt et ømt punkt. Men han havde også ramt et af mine.

Jeg rejste mig, og havde ikke tænkt mig at bruge et sekund mere på ham. Lige nu var jeg mere vred end såret, men jeg vidste, at det ville komme bagefter. Jeg var så indebrændt, og tog min kjole, som lå på bordet, for derefter at begynde at gå mod trappen uden overhovedet at skænke Justin et sidste blik.

”Sam,” sagde han, og jeg vendte mig om. Han kunne ikke for sig selv til at se mig i øjnene.

”Du har min bluse,” sagde han så, og det var nærmest, som at få et slag lige i maven. På en måde havde jeg forventet, at han ville bryde sammen, og komme med en forklaring. I know. Lidt for optimistisk.

Jeg trak den irriteret af mig, og kastede den hen mod Justin, men den nåede kun halvvejs. Ikke at jeg havde tænkt mig, at gå hen og samle den op, for at kaste den igen. Jeg lod den ligge, og trak min kjole over hovedet.

”Det var aldrig min mening at såre dig,” sagde han hæst. Jeg rullede øjne, og så kort på ham.

”Suck it Justin,” snerrede jeg, vendte mig om, og kunne ikke hurtig nok komme væk fra ham. Der var stadig så mange uopklarede spørgsmål, som jeg ville have svar på. Hvorfor var han lige gået i seng med mig? Og hvorfor var han nødt til det? Og hvad så nu? Kunne vi overhovedet fortsætte med at være venner?

 

 

 

Jeg vågnede op ved siden af Clarissa, and i mean, så var den virkelig gal, når jeg gjorde det frivilligt. Men det eneste jeg vidste, da jeg var gået i seng i går var, at jeg på ingen måde ville sove inde ved Justin.

Og da jeg heller ikke gad sove mellem Ryan og Ashley eller ved Chaz, så var der ergo kun Clarissa tilbage. Desuden var det jo også mit værelse, så hun kunne ikke rigtig kommentere det, selvom hun dog havde rullet øjne, da jeg havde brugt en halv time inde på WC’et, da vi var kommet ud af partybussen. Og det som var endnu værre, var at jeg havde brugt den halve time på at side og stortude, mens at vandet løb. Well. Jeg var knust.

Jeg stod ud af sengen, og åbnede vores skab for at se, hvor meget af mit tøj, som jeg havde her, som jeg kunne gå i. Så rev jeg et par sorte jeans og en sort trøje ud, så mit tøj ville matche mit humør.

Så gik jeg ud på badeværelset, og skyllede mit ansigt. Jeg orkede ikke engang at se mig i spejlet, da mit udseende, var det jeg mindst bekymrede mig om lige nu. Da jeg gik ud af badeværelset, stødte min tå på dørkarmen, og et par bande ord slap over mine læber. Det vækkede åbenbart Clarissa.

”Kan du ikke prøve at være stille?” vrissede hun, og sendte mig på et dræbende blik. Jeg rullede øjne over hende, og gik ud fra værelset, og lod hende i fred. Så var der i det mindste en, som var tilfreds.

Lige så snart jeg trådte ud i køkkenet, faldt mit blik på Justin, som i det sekund valgte at se op fra sin morgenmad, og derved hen på mig. Det føltes som minutter, hvor vi bare var stirrede hinanden ind i øjnene, mens at det nok nærmere var sekunder, da jeg var hurtig til at flytte mit blik væk, og i stedet hen på Alfredo, Ashley, Ryan og Chaz. Og de så også alle på mig. 

Det næste der skete var, at de alle fik travlt med at lave andet end at kigge på mig. Jeg satte mig ved den ene frie stol, som var tilbage. Det var heldigvis kun skråt overfor Justin, men desværre lige overfor Chaz.

Alle de andre var åbenbart klar over, at der var sket noget mellem Justin og jeg, for de gjorde deres bedste for at opføre sig ”helt normalt”, hvilket de jo ærligt aldrig gjorde. Chaz sad med et smørret smil klasket på, og jeg var tæt på at sige noget til mig. På grund af alt påstyret mellem Justin og jeg, havde jeg helt glemt, at jeg nær havde kysset Chaz.

Jeg havde ingen appetit, og skænkede mig kun et glas juice, som jeg derefter sad, og nippede til. Selvom jeg virkelig kæmpede imod, kom jeg til at se hen på Justin, som heldigvis ikke opdagede mit blik. Han havde også travlt med at se på alt andet end mig.

Hvorfor skulle jeg overhovedet blive her? Jeg var kun taget med på touren for at være Justins kæreste, og nu da jeg havde gjort, hvad jeg skulle, kunne jeg jo lige så godt tage hjem? Jeg kunne mærke, hvor påvirket jeg blev over Justins tilstedeværelse, og vidste, at jeg ikke kunne holde ud, at være her de sidste uger ud.

”Justin,” sagde jeg sagte, og de andre afbrød straks deres samtaler for at lytte opmærksomt på vores. Mine kinder blev røde.

Justin kunne ikke engang skjule overraskelsen over, at jeg havde sagt noget til ham, da han rettede sit blik hen mod mig. ”Kan jeg låne dit kort til at købe flybillet? Jeg skal nok give dig pengene kontant, jeg har bare ikke mit kort med,” forklarede jeg

Og læg mærke til, hvordan jeg sagde ”flybilletten,” og ikke ”en flybillet,”. Nu troede de andre, at vi havde planlagt, at jeg skulle hjem i går, mens at Justin nok bare blev forvirret.

Justin hævede svagt øjenbrynet, men nikkede så.

”Sure,” sagde han med en mærkelig stemme. ”Men jeg skal nok betale den,” sagde han så, og rejste sig, for derefter skubbe sin stol ind til bordet. Så tog han sin tallerken, og stillede den op til vasken. Han stoppede op, og så afventende på mig. ”Skulle du låne det kort?”

Jeg tror egentlig, at det mere var en måde at sige: ”Kan vi ikke please snakke”. Men jeg nikkede, og rejste mig, og fulgte med ham.

På en måde havde jeg ikke det mindste brug for at snakke med ham igen, men en del af mig håbede stadig, at han måske havde tænkt over tingene, og endelig ville give mig en forklaring. Og jeg gad ikke sidde tilbage med de andre, fordi så ville den helt store spørge runde, for sure, komme på banen.

Værelset ligefrem duftede af Justin på en måde, som jeg ikke havde bemærket før. Men en ting var sikker, og det var at bare duften af ham, fik mit hjerte til at slå lidt hurtigere, og gøre mine kinder lyserøde.

Justin var allerede i gang med at rode i hans taske, og fandt til sidst, hvad han ledte efter. Han kastede sit dankort hen til mig, og i modsætning til mig, så havde Justin en god boldhånd, så det lykkedes ham faktisk, at få det kastet hele vejen. Jeg greb det, og satte mig på sengen. Min computer lå på hans natbord, da jeg ikke havde taget nogen af mine ting ud, og nærmest havde boet inde ved Justin de sidste par uger.

Jeg kunne tydeligt mærke Justin betragte mig, mens at jeg gik ind på US Airways, og søgte efter en flybillet hjem til Miami.

”Så du tager hjem?” sagde han pludselig. Hvorfor lød han så skuffet?

”Jeg troede, at det var, hvad du ville have. Du har ikke brug for mig her længere,” svarede jeg, og frembragte derfor diskussionen fra i går. Jeg havde sagt til ham, at han kun var sammen med folk, når han havde brug for dem.

”Det er det vel,” konstaterede han, og jeg kunne ikke holde et fnys tilbage. Hans ord kom bag på mig. Jeg ved godt, at han havde slået op med mig, men det virkede til, at der var en form for grund, som ikke engang Justin kunne styre. Og selvom jeg var sur på ham, så havde jeg aldrig troet, at jeg havde ret i mine ord, og at han kun havde været sammen med mig, fordi han havde brug for mig.

”Tak for lån,” sagde jeg koldt, og rakte ham kortet. Han tog imod det, og jeg ignorerede kontakten med hans varme fingre.

Der var noget i hans øjne, som sagde mig, at han ville sige noget. Men da jeg havde ventet et godt stykke tid, gik det op for mig, at det ikke var hans plan, og jeg begyndte i stedet at kaste mine ting ned i min kuffert. Justin betragtede mig bare gøre det, og da jeg satte mig på kufferten, og lynede den, var jeg efterhånden blot blevet mere og mere pissed. Det mindste han kunne gøre, var da og sige et eller andet. Hvad som helst. ”Så er det vel farvel,” min stemme lød overraskende normal, selvom jeg kunne mærke, at jeg kom tættere og tættere på at bryde sammen foran ham.

”Og hvad så med os?” lød hans stille stemme. Han overraskede mig gang på gang, at han åbnede munden. Det ene var tåbeligere end det andet. Os? Jeg gik ud fra, at han hentydet til, om vi stadig kunne være venner.

Jeg fnøs. ”Hvilket os? Der er ikke plads tilovers for et ’os’, når dit ego fylder det hele,” sagde jeg, som det sidste ord, før jeg tog min kuffert, trak ned i håndtaget, og trådte ud af døren.

Jeg trådte væk fra Justin og ud i et liv uden ham. Og det ville tage et stykke tid at bære.

 

__________________________________________________________________________________________________________________

Undskyld for ventetiden! Indrømmer det er et trist kapitel, og det også gjorde mig helt ked af det, at skrive det. Øv øv.

Med hensyn til at færdiggøre den, har jeg valgt blot at fortsætte med at skrive på den, når jeg har tiden, men at ventetiden, derfor godt kan blive endnu længere :/

I er så velkomne til at smide en kommentar, da det tit er, hvad giver mig lysten til at skrive et kapitel :)

Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...