Forced Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2015
  • Status: Igang
Samantha Hastings, bedre kendt som Justin Bieber's bedste veninde, lever et godt liv i skyggen af sin bedstevens rampelys. Alligevel finder spotlightet hende, da hun går med til at forstille at være Justin's kæreste for en lille tid. Det hele skal bare være en mulighed for at give Justin et godt ry efter bruddet mellem ham og Selena Gomez, men da bedstevennerne mærker andre følelser komme på spil, begynder de langsomt at tvivle på om, det overhovedet var nogen god ide.

177Likes
336Kommentarer
277686Visninger
AA

11. Dark Love

Jeg tog en dyb indånding, og så mig selv ind i spejlet. Den røde lange kjole sad som støbt på min krop, og gjorde virkelig et eller andet, som jeg sjældent så ved mig selv. Jeg havde kun strøget lidt mascara på, og Ashley havde hjulpet mig med at krølle mit hår i bløde krøller. Selvom jeg havde åbnet vinduet for at få noget koldt aftenluft ind, var mine kinder stadig brændende. Og når jeg så på dem ind i spejlet, lignede jeg noget nær en tomat i ansigtet. Der var intet, jeg kunne gøre. Min tanker for hele tiden tilbage på Justin og mit kys. Den tomatrøde farve blev straks meget stærkere, og jeg greb fat i min toilettaske, men kom hurtig i tanke om, at Justin ikke have pakket noget makeup til mig, så jeg havde ingen puder, som måske ville kunne have hjulpet mig. Mascaraen havde jeg fået lov at låne ved Ashley, men det var også alt hvad jeg havde. Det bankede svagt på døren, og jeg tog endnu en dyb indånding, så mine lunger blev fyldt op med frisk luft. Døren gik op, og Justin tittede frem. Lige så stile pustede jeg luften ud igen, og prøvede at ignorere mit bankende hjerte.

"Hej" sagde han, og hans stemme lød så fandens normal. Lige nu kunne jeg virkelig godt bruge nogen af hans evner til ikke at vise følelser. I stedet fik jeg en tomat hud - virkelig skønt. "Er du klar?" spurgte han, og det gik op for mig, at jeg aldrig havde fået svaret ham, da han havde sagt hej. I stedet havde jeg alt for travlt med ikke at se på hans læber, for hvis jeg gjorde det, ville jeg slet ikke tænke på, hvordan jeg ville reagere.

"Ja" fik jeg endelig kvækket frem, og snuppede min håndtaske. Først nu lagde jeg mærke til hans blik på mig, og om muligt blev mit ansigt bare en nuance rødere. 

"Du ser skøn ud" sagde han, og sendte mig et smil. Jeg smilede tilbage, og anstrengte mig for at  afslappet ud, da han tog min hånd. "Du må undskylde, at du ikke fik lov at følges med Chaz. Men sådan er det bare nogen gange nødt til at være" sagde han, men lød slet ikke undskyldende. Det eneste jeg fik frem var et akavet grin som svar, men det virkede ikke som om han bemærkede det.

"Så.. hvem kommer til festen?" spurgte jeg, mens vi gik ud gennem tourbussen. Jeg lagde mærke til, at alle andre tilsynladende var væk, og at vi var de eneste tilbage.

"Hele crewet og.. en masse andre" sagde han i samme øjeblik vi trådte udenfor. Jeg kan ikke huske, hvornår sidst jeg havde været så lykkelig for at komme udenfor, men det var virkelig skønt, at mærke den kolde luft kilde mine kinder, og vide at jeg nu kun lignede et lyserødt æble og ikke en tomat. "Du er meget stille" bemærkede Justin, da vi sammen satte os ind i en bil. Jeg trak bare på skulderen, og mumlede noget om, at jeg var træt. Bilturen føltes meget længere end den egentlig var, men det var rart endelig at komme ud, fordi vi ærligtalt ikke havde sagt et ord til hinanden hele vejen. Det kan godt være, at Justin skjulte bedre end mig, at kysset tideligere også havde påvirket ham, men jeg kunne alligevel tit mærke hans mørke brune øjne på mig, og sommetider bildte jeg mig ind at de også var placeret på mine læber. Når det skete følte jeg det kriblede i hele min krop. 

"Åh" udbrød jeg, og pegede hen på en fyr og en pige, der sad sammen på en bænk, og nød solnedgangen hen over byen. "Hvor ser det romantisk ud" fløj det ud af mig. Det gik op for mig, hvor dårlig en situation det var, og da jeg kiggede på Justin lignede han en, der var på nippet til at le. Heldigvis blev jeg reddet, da vi var ankommet. Jeg skyndte mig ud af bilen, og kiggede rundt på mine omgivelser. Det var en mørk vej med få oplyste gadelamper, men ellers var der ikke en sjæl. Justin lod ikke til at bemærke tomheden, men var allerede på vej hen mod et lysende favorit skilt, hvor der stod: DARK LOVE. Jeg gyste ved navnet, og overvejede hvorfor man dog havde kaldt det, det. Egentlig var der som sådan ikke noget uhyggeligt ved navnet, det var mere bare at det mindede mig en smule om Justin og jeg.

"Det her er en natklub" bemærkede jeg, da jeg først nu fik øje på billederne af de let på klædte piger der hang på siden af bygningen, og dørvagterne som stod skjult i skyggerne under skiltet. Først nu vendte Justin sig om, og selv her i mørket kunne jeg skimte glimtet i hans øjne. "Justin hvad laver vi her? Jeg har fået at vide, det var en fin fest" sagde jeg, og følte mig malplaceret i min lange kjole. Først nu fik jeg øje på at Justin's udklædning ikke var mere end et par jeans og en sort t-shirt. Hvorfor havde jeg ikke bemærket det før? Havde jeg haft for travlt med ikke at kigge på ham?

"Surprice" smilede han grinende, men jeg syntes overhovedet ikke det var sjovt. Min før nysgerrighed for stedet forsvandt med det samme.

"Hvor er de andre?" spurgte jeg, og så borende på Justin. Det tog ham ikke lang tid at trække på skulderen.

"Til den anden fest, i guess" sagde han, som om det var det mest ligegyldige i verden. Jeg ville gerne have sagt noget mere, men han afbrød mig hurtigt. "Kom lad os gå ind - hov det havde jeg nær glemt - 2 sekunder" sagde han, og gik tilbage til bilen. Da han kom tilbage, havde han en jakke med i hånden. Jeg genkendte den som min læderjakke, men mindes ikke jeg havde taget den med. Min spørgeleg blik var åbenbart ikke nok til at få en forklaring. Justin lagde hovedet på skrå, og kiggede meget overvejende på mig. Jeg følte utilpasheden krible ind under huden på mig, og da han trådte et skridt frem mod mig, blev alle mine tanker vendt mod tideligere i dag. "Den kjole går slet ikke" sagde han pludselig, og jeg kunne ikke være mere forvirret. I er kort sekund havde jeg været helt sikker på, at han ville sige noget om kysset.

"Hvad mener du Justin? Og hvorfor tager vi ikke hen til de andre? Jeg bryder mig overhovedet ikke om det her.. Det er dumt, og" de sidste ord sad fast i munden på mig, og blev erstattet med et gips, da Justin pludselig havde grebet fat i det nederste af min kjole, og trukkede det af. Stadig mens jeg var helt forbavset, kastede Justin læderjakken hen til mig.

"Tag den på" sagde han, og sendte mig er blik, jeg vidste betød, at jeg ikke flere indvendinger skulle komme med. "Og nu ikke flere spørgsmål Sam - kom med!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...