Forced Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2015
  • Status: Igang
Samantha Hastings, bedre kendt som Justin Bieber's bedste veninde, lever et godt liv i skyggen af sin bedstevens rampelys. Alligevel finder spotlightet hende, da hun går med til at forstille at være Justin's kæreste for en lille tid. Det hele skal bare være en mulighed for at give Justin et godt ry efter bruddet mellem ham og Selena Gomez, men da bedstevennerne mærker andre følelser komme på spil, begynder de langsomt at tvivle på om, det overhovedet var nogen god ide.

177Likes
336Kommentarer
277780Visninger
AA

8. Daniel

Jeg vågnede sent den næste morgen, og kunne mærke hvor udmattet min krop stadig var. Eller mit hoved. Det dunkede af alle tankerne om Justin og Selena’s samtale. Da det virkelig var det sidste i verden, som jeg havde lyst til at tænke på, skyndte jeg mig at stå op. Dagslyset fyldte mit lille en mands rum, og det gik hurtig op for mig, at den ”kørende” fornemmelse ikke var der. Hvilket tydet på at vi holdte stille – sjovt nok, haha. Jeg rev et par shorts og en hvid crop top ud af den lille hvide reol. Sommerluften var varm, og selvom her var aircondition, frøs jeg slet ikke. Et hurtig blik faldt på verdenen udenfor, og ud af mit lille vindue, kunne jeg skimte palmer og en kæmpe bygning. Det betød vi var kommet til der hvor Justin skulle spille i aften, og erko burde vi være i LA. Første destination. Forventningen spredte sig i min krop, og jeg skyndte mig at samle mit hår i en hestehale. Jeg havde altid ønsket mig at komme til Los Angeles. Engelens by. Men det gik hurtig op for mig, at jeg var den eneste tilbage i bussen, og jeg regnede med, at der nok heller ikke var flere tilbage i den anden bus. Busserne holdte i en baggård, som var ret lukket af. Jeg spekulerede på om vandet mon var tæt på. Solen hang højt på himlen, og ramte mine blege arme og ben gennem vinduet. Det var perfekt strand vejr, og hvis ikke det var fordi, at Justin var kendt, havde vi nok taget til stranden. Men nu føltes det som om, at han aldrig havde lyst til det, hvilket måske var meget forståligt, da der normalt rendte 100 teenager piger efter ham. I stedet besluttede jeg mig for selv at klæde om til bikini, og blot gøre det alene.

 

Jeg følte mig dehydreret af den evige gå tur, og følte mig også ret ubevidst om, hvor jeg egentlig befandt mig. Det føltes som om, at jeg havde vandret i en evighed uden at komme nogen vejne. Min forventning havde været, at finde vandet så snart, at jeg havde forladt koncert området, men det eneste jeg havde fundet var konstant asfalt. Det gik op for mig, at jeg var gået uden at efterlade nogen som helst for besked, og skyndte mig at fiske min mobil op af lommen. Ashley havde ringet et par gange, men mere var der heller ikke. En smule overset puttede jeg den tilbage i lommen, og droppede at ringe tilbage.

Det virkede ikke som om, at jeg var så savnet. Californiens gader var utrolig solrige, og fyldte mig med en glæde. På den anden side af vejen fik jeg pludselig øje på en genkendelig skikkelse. Det lyse hår. De blå øjne. Og så den dyre hvide skjorte.

Det gik hurtig op for mig, at det var Daniel. Ham fyren som jeg havde drukket mig fuld med den anden dag. Han fik også øje på mig, og krydsede hurtig vejen.

”Samantha!” smilede han begejstret, og slog armene om mig. Hans parfume lugtede af penge. Men det var faktisk rart, at her var nogen, som var glade for at se mig.

”Danny!” grinte jeg ind i hans skulder, han trak sig ud, og kiggede seriøst på mig.

”Daniel” rettede han mig, og jeg lo af ham. Han ville ikke kaldes Danny, jeg ville ikke kaldes Sammy. Egentlig var det meget forståligt.

”Hvad laver du her? Jeg troede, at du hængte ud med ham bæveren” sagde han, og fremviste sine perfekte tænder endnu engang. Daniel var endnu sødere, når han var ædru. En trang til at beskytte Justin boblede i mig som sædvanlig, men jeg bed det i mig. Selvom jeg virkelig foragtede at folk tit nedgjorde ham uden grund, kunne jeg ikke begynde at blive bitchy.

”Mener du Justin? Han øver til en koncert i aften” fortalte jeg ham, og vi begyndte at gå hen ad vejen. Selvom jeg kun havde en gennemsigtig hvid bluse på ud over min bikini, så havde jeg ikke så travlt med at komme til stranden mere. Jeg fangede Daniel i at betragtede min beklædning, men han sagde intet. ”Hvad med dig? Hvorfor er du her?” spurgte jeg nysgerrigt, og kiggede op i hans krystalblå øjne. Et fnys forlod hans læber, og han lagde hovedet på skrå.

”Har du ikke gættet det endnu, jeg kommer her fra”

Det lyse hår. De blå øjne. Den solbrændte hud. Hvorfor kom det overhovedet bag på mig?

 

Klokken var mange, da jeg endelig kom tilbage til studiet. Daniel kendte heldigvis godt det sted Justin skulle spille, og uden ham var jeg nok ikke kommet hjem.

Han havde budt mig på middag, og eftersom jeg ikke havde haft noget bedre at tage mig til, havde jeg høfligt takket ja. Daniel var en sød fyr, men da jeg havde siddet på restauranten, havde jeg alligevel ikke kunnet holde mig selv fra at sammenligne ham med Justin..

Først da jeg trak ned i dørhåndtaget til bussen, gik det op for mig, at jeg havde lovet Justin, at se hans første koncert. Og at jeg derfor havde brændt ham af. Også at klokken var mange. Der var ikke flere skrigende piger på pladsen, hvilket betød at de nok for længst var taget hjem. Først troede jeg bussen var tom, og at alle andre lå trygt og sov. Eller trygt og trygt.. i bilen på vej herhen, havde jeg hurtig tjekket min mobil, og konstaterede, at der måske alligevel var nogen som bekymrede sig for mig. Selvom jeg troede, at jeg var den eneste, fik jeg øje på Justin sidde i sofaen. Han kiggede op ved lyden af mig der lukkede døren i, og jeg mærkede min krop begynde at spænde. Var han sur? Skuffet?

”Hvor har du været?” spurgte han tonløst, og kiggede længe på mig. Han flyttede ikke blikket væk på noget tidspunkt, og jeg kunne sagtens mærke ubehaget brede sig. Jeg dumpede ned i sofaen, og valgte meget bevidst ikke at tage den Justin allerede sad i. Så godt som jeg kunne overhørte jeg Justins spørgsmål, og lod som om, at jeg havde glemt alt om han var til stede. ”Kan du ikke engang svare? Ved du hvordan vi har haft der her?” sagde han med en snerren. Jeg vidste godt, at han nok var såret over, at jeg havde ”brændt ham af” på sin første koncert, men helt ærligt så var der så mange flere koncerter, som jeg nok skulle få set.

”Jeg ved godt, at jeg lovede dig at komme Justin, og jeg forstår godt du er såret…” startede jeg op, men hurtig afbrød Justin med en hæs latter, som fik det til at krible i hele kroppen. Og ikke på den gode måde.

”Tror du jeg taler om mig?” fnøs han, og lænede sig tilbage i sofaen, hvorefter han lagde armene over kors. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare, da han på en måde forvirrede mig nu. Jeg troede bare, at han var pissed over, at jeg ikke dukkede op til koncerten. Men det virkede ikke som om, at det var den egentlige grund. Så jeg holdte munden lukkede, og regnede med, at han måske ville uddybe. ”Helt ærlig Samantha! Hvor nervøs tror du lige jeg var - vi alle var?!” udbrød han nu, og begyndte at lyde vred. Jeg kunne se i hans øjne, at han virkelig prøvede ikke at flippe ud på mig.

”Jeg har ventet her i flere timer efter at have kæmpet mig gennem koncerten, selvom at jeg var rædselsslagen for dig!” Hans ord kom hel bag på mig, og endnu engang var min mund lukket. Denne gang ikke af egen fri vilje, mere fordi at jeg var tom for ord. Han fnøs, hvorefter han rejste sig op, og rystede på hovedet af mig. ”Nogen gange fatter jeg dig bare ikke” sagde han, og gik mod sit værelse. Jeg skyndte mig op at stå, og løb hen til ham.

”Vent lidt Justin!” sagde jeg, og greb ud efter ham, men han flyttede sig ud fra min rækkevidde. Han rystede endnu engang på hovedet af mig, og sukkede.

”Der er ikke mere at sige”

Selvfølgelig var der ikke det. Men jeg brændte for at fortælle ham, hvad jeg havde lavet, da jeg var blevet klar over, at han fandt ud af det lige meget hvad. Jeg havde været en kæmpe idiot. Selvfølgelig kunne jeg ikke gå uset gennem Los Angeles gader, og så med en anden fyr.. Justin ville helt sikker finde ud af det i morgen, og endnu engang ville jeg have dummet mig med en episode i et blad..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...