Forced Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2015
  • Status: Igang
Samantha Hastings, bedre kendt som Justin Bieber's bedste veninde, lever et godt liv i skyggen af sin bedstevens rampelys. Alligevel finder spotlightet hende, da hun går med til at forstille at være Justin's kæreste for en lille tid. Det hele skal bare være en mulighed for at give Justin et godt ry efter bruddet mellem ham og Selena Gomez, men da bedstevennerne mærker andre følelser komme på spil, begynder de langsomt at tvivle på om, det overhovedet var nogen god ide.

177Likes
336Kommentarer
277941Visninger
AA

34. Chaz

~

Jeg halvløb hele vejen, og brasede ind ad døren, som Justin havde beskrevet.

Amber, Clarissa og Ashley stod alle foran et kæmpe spejl, og øvede en dans. Eller det var, hvad det så ud som, at de lavede. At danse havde aldrig rigtig været noget for mig. Det var vel fint nok, men jeg var nok alligevel for doven til at prøve at lære mig selv en dans udenad. De opdagede mig slet ikke, og var alle travlt optagede. Jeg frygtede en smule, at Justin ville komme rendende igen, men det var ham selv, som havde fortalt mig, hvor Ashley var i stedet for at holde mig tilbage. Der var en, som lagde en hånd på min skulder. Jeg vendte mig om for at se vedkommende, og forventede nærmest at se Justin. Men det var ikke Justin. Det var Chaz.

Jeg havde slet ikke tid til ham lige nu, men på den måde han stirrede på mig, kunne jeg ikke fjerne mit blik fra ham.

”Har du 2 min?” spurgte han, men det lød som om, at han allerede forventede et ja. Som om at jeg helt sikkert have 2 minutter. Problemet var bare, at det havde jeg ikke. Der kørte allerede for meget rundt i mit hoved. I know. 2 minutter var ikke meget. Men det var bare for meget.

”Ærligt, så ikke,” fejede jeg ham af med et hovedryst. Han rynkede brynene, og de grå øjne virkede skuffet. Mit blik søgte gulvet, og jeg hadet den situation, som jeg stod i lige nu. Hvorfor føltes det som om, at jeg var mega led?

”Jeg har virkelig brug for at snakke med dig,” fastblev han, og han greb min hånd. En skælven gik gennem min krop ved bevægelsen, og jeg skyndte mig at trække hånden til mig. Jeg brød mig ikke om berøringen.

”Du har 2 min,” sukkede jeg så, og fulgte med ham lidt væk fra de andre. De var dog stadig optagede af deres dans, og havde endnu ikke set os. Vi satte os i en sort læder sofa, som stod henne i det ene hjørne af rummet, og jeg så afventende på ham. Bring it on. Jeg ville bare have det overstået.

”Justin og dig..” startede han, og mit øjenbryn skød i vejret. Sorry. Men var det virkelig det, som han absolut ville snakke om? ”Er i så et par?”

Et par? Var vi? Og hvad ragede det egentlig Chaz?

”Chaz jeg forstår ikke, hvorfor du går så højt op i det..” startede jeg, og kørte frustreret min hånd gennem mit hår.

Han afbrød mig hurtigt; ”Du forstår det ikke?”

Jeg rystede på hovedet, og rejste mig op fra sofaen igen. Min tid blev spildt her. Jeg skyldte ham ikke, at fortælle noget om Justin og jeg. ”Så er du alligevel mere naiv, end jeg troede,” sagde han så.

”Og hvad skal det så betyde?” spurgte jeg irriteret. Jeg kunne ikke finde hoved og hale i det, som han var i gang med at fortælle mig. Hvorfor sad han ligefrem, og sagde, at jeg var dum?

”Ja altså,” sagde han, og slog ud med armene. ”Du må være lidt naiv, når du dater Justin. Men du må være meget naiv, når du ikke forstår, hvorfor jeg går op i jeres forhold,”

Der var den igen. Det var ikke første gang, at han påpegede, at Justin ikke var det værd. Men Chaz tog fejl. Justin var det hele værd i sidste ende. Jeg knyttede mine hænder, og så vredt på Chaz.

”Jeg troede, at Justin var din ven?” fløj det ud af mig, og på en måde ignorerede jeg, det han lige havde sagt. But who cares? Jeg forstod ham ikke.

Chaz trak på skulderen; ”Ja, han var min ven. Men han kender mine følelser for dig, og alligevel gør han det her mod mig”

”Dine følelser for mig?” gentog jeg forvirret. Jeg vidste det vel egentlig godt, at han stadig havde følelser for mig. Men at han havde fortalt det til Justin, og hvor stærke de følelser var, vidste jeg ikke. Han nikkede, og rejste sig også op. Så tog han fat i mine hænder endnu engang, og så mig ind i øjnene.

”Lige siden dengang har jeg fortrudt, at jeg ikke gav dig tid. Jeg holder stadig af dig, og jeg kan give dig så meget mere, end han kan,” sagde han, og jeg kunne ikke slippe hans hænder. Jeg havde utrolig meget lyst til at rende skrigene væk. Jeg var helt klar over, hvilken dengang han snakkede om, og hvilket tid han ikke gav mig. Han havde dumpet mig, fordi at jeg ikke ville i seng med ham, fordi at jeg ikke havde været klar.

Så tog jeg mig sammen, og slap hans hænder, for at lægge armene over kors.

”Hvad er det, som du kan give mig, som Justin måske ikke kan?” spurgte jeg koldt, men det var bevidst. Han skulle ikke tro, at han bare kunne komme her, og ødelægge alt mellem Justin og jeg med hans kærlighedserklæring.

”Jeg kan gøre dig glad. Jeg elsker dig Samantha,” sagde han så. Jeg måbede, og var pludselig blevet mundlam. ”Hver gang jeg er sammen med dig, så smiler jeg, og så bliver jeg glad. Og hver gang jeg ser dig ked af det pga. Justin, så ville jeg ønske, at jeg kunne være der for dig i stedet for ham,”

”De to minutter er vist gået,” sagde jeg stadig helt paf, imens jeg vendte ryggen til ham. Men han gav ikke op.

”Har han måske nogensinde sagt det til dig?”

”Sagt hvad?”

”At han elsker dig?”

Mit pis røg virkelig i kog, og han trykkede på de helt rigtige knapper for at gøre mig vred. Men i stedet for at flippe ud på ham, gik jeg i stedet med faste skrift ud af rummet. Jeg kunne slet ikke koncentrere mig om, at snakke med Ashley længere. Der kørte alt for mange følelser rundt indeni mig. Så snart jeg trådte ud af rummet, var jeg næsten gået ind i Justin. Havde han ventet herude?

”Sam..” sagde han, og tog fat om mig. I modsætning til Chaz berøring, gjorde Justins beskyttende tag mig tryg. Mine øjne blev blanke. ”Har du talt med Ashley?” spurgte han forsigtigt. Han kunne åbenbart mærke på mig, at den var helt gal. Jeg rystede på hovedet, og kunne mærke hans læber i mit hår. Jeg trak mig lidt tilbage, og jeg prøvede at undgå at græde igen. Great. Det var for sent. Og jeg plejede ellers aldrig at græde.

”Elsker du mig ikke? Er det derfor, at du ikke siger det til mig?” udbrød jeg pludselig, og slog så hånden op for munden. Flot Samantha. Forbandet fantastisk. Jeg kunne aldrig holde min store kæft lukket vel?

”Hvad fanden snakker du om?” spurgte han både forvirret, men også bekymret. Han trøstede mig ikke. Han så bare på mig, og jeg vidste, at han vidste det. Han vidste godt, hvad jeg snakkede om. Bloody hell. Jeg var virkelig langt ude lige nu. Jeg åbnede munden. Lukkede den igen.

Chaz havde jo ret. Han havde aldrig sagt til mig sådan ligefrem. Og lige nu når jeg fik fornemmelsen af, at han vidste, hvad jeg snakkede om, hvorfor sagde han det så ikke bare? Måske var hans følelser slet ikke så stærke?

Og da det så ikke kunne blive værre, så blev det værre. Døren ind til dansesalen gik op, og Chaz brasede ud. Jeg begravede mit ansigt i mine hænder.

”Samantha, du ved jeg har ret,” sagde han, og gik hen til mig uden at værdige Justin et blik. Bad idea. ”Han gør dig kun ked af det,” fortsatte han, og lagde en hånd på min arm. Jeg så på ham ud gennem tårerne, og det eneste jeg kunne tænke på, var hvad fanden, han havde gang i.

”Gider du skride dude,” spurgte Justin, men det lød egentlig ikke som et spørgsmål, hvilket jeg var sikker på, at det heller ikke var. Han accepterede kun et ja. Chaz ignorerede ham, og lagde en hånd på min kind. Jeg følte mig som groet fast til jorden, og så bare på ham, mens han nærmede mig.

”Bare lad mig kysse dig en enkelt gang,” bad han, og fortsatte med et læne sig ind imod mig. Jeg var i chok tilstand, og så bare til mens han kom tættere og tættere på mig. Og da det næsten føltes som om, at hans læber rørte mine, blev hans ansigt slået væk, og det eneste jeg nåede at se, var en knyttet næve flyve gennem luftet. Jeg gispede, og tog hænderne op til munden. Den knyttede næve tilhørte Justin, og han så virkelig pissed ud. Han så ikke engang på mig.

”Hvad fatter du ikke? Jeg sagde, du skulle skride,” snerrede han, og så afventende på Chaz, som var tumlet ind i væggen. Han havde fået næseblod. Han tørrede blodet væk med sin hånd, og kom på benene.

”Bare fordi at jeg tør, at vise min følelser. Du er en kujon, Justin,” svarede han igen, og jeg kunne ikke lade værre med, at være lidt overrasket. Chaz plejede ikke at være den hårde fyr. What a mistake.

”Du ved ikke en skid..” sagde Justin bare. Jeg åndede lettet op over, at han ikke kom med noget provokerende. Men jeg tog fejl. ”Og hvad skal der til, før du fatter det? Hun vil dig ikke,”

Jeg kunne lige så godt have været usynlig. De omtalte mig alligevel, som om at jeg ikke var der. De ord fik Chaz ansigt til at bluse op, og jeg så slaget før, at Justin opdagede Chaz, havde knyttet sin næve. Han fyrrede den direkte ind i Justins ansigt, og den ramte ret perfekt. Pænt sagt. Mit hjerte begyndte at banke, og det føltes som om, at jeg kunne mærke samme smerte som Justin. Jeg var nødt til at finde en, som der kunne hjælpe, før at de gennem bankede hinanden.

Jeg løb hen ad gangen, og fik øje på Alfredo ude i aulaen. ”Fredo!” råbte jeg, og fik hans opmærksomhed og også en masse andres. Han skyndte sig hen til mig, og så undersøgende på mig, og skulle til at åbne munden, men det var der ikke tid til. ”Det er Chaz og Justin,” fik jeg endelig sagt, og bare de ord fik Alfredo til at nikke forstående, og spørge hvor de var henne. Jeg viste ham derhen hurtigt, og Alfredo styrtede hen til dem. De stod begge oppustet overfor hinanden, og råbte nogen ikke særlig pæne ord, hvor mit navn indgik et par gange.

”Yo, drop det,” sagde Alfredo, og skubbede Chaz væk fra Justin. Justin rullede øjne, og vendte sig for at gå. ”Jeg taler med Scooter om det her, Bieber!” råbte Alfredo efter ham. Justin sendte ham fingeren uden at vende sig om, og fortsatte med at gå mod udgangen. Han henvendte sig ikke engang til mig, og jeg følte mig lidt til sidesat. Men det ville ikke komme bag på mig, hvis Justin havde brug for lidt tid til at gruble over, hvad der lige var sket. 

Alfredo slap Chaz, og sagde et eller andet til ham, før at Chaz også gik. Til sidst gik han hen til mig, og så bekymret på mig. ”Er du okay?”

Jeg grinte tørt, og nikkede. ”Det tror jeg,”

”Angående Justin så lad ham være lidt alene. Det er ikke første gang, at de skændtes om dig,” sagde Alfredo så, og jeg tror egentlig det var ment trøstende. Well. Det forvirrede mig bare endnu mere. Jeg så forvirret på ham, og han trak på skulderen, og uddybede; ”Chaz gjorde en hel del for, at du ikke med på turen. Og havde en masse argumenter for, at du ikke skule være sammen med Justin i et falsk forhold,”

Hvad? Så Chaz havde haft følelser for mig hele tiden?

”Og hvad gjorde Justin så?”

”Sagde det var dit valg alene, og at Chaz alligevel ikke fortjente dig,” svarede han, og trak på skulderen. Så sendte han mig et medlidende smil. ”Men slap lidt af Sam, og nyd stedet. Byen er fantastisk,”

Som om at jeg kunne nyde stedet. Der var så meget, som jeg skulle tage stilling til. Ashley, Justin og nu også Chaz, og denne her nye følsomme side af ham. Jeg tog hænderne op til mine tindinger, og lukkede øjnene et øjeblik. Jeg havde allermest brug for at tænke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...