Forced Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2015
  • Status: Igang
Samantha Hastings, bedre kendt som Justin Bieber's bedste veninde, lever et godt liv i skyggen af sin bedstevens rampelys. Alligevel finder spotlightet hende, da hun går med til at forstille at være Justin's kæreste for en lille tid. Det hele skal bare være en mulighed for at give Justin et godt ry efter bruddet mellem ham og Selena Gomez, men da bedstevennerne mærker andre følelser komme på spil, begynder de langsomt at tvivle på om, det overhovedet var nogen god ide.

177Likes
336Kommentarer
277737Visninger
AA

10. Bladet

Som jeg havde forudset udkom bladet næste dag. Ved den første tankstation vi holdte ind ved, skulle Clarissa hente noget, og kom tilbage med det største smil på læberne.

Bussen var blevet ordnet i løbet af natten, og Justin havde været i den anden bus det meste af dagen, hvilket havde passet mig fint. Stemningen i mellem os havde været trykket, som den ellers sjældent var. Jeg var fuldkommen klar over, at det skyldes den kommentar, jeg fyrede af i går aftes..

Jeg mærkede et jag af frygt, da jeg så bladet i Clarissas hånd. Hvis det ikke var fordi, at alle andre var til stede, var jeg nok løbet hen, og tvunget det fra hende. Og lige så det ikke kunne bliver værre, valgte Justin at krydse parkeringspladsen, og komme ind i bussen. Fantastisk, fuldkomment fantastisk. Han sendte mig et koldt blik, men jeg var for nervøs til at gengælde. Han bevægede sig hen mod sit rum, og jeg et håb om, at han ikke vil se bladet kom op i mig. Men det forsvandt hurtig, da Clarissa standsede Justin.

"Nej vent!" Sagde hun sukkersødt. "Der er nok noget i burde se"' fortsatte hun, og sendte mig et triumferede blik. Heller ikke det var jeg i stand til at gengælde. Frygten stak i mig som nåle. Justin standsede, og kiggede afventede hen mod Clarissa.

"Hva så?" Spurgte han fraværende, og virkede som om, at han ikke havde lyst til at være til stede. Nok fordi at jeg var i rummet.. Clarissa kastede bladet hen til ham, men jeg vidste, at jeg var nødt til at gøre noget. Jeg fløj op af min sofa, og ramlede ind i Justin, lige tids nok til at gribe bladet før ham. Clarissas øjne lynede.

"Hvad har du gang i?" Udbrød Justin surt, og greb ud efter det, men jeg undveg hurtig hans manøvre. Jeg knugede bladet ind til mig, og havde ikke i sinde at give slip. Bussen begyndte at køre, så chancen for at Clarissa ville hente et nyt, var der heldigvis ikke mere. "Giv mig det" sagde Justin irriteret, og prøvede at få fat i bladet. Jeg knugede det endnu hårdere ind til mig, og rystede på hovedet. Frygten for at min stemme ville svigte mig, hvis jeg sagde noget var stor. "Samantha!" Klagede han, og jeg mærkede de andres blikke på os. Heldigvis var det kun Chaz, Alfredo og Ashley, som udover os andre var i bussen. De var nok forvirret over min opførsel, men jeg var nødt til det. Hvis Justin så Daniel og mig sammen, ville han finde ud af, at jeg endnu engang havde svigtet ham. Det var så typisk mig, overhovedet ikke at kunne finde ud af noget som helst. Mit i mit hav af tanker, overraskede Justin mig ved at hive ud efter bladet, og gribe fat i det. Jeg havde ikke tid nok til at slippe væk, og det eneste jeg kunne gøre, var at hive det ind til mig igen. Men det resulterede blot, at bladet blev revet midt over, og at Justin endte med forsiden i sin hånd. Selvom han kunne have fået hele artiklen, som der sikkert var af mig, var det her blot mere end rigeligt. Eller det gik jeg ud fra, for hans ansigtsudtryk ændrede sig på et sekund. Jeg ventede på, at han ville flippe ud på mig, og klage sig over mig. Istedet formede han bare læberne i en tynd streg, og så misbillene på mig.

"Hvorfor sagde du ikke noget?" ordene kom som en snerren, og jeg slog med det samme blikket ned. Måske var mit svar ikke det rigtige i den her sammenhæng, men jeg kunne ikke komme i tanke om andet.

"Det gør ikke den store forskel vel?" sagde jeg, og tillod mig at bruge Justins egne ord mod ham. Justin kneb sine øjne sammen, og så et stykke tid på mig. Jeg var klar over, at han også huskede den samtale vi havde haft for blot et par uger siden. Det var de andre i rummet, selvfølgelig ikke klar over, men for at være ærlig, ænsede jeg dem knap.

"Det gør ikke den store forskel vel?" argumenterede han, og hvilede blikket på mig, mens han afventede svar. Jeg var stadig irriteret, stadig skuffet. Hvorfor havde han ikke bare fortalt mig det?  Det ville måske ikke have gjordt forskel, men så ville jeg have haft lidt tid til at overveje det. Kærester? Justin og jeg havde altid kun været bedstevenner, og ville det ikke bare ende galt? 

"Og hvad har du tænkt dig at gøre?" vrissede jeg, og kunne ikke styre min irriterende tone.

"Og hvad har du tænkt dig at gøre?" sagde Justin, og jeg kunne med samme se det kolde blik han sendte mig. Jeg lagde hovedet på skrå, og trak meget let på skulderen. 

"Der er ikke noget at gøre" sukkede jeg, og vidste at jeg langt fra var tilgivet. Men nu havde han da fået, det med Daniel at vide, så det var en byrde mindre at bære..

 

 

 

Justin brugte hele dagen på at ignorere mig, og jeg kunne slet ikke vente med at komme ud af den trængte tourbus. Hans grin fik mig til at se op, men det fik mig blot til at konstatere, at han grinede over noget Clarissa havde sagt. Jeg var godt klar over, at han kun sad, og flirtede med hende, fordi at han vidste, at hun var et af mine ømme på punkter.

"Hva så' sunshine" Chaz hoppede ned på den pladsen ved siden af mig. Uden at se op vidste jeg, at Justin betragtede os. Triumfen boblede allerede i mig. Justin havde altid syntes, at Chaz havde været en nar overfor mig, da vi kom sammen, og derfor vidste jeg også, at det stadig irriterede ham at se os sammen. 

"Hva så'?" smilede jeg tilbage, og hævede med vilje øjenbrynet en smule flirtende. 

"Nogen planer i aften?" spurgte han med et glimt i øjet, og jeg vidste straks, hvor dette ville føre hen. Hvis det havde været i en anden situation, ville jeg nok have afvist Chaz, men denne gang for øjnene af Justin, kunne jeg simpelthen ikke modstå det. Jeg rystede på hovedet. Chaz smilte kæmpe stort, men så blev han hurtigt nervøs. "Ja altså.. hvis Justin ikke har noget imod det, så.."

"Justin's mening er fuldkommen ligegyldig" brød jeg hurtig ind, og så hen på Justin's reaktion. Han stirrede blot koldt tilbage, indtil jeg tilsidst måtte se væk.

"Øh okay.." sagde Chaz lettere forvirret. "Jeg tænkte bare, om du ville tage med mig til efter festen i aften" afsluttede han, og så håbefuldt på mig. Det virkede som om, at han havde taget sig grundigt sammen for at turde spørge, og det passede mig perfekt, at kunne sige ja lige for øjnene af Justin. 

"Beklager Chaz, men det vil hun ikke" sagde Justin med det samme. Jeg kunne ikke tro mine egne øre, og svingede rundt, så jeg så direkte ind i de velkendte brune øjne. Helt sikker på at overraskelsen stadig var malet i ansigt, åbnede jeg vredt munden. 

"Du skal ikke bestemme, hvad jeg vil og ikke vil" snerrede jeg af ham, men han virkede totalt upårvirket. Og med et arrogant udtryk svarede han blot;

"Det er egentlig ikke rigtig dit eget valg. Du har andre planer" sagde han med et skuldertræk, og skulle til at vende ryggen til mig, for at fortsætte sin samtale med Clarissa. 

"Vel har jeg!" råbte jeg velvidende, at mit ansigt var blussende rødt. Han kunne ikke bare tillade sig, at bestemme hvad jeg skulle. Og jeg havde aldeles ikke andre planer.

"Helt ærlig Sam er det ikke indlysende? Vi skal følges" sagde han med en isende kold stemme. "Vi er et par, du og jeg. Hvis du ikke har fattet det endnu" 

Jeg lagde armene over kors, og så på ham med sammen knebende øjne. "Jeg gider ikke følges med dig"

Han lo koldt, og lagde hovedet på skrå. "Som sagt, er det ikke dit eget valg." 

"Så slår jeg op" ordene fløj bare ud af mig, men da de var sagt, vidste jeg at jeg mente dem. Hvis Justin ikke kunne behandle mig pænt, gad jeg slet ikke være med i den her leg, vi havde gang i. Han rejste sig brat op, og jeg kunne se, at han også var rød i hovedet. Eftersom jeg havde kendt Justin siden at jeg ikke engang kunne gå, vidste jeg at jeg havde gjort ham vred.

"Kom" sagde han, og jeg vidste også, at jeg var nødt til at gå med ham. Han gik ind i mit soveværelse, og jeg fulgte efter. Han lukkede døren efter sig, og lagde så armene over kors. Jeg ved ikke, hvad han havde forventet af mig, men da jeg intet sagde, sukkede han højlydt.

"Du lovede, husker du nok" sagde han, og jeg vidste han mente, at jeg ikke kunne slå op med ham for alvor. Jeg sukkede også, og trak på skulderen.

"Hvis du ikke kan behandle mig ordentlig, så gider jeg ikke være din kæreste længere. Så bryder jeg mit løfte" 

"Det var dig, som klokkede i det sammen med Daniel!" han råbte næsten, da han spyttede ordene ud.

"Ja, og jeg har sagt undskyld. Du kan ikke blive ved med at værre vred! Det er ikke min skyld, at der er andre fyre, som kan tage sig sammen til at spørge, om vi skal følges. At det ikke er alle, der bare regner med, at man uden at spørge" det hele fløj bare ud af mig, men mine ord blev brat afbrudt, da Justin tog hånden bag mit hoved, og pressede vores ansigter mod hinanden. Kysset føltes helt anderledes end de andre. Hans læber brændte mod mine, og følelserne eksploderede da han skubbede mig ned i sengen. Han lå ovenpå mig men med den ene hånd i hånden, for at tage fra af hans vægt, mens han kyssede mig som aldrig før. Da vi endelig trak fra os fra hinanden, gik det op for mig, hvad der lige var sket. Jeg havde kysset ham! Og det havde ikke engang været planlagt. Jeg følte så meget indeni mig at mit hoved dunkede. Da jeg endelig tog mig sammen, for at kigge hen mod Justin og vores øjne mødtes, gik mine følelser for alvor amok, og vores læber fandt automatisk hinandens endnu engang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...