Forced Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2015
  • Status: Igang
Samantha Hastings, bedre kendt som Justin Bieber's bedste veninde, lever et godt liv i skyggen af sin bedstevens rampelys. Alligevel finder spotlightet hende, da hun går med til at forstille at være Justin's kæreste for en lille tid. Det hele skal bare være en mulighed for at give Justin et godt ry efter bruddet mellem ham og Selena Gomez, men da bedstevennerne mærker andre følelser komme på spil, begynder de langsomt at tvivle på om, det overhovedet var nogen god ide.

177Likes
336Kommentarer
277926Visninger
AA

6. Ass.

”Men det kan jeg da ikke!” udbrød jeg forvirret, selvom det lød meget fristende i mine ører. Ingen skole, bare være sammen med Justin. Men Scooter nikkede, hvilket jo måtte betyder, at det kunne jeg altså godt.

”Vi har talt med din mor, og hun er okay med det, så længe at du tager dine bøger med dig, og følger pensum” forklarede han. ”Og det er også okay med skolen” uddybede han.

Ingen havde spurgt mig, hvad jeg syntes, men inderst inde var jeg vel okay med det, ikke?

Justin og jeg skulle bare lige blive gode venner igen. Easy to say.

”Det lyder.. godt,” sagde jeg, og nikkede.

”Super! Justin du kører hende hjem, og pakker hendes ting” sagde han, hvilket blot var en konstatering. Ingen spurgte Justin om hans mening, men han havde heller ikke så meget, at skulle have sagt, når det var mig, som var den, der skulle redde hans omdømme. Bum. Så var den ikke længere.

”Kommer du Sam?” spurgte han lidt køligt, og stod allerede i døren, og ventede. Jeg skyndte mig at rejse mig, og følge med ham ud i bilen. Vi kørte i akavet stilhed, og jeg besluttede at tage min Iphone, og ringe Ashley op. Hun var min bedsteveninde, og var på samme alder som mig. Hvorimod Justin var min bedsteven, men var næsten 2,5 år ældre. Han blev snart 20, mens at jeg stadig var 17.

”Jeg ringer lige til Ashley,” fortalte jeg ham, og han trak bare på skulderen. Det viste mig, hvor helt ligeglad, at han faktisk var.

”Det er Ashley,” lød hendes glade stemme på den anden side af telefonen.

”Hey, det er Sam” sagde jeg, og kom til at smile. Det var et par dage siden, at vi sidst havde set hinanden, og jeg savnede hende meget. Jeg havde ikke engang, fortalt hende om Justin og jeg. ”Vil du have de gode eller dårlige nyheder først?” spurgte jeg, og kunne se at Justin skævede hen til mig. Men han sagde ikke noget.

”Dårlige,” fastslog hun hurtigt.

”Altså jeg er tvunget til at være Justins kæreste, da hans omdømme skal reddes” forklarede jeg, og ignorerede det fornærmet fnys fra Justin.

”Ugh, godt det ikke er mig” indrømmede hun skeptisk. Hun havde aldrig brudt sig om ham. ”Hvad er de gode?” spurgte hun så.

”Jeg skal med på tour! Og slipper for skole!” hvinede jeg, men hun blev helt stille i telefonen.

”Hvad med mig? Skal jeg så være helt alene oppe i skolen?” spurgte hun nærmest vantro. Jeg fik helt ondt af hende, og fik lidt dårlig smag i munden. Mens alt det her var blevet fastslået, havde jeg ikke skænket hende en tanke. High School var et helvede uden ens bedsteveninde.

”2 sek.” mumlede jeg, og holdte telefonen væk, og holdte en hånd for mikrofonen. ”Justin?”

”Mhh?”

”Kan Ashley komme med på tour?” spurgte jeg håbefuldt, og sendte ham de største hundeøjne.

”Hvad får jeg for det?” spurgte han, hvilket kom helt bag på mig. Jeg havde allermest forventet et nej.

”En tjeneste.” sagde jeg, hvilket var et tilbud Justin aldrig kunne afslå. Jeg kendte ham for godt.

 

 

I mens at jeg pakkede mit tøj, havde jeg bedt Justin pakke min toilettaske, og jeg spekulerede på hvorfor, at jeg havde givet ham sådan en vigtig opgave. Men jeg havde nok besvær med at pakke alt tøjet ned i en enkel kuffert, og da den endelig var lukket, brasede Justin ind med min toilettaske. Han kastede den hen til mig, og jeg puttede den i en yderligere rygsæk, da der simpelthen ikke var mere plads. Han hævede øjenbrynet over kuffertens størrelse, men jeg skyndte mig at sige noget, så han ikke behøvede, at sige noget om den.

”Makeup?” tjekkede jeg, og han nikkede blot. Jeg var ikke helt sikker på, og vi var okay endnu. Der var stadig en hvis kølighed mellem os. Vi gik sammen nedenunder, og jeg begyndte at snøre mine slidte hvide Converse, mens at Justin hoppede i et par af sine skinnende sorte sneakers. Han havde mindst 100 sko.

”Tager i af sted nu?” min mor kom farende ud af køkkenet med røde kinder. Hun var hurtig til at gribe fat i mig, og trække mig ind i et kram. ”Pas nu godt på dig selv lille skat.” hviskede hun, og jeg prøvede at indånde hendes duft. ”Og du må ringe, og skrive så meget du vil” sagde hun grådkvalt. Jeg sank en klump. Hvis hun begyndte at tude nu, så var jeg den næste i køen.

”Skal jeg nok mor” sagde jeg, og trak mig fri, før at jeg virkelig begyndte at græde. Det havde altid været mig og min mor mod resten af verden. Kun os to.

”Så må du passe godt på hende Justin” sagde min mor, og så hen på Justin. Det var en smule trussel i hendes stemme. Vidste hun noget om Justin og jegs forhold? Måske havde Scooter fortalt det?

”Stol på mig. Mrs. Hastings,” sagde han, og jeg syntes allerede nu, at det var virkelig akavet.

”Jeg kan sagtens passe på mig selv” fastslog jeg. ”Hav det godt mor” afsluttede jeg derefter, og modtog endnu et kram fra hende. Så trak jeg Justin med ud, før at det blev alt for akavet.

 

 

Justin's synsvinkel:

Ashley var allerede kommet, og havde plantet sine irriterende fødder i mit hus. Yup, uden overhovedet at have spurgt Samantha eller mig. Men altså, hun var da blevet lukket ind, og vi havde sendt vores sædvanelige; Jeg kan ikke lide dig, men jeg kan lide Samantha - blikke til hinanden, og havde ikke sagt andet end få ord til hinanden selv efter timer. Samantha havde til gengæld snakket løs med Ashley om diverse pige fnadder, som ærlig talt kedet røven ud af bukserne på mig. Jeg havde på fornemmelsen, at hun var klar over, at jeg ikke havde tilgivet hende efter igår. Først og fremmest fordi jeg regnede med, at hun ville undskylde for sin opførsel.  Det havde pisset mig ret meget af, at hun ikke bare kunne kysse mig. Hun var snart 18, og opførte sig som en pige på 13, som skulle kysse for første gang. Jeg havde da været vidne til hun gennem snavede forskellige fyre, inklusiv Chaz.. Hvorfor var det så svært for hende med mig?

"Justin" kom det fra Ashley, og jeg vendte tilbage til virkeligheden. "Vi er tørstige" sagde hun, og jeg forstod med det samme hentydningen. Men helt seriøst, hvem troede hun, at hun var? Vi sad alle tre inde i min stue.

"Tillykke" sagde jeg sammenbidt, og fæstnede mit blik på tv'et, da jeg med det samme mærkede Samanthas blik på mig. 

"Sikke gentelman" kom det spidst fra Ashley, hvorefter hun rejste sig, og gik ud, og hentede noget selv - regnede jeg med.

"Vil du ikke lade værre med at være så pige sur?" sagde Samantha pludselig, og jeg flyttede mine øjne hen på hende. Hendes smukke brune hår bølgede om hendes ansigt, som udtrykte en masse følelser. Ærligtalt elskede jeg at kigge på hende.

"Jeg er en fyr Sam. Det kan ikke lade sig gøre" bed jeg hende af, selvom jeg tydeligt vidste, hvad hun hentydet til.

"Du ved hvad jeg mener" sukkede hun, og rystede let på hovedet. "Jeg gider ikke skændtes mere"

Jeg svarede ikke, da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle svare. Ærligtalt havde jeg heller ikke lyst til skændtes, så jeg tog mig alligevel sammen, og svarede hende. "Det vil jeg heller ikke"

En smule overrasket kiggede hun på mig, hvorefter hun sendte mig et kæmpe smil. "Venner?" spurgte hun håbefuldt, og det kunne også have været meget hyggeligt, at jeg havde svaret ja, og så var alt på det rette. 

"Hvis du kysser mig" sagde jeg, og smilede selvsikkert. Hun så forvirret ud.

"Nu?"

Jeg nikkede, og lagde afventende armene over kors. Fra min side af var jeg ret ligeglad med at Ashley, ville opdage det. Ashley var intet for mig, så hvorfor overhovedet tænke på det? 

"Men Ash kommer lige om lidt" sagde Samantha nervøst, og pillede ved enden af hendes bluse. Det var tydeligt at se, at hun var nervøs.

"Mener du Ass" spurgte jeg, og selvom Samantha sendte mig et ondt blik, fordi at jeg egentlig lige havde kaldt hendes veninde røv, så var hun stadig på nippet til at grine. "Det er lige meget, om hun ser os" overbeviste jeg hende, og greb fat i hendes arm. Men til min overraskelse rev hun den til sig, og kiggede væk.

"Vi behøver ikke kysse. Der er alligevel ingen paperazzier til stede" sagde hun hurtigt. Jeg fnøs.

"Nej, men du skylder mig en tjeneste. Remember?" spurgte jeg hende, og var ret sikker på hun huskede det. Det var trods alt sket idag. Hun sukkede, og før jeg havde set mig om, havde hun presset sine læber mod mine.

 

Samantha's synsvinkel:

 Jeg pressede mine læber mod Justin, og mærkede hundred knive lige i hjertet. Jeg havde på ingen måde lyst til det her, ikke fordi Justin var klam, og kyssede dårligt eller noget. Men det var fuldkommen forkert, og jeg kunne ikke mærke noget som helst, da jeg kyssede ham. Hans bløde læber smeltede sammen med mine, og Justin førte sin hånd hen på min hofte. Langsomt prøvede han at udvikle det til et snav, men jeg pressede læberne tæt sammen. Han fornemmede det åbenbart, og trak sig pludselig fri. 

"Hvorfor så afvisende?" spurgte han, men jeg trak bare på skulderene. Regnede han virkelig med at jeg ville udvikle det? Heldigvis kom Ashley tilbage med noget vand, og det ville virke bare en smule underligt, at kaste os over hinanden igen. Hun så fra mig til Justin og så til mig igen, og hævede øjenbrynet på sin hel egen specielle måde. Ashley havde mørkeblond hår, og nogen store smukke koral grønne øjne. Hun var utrolig smuk, og det havde altid undret mig, at Justin ikke havde fundet hende det mindste tiltrækkende. For Justin havde det med let at falde i når det galt smukke piger - ja, jeg hentyder til Selena. Men ærligtalt så havde hun også bare brugt ham for berømmelsen..

"Hold da op, luften er næsten elektrisk" kom det fra Ashley, og jeg var ret sikker på, at hun godt kunne regne ud, hvad vi havde lavet herinde. Mine kinder begyndte at brænde som sædvanlig, mens der ikke var det mindste tegn ved Justin på, at vi havde lavet noget. Han var så fandens god til ikke at vise følelser.

"Jeg ved ikke, hvad du snakker om" sagde han lamt, men af en eller anden grund lød det ret oprigtigt. Ashley rullede øjne af ham. Justin rejste sig fra sofaen.

"Jeg smutter i seng" sagde han ligegyldigt, og lod sin hånd køre gennem sit hår. Jeg kunne ikke undgå at se, hvordan Ashley rent faktisk betragtede ham gøre det. Klokken var ikke mange, så jeg regnede med, at Justin bare ville slippe væk. "Vi ses i morgen, Sam - og tak for før" det sidste tilføjede han med et blændende smil, hvorefter han forsvandt ud af stuen. En mærkelig fornemmelse bredte sig i min krop, og jeg fangede mig selv i, at bide mig i læben. 

________________________________________________________________________________________________

Hej <3

Yay, tusinde tak for alle liksne det betyder virkelig meget! Og så er det helt fantastisk der allerede er så mange favoritlister <3

Happy feelings herfra 😁😁

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...