Forced Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2015
  • Status: Igang
Samantha Hastings, bedre kendt som Justin Bieber's bedste veninde, lever et godt liv i skyggen af sin bedstevens rampelys. Alligevel finder spotlightet hende, da hun går med til at forstille at være Justin's kæreste for en lille tid. Det hele skal bare være en mulighed for at give Justin et godt ry efter bruddet mellem ham og Selena Gomez, men da bedstevennerne mærker andre følelser komme på spil, begynder de langsomt at tvivle på om, det overhovedet var nogen god ide.

177Likes
336Kommentarer
277930Visninger
AA

4. Afgørelsen

Justin sukkede, og kiggede mig direkte i øjnene. Så slog han opgivende ud med armene.

"Det gør ikke den store forskel vel?" argumenterede han, og hvilede blikket på mig, mens han afventede svar. Jeg var stadig irriteret, stadig skuffet. Hvorfor havde han ikke bare fortalt mig det? Fortalt hvad de ville have os til? Det ville måske ikke have gjordt forskel, men så ville jeg have haft lidt tid til at overveje det. Kærester? Justin og jeg havde altid kun været bedstevenner, og ville det ikke bare ende galt? Ud i et stort rod... Okay, vi havde krammet, vi havde holdt i hænder og for at være ærlig, så ja, vi havde kysset før. Men det hele var stadigvæk forgået i vennezonen. 

"Og hvad har du tænkt dig at gøre?" vrissede jeg, og kunne ikke styre min irriterende tone.

"Hvis du går med til det, så vil jeg være din kæreste, Sam" svarede han blot, og lænede sig op af døren. 

"Men Justin.. det ender bare galt" mumlede jeg, og kiggede ned i jorden. Solens stråler fra verden udenfor ramte først mine fødder, og bevægede sig derefter ind i rummet, vi stod i. Det efterlod os i en slags støvet solskin. 

"Hey" sagde Justin, og gik frem mod mig. "Vi kan godt klare det"

Jeg trådte tilbage, og kiggede op i hans ærlige brune øjne. De fyldte mig med tryghed, som de altid havde gjordt. Bare tanken om hvordan, at de kunne smelte mig, skræmte mig fra vid og sans. Jeg følte ikke noget for Justin vel? 

"Men Justin.." sagde jeg, og var bange for min stemme skulle svigte. "Vi skal kysse"

Hans læber formede sig i et flabet smil, men det var virkelig bare ikke, hvad jeg havde brug for lige nu. "Vi kan øve os nu så" grinede han, og trådte et skridt frem igen, så jeg automatisk faldt tilbage ind i væggen. Mit hjerte besluttede sig af en eller anden grund at banke hurtigere, men med det samme blev jeg også irriteret. 

"Justin, fatter du ikke, hvad det her kan gøre ved vores venskab" udbrød jeg.

"Nej Samantha. Det gør jeg ikke" svarede han med en lidt hårdere stemme. "Du ved lige så vel, som jeg, at vi ikke har de følelser for hinanden. Så hvad er det, at du er så bange for?" 

Jeg skubbede til hans brystkasse, for at fjerne ham fra mig, hvorefter at jeg lagde armene over kors. "At vi får de følelser, forhelvede!"

 Justin gik endnu engang et skridt frem mod mig, men denne gang kunne jeg bare ikke træde tilbage. Så bevægede Justin sin hånd op mod min kind, og jeg blev pludselig bange for, at han ville kysse mig.

"Hvad føler du?" Overraskede han mig ved at spørge. Jeg følte ærligtalt en masse ting, og en del af dem kunne ikke engang forklares. Men samtidig var det bare Justin, som stod tæt på mig med hånden på min kind. Mere var det ikke.

"Det ved jeg ikke" indrømmede jeg. "Det er jo bare dig"

Justin smilte, og det var åbenbart et godt svar. "Præcis. Ingen stærke følelser vel?" spurgte han, og fjernede sin hånd, og trådte væk. Jeg ville svare, men blev afbrudt da døren gik op, og Scooter trådte ind.

"Har i fundet ud af noget?" spurgte han og så fra Justin til mig. Jeg vidste ikke, om jeg skulle svare, men det vidste Justin åbenbart.

"Ja, det er afgjort"

 

 

 

Klemt sammen på bagsædet af Rayn's bil kørte vi mod festen, som vi ”sjovt nok” skulle hen til. Clarissa havde havde som ingen overraskelse, og egoistisk som hun nu var scoret sig forsædet, mens Justin, Alfredo, Chaz og jeg skulle sidde omme bagved. Hvilket resulterede i at jeg skulle side ovenpå Justin. Det havde selvfølgelig været en joke mellem alle, eftersom vi nu officielt var kærester. Eller var og var, men det skulle vi lade som om foran alle udover crewet.

Justin havde lagt en hånd på mit lår, og det ville på alle mulige andre tidspunkter end dette have følt naturligt, men lige nu kunne jeg mærke min krop spænde, og alle mine tanker bevægede sig hen mod hånden. Hvorfor blev jeg skør ved tanken om, at Justin og jeg skulle være kærester? Vi skulle kysse..

Okay, der var en af de mærkelige tanker igen. Vi havde kysset før, altså selvom det kun havde været en gang, og da det rent udsagt havde været mens vi begge var fulde, så havde jeg da prøvet at kysse ham før. Men det der med at vi skulle kysse og opføre os som kærester, skræmte mig fra vid og sans. 

"Så det ud" meddelte Rayn fra forsædet. Natteluften bed på mine bare arme så snart, jeg var steget ud af bilen, og tanken om at gå 500m, var pludselig meget mere skræmmende. 

"Sam, hvorfor har du ikke taget en jakke på?" bebrejdede Alfredo mig. Jeg bebrejdede også lidt mig selv, men bare fordi at jeg havde gjort noget uklogt, skulle der altså heller ikke gøres et større nummer ud af det. 

"Jeg glemte den" løj jeg, og sendte ham et afslappet et smil. Alfredo daskede mig på armen, og grinte. 

"Year, right" 

"Du kan låne min" sagde Justin pludselig et sted bag mig, og jeg blev faktisk en smule lettet, da jeg allerede frøs en del. Men før jeg nåede at få Justins jakke, kom Alfredo mig i forkøbet. 

"Hun låner bare min" sagde han, og havde allerede taget sin halvt af. Jeg kunne ikke rigtig sige ham imod, og tog imod den med et smil. Alligevel drejede jeg hovedet om mod Justin, og sendte ham et skuldertræk. 

 

 

Det var en lukket fest ved en af Justin's venner (som han havde mange af), og da jeg gik ind af døren til det store hus, blev jeg med det samme overfaldet af en stærk lugt af alkohol.. og også noget som nogen nok havde røget..

Jeg gik sammen med Alfredo og Chaz ind i festen, og jeg kunne mærke hvordan min krop sitrede for at danse til den dunkende bas. Justin forsvandt sammen med Rayn og Clarissa ind i et andet rum, men jeg tænkte ikke rigtig over det, da mine øjne allerede havde spottet en bar fuld af alkohol. 

"Jeg ved hvor vi skal hen" sagde jeg, og et fjoget smil ramte mine læber. Med faste skridt gik jeg mod baren, men Chaz tog hurtig fat i min arm. 

"Samantha, du skal huske at tage den med ro" advarede han mig, og mindede mig om en beskyttende far. Jeg lagde hovedet på skrå, og sukkede.

"Har Justin bedt dig om at sige det?" spurgte jeg, og da Chaz blik ramte gulvet, havde jeg allerede svar nok. 

"Bare pas på ikke? Fredo og jeg skal lige snakke med nogen vi kender, så bare bliv her omkring ikke?" sagde han, og klemte min arm. Jeg nikkede, og så efter ham mens han forsvandt i den dansende mængde. Nu var der frit spil mellem alkoholen og mig, og jeg kunne mærke, at jeg trængte til det, efter det som var besluttet mellem Justin og jeg. Det irriterede mig at Justin altid skulle være så overbeskyttende med alkohol og mig. Selvom jeg engang havde haft et problem med det, behøvede han ikke altid at putte salt i såret. 

"Heeeeeyy smukke" kom det fra en tydeligvis fuld fyr, som nærmede mig fra højre side. Jeg rettede mit blik på ham, og det kom bag på mig, hvor godt han egentlig så ud. Lyseblond pjusket hår og smukke blå øjne. Det slog mig, hvor meget at han egentlig mindede om Clarissa, altså bare i drengeversion. Især fordi at han var iført et dyrt jakkesæt. 

"Hør søde, enten flytter du dig eller også så får jeg dig selv væk" sagde jeg irriteret, da han lige nu stod mellem baren og mig. Fyren så forvirret på mig.

"Hva' har jeg gjort?" spurgte han, og tog en slurk af en ølflaske som han havde i hånden.

"Ingenting, jeg er bare tørstig" svarede jeg utålmodigt. Et overdrevet smil fløj op på hans læber.

"Jeg gir' skattepige" sagde han, og vendte sig om mod bartenderen. Han bestilte et eller andet, og jeg satte mig på en af de høje stole uden protest, fordi at hvem siger nej til noget, når det er gratis?

 

 

 

Jeg grinte højt over noget Daniel, sagde. Ja Daniel, ham som mindede mig om Clarissa i udseendet. Imens fik jeg et glas boblende væske i hånden, som jeg tømte med det samme. Daniel snurrede mig rundt på gulvet, men da sangen skiftede til en langsom en, gjorde han det straks mere intimt. Et fjoget grin fløj over mine læber, da hans hånd gled ned over min røv. Det var jo egentlig ret sjawt, tihæ.

”Flyt dig” lød en hård og kold stemme, som jeg syntes jeg kunne genkende, men lige nu var jeg en smule i tvivl om, hvem den nu tilhørte. Det fik jeg hurtig svar på, da Justin kom til syne, og med en hård bevægelse fik skilt Daniel og mig fra hinanden. ”Helt ærligt, Sam. Du skal jo tage den med ro, når du drikker” sukkede Justin, og greb fat om mig. Endnu et fjoget grin kom fra mig.

”Skal vi kyssse nuuuuu?”

”Nej Samantha, ikke nu” svarede Justin opgivende, imens at han trak mig mod udgangen.

”Hvornår så, Biebibiebs” smilede jeg, og snublede over det sidste ord, hvor jeg egentlig havde tænkt mig at sige Bieber. Justin svarede ikke, og efter et par sekunder havde han proppet mig ind i en taxa sammen med ham. ”Vil gerne kysse dig nu” grinte jeg, og lænede mig ind over ham. Uheldigvis undgik han mig, og da det helte kørt rundt inde i mit hoved, så havde jeg svært ved at se hans læber i den ret så mørke taxa. Jeg endte med at ligge hovedet i Justins skød, og selvom jeg var fuld og ved at falde i søvn, hørte jeg alligevel de sidste ord, han sagde.

”Ikke nu Sam, men snart. Men snart…”

___________________________________________________

Så er dramaet kun lige begyndt, og jeg lover jer, at det nok skal komme rigtig drama, men vi er først lige begyndt. I må meget gerne kommentere, hvad i syntes om historien. Og smid gerne et like, for det ville jeg blive super glad for ((:

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...