Det sidste kys

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2014
  • Opdateret: 18 jan. 2014
  • Status: Igang
Hun lå lige så stille i hospitals sengen og kiggede på Samuel. Han kiggede hende i øjnene og tog hendes hånd. Hun var lykkelig. Han var kommet for at besøge hende.

0Likes
0Kommentarer
66Visninger

1. Hospitalet

Kaos! Stilhed! Kaos og stilehed, blandet sammen i et stort, ja, et stort kaos. Nogen gange en masse larm, andre gange ingeting. Hvor var jeg? Hvor skulle jeg hen? Jeg lå på noget blødt, som kørte, ikke stille men hurtigt! En masse mennesker stod rundt om mig, og de larmede helt forfærdeligt! Det gjorde ondt i hoved! Jeg ville gerne sige det til dem, men jeg kunne ligesom ikke rigtig få samlet kræfter nok. Pludselig blev lyset meget skarpt, og larmen erstattet af rolige stemmer. De snakkede sammen, som var det en almindelig dagligdags samtale, men den omhandlede bare en masse ord om apparater og medicin. Av! Det gjorde ondt i min arm. En sprøjte, nåede jeg lige at tænke før alt forsvandt, og jeg svævede ind i bevidstløsheden. ”God morgen skat”. Min mor sad lige overfor mig i en lille hvid hospitals stue. Hun kiggede på mig, som var det, det mest normale at vågne op her. Og det var det faktisk. Jeg er syg og har været det i land tid. I går fik jeg en af mine anfald og havnede så her på sygehuset… igen. ”Lægeren gav dig din medicin i går og siger, at vi kan tage hjem her i eftermiddag, når de lige har set til dig”. Hun tog en slurk af sin kaffe. Det er noget af det, jeg godt kan lide ved min mor. Jeg er sådanset i livsfare, men hun hidser sig ikke op over det. Det er ikke fordi hun ikke elsker mig eller ikke er bekymret, for jeg har godt hørt, hvordan hun græder og panikker, når jeg ikke er der. Hun vil bare ikke gøre det foran mig, for så ved hun, at hun gør det hele meget værre. Jeg nikkede og kiggede ud af vinduet. Det sneede lige så stille, og jeg kom for tiende gang, siden det var begyndt at sne i den her vinter, til at tænke på sidste år. Ude i sneen. I lygtepælens lys. Dig og mig. Intet andet. Mit første kys. Jeg savnede dig helt vildt. Den aften havde været den bedste nogensinde, men der var ikke sket mere. Jeg holdt helt utroligt meget af dig, men det var åbenbart ikke gengældt på samme måde. Og jeg holder stadig ligeså meget af dig, hvis ikke mere, og det har jeg gjort siden jeg så dig første gang, da vi startede i skole. Men du havde aldrig haft de samme følelser for mig. ”Malene ringede i går og ville høre om du var okay”. Min mor kiggede på mig og afventede min reaktion. Malene og jeg havde været bedste veninder siden 1. klasse, og hun var en af de første der fik at vide, at jeg var syg. Jeg kiggede på min mor. ”Har du telefon med? spurgte jeg, og min mor nikkede. Jeg fik den og ringede til Malene. Vi snakkede i lang tid, og jeg glemte helt at jeg var på hospitalet. Vi blev nød til at stoppe da lægen kom ind for at tjekke mig. "Nå Alina, hvordan har du det så?" spurgte han og begyndte at undersøge mig. "Fint nok" svarede jeg, og han smilede til mig. "Ja, det ser det også ud som. I kan godt tage hjem nu. Bare husk de sædvanlige besøg." Jeg nikkede og gik ud sammen med min mor.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...