Et spejlbillede viser kun det ydre smil og ikke den indre smerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2014
  • Opdateret: 18 jan. 2014
  • Status: Igang
min historie er skrevet for at folk skal SE. man skal se efter, for alting er ikke perfekt, et smil kan gemme noget frygteligt. et smil kan være en facade. man skal ikke være som et spejl, der kun kan se det ydre.

0Likes
0Kommentarer
317Visninger
AA

4. sandheden kommer frem

~~Mine ribben er stadig synlige, jeg ved at de stadig er synlige under stramme toppe. Mine kraveben er tydelige, ikke voldsomt som engang men kan stadig ses. Jeg har en slags smilehuller ved hofterne, da hofterne stikker så meget ud. jeg føler på min krop, tænker at man nok godt kan mærke hver knogle. Jeg hader min krop, jeg hader mit stofskifte. Jeg kan bare ikke tage på, selvom at jeg gerne vil.
Føler stadig lidt skyldsfølelse, hvorfor kunne jeg ikke se at min veninde tabte sig så meget. At hendes knogler begyndte at komme frem? I stedet for at se et problem blev jeg bare jaloux. Men jeg har altid været tynd, hun har altid haft tykke knogler. Jeg opdagede ikke at hun var ved at få problemer, omkring mad. Da det nye skoleår efter sommerferien kom, året hvor vi skulle konfirmeres. Blev vores klasser blandet, da vi havde en ren drengeklasse på vores årgang. Jeg havde fire veninder. En der flyttede skole, en der flyttede by, en der flyttede til et andet land og så hende, min veninde med de tykke knogler. Vi skulle selvfølgelig skrive en seddel, med tre navne på. Tre mennesker hvor vi ville komme i klasse med mindst én. Jeg havde jeg fire, men tre af dem ville ikke komme efter sommerferien. Så jeg havde en tilbage, og så skrev jeg to på af de seje. Bare for at skrive nogle på. Bare for at lærerne ikke skulle blive bekymret over mig, at mine venner rejste. Efter sommerferien kom jeg i skole, vi var nu syv piger i klassen. To nye, tre fra den anden klasse, mig og min veninde. Desværre kom min veninde ikke. Hen over sommeren, havde hun fået diagnosen spiseforstyrrelse og skulle undervises hjemme. Hun måtte faktisk ikke få besøg. Jeg ville nu heller ikke rigtig, ville nok få for meget skyldsfølelse over ikke at have opdaget at hun var ved at få en spiseforstyrrelse. 
Det var starten på et nyt år, en start uden venner.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...