Et spejlbillede viser kun det ydre smil og ikke den indre smerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2014
  • Opdateret: 18 jan. 2014
  • Status: Igang
min historie er skrevet for at folk skal SE. man skal se efter, for alting er ikke perfekt, et smil kan gemme noget frygteligt. et smil kan være en facade. man skal ikke være som et spejl, der kun kan se det ydre.

0Likes
0Kommentarer
315Visninger
AA

2. min styrke giver hende liv

Aftenen skal gå med en god bog, fantasy. Så jeg kan få noget at tænke på når jeg skal sove, noget at leve mig ind i. Et sted, hvor ingen triste tanker kommer, ingen tårer rammer puden, ingen endeløs ensomhed. Kigger først på mobilen, ja sms ikonet er der endnu. Kigger, teksten er kort men meget præcist.
Det er lang tid siden hvornår kan vi ses igen? savner dig knus
Det vil ødelægge min aften at kigge på den, det er som at kigge gennem et badeværelses vindue, dem med ”rillet glas” lige meget hvor meget du kigger, kan du højst se en skygge på den anden side. Her er vinduet bare et ”venskab”. Jeg føler nemlig at vi er vokset fra hinanden, og det lang tid siden. Kan ikke få mig selv til at sige det til hende. Jeg er nemlig hendes eneste ven, hun lever i fortiden. Dengang alt var godt og jeg ikke tænkte på hvad spejlet viste. Hvad spejlet viser for os begge nu, hun har det værre end mig. På næsten alle punkter. Tror heller ikke at kun ser sin krop som en del af sig selv. Hun har ladet tankerne bestemme, med konsekvens for kroppen. Vil ikke se hende så ofte, da det ofte bare bliver værre. I nogle perioder går det godt, men så lige pludseligt, uden varsel. Vender det.
Jeg skriver: undskyld at jeg ikke skriver så ofte Tiden flyver jo bare af sted. Ja du har ret vi skal snart finde en dag  kommer til byen engang i næste uge
Venter og venter. Intet svar, hun svarer nu heller ikke så hurtigt. Hun gør nok lige som mig, venter. Begynder på bogen igen. Prøver at leve mig ind i historien. Jeg har ret, tiden flyver faktisk af sted. Det er flere uger siden vi sidst så hinanden. Men vi har jo snart ikke mere at snakke om. Faktisk har vi intet at snakke om. I hendes selskab oplever jeg tit at der kommer denne der pinlige tavshed, ret tit og længe. Så vender jeg tilbage til et vant emne, skolen eller uddannelse. Det er faktisk det eneste vi snakker om. Så begynder hun også at snakke ofte om negative ting, tror at hun vil have at jeg skal syntes at det er synd for hende. Men det gør jeg ikke, ikke rigtigt og slet ikke når jeg ikke kan få et ord indsat.
Lyden får mig væk fra bogen, en ny sms.
Fint jeg kan komme over til dig. Jeg kan også tage noget tøj med som jeg ikke får brugt så kan du se om du vil have noget
Yes aflagt tøj fra én uden den mindste form for modesans. Lige hvad der mangler på mit mislykkede shoppe forsøg. Hun bruger tøjet til det er ødelagt, ikke bare slidt men ødelagt. Kun kommer garanteret i hendes lilla afvaskede stofbukser på og en eller anden grøn stribet trøje. Mens tøjet hun har med til mig, kun er blevet brugt to eller tre gange. Kan lige høre hende sige: jeg får det jo ikke brugt, så se om du kan passe det.
Vi får aftalt et tidspunkt at mødes, meget snedigt placeret så vi ikke kommer til at spise middagsmad eller aftensmad sammen. Lige som de andre gange. Tror nu at det er fordi hun ikke vil vise hendes spise vaner. Jeg vil nu heller ikke vise mine, skyldsfølelsen, tager over. Så kommer jeg til at spise meget mere end jeg skulle. Føler at min samvittighed daler, jeg burde faktisk sige at vi intet har til fælles mere. Men drukner denne tanke med chokolade. En god bog og en ritter sport, en fantasy og chokolade med chokolade creme og kiks. Det er en god måde at tilbringe aftenen på.
Lyden af vægge uret der ringer. Slår øjnene op, føler mig dårlig tilpas med at have spist en hel ritter sports i går. Godt at jeg ikke havde to, så ville jeg nok have det endnu dårligere med mig selv og mangel på selvkontrol. Men det er en ny dag, med et nyt forsøg på at overleve. Kigger i mit lille håndspejl med pincetten i hånden. Der er faktisk gået lang tid siden jeg sidst plukkede øjenbryn og en masse skal væk. Følelsen der kommer når man hiver et hår ud er stærkere efter et lille stykke tid med pause. Får fat på alle de flyvske, selv de helt hvide man kun kan se når lyset rammer dem. Den røde farve spreder sig omkring mine øjenbryn, tid til et bad. Ud og skylle triste tanker bort. Kigger ikke på mig selv, da jeg kun findes i mine tanker og hænder. Min krop er stadig ikke en del af mig selv, jeg hader den nogle gange. Hader hvordan den ser ud, håber bare at spejlet er som vand og mit syn ikke er perfekt. For så ville andre måske have en anden opfattelse af min krop. Det har de sikkert. Dagen i dag, er faktisk sat til at få ryddet ud i mit skab. Jeg ved at der er en masse der bare ligger og fylder. Noget tøj, jeg nok slet ikke kan passe mere, tiden den går jo stærkt. Jeg når slet ikke at opfatte hvordan min krop forandres. Nok også fordi at jeg undgår spejle, der vil minde mig om min krop. Meget af tøjet vil jeg slet ikke prøve, jeg kan se på størrelsen at den er for lille. Smider det i en bunke på gulvet. Tiden går igen. Skabet er tømt for unødigt tøj. Det jeg gemmer kommer tilbage igen. det der ligger på gulvet skal sorteres, noget bliver smidt ud og andet sendt til genbrug.
Det er igen tid til at spise, kan mærke hvordan sulten breder sig i kroppen. Godt at der ikke er god mad at tage, ellers vil jeg nok spise til jeg får ondt i maven. Det der med at springe morgenmaden over er ikke noget for mig. Så går man jo bare i længere og er sulten og kommer til at spise for meget til middag.
Dagen er kommet. En dag jeg ikke har set frem til. Jeg skal mødes med min veninde. Vi skal faktisk spise aftensmad sammen. Noget vi ikke gør så tit. Bagefter skal vi i biografen og se en film. Det var mit foreslag, så har vi noget at snakke om når vi kommer hjem til hende igen. hun skal ikke have noget slik eller sodavand til filmen, typisk. Jeg skal have en menu med popcorn og sodavand. Hun gik selvfølgelig med ind i slikafdelingen. Hun skal bare ikke have noget, hun vil ikke engang have et sugerør med, så vi kan dele min sodavand. For jeg har jo valgt én der ikke er light. Så jeg vil bare komme til at føle mig som hende, der bare skal have noget usundt til film. Men fint nok, så kan hun også blive fri. Tænkte faktisk på at vi jo kunne have købt nogle vindruer på vej herovre, men fik det ikke sagt. Måske vil hun heller ikke spise dem? De er jo nok også for søde, fyldt med fruktose. Filmen går, aftenen går. Endelig sidder jeg i toget hjem, vi skriver selvfølgelig lidt sammen. Om at det var hyggeligt at ses, at vi skal gøre det igen snart og alt det der. Endelig hjemme, kigger kun i spejlet for at tage mine kontaktlinser ud. Vil bare sove nu, lade min krop få fordøjet popcornene og sodavanden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...