Silent Storm

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2014
  • Opdateret: 18 jan. 2014
  • Status: Igang
Krysanthe var engang en glad pige men efter hun fik sin papfar var intet som før og nu kan hun ikke snakke? Hvad har mon hendes papfar gjordt som var så slemt? Og er det klogt at gå ud om aftenen bare for at lede efter en boghandler? hvad sker der med hende? hvem bliver hendes ''helt''?

1Likes
0Kommentarer
222Visninger
AA

3. Min Helt<3

De grinte.

- ‘’Hvad vil du give os? Hash, cigaratter, en pige? Men vi har allerede pigen’’ Deres klamme grin fik mig til at få kuldegysninger. Men jeg var ikke engang I stand til at kunne bevæge min finger.. Jeg kunne ikke helt se forskæl men jeg så min ‘’helt’’ havde snittet en af drengenes arm eller mere end det.

 

-  “ Skrid med jer !” Han kom hen til mig. 

- ‘’ jeg hedder Justin, jeg synes vi burde gå nu”

 

Jeg havde ikke rigtigt et andet valg. Jeg var allerede nok svag. Han havde sagt til mig vi skullle hjem til ham. Kunne det blive værre? Jeg havde rystede mit hoved som et nik. Jeg havde set at han havde en bil 50 meter væk herfra. Hvor gammel er han egentlig? 18-19-20. Måske havde han ikke kørekort. Lige nu var jeg ikke istand til at spørge den spørgsmål. Men kunne hellere ikke spørger senere.. Vi havde begge gået helt stille ovet til bilen. Han havde spurgt om mit navn da vi var gået ind I bilen. Jeg kunne ikke svare ham. Altså at jeg ikke stolede på ham til en side men jeg kunne allerede ikke snakke. Jeg ville ønske jeg kunne komme ud med ord ligesom alle andre. I bilen havde jeg faldet I søvn imens jeg kiggede ud på vejen. Jeg havde kommet til mig selv ved at blive prikket på lidt..

- ‘’Øhmm vi er kommet. Unskyld jeg vækkede dig’’ sagde han lidt nervøs.

 

Han prøvede at være sød. Eller det var han. Han havde reddet mig fra 4 personer. Men hvad skulle der ske nu? Skulle jeg sove her? Min mor.. Jeg havde glemt at skrive til hende. Før jeg skrev til min mor skrev jeg til Abby at jeg sov hjem hos hende. Og at jeg allerede sov fordi jeg var træt. Efter sms’ede jeg til min mor ‘’Bare vær helt rolig sover hos Abby fordi jeg tænkte jeg ikke kunne komme tilbage, ik vær bekymret.  

 

Da vi var gået ind hos ham havde jeg sat mig I sofaen. Jeg havde taget min mobil frem. Jeg prøvede at lave et eller andet med den mobil jeg havde I hånden. Åbne spil, gå ind I kontakter, skrive beskeder eller kigge på gamle beskeder. Jeg kunne bare ikke kigge på ham. Hvis jeg kiggede på ham blev jeg nød til at snakke til ham og jeg kunne ikke. Jeg ville rødme. Han ville spørger om mit navn, alder.. Men jeg kunne ikke komme med et svar. Da jeg var ved at drukne I mit lille tanke pool så kom Justin. Han have to kopper I hånden. Jeg kunne være næsten 100% sikker på det var noget varmt. Og det duftede dejligt. Ta ta. Varm chokolade.

- ‘’en lille velkomst gave, jeg håber du godt kan lide det for min lillesøster er vild med det’’

 

Han grinte. Jeg smilte også lidt. Hvis jeg kunne grine hvem ved hvordan det ville være.. Jeg fjernede de tanker og kiggede på de dejlige honning farvede øjne. Som om de stadig beskyttede mig. Uden grund blev jeg bare glad. Den følelse jeg ikke havde haft I lang tid.. som om han bare ejede mit hjerte..

 

- "Hvad er så dit navn, smukke dame?’’

 

Han troede han var sjov, eller sød eller bare rar. Det var han også.             Sjov og sød. Men jeg var rigtigt følsom. Jeg begyndte med at græde. Jeg begyndte pludselig med at føle chok over det der skete tidligere idag. Jeg tabte koppen jeg havde i min hånd og tog mine hænder op til min mund og så forskrækked ud. Og min hoved rystede bare helt automatisk. Han matte kunne have forstået det. For jeg havde ikke engang sagt tak til ham.

 

Jeg var sikker på han havde forstået det. Han havde rejst sig op og gik oven på. Da han kom tilbage havde han en laptop I hånden. Jeg  var sikker på han skulle hjælpe mig

 

- "Jeg spørger igen, hvad er deres navn, smukke dame?"

 

Tastaturene klikkede da jeg skrev mit navn ‘’Krysanthe’’ Han sendte mig et blik jeg ikke rigtig kunne tyde..

 

- "Krysanthe , hva for et navn? Hvad betyder det?" 

 

Jeg skrev igen "En blomst lavet af guld , en yunansk navn. Min far var gode hvad angåede navne’’ Ja han var god. Han var fantastisk . Men kun angående navne. Til at være en far? Nope.. Da jeg var I mine egne tanker hørte jeg en stemme..

 

- "Krysanthe , blomst lavet af guld. Din far matte have vidst hvilken en smuk pige du ville være I fremtiden’’

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...