Silent Storm

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2014
  • Opdateret: 18 jan. 2014
  • Status: Igang
Krysanthe var engang en glad pige men efter hun fik sin papfar var intet som før og nu kan hun ikke snakke? Hvad har mon hendes papfar gjordt som var så slemt? Og er det klogt at gå ud om aftenen bare for at lede efter en boghandler? hvad sker der med hende? hvem bliver hendes ''helt''?

1Likes
0Kommentarer
224Visninger
AA

2. Canadas gader..

Hvis du går rundt om natten I Canadas gader vil det ende med at du enten er I en fuld idiots seng eller du er I en hjørne af en lille gade hvor din blodige krop er. Hvad er det for en dumhed at klokken var næsten 21.00 og jeg stadig ledte efter en boghandel I de smalle gader. Hvad havde jeg egentlig gang i? Som om der ikke er andre boghandlere.

Med bekymrede skridt gik jeg gennem de smalle gader. Det eneste jeg ville var at finde en boghandel, ikke en pædofil eller en seriemorder. Mine skridt begyndte med at blive hurtigere og hurtigere. Men det var ikke nogen form for fordel. Jeg kunne tydeligt se de 4 skygger som følte efter mig. Jeg gætter på de kun er 18 år. Men det var ikke så nødvendigt. Hvis jeg ikke gik hurtigt nok ville jeg vågne imorgen uden tøj på. Jeg ville self ikke have sådan noget skete. Jeg begyndte med at løbe. Og self begyndte de også med at løbe. Jeg kunne næsten ikke trække vejret og I forhold til en pige var jeg rigemelig hurtig. Men som jeg sagde I forhold til en pige. Hvor hurtig jeg end var fangede den ene mig. Da jeg mærkede metalet fra kniven inde I min hud blev jeg helt forskrækket. Min frygt havde nået op til alle mine celler.

“Hvis du skriger kommer denne lille spidse ting til at efterlade et ar” 

 

Den situation jeg er i lige nu ville normale mennesker nok råbe " Hjælp , En eller anden hjælp mig?" Eller bare prøve at slå eller på en eller anden måde prøve at komme fri. Men jeg kunne ikke råbe eller bare ikke få en lille lyd ud jeg havde ikke den mulighed. Jeg kunne ikke snakke. Altså jeg kunne allerede ikke snakke. De små ord blev ikke blandet sammen med min stemme og kom bare ikke ud af mine læber. Jeg kunne på ingen måde råbe efter hjælp. Der måtte være en mirakel. Forellers om morgenen.. nej det måtte ikke være morgen. Der var en med brunt hår imellem dem som holdte mine hænder. De grønne øjne ville imponere mig hvis det var dag. Men lige nu? Jeg var kun stille. Ligesom jeg altid har var. Somom de ville få ondt af min og give slip på mig og lade mig gå. Jeg begyndte med at græde men det var til ingen nytte for mig eller nogen andre. Der kom to blonde og begyndte med at grine. Ham med det sorte hår bærte rundt på en nål. Helt koldt stak han nålen ind i mit arm. Jeg følte pludseligt en smerte men skreg ikke det mindste.

 

Da jeg prøvede at sparke mærkede jeg noget varmt ved min kind. En lussing. Min ansigt brændte. Da jeg følte mit ansigts smerte, forlod mit tøj langsomt min krop. Jeg følte en svimmelhed i mig. Det var sikkert den skide nåls skyld. Hvis jeg bare lod vær med at kæmpe imod og lod deres arbejde være lidt nemmere tror du det ville gøre mindre ondt? Kom nu hvor var min mirakel? Jeg begyndte med at sprælle. Hjalp det? Nope. Alle grinte så hånligt og grimt. Min ende er kommet lod det komme fra mit hoved. Min ende var kommet. Ja jeg kunne lige så godt lade min sidste ønske gå I opfyledse og efter nogle tåre bare lukke øjnene og bare vente på døden. Men langt væk fra kom en løbene med et kniv I hånden. Min mirakel? Min helt? Ved denne her tid om natten en anden end en pædofil? Selvom jeg ikke kunne se det  denne belysning kunne jeg se det når han kom tættere på. Han havde honning farvede øjen farve. Ja min ‘’Mirakel’’ var lige for øjnene af mig. 

- ‘’Lad pigen være og I kommer til ingen skade ‘’ lød det fra hans læber

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...