Is it okay?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2014
  • Opdateret: 18 jan. 2014
  • Status: Igang
Joanna har levet i det såkaldte slumkvarter al for længe, hun har altid levet alene med sin mor og selvom de aldrig havde haft det perfekte forhold holdt de sammen. Rygterne går om at Joannas mor er blevet voldtaget af en ung mand og snart begynder Joanna at finde mistænkte, men hvem kunne dog vide at den skyldige var den hun holdt mest af?

1Likes
0Kommentarer
311Visninger
AA

2. Joanna Le'Fair

Hun var den upopulære pige, hende som ingen rigtig havde meget tilovers for, hun kom fra slumkvarteret og var ikke populær blandt mange. Det underlige var dog at en person var der for hende, men kunne man egentlig stole på ham?

 

Jeg spærrede mine øjne op og lod min hånd glide hen over sengekanten, jeg har snart boet i dette slumkvarter i fire år, men jeg har aldrig følt mig hjemme her. Min mor sover ude i stuen og jeg sover inde på det lille gæsteværelse. Min mor gør alt for at vi kan leve, selvom det betyder at vi skal leve sådan her.

Min far forlod os for flere år siden, ham har jeg intet tilovers for, han var en idiot som forlod min mor da økonomien styrtede. Jeg har aldrig haft kontakt til ham siden. Min kæreste er den der betyder mest for mig, han har altid været der for mig og bakket mig op, selvom han er en del ældre end mig selv ved jeg at han elsker mig, jeg ved at jeg betyder noget for ham. I mine øjne er han mit et og alt. Bare det at tænke på ham giver mig en kildende fornemmelse i maven, jeg kan overhovedet ikke lade være med at smile når jeg nævner hans navn: Cody. Han har det smukkeste lyse hår og de mest alvorlige men fantastiske grønne øjne, han er fantastisk og jeg elsker ham.

 

Jeg får sat mig op og kommer i tanke om at jeg ikke skal skynde mig, det er lørdag, jeg behøver ikke at spæne ned mod busstoppestedet denne morgen. Jeg får med al besvær rejst mig helt op så mine bare fødder er i kontakt med det lysebrune trægulv. Vi bor øverst i en lejelighed, det var den billigste vi kunne finde og selv til den pris havde min mor besvær ved at få fat i pengene til lejeligheden. Jeg bevæger mig hen mod min kommode og skæver hen mod mit spejl hvor jeg kan se mig selv. Spinkel og ikke den kønneste pige på jorden, min mor var meget kønnere da hun var yngre og selv den dag idag er hun stadig kønnere end mig. Der er ikke meget forskel på vores aldersforskel, min mor fødte mig da hun lige var født 15 og i dag er jeg 15, det er hel absurd at tænke på at have født et barn på dette tidspunkt, jeg kan overhovedet ikke forestille mig dette, jeg er ikke engang færdig med folkeskolen endnu, det bliver jeg først til sommer. Min mor har langt mørkt hår som skinner hel vildt, mit var lysebrunt og er farvet så mange gange nu at det ikke engang kan betegnes som lysebrunt men en mørkere farve med et rødt skær. Min næse er meget smal og mine læber er meget fyldige, noget som tit er blevet påpeget i de mindre klasser, som årene gik begyndte folk at nævne min meget spinkle krop. Jeg har aldrig været ligeså udviklet som de andre piger, jeg er førhen blevet betegnet som "en pige med en 10 årig piges krop" Dette har ramt hårdt på mit selvværd, før jeg mødte Cody havde jeg overvejet at begå selvmord, tingene var allerede planlagt og jeg havde allerede skåret i mig selv førhen, men Cody var der for mig og i sidste ende droppede jeg det, tanken har kun strejfet mig en enkelt gang igen. Jeg finder en gennemsigtig skjorte frem og finder en tanktop som jeg kan have indenunder. Jeans finder jeg nederst i skuffen og da jeg med meget besvær får mit tøj på ser jeg ikke så slem ud, mit hår lader jeg hænge løst, dog børster jeg det nogle gange så det ikke er hel ustyrligt. Sminke er ikke noget jeg tit bruger, kun en smule for at dække visse urenheder. Da jeg er ved at få det sidste lag lipgloss på ringer det på døren.

 

Jeg farer hen mod døren og låser den op, et smil klistrer sig fast på mine læber, Cody står foran mig iført sit fineste tøj, jeg kan ikke lade være med at grine. "Du ser flot ud" mumler jeg og puffer til ham. Han smiler bare og tager fat om mig. "Jeg kan kun sige det samme" hvisker han og kysser mig på kinden. Jeg kan mærke den underlige fornemmelse i maven, jeg har aldrig oplevet sådan en følelse med andre bortset fra Cody, han er den eneste som får mig til at føle mig speciel. Min mor bevæger sig hen mod os og nikker anerkendende til Cody. "Joanna kan du skynde dig ned til naboerne og hente noget sukker?" spørger hun og jeg nikker bare. "Cody venter  du?" spørger jeg og mit smil falmer en smule. Jeg skynder mig ud og skynder mig nedenunder da naboerne ikke er hjemme. Pludselig hører jeg en lyd, ikke en lyd jeg er vant til. Et skingert skrig, mine tanker roder rundt men snart går det op for mig at det bare er nogle af børnene udenfor der leger. Jeg skynder mig ned ad trapperne og banker på den næste dør, en ældre herrer lukker op og byder mig indenfor. Jeg fortæller ham hurtigt at jeg skal videre men han ryster bare på hovedet og lukker døren bag sig. Jeg mumler irriteret og håber ikke at Cody har noget imod at vente et øjeblik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...