Nothing is or be Forever!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2014
  • Opdateret: 18 jan. 2014
  • Status: Igang
Det var en kold disset forårsdag, luften var tung. Jeg kravlede forsigtigt under der enorme hegn. Jeg var sent på den hvis jeg skulle nå over marken inden de kom. Jeg stoppede midt ude på marken. Hørte de kæmpemæssige dyr komme løbende i en rasende fart. Jeg kastede mig til side over mod det krat jeg sad i og så på dem. Inden jeg skulle i skole. Jeg faldt over en gren, kæmpede for at komme op men det var forsent. Det sidste jeg hørte var en masse råb.........................

1Likes
0Kommentarer
52Visninger
AA

2. Se det ikke.........

Jeg vågnede nogle få dage efter. Jeg slog øjnene op. Men det eneste jeg så var en masse slørede personer. Jeg hørte en tale til mig og jeg skreg

"Hvor er jeg!?"

Jeg hørte dem stadig tale dæmpet sammen omkring mig, jeg hørte en sige.

"Hun kommer måske aldrig til at se helt igen, Med mindre et mirakel sker"

Panikken greb mig og jeg skreg. Jeg så mine forældre kigge på mig med matte øjne. De sagde så med trist stemme.

"Du kommer nok aldrig til at se helt igen. Men det hørte du nok godt"

 

Jeg kunne ikke klare mere. Jeg løb og løb og løb jeg vidste ikke hvorhen men det vidste min underbevidsthed. Jeg løb ind på et gigantisk sted der avlede shire heste og i den anden side avlede de galopheste. jeg løb ind i stalden, jeg forstod ikke hvorfor det var jo deres skyld! Jeg hadede dem. Jeg løb op på høloftet, jeg gav mig til at græde. Ville ikke noget mere, løb ud i stalden. Jeg så 2 galopheste og 2 shireheste stå sadlet. Trak dem ud sad op på en af shirehestene og tog de 3 andre som håndheste. Jeg red hurtigt hjem og pakkede en masse tøj og mad. Og skyndte mig så tilbage til gården så en vogn med to store shire heste foran, og en ide slog mig pludselig. Jeg skyndte mig ind og hente en masse hø og heste fodre. Derfeter bandt jeg de fire heste til vognen og tog så udstyret af.  jeg havde været rigtig heldig for vognen var overdækket hvilket vil sige at der var tag og vægge. Alting lå inde i den jeg skyndte mig at sætte hestene igang først havde de fire heste lidt svært ved at enes så jeg bandt dem i hver deres side. Og så gik det fint. Vi kørte og kørte. Og jeg var så taknemlig for at jeg havde reddet i 10 år og havde taget et kursus i hvordan man styrede en vogn. vi havde efterhånden kørt i omkring 100 km og det var ved at blive mørkt så jeg fandt et sted i udkandten af skoven hvor jeg kunne sove. Men først lavede jeg 2 folde til hestene hvor de kunne slappe af og gav dem lidt foder og hø. Og så gik vi ellers til kåjs mig i vognen hestene i foldene hvor de sjovt nok bleb. men det var sikkert fordi jeg havde lavet dem med gult snor så de troede sikkert at det var stød i.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...