The never ending hell

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2014
  • Opdateret: 2 jun. 2014
  • Status: Igang
Der er gået tre år siden vi sidst mødte Ida og de andre drenge. Hun blev sammen med Niall. Louis tog det ikke så godt. Men nu lever Ida og Niall i en lejelighed i London. De flyttede der hen fordi at Louis blev ved med at slå og nedgøre Ida. Det kunne Niall ikke tage. De flyttede uden at sige noget. Hvad sker der når Louis finder dem og kidnapper Ida? Hvad sker der når Ida prøver at flygte? Hvad sker der når Niall finder dem? Hvad sker der når den hemmelig hed hun helst vil beholde for sig selv kommer ud? Hvad sker der når Niall ikke kan holde sin mund lukket?

12Likes
11Kommentarer
2332Visninger
AA

11. Han tror Niall er hans far!

Zayns synsvinkel:

Jeg ved godt jeg vil få vildt meget skæld ud af Louis over at jeg havde sovet med Ida. I følge Louis må ingen jo bare tale med hende. 

"Loui jeg skal lige tale med dig" sagde jeg og han så helt forkert ud i ansigtet, han lagde sin ske ned fra sine havregryn.

"Okay hvad vil du så gerne sige?" spurgte han mig om da vi stod ude i gangen, jeg rømede mig lidt.

"Jeg.. øh, kom til at øhm, at sove med Ida i går" sagde jeg, hans ansigts udtryk gik fra at være lidt ligeglad til at være rasenede.

"AF HVAD GJORDE DU?!!" skreg han mig ind i mit ansigt.  Jeg gav ham et undskyldene blik og han gav mig bare et surt et tilbage i stedet for.

"Jeg vil gerne bare  hjem!" kunne jeg ligepludselig høre en lettere irriteret Ida inde fra stuen sige liidt højt.

Idas synsvinkel:

"Jeg vil bare hjem!" råbte jeg af Harry, han pissede mig fucker meget af lige nu. 

"Jeg kan desværre ikke lade dig tage hjem!" svarede han og gav mig et lille skub i min mave, jeg satte mig i protest ned på gulvet med krydsede arme, jeg havde altid gjort det dengang jeg var omkring ti.

"Det hjælper ikke Ida" sagde han og tog mig op fra gulvet og bar mig hen i sofaen. Lige bagefter kom en ikke så glad Louis ind i rummet.

"Hvor var du i går nat?" var det første han spurgte han mig om. Jeg kiggede nervøst mod ham, nu vil han slå mig jeg ved det hundrede procent.

"Svar mig så din lille b*tch!!" råbte han af mig og gav mig en lusing.

"Jeg sov inde hos Zayn, fordi jeg var så træt og han spurgte mig om jeg ville sove sammen med ham" svarede jeg ærligt.

"Okay men hvorfor kom du ikke bare og spurgte mig om jeg ville sove sammen med dig?" spurgte han i et stadig oprevet tone fald men mere roligt.

"Jeg.. jeg ved det ikke" svarede jeg og kiggede ned i gulvet. Han lade to fingre under min hage, og løftede mit ansigt op.

"Jeg elsker dig så du får en advarsel, gør det igen og jeg bliver desværre nødt til at slå dig" sagde han og kyssede mig blidt.

"Hvad med Zayn?" spurgte jeg om fordi han ikke måtte give ham en straf.

"Han skal selvfølgelig lige som dig have en advarsel" svarede han og kyssede  min pande.

"Jeg elsker dig" fuck, fuck sagde jeg  lige det højt eller hvad? Han kiggede overrasket på mig og gav mig et stort kys som han hurtigt udviklede, han satte sig ned på hug så jeg kunne hoppe op på hans hofter, jeg gjorde bare sådan som han ville have det det havde jeg da lært jeg havde for fanden da levet med ham.

"Jeg elsker dig Ida" hviskede han, jeg rystede på hovedet

"Hvorfor ryster du på hovedet?" spurgte han om og stoppede med at kysse min hals.

"Du elsker mig ikke, hvis du elskede mig ville du ALDRIG tage mig væk fra mit hjem, så gøre mig gravid for anden gang!" jeg lagde ekstra vægt på aldrig.

"Ja men jeg ville kun have det her barn fordi du fik det andet fjernet" sagde han

"Hvad fanden havde du tænkt dig, og NEJ jeg fik IKKE fjernet barnet det er der hjemme" jeg hviskede det sidste men han havde hørt det vidste jeg.

"Hvad? har jeg et barn?" "Ja din idiot ellers havde jeg nok ikke sagt det!" vrissede jeg ud mellem sammen bidte tænder.

"Hvad hedder det?" spurgte han oprigtigt om.

"Han hedder Mathias, og han er to år gammel, har rigtig mange venner og han tror Niall er hans far" sagde jeg og han kiggede trist ned i gulvet da jeg sagde han troede det var Niall der var hans rigtige far.

"Men må jeg så se ham?" spurgte han mig om.

"Ja det må du godt den dag jeg må komme hjem, der er nemmelig en der savner sin mor der hjemme" svarede jeg og kiggede ham direkte ind i øjnene.

"så skal du også fortælle ham at jeg er hans rigtige far!" han lød rimelig oprevet. Jeg kiggede overrasket på ham.

"Det kan man ikke fortælle en sådan lille dreng, og han vil da først føle sig svigtet hvis han lige pludselig fik af vide at hans far ikke var hans far" sagde jeg lidt bebrejdende.

"Men jeg er hans far det er Niall ikke kan du ikke fatte det Ida?!" han råbte mig endnu engang ind i hovedet.

"Jo det gør jeg men jeg savner ham bare så meget at bare se ham i en time vil være mere end alt andet" sagde jeg med tåre i øjnene.

 

"Hvordan ser Mathias så ud?" spurgte han om, vi havde siddet lang tid og talt om Mathias og den slags.

"Han ligner dig, rigtig meget, han har dine blå grå øjne og det mørke hår" svarede jeg og sad og satte et billed af ham op inde i mit hoved.

"Han lyder køn" "Jeps han er rigtig kønnæsten lige så køn som hans biologiske far" sagde jeg og kiggede op på Louis da jeg lå mellem hans ben.

"Tak, du er da også meget pæn" sagde Louis.

"Men så tager vi hjem imorgen så vi kan se ham?" spurgte jeg da det var noget vi havde talt m her det sidste stykke tid.

"Jep, og jeg tror også at vi tager ham med her hen igen" sagde han.

" Nej det gør du ikke Louis, du kan ikke bare kidnappe dit eget barn, hvis du tager ham med her ud dræber jeg dig og det mener jeg, han skal ikke lide bare fordi jeg gik fra dig" sagde jeg, han måtte bare ikke tage ham med herud!

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hey girls fik ikke lagt det ud igår sorry!

Men svar lige på hvor mange der læser! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...