The never ending hell

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2014
  • Opdateret: 2 jun. 2014
  • Status: Igang
Der er gået tre år siden vi sidst mødte Ida og de andre drenge. Hun blev sammen med Niall. Louis tog det ikke så godt. Men nu lever Ida og Niall i en lejelighed i London. De flyttede der hen fordi at Louis blev ved med at slå og nedgøre Ida. Det kunne Niall ikke tage. De flyttede uden at sige noget. Hvad sker der når Louis finder dem og kidnapper Ida? Hvad sker der når Ida prøver at flygte? Hvad sker der når Niall finder dem? Hvad sker der når den hemmelig hed hun helst vil beholde for sig selv kommer ud? Hvad sker der når Niall ikke kan holde sin mund lukket?

12Likes
11Kommentarer
2327Visninger
AA

9. Han græd

Louis' synsvinkel:

Jeg havde nu stået og kigget på den der lille hvide test i lidt tid, den sagde fucking positiv, jeg ville gerne vide hvilken der var rigtig så vi skal en tur til læge imorgen. 

"Ida mus?!" råbte jeg ud til hende da jeg skulle høre hvad hun havde at sige til det her.

"Ja Louis" råbte hun tilbage og kom ind til mig mens hun havde en af mine t-shirts på. 

"Hvad er det her?" spurgte jeg sødt hende om, hun måtte gerne tro jeg ikke var sur, selvom jeg er pissed of!

"Jeg ved godt jeg løj men undskyld, undskyld, undskyld, jeg mener det jeg kan bare ikke bliver mor" sagde hun og kiggede trist på mig, inden jeg kunne nå at sige nået var hun stormet ud af døren og jeg kunne høre et par lave hulk men kort efter stoppede de. Sad den pige virkelig og tudet over at jeg havde set en fucking test!? Piger.

"Ida kom nu tilbage det gør ikke noget jeg er ikke sur" sagde jeg blidt ud i rummet hvor jeg vidste at hun var henne. Selvfølgelig svaret hun ikke.

"Ida kom nu frem og sig noget jeg mangler dig her" sagde jeg og kunne mærke at jeg ikke var sur på hende mere, selvfølgelig var det hun havde gjort ikke okay, men jeg kunne ikke være sur på hende mere.

"Du forstår det ikke Louis, du kommer og ødelægger min hverdag og jeg savner ham bare så meget" sagde hun og tog et skridt ud fra sit skjul og hun havde helt røde øjne. Hun lignede en der lige var blevet kastet op af katten. Hun gik hen i sengen og lagde sig ned. Hun bankede blidt ved siden af sengen som tegn på at jeg skulle lægge mig ned  ved siden af hende. Ligemeget om hvor meget jeg egentlig var irriteret over hende men jeg fik underlig nok et smil på. 

"Skat jeg kan ikke" sagde jeg trist og kiggede undskyldene på hende, hendes blik blev hurtigt skuffet.'

"Hvorfor ikke?, nu tog du jo min hverdag og tryghed fra mig, så kan du da ikke bare sige nej til at prøve at føle mig tryg" det startede med at hun sagde det lavt og skuffet, men så råbte hun resten af mig. Wow den pige har det der hedder girl-power! 

"Okay men to sekunder jeg skal lige snakke med Harry" informerede jeg hende om mens jeg gik ud af døren og satte kursen ned mod Harrys værelse.

"Hey bro" sagde jeg og satte mig i en stol Harry har. Jep de andre drenge bor her nemlig også. (hvis du ikke havde regnet den ud)

"Hvad så" spurgte han mig om. 

"Jeg ville bare gerne lidt væk fra Ida" svarede jeg hundrede procent ærligt. Jeg magtede ikke at skulle til at have mere skyldfølelse end jeg allerede har.

"Hvorfor?" han kiggede undrene på mig,åh gud nu skulle jeg jo til at forklare det for ham.

"Jo ser du, først så lyver hun for mig, så derefter giver hun mig skyld følelse" sukkede jeg.

"Men hvis du elsker hende så gå dog ned til hende, og hvad løj hun om" spurgte han mig om.

"Om en graviditets test" kort og kontant helt som jeg godt kan lide det.

"Hvad sagde den?" spurgte han om og gav mig et blik der bare sagde hun er fræk.

"Jep det er hun men den første sagde negativ den anden sagde positiv" svarede jeg ham.

"Fedt så skal i jo til lægen imorgen" sagde han og satte hånden op for at give high five.

"Jep men nu vil jeg gå ned til hende" sagde jeg og gav ham hans high five. Nu skulle jeg bare ned til Ida.

"Så baby så er jeg her" sagde jeg gik hen mod sengen. Jeg lagde mig ned og skulle til at trække hende ind til mig da jeg opdagede at hun var væk, hun var fucking væk.

Idas synsvinkel:

Jeg havde endelig sluppet væk, da Louis var gået ned til Harry kunne jeg få lov til at komme væk, så der takker jeg Harry hundrede tusinde gange, fuck jeg elsker den dreng lige nu. Så nu løb jeg bare rundt på den her forbandede ø, og prøver at finde en båd så jeg kan komme hjem.

"Ida kom nu hjem, jeg elsker dig så meget" kunne jeg høre Louis råbte men jeg skal sgu ikke hjem til ham jeg skal jeg til min lille dreng. Jeg kom ind i en skov hvor jeg fandt et sted hvor jeg kunne holde en lille pause. Jeg satte mig op af et træ, hvor jeg begyndte at sidde og tænke. Jeg tænkte på at den nar havde gjort mig fucking gravid to fucking gange. Jeg magter sgu da ikke det her lort mere, måske skulle jeg bare sige det til ham eller hvad? Jeg ved det sgu da ikke.

"Ida kom nu jeg har snakket med den dreng du elsker mere end noget andet i hele verden" sagde Louis og prøvede at lokke mig frem med det.

"Han græd" sagde han derefter og lød som en der var ved at flække af grin men blev nød til at holde det inde.

"Han sagde han elskede dig, og at han manglede dig" der brød jeg sammen jeg mangler virkelig min dejlige dreng.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

HEYSON!

Er der nogen der har regnet ud hvad  hendes hemmelighed er?

Hvad synes i om at hun måske er gravid igen?

Skal hun være gravid eller ej? 

Love you girls og mange tak for like og favoritlister :) <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...