The never ending hell

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jan. 2014
  • Opdateret: 2 jun. 2014
  • Status: Igang
Der er gået tre år siden vi sidst mødte Ida og de andre drenge. Hun blev sammen med Niall. Louis tog det ikke så godt. Men nu lever Ida og Niall i en lejelighed i London. De flyttede der hen fordi at Louis blev ved med at slå og nedgøre Ida. Det kunne Niall ikke tage. De flyttede uden at sige noget. Hvad sker der når Louis finder dem og kidnapper Ida? Hvad sker der når Ida prøver at flygte? Hvad sker der når Niall finder dem? Hvad sker der når den hemmelig hed hun helst vil beholde for sig selv kommer ud? Hvad sker der når Niall ikke kan holde sin mund lukket?

12Likes
11Kommentarer
2336Visninger
AA

13. Ellers siger jeg det selv!

Louis' synsvinkel:

Jeg kan stadig ikke fatte det jeg sidder i´min bil på vej hjem til min søn! Ida her fortalt mig at han ligner mig.

"Så er vi her" råbte Ida mega glad da vi stod ude foran hans dagpleje. Her så da meget fedt ud. 

"Kom så går vi ind og henter ham" sagde Ida og gav mig et lille skub så jeg ville følge med. Vi stod foran og ventede på at Mathias' dagpleje mor skulle åbne døren, jeg var pisse nervøs, for hvad nu hvis han nu ikke kunne lide mig og hvad nu hvis han bare synes jeg er dum eller sådan noget? 

"Hej skat" kunne jeg høre Idas stemme, jeg kiggede ned på den lille dreng som jeg ellers så stolt kunne kalde for min søn, han var som Ida havde fortalt køn. Han var mere end køn han var helt og aldeles smuk. Jeg er sgu mega stolt over hvor smuk han er, han bliver en rigtig hjerte knuser når han bliver stor.

"Louis vil du ikke lige gå ind og hjælpe ham med at tage hans overtøj på?" Ida så bedene på mig. Jeg nikkede som  svar og gik derefter hen til Mathias og tog hans lille hånd i min store hånd. Han kiggede lidt på mig men tog så fat i min hånd og fulgte med mig ind i dagplejen.

"Mathias hvor er din jakke og dine sko?" jeg kiggede på ham og gav ham et lille kys på kinden. Han trak på skuldrene og pegede derefter hen i mod en lille knage hvor der var mange jakker. Jeg gik der hen og kiggede lidt på jakkerne, jeg kiggede der hvor der stod navne hen over knagerne jeg fandt hurtigt der hvor der stod Mathias P. Jeg gættede på at det var hans så jeg tog den jakke der var der og de sko der stod under hans navn.

"Er det her dit Mathias?" han nikkede og gik hen og satte sig ned så jeg kunne give ham sko på. Han havde fået sine sko på og sin jakke, så vi valgte at gå ud til Ida der stod ude ved bilen, hun snakkede vist i mobil. Jeg gik hen og kyssede under hendes øre, Mathias kiggede underligt på mig.

"Hvad laver du?" det var det første han havde sagt siden vi kom. Jeg bukkede mig ned og begyndte fortælle ham jeg kyssede hans mor fordi jeg elskede hende. Han nikkede bare og kyssede så Idas ben, da det var det eneste han lige kunne nå jeg begyndte at grine lidt af ham. Jag tog ham op fra jorden og satte ham fast inde i bilen, jeg bakkede stille ud af båsen vi holdte i. Jeg kaldte på Ida om at hun skulle til at komme.

"Så, er du klar skat?" hun kiggede hen på Mathias og satte sig ellers ind ved siden af ham. Han krammede hende og kyssede så hendes kind.

"Hvad laver du skat?" hun kiggede på ham. "Mig, elsker mor" sagde han og smilte helt vildt stolt over at han lige havde kysset Ida, han var sådan en lille køn dreng.

"Louis vi skal lige ned her jeg skal lige handle" sagde Ida og pegede ned til den lokale butik, jeg drejede ned så vi kunne handle.

"Ida skal vi sige det nu eller senere?" jeg kiggede på hende og lavede et lille nik hen i mod Mathias, hun kiggede trist på mig, hun mimede et please. Jeg rystede strengt på hovedet. 

"Ellers siger jeg det selv" sagde jeg, hun kiggede trist på mig, jeg åbnede munden og skulle til at fortrælle det men hun kom mig i forkøbet. 

"Skat, du skal lige vide at du ved far der er der hjemme, det er ikke din far, far sidder der" sagde hun og pegede på mig. Jeg lavede et tilfredst nik hen i mod Ida.

"Kom smukke skal vi gå ind og handle?" jeg kiggede på Mathias han nikkede som en gal, det var lige før jeg var bange for at hans hovedet ville falde af.

"Kom" sagde  jeg og tog Mathias ud af bilen, jeg bar ham rundt inde i butikken.

"Mad!" skreg Mathias da han så alt maden. Jeg nikkede og tog en masse frugter op. Jeg kunne spise lidt frugt, det var sikkert at Mathias også kunne spise noget.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Sorry det ikke kom igår men var på arbejde, :) Og det er kort men det er bedre end ingen ting :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...