Fuck life

Zoe, Celine og Sally er tre piger, som har et liv, ingen kan forstille sig. 15 år er ingen alder for de tre piger. Når man er skilsmissebarn, cutter og seksuelt misbrugt af sin far, er livet sku ikke altid nemt. Fest, druk og drenge er det eneste der fylder i de tre pigers univers. De roder sig ud i en masse problemer, og alt ender ikke lige godt....

0Likes
0Kommentarer
232Visninger

3. Zoe

Arrene gjorde ondt, da lægerne rørte ved dem. Jeg hev min arm til mig og gemte arrene under min sweater.

"Er min datter psykisk syg, doktor?" Vrissede min mor og viste lægen mine ar en gang til. Lægen rystede på hovedet. "Nej, hun har bare et sygt behov for at styre smerte" svarede lægen. 

"Jeg har ikke noget problem!" Snerrede jeg af lægen og var tæt på at gå. Lægen kiggede på mig over sine briller og gav mig et du-er-psykisk-syg-agtigt blik. Jeg satte mig igen og gjorde mit bedste for ikke at snakke. "Jeg ville anbefale at du gemmer al form for knive og andre skarpe genstande væk for hende, indtil hun ikke har flere problemer med sin krop" sagde han gennem sine briller og gav min mor en recept på lykke-piller til mig.

"Jeg er jo ikke syg i hovedet, mor!" Hviskede jeg arrigt, da hun trak mig igennem centeret efter pillerne. "Du har brug for dem og så tager jeg det som om at du er syg, lille ven" svarede hun og hev mig ind på apoteket. "Ja, men jeg er jo ikke syg derinde" snerrede jeg og pegede på mit hoved. "Vær nu lidt hjælpsom, ikke?". Hun hev et nummer ud af en automat og ventede på at det blev hendes tur. 

"Husk Amanda skal have sin fiskeolie" sagde jeg og puffede min mor i siden. Perfekte Amanda skulle have sine ting for at være køn indeni som udvendig. Amanda var min tvilling, altså den perfekte datter, mens jeg var den tvilling, der ikke kunne gøre noget rigtigt. Pjække fra skolen for at være sammen med mine venner, mens Amandas karakterer var i fineste orden. 

"Jeg vil godt bede om nogle lykke piller til min datter her" sagde min mor, da det var hendes tur, og refererede til mig. Hun var squ' pinlig. Dernæst begyndte hun at fortælle om hvorfor jeg skulle have det. 

Hun hadede mig, jeg kunne mærke det. Hun elskede Amanda og de fem andre, men mig... Jeg var anderledes. Jeg var det sorte får i familien, mens de andre var hvide lam. Jeg gjorde aldrig noget rigtigt, og det var grunden til at jeg skar i mig selv. Selvbeherskelse, et simpel ord for en smerte, der kunne kontrolleres. Jeg kunne godt lide at skære i mig selv. For mig var det som Yoga, en slags mental tilstand, hvor man var i fuldkommen balance med sit indre. 

Jeg var god til biologi, så jeg vidste hvor man ikke skulle ramme henne. Jeg undgik blodårer, selvom jeg havde prøvet at snitte en. Så kom jeg på hospitalet og blev låst inde i et par måneder.

"Kom, Zoe. Vi skal hjem og lave mos til Alexa" sagde mor og hev mig med sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...