Break-up Sex • Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 28 jul. 2014
  • Status: Igang
Break-up Sex • Justin Bieber | Hans store hænder kærtegnede min slanke krop ufatteligt godt. Varmen omringede os mens hans hofter bevægede sig frem og tilbage, ind og ud. Jeg havde mine blide og tynde arme om hans nakke. Hans hede kys på min hals, tændte mig endnu mere. Det eneste utålelige ved dette, var den viden om, at jeg ikke var den eneste han fik til at føle sådan her. - { Justin hedder Nathaniel White (Nathan White) i denne historie. }

97Likes
70Kommentarer
17846Visninger
AA

6. Kapitel 5 ♠ Quietness, Darkness, Loneliness



 Scarlett Johnson

Jeg trak dynen op over mine nøgne bryster. Mit blik hvilede på den nøgne Nathan der stod og barberede sig ved mit spejl. "Skal du virkelig tilbage idag?" Spurgte jeg og lod min hånd glide gennem mit bløde hår. Nathan så kort hen på mig. "Jeg skal lige hjem og få det på det rene med Valerie igen, og så smutter vi afsted til lufthavnen." Svarede han i en brummende og dybt stemme. Hans stemme var så sexet.

Jeg nikkede forsigtigt og lod dynen glide af så han vil kunne se mit ene bryst når hans øjne igen så på mig. Jeg pustede ud og betragtede ham. Han var så utrolig smuk bygget. "Nathan, er det nu også smart vi tager afsted? Valerie har brug for mig. Du ved. Du skal være far." Det var som om at jeg blev nød til at minde ham om at han også havde nogle ting han blev nød til at tage sig af. "Hun sagde det selv. Hun vil ikke have jeg er faren til hendes barn." Brummede han hæst og vendte tilbage til at barbere sig. Det var som om han virkelig var ligeglad med den baby han og Valerie skulle have.

"Nathan, du slog hende også." Argumenterede jeg. Han var så utrolig ansvarløs. Han var ligeglad med hans konsekvenser for de valg han tog. "Hun bad jo næsten om det." Hviskede han, men jeg hørte det. Jeg rejste mig roligt fra sengen og strakte min yndefulde krop. Jeg ville ønske at jeg kunne sige Nathan imod og sige 'stop'. Det var bare så svært! Jeg gik mod ham og lagde hans barberkniv fra ham. Jeg tog håndklædet og tørrede hans kinder, kæbe og læber og kyssede ham derefter. Han lagde sine muskuløse arme om min krop. Vi var begge helt nøgne. 



Han slap mine læber igen, dog stadig så vores overlæber rørte hinanden. "Jeg tager ikke hjem. Jeg tager afsted med dig nu.." Hviskede han. Jeg rynkede mine øjenbryn. Ville han ikke engang sige farvel til hans kone? Jeg måtte vælge mine kampe og dette var ikke en kamp der var værd at tage op. Hvis Nathan bestemte sig for noget, ville han ikke ændre mening. "Fint, men jeg skal ud og købe en ny bikini, min gamle har lidt huller. Jeg skifter lige tøj og så smutter jeg.. Du kan blive her så længe." Jeg havde masser af bikinier, men det vidste Nathan ikke. Jeg blev nød til at gøre noget ved denne situation. Jeg måtte fortælle det til Valerie mens hun stadig vil kunne få en abort. Så hun vil kunne få et valg!

Jeg slap ham forsigtigt og gik hen til skabet. Jeg trak i mit undertøj og en kjole. Jeg fik leggins på og en cardigan over mig. Jeg tog et par sko på og min jakke og gik så ud til min Range Rover. Jeg satte mig ind og startede den. Jeg pustede ud. Den tryghed jeg plejede at føle da jeg var med Nathan, skulle til at stoppe. Dette var sidste gang. Denne gang ville jeg ikke kalde på ham efter 5 minutter. Vores liv måtte komme videre. Jeg bakkede ud og kørte mod Nathan og Valeries hus. Han måtte ikke bare svigte sin nuværende søn, sin kommende baby og hans kone. 

Jeg holdte ind i deres indkørsel og tog en dyb indånding. Jeg satte mit hår op i en hestehale og gik så ud og mod husets fordør. Jeg havde kun hørt om Valerie og Noah, aldrig set dem. Jeg stoppede foran døren og ringede på. Lidt efter åbnede døren. Ingen. Jeg så ned. En lille dreng stod op så op på mig med øjne der lignede Nathans så utrolig meget! "Du må være Noah?" Spurgte jeg drengen om. Mit hjerte smeltede. Hans søn var utrolig kær! Noah nikkede. Jeg hørte fodtrin. Valerie kom! Hun satte sine ben i entreen og så ud på mig. "Hej?" Hun smilede sødt og gik hen og åbnede døren helt. Hun lagde sin hånd på Noahs skulder. Hun var så smuk. Valerie lignede en supermodel. 

Jeg tøvede med at sige noget. Jeg betragtede blot Nathans fantastiske familie. Hvorfor ville han opgive noget så fantastisk og perfekt, for min skyld? "Mrs. White, jeg bliver nød til at tale med dig, angående et utrolig vigtigt emne. Må jeg komme ind?"



Hun blev ved med at græde. Valerie. Hun blev nød til at vide det. De ord blev jeg ved med at gentage i mit hoved.  "Han sagde han elskede mig.." Hviskede hun heartbroken. Jeg nikkede og tog hendes hånd forsigtigt i min. "Det sagde han også til mig. Men hør. Du må ikke hade ham. Han elsker dig, ufatteligt højt endda. Han taler altid kun om dig. I har en fantastisk søn, i får et fantastisk barn. I bliver en utrolig lykkelig familie, Valerie. Bare giv ham, denne ene chance." Hun nikkede. Valerie, Nikkede!

Jeg hørte det banke på. Jeg kærtegnede Valeries kind. Hun sad med et tæppe omkring sig. Hun havde været i chok. Jeg er ikke sikker på at det er gået helt op for hende endnu. "Jeg går ud og lukker op." Hviskede jeg. Jeg rejste mig og gik ud og åbnede døren. Der stod Nathan. Hans blik var chokkeret og uforstående. "Scarlett...Hv..Hvad laver du her?" Stammede han usikkert. Uden jeg kunne nå at svare rev han mig ud og skubbede mig væk fra døren. "Forsvind her fra! Hvad fanden tænker du på?!" Brølede han. Jeg bakkede skræmt. Fede svin. Hvis han vidste at jeg lige havde redet hans ægteskab havde han fandme ikke behandlet mig som skrald!

Jeg rystede på hovedet af ham og gik mod min bil igen. Slut. Så svært var det da heller ikke. Eller, det var det jeg forsøgte på at overbevise mig selv om.




Da jeg havde kørt et stykke tid kunne jeg ikke holde masken længere. Jeg brød sammen. Mine hænder rystede og mine øjne flød over med vand. Jeg trykkede speederen i bund og skreg næsten af gråd. "Fuck!!" Skreg jeg. Jeg tændte for musikken og fyrede op for lyden. Pulsen bankede i mine tindinger og hovedpinen steg mig til hovedet. Jeg kunne mærke smerten i mine øjenæbler. Min puls steg. Jeg stønnede af gråd. Jeg strammede mine greb så hårdt om rettet af mine håndflader blev hvide. Hele min krop rystede nu. Natten var faldet på og regnen var slået til. Lygter langt fremme blev synlige. Jeg stønnede dog stadig. Jeg var så ustabil. Jeg skreg igen og lukkede mine øjne denne gang. Lyden af en lastbils horn skar gennem luften som det sidste jeg huskede.
Efter det.
Stilhed.
Mørke.
Ensomhed.


 



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...