Break-up Sex • Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2014
  • Opdateret: 28 jul. 2014
  • Status: Igang
Break-up Sex • Justin Bieber | Hans store hænder kærtegnede min slanke krop ufatteligt godt. Varmen omringede os mens hans hofter bevægede sig frem og tilbage, ind og ud. Jeg havde mine blide og tynde arme om hans nakke. Hans hede kys på min hals, tændte mig endnu mere. Det eneste utålelige ved dette, var den viden om, at jeg ikke var den eneste han fik til at føle sådan her. - { Justin hedder Nathaniel White (Nathan White) i denne historie. }

97Likes
70Kommentarer
17916Visninger
AA

14. Kapitel 13 - What really happend?

 

Noah's synsvinkel

Jeg sad på den hårde bænk. Det gjorde ondt i halebenet. Jeg havde ventet i 10 minutter på min far og han var ikke kommet endnu. Jeg lænede mig tilbage i bænken og så forsigtigt rundt i parken.

Måske stod han bare og ventede et andet sted? Måske var han fanget i trafikken. De ting sker jo. Jeg mærkede pludselig en hånd på min skulder. Jeg vendte mig hastigt og så direkte ind på en mand. En slank, høj mand. Hans ansigt var blegt og han var iført joggingsæt.

"Undskyld..Kender jeg dig?" Spurgte jeg undrende. Et stort smil bredte sig henover hans læber. "Noah. Jeg er din far." Alting stoppede i mit hoved. Hvad var det dog han lignede?! En hjemløs? En på stoffer? En drugdealer?

Jeg rejste mig og betragtede ham. Han var så tynd. "Hvad er der sket?" Jeg huskede ham på ingen måde sådan. Jeg huskede ham for hans jakkesæt? Hans golfklub og hans altid rene hænder.

Min far satte sig lidt vaklende, men stadig smilende, på bænken og så på mig. "Jeg tror virkelig ikke at du har lyst til at vide hvad der er sket Noah..Det er en for hård historie for dig" Hans smil forsvandt roligt.

"Jeg er en mand nu! Fortæl mig det!" Jeg satte mig på bænken et stykke fra ham. Jeg var ikke helt overbevist om at han var min far. Han lignede ham. Men det var ikke ham. Ikke i mit univers.

Hvis han så sådan ud, forstod jeg ikke hvorfor min mor stadig elskede ham. "Noah, er det ikke lidt..Dumt at tale om fortiden når vi jo er..sammen...Endelig.." Jeg rystede på hovedet.

Jeg ville høre sandheden. Min 'far' sukkede og nikkede forsigtigt. "Okay. Som du nok ved var jeg i fængsel. Der inde skete det nasty ting." Brummede han og forsatte. "Men, anyways. Hvis ikke du får vener i fængslet vil du med hundrede procent blive de andres kæledyr." Jeg nikkede blot og sad med store øjne og lyttede.

"Så jeg fik venner..."

____

17 år tidligere - Nathans fængseltid

"Jeg sad der i det utroligt hvide rum og så mig omkring. Der var kun mig. De ville tage mine fingeraftryk og et par blodprøver. Eller det var ihvertfald det jeg fik at vide de ville gøre. Jeg pustede forsigtigt ud mens jeg sad og ventede på lægerne der skulle udføre arbejdet.

Døren gik op og en mørk, bred kvinde trådte ind ad døren. Hun gav mig elevatorblikket og forsatte derefter sin gang mod kanylerne. "Hvad kunne en splejs som dig gøre af ulovligt?" Brummede hun mens hun fylde en slags væske ind i kanylen.

Jeg smilede kort. Jeg vidste godt at jeg ikke var rustet til at sidde i et fængsel som dette. "Jeg slog en mand ihjel." Hviskede jeg og så ned i gulvet. Hun vendte blikket mod mig. "Lad mig gætte..Du overfaldt ham? Han havde ingen rigtig chance for at slippe væk? Et nemt offer for dig at dræbe." Hun var meget ligeud.

Det gjorde ondt. Hun sagde alle de ting jeg havde haft svært ved at indse. Jeg var ikke smart fordi jeg skulle sidde i fængsel. Jeg var en svans. Jeg svarede hende ikke. Vi var begge tavse. Hun gik mod mig og trak min arm mod hende.

Hun satte kanylen mod min åre og sprøjtede væsken ind. Jeg så væk imens. Jeg havde aldrig været en stor fan af nåle. "Tror du jeg overlever min fængselstid?" Spurgte jeg roligt og betragtede hende lidt. Hun grinede kort og ryster på hovedet. "De stærke overlever. De svage..Ja, det finder du vel ud af." Hun smilede forsigtigt og fjernede kanylen fra min arm.

Jeg trak min hånd til mig og så fornærmet på hende. Hun vidste da slet ikke hvad hun snakkede om. Jeg var awesome. Jeg var stærk. Jeg kunne klare alt... Bildte jeg mig selv ind."


____

Nathans synsvinkel

Noah sad med store øjne foran mig. Han var spændt og var så klar på at høre mere om min historie. Jeg var knægtens far og for mig var det svært at forklare ham det hele. "Hvad skete der så far? Blev du til den stærke eller den svage?!" Spurgte han ivrigt.

Han var flyttet helt tæt på mig og vores lår mødte nu hinanden. Jeg smilede forsigtigt over hans ivrige blik. "Du kan gå hen og hente to is..så kan vi snakke om hvad der skete bagefter." Jeg betragtede ham roligt.

Han nikkede og rejste sig. "Bliv lige her.." Sagde han inden han løb afsted mod den isbutik der lå overfor parken.

Jeg så efter ham da han løb. Min dreng. Jeg havde ikke rigtig lyst til en is. Jeg havde bare brug for en lille pause. Minderne stod så klart. Det var ubehageligt at tænke på! Men han havde ret til at få det afvide. Få det hele afvide.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...