Anyway

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2014
  • Opdateret: 17 jan. 2014
  • Status: Igang
Myter er bare myter? Eller hvad? Findes Ever-Slægten? Eller er det bare endnu en din skrønne? Tro ikke på alt hvad du læser i denne movella, eller andre steder. Men tro alligevel en lille smule på det, med hjertet.

3Likes
0Kommentarer
248Visninger
AA

4. Shit! Salsa-uhyrer!

Jeg graves hænderne ned igennem salsaen. Den føltes varm og klistrede mod min hud. Mine hænder arbejdede sig vej ned til bunden og grave det op. Mine ånde var klistrede og varme. Jeg svedte. Svedte meget.

Emily skreg. Jeg mærkede mit luftrør krympe sig. Mit hovede vendte sig reflektivt mod hende. Hun bakkede vildt og pev. Foran hende banede et monster, af salsa, sig langsomt op. Den brølede.

Jeg mærkede en ånd i min nakke, og vendte hovedet. Der stod et uhyre, af salsa, og ånede mig i nakken. Jeg veg bagud, da den slog ud efter mig, og kiggede panisk rundt. Der var mindst 10-15 af dem. De andre var ude af syne.

Jeg vendte hovedet tids nok til ikke at blive ramt af uhyret, der angreb mig.

Jeg løb søgende hen mod trappen, med uhyret i hælende. Jeg kiggede over mod trappen og så en kniv ligge. Bagud brølede uhyret og Emily skreg.

Læg lydene bag dig, gå efter dit mål.

Jeg bøjede mig ned efter kniven, men mærkede istedet en hånd om min mave. En stor hånd. Hånden løftede mig op, og jeg sparkede panisk ud efter den. Mine tanker kørte rundt i hovedet på mig.

Hvad er det?

Slip mig.

Jeg mærkede et voldsomt sug i min mave, og blev kasted ud af mine tanker. Jeg åbnede øjne. Jeg var på vej væk fra uhyret der havde kastet mig. Men hvorhen?

Jeg mærkede et hårdt ryk i min ryg, og mærkede så smerten skyde op igennem halebenet til hovedet. En metalisk smag spredte sig i min mund, og fik mig til at smaske og ømme mig lidt.

"Emma!" Jeg hørte et skingret råb bane sig vej mod mig. En pige satte sig ved min sidde. Kristine.

"Emma!" Hun ruskede hårdt i mig.

Jeg tog en hånd op, for at vise jeg levede. Jeg rettede mig forsigtigt op, og satte mig. Et jag skød igennem min ryg og jeg stønnede.

Kristine så bekymret på mig, men blev revet ud af det da hun hørte Dianas skrig.

"Bliv her! Jeg kommer igen!" Hun kiggede bestem på mig, og forsvandt så mellem alt salsaen.

Blive siddende? Nej.

Jeg kiggede rundt efter kniven, og spottede den over ved trappen. Jeg rejste mig, og mærkede efter i mine ben, om de kunne bære mig, hvis jeg løb.

Jeg satte af med mine ben og spurtede afsted hen imod kniven. Mine ben brændte af smerte og min ryg skreg at jeg skulle stoppe, men jeg kunne ikke opgive det. Jeg satte mig på hug og tog kniven op. Mine ben gav under for mig, og jeg faldt på det hårde gulv.

Et salsa uhyre smilede lumskt til mig og gik med rolige, salsa skridt hen imod mig.

Jeg prøvede at rejse mig op, men mine ben hørte ikke efter.

Salsa uhyret satte farten op og kom stormende mod mig.

Jeg mærkede en hånd ramme mit bryst med en så stor kraft, at jeg blev sendt tilbage i gelænderet på trappen.

"Nathan!" Jeg hørte Kristine skrige og pege på mig.

Sorte prikker dansede ballet for mine øjne. Svimlende svømmere ind over mig og smagen af metal blev til en bitter smag af citron.

Jeg hørte salsa uhyret brøle af smerte.

Jeg skulle til at falde ned på trappen. Men mærkede noget blødt under min ryg.

Jeg gispede og åbnede mine øjne. Hvor lange havde jeg været væk? Jeg satte mig hurtigt op. Smerten skød igennem min ryg søjle, og ville ikke give slip.

"Rolig nu, eller får du det bare dårligt." Diana smilte og tilbød mig varmt kakao.

Var det hele bare en drøm?

Jeg lod mit blik falde på Kristine. Hun havde blod i hovedet. Hele klippet kom igen. Emily, Kristine, Salsa uhyrerne.. Det hele.

"Hvad skete der?" Sagde jeg med en let grødet stemme.

"Vi blev angrebet af Salsa. Der var mindst 16. De prøvede vidst på at dræbe os. Du besvimede efter af være blevet kastet ind i gelænderet på trappen." Kristine kiggede bekymret på mig.

Mine øjne faldt på omgivelserne. Vi sad stadig væk inde i de klamme salsa fabrik. Der lå salsa uhyre overalt. Mine øjne fangede et specielt uhyre. Det uhyre der nær havde dræbt mig.

"Hvad skete der efter?" Jeg lod mit blik være på uhyret. Det så ikke ud til at være såret.. Det så bare dødt ud.

"Jeg råbte på Nathan og han slog den ihjel." Kristine kiggede stadig bekymret på mig.

"Hvor er Nathan?" Jeg kiggede rundt på dem. Nathan var der sjovt nok ikke.

"Ovenpå." Emily pegede på trappen jeg nær havde været død på.

"Tak." Jeg fremtvang et smil og rejse mig. Det var lettere at gå, nu.

Jeg gik med faste skridt op af den våde trappe. Et trin. Efter det andet, efter det andet..

Jeg kiggede efter Nathan og fik øje på ham. Han sad på en tønde, med hænderne sammen foldet og hovedet bøjet mod gulvet.

Jeg gik over til ham og satte mig på en anden tønde.

"Hvad vil du?" Mumlede han.

Jeg ignorerede hans spørgsmål og gik direkte til sagen. "Hvad er der galt? Hvorfor reddede du mig?"

Han kiggede på mig og først nu opdagede jeg, at hans næse var fuldstændig blodig. Han havde blod-fregner og lignede en der havde været oppe og slås. Bortset fra.. Det havde han..

"Ja, hvorfor reddede jeg dig?" Han spyttede ordene ud som gift. Rent gift.

Jeg kiggede ned i jorden. "Kan vi ikke droppe at være fjender, og måske blive venner?" Mine fingre drillede nervøst hinanden.

Han kiggede lidt væk, og kiggede så tilbage på mig. "Hvorfor ikke..?" Sukkede han.

Jeg kiggede på ham og smilte. "Aftale?" Jeg rakte hånden frem mod ham.

Han kiggede lidt på den. "Aftale." Han trykkede min hånd.

"Skal vi videre?" Jeg rejste mig og begyndte at gå ned af trappen. Jeg anede ikke om han fulgte efter.. Men det gjorde han, skam.

Vi smuttede ned mod bilen og satte os ind.

"Hvor skal vi hen?" Diana kiggede på os i bakspejlet.

"Ulvegrotten." Mumlede Nathan.

"Du skal vel ikke besøge venner?" Fniste Diana.

"Haha. Nej. Jo. I skal møde Luva."

Diana fniste. "En kæreste?" Sagde hun med en så dum klang i stemme, at jeg kiggede åndssvagt på hende.

Nathan kiggede irriteret på hende. "Stop Dig Selv."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...