Anyway

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2014
  • Opdateret: 17 jan. 2014
  • Status: Igang
Myter er bare myter? Eller hvad? Findes Ever-Slægten? Eller er det bare endnu en din skrønne? Tro ikke på alt hvad du læser i denne movella, eller andre steder. Men tro alligevel en lille smule på det, med hjertet.

3Likes
0Kommentarer
244Visninger
AA

5. Luva og flokken

Diana holdte ind til siden ved en stor, mørke grotte. Jeg gæs ved tanken om at det måske var "Ulvegrotten". Vi steg ud af bilen, og trak lidt luft, før vi begav os ind i hulen. Den var fyldt med en stank af dødt dådyr.

"Æv en stank! Hvad æder i lige?" Diana klemte om næsen. Som om det ville hjælpe.

"Dyr.."

Emily pev og kiggede rædselslagent på noget. Jeg fulgte hendes blik, en stor sort ulv, stod foran os.

Den knurrede let.

"Ulvsk?" Indskød Diana og fniste lidt.

"Demarisk." Rettede Nathan.

"Ja, ja ulv.." Diana kiggede på mig og rullede med øjne.

"Hvorfor står de og stirre?" Emily kiggede på Nathan.

"Skal jeg være ærlig?" Nathan kiggede på hende.

"Ja."

"De er sultne. I er mad for dem."

Emily klamrede sig ind til mig.

En af ulvene trådte langsomt frem mod os og knurrede hæst.

Den store sorte ulv snerrede af ulven som straks lagde sig ned. Luva.

Dens store sorte ulv blev til et menneske. En smuk kvinde i 20'erne, med langt sort hår til taljen og mørkeblå dystre øjne, hendes hud var nogenlunde solbrændt. Hun smilte til os og najede let for os.

"Dette er Luva." Sagde Nathan.

"Hej." Luva kiggede på os med sine øjne. Hun virkede glad, men sammentidig fyldt med sorg.

"Hej." Jeg smilte et stille smil til hende.

"Jeg forstår at i leder efter en portal til Telivia?" Hendes ord blev sagt i en blød tone og med en smilende kvinde der udtalte dem.

Jeg nikkede sammenbidt. Hvor meget havde Nathan sagt?

Hun drejede rundt og gik ind i mørket. Lidt efter kom hun tilbage med et kort i hånden. Faktisk to.

"Et for at finde vejen til Telivia." Hun holdte det ene kort op. "Og et over Telivia." Hun holdte det modsatte op og rakte så mig dem. Jeg tog imod den og smilte. Mine fingre strejfede hendes. De var virkeligt kolde. Utroligt. Jeg lagde kortene ned i mine lommer og smilte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...