Anyway

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2014
  • Opdateret: 17 jan. 2014
  • Status: Igang
Myter er bare myter? Eller hvad? Findes Ever-Slægten? Eller er det bare endnu en din skrønne? Tro ikke på alt hvad du læser i denne movella, eller andre steder. Men tro alligevel en lille smule på det, med hjertet.

3Likes
0Kommentarer
248Visninger
AA

2. En usand historie.

Toget futtede ind på stationen. Og jeg trak Emily med ind. Vi satte os i midten af toget.

"Er det et godt sted?" Emily kiggede nysgerrigt på mig og ventede på mit svar.

Jeg smilte blidt til hende. "Ja, jeg ved du bliver glad for det."

"Ryk en balle!" Kristine kom ind ved siden af mig, og jeg måtte grinende flytte mig.

"Hva' så'e Emily? Glæder du dig?" Hun kiggede afventende på Emily.

"Ja! Især til at møde Emilys venner.."

Kristine grinte højt.

"Det skal du ikke.."

"Hvorfor ikke?" Emily kiggede med store øjne på hende.

"Fordi.. Dina er lidt af en kælling, Christian er sær og Selma.. Spørg ikke!" Hun smilte og kiggede på mig.

Jeg kiggede ud af vinduet. Næste stop, Howet! Tut, tuuut!

Jeg hørte på Kristine og Emilys samtale og blev mere og mere søvnig.. Hvor lang tid havde jeg sovet i nat?

Kristine skubbede til mig. "Vågn op sovetryne! Christian og Dina venter på os!" Hun gav mig et smil og så fulgte mig og Emily efter hende.. En laaang vej, eller er jeg bare doven?

Jeg smilte da jeg så dem. De havde da haft gang i den heeelt store hårfarvning! Woauw! Christian havde ellers sagt at han aldrig ville farve hår.. Men nu har han sort hår! Og Diana som Blondine igen? Hehe..

"Hva' så'e? Har i haft gang i hår farvningen?" Kristine smilte blidt.

Shadow, som forresten er Christians kat, så ret misfornøjet ud.

"Jaa! Kan du lide det?" Dina kiggede på os og grinte så.

"Jeg troede aldrig du ville farve hår?" Jeg kiggede på Christian.

Han mumlede noget som jeg ikke kunne høre.

"Jeg farvede det, uden hans tilladelse. Det var godt nok ikke med vilje.. Men det skræmte hans kat!" Dina grinede kort og så, så på Shadow.

"Nå.. Emne skift! Har i hørt der kommer to nye?" Jeg kiggede spændt på dem.

"Nej?" Kristine så på de andre som rystede på hovedet.

Emily gemte sig bagved mig, hun kunne ikke lide katte..

"Nå.. Men jeg googlede dem!"

"Google længe leve!" Mumlede Christian og smilte.

"Lige hvad jeg tænkte, men gæt hvad jeg fandt!" Jeg kiggede spændt rundt på dem. Ingen gæt? Comé One, man! "De er skyggejæger!"

De spærrede øjne op.

"Jamen de findes ikke!" Hviskede Kristine hæst.

"Nej, men hør her. Legenderne siger at Ever familien gjorde oprør. Konen flygtede med sine tre børn. Diara på et halvt år, Sebastian og Nathan på to år. En Kitsune angreb dem.. Den bed Nathan i skuldren. Moderen lod ham ligge, hun troede han var død. Men niksen. Diara leder efter ham, den dag i dag!

Og Kiran havde været slags-brødre med dem, men droppede det da Sebastian minde for meget om Nathan.

Nathan og Kiran skal gå i vores klasse!" Jeg kiggede spændte rundt på dem.

"Det er jo bare en myte." Snerrede Dina.

"Jeg tror på dig." Sagde Emily bag mig.

"Også mig." Sagde Kirstine.

"Og mig." Christian smilte til mig.

"Så er det afgjordt. Ingen myter her.."

Diana vente om på hælene og begyndte og gå.

Vi grinte og pjattede på vej ind. Det var en mørk og klam gang vi gik ned af. Vi stoppede foran et klasseværelse med børn på Emilys alder, rende rundt derinde.

"Og smut så ind med dig, vi ses!" Jeg vinkede til hende da hun smuttede ind. Jeg tog stille min hånd ned og gik videre med Kristine og Christian.

"Hvad tror i vi skal lave i engelsk?" Kristine kiggede nysgerrigt på os.

"Lave engelsk?" Christian så spørgende på hende.

Hun slog ham på skulderen. "Ved jeg godt dit fjols!" Snerrede hun. Christian og jeg, brød ud i latter. Kristine har aldrig været så sur..

Vi rundede hjørnet og støtte på nogle af vores klassekamerater stå rundt om en ældre elev. Han var driv våd og stod og kiggede i jorden.

Dina kom hen til os.

"I skulle se! En fra vores klasse hældte vand ud over ham, fordi han irriterede ham."

Jeg bed mig i læben. "Hvem?"

Jeg kiggede rundt. De andre var forsvundet.

"Aner det ikke!" Hun kiggede på mig og kiggede så mod en væg.

Jeg kiggede rundt på de andre. De så ligeså forskrækket ud som jeg selv.

"Kan det være..?" Kristine gjorde store øjne.

Jeg nikkede stille. Det kunne da godt være Nathan eller Kiran? Eller er jeg forkert på den?

"Ej, stop nu. Det findes ikke." Dina kiggede opgivende på os.

Jeg sukkede. Hun forstod bare intet?

En skinger ringelyd begyndte. Klokken.

Jeg fulgte efter Christian, Kristine og Dina ind i klassen. Jeg satte mig ned på min plads og fandt mine historie bøger frem.

Læren trådte ind i lokalet og stalte sig bag katederet. Hun havde lang lyst hår, i en stram, højtstående hestehale. Hendes grå øjne var borende og skræmmende. Hendes rynker sagde hun var mindst 40.

"Okay.. Slå op på side.."

Jeg vendte hovedet og kiggede ud at vinduet og lod mine tanker vandre afsted..

Hvordan mon Telivias så ud? Ligesom jorden? Måske et smukt sted med blomster og smukke solnedgange.. Vent. Hvis der lever overnaturlige der, er det så ikke et dumt sted?

"Emma..Emma!" Lærens skarpe stemme lød i midt hoved. Jeg vente mig blik og så op på læren. Hun stod med armene over kors og de andres øjne hvilede på hendes ryg.

"Ja?" Jeg kiggede ned på bogen.

"Vil du læse kapitel 28?" Sagde hun og gik op mod sit katereder.

Jeg sukkede og kiggede i bogen.

"I gamle dage så mennesker overnaturlige for onde, super-mennesker. De ville slå dem ihjel. En dag, en pige, ved navn Auroa gik en tur i skoven, mødte hun Derek Ever." Jeg holdte en pause. Derek Ever? Nathans far? Syyyygt.. "Auroa blev straks forelsket, men Derek holdte på en ond hemmelighed der ville knuse hende. En dag, da de mødtes i skoven, blev de opdaget. Auroa måtte aldrig gå ud med ham igen. Men hun gjorde det alligevel. De mødtes i skjul og Derek fortalte hans hemmelighed. Han var en skyggejæger af Ever slægt. En af de bedste der fandtes. Auroa grad i flere timer, da hun fandt ud af sin elskedes hemmelighed. De mødtes flere gange, uden viden. Men en dag så Auroas søster hende og Derek sammen. Hun sagde det til sine forældre og de sendte jægerne efter hende og Derek. De skød Derek også endte Auroa på en kostskole for psykisk syge." Jeg så over på Christian, som nikkede i retningen af en dreng, nede i hjørnet. Jeg kunne ikke se han ordenligt, men jeg kunne se han havde den ene hånd under sin hage.

Jeg kiggede tilbage i bogen. "Siden dengang har Aorua kæmpet for at man ikke skulle dræbe dem. Det hjalp ikke. Hun døde senere hen af hjertestop, men hendes børn førte sagen videre og videre."

Jeg kiggede op.

"Ja, det var historien om Aorua og Derek. Den er sand.."

Kristine rystede på hovedet af historien. Nej, det var vel ikke sandt?

"Derfor fik Derek ikke børn, derved gik hans slægt ikke videre."

Dina lavede en mine til mig. En dum mine.

Klokken ringede dens skingre lyd igen. Allerede gået så lang tid?

Jeg lagde mine bøger i tasken.

Jeg vendte mig rundt, der var en anden i klassen.

Drengen fra før.

Jeg stalte mig i dørkammen så han ikke kunne komme ud.

"Må jeg komme forbi?" Han nægtede at se mig i øjne, han undgik.

"Nathan, er der ikke det du hedder?" Jeg stirrede ham i øjne.

Han nikkede. Og mumlede noget, som nok skulle forestille "må jeg så komme forbi?".

"Hør her. Jeg ved at du ved, om historien er sand?" Jeg satte hånden i siden. Hvad nu hvis det ikke var ham? "Så.. Er den sand?"

Han kiggede irriteret på mig. "Hvordan ved du det?"

"Jeg har søgt på Google efter dig.."

"Hvad fandt du?"

"Du er skyggejæger, ikke?"

"Nej.. Jeg kender til dem, men er ikke en."

Jeg spærrede øjne på. Hvad? "Men.. Der står du blev bidt af en Kitsune?"

"Ja, jeg ved jeg blev bidt at en, men en Monsterulv, ikke Kitsune.."

"Før det var du skyggejæger! Du havde en søster Diara og en bror Sebastian, og en bedste ven, Kiran."

Han rystede tydeligt på hovedet af mig. Hvad var der galt med den dreng?

Jeg flyttede mig så han kunne komme forbi. Jeg sukkede. Men hvad var rygtet så? Kunne han måske bare ikke huske det? Han var jo 2 år.. Men han kan jo huske han blev bidt?

Christian, Kristine og Dina kom hen til mig.

"Nååh..?" Sagde Kristine spændt til mig.

"Han siger han ikke er skyggejæger, men Monsterulv. Hun husker intet fra sit skyggejæger liv, åbenbart." Jeg kiggede ned i jorden.

"Hmm.. Så skal vi vel bare få ham med til Telivia og finde Diara?" Christian så spørgende på mig. Faktisk en meget god ide..

"Men hvordan skal vi få ham med?" Ja, godt spørgsmål Kristine!

"Ehmm.. Slår ham bevidstløs?" Dina kiggede på os.

"Arhh.. Er det ikke lidt voldeligt?" Jeg kiggede skræmt på hende. Det var da voldeligt!

"Hallo! Det er den fucking eneste chance!"

"Okay så.. Du gør det Dina!" Jeg smilte til hende.

"Fint.. Mød mig ved udkanten af skoven. Jeg stjæler en bil til os." Hun himlede med øjne Og forsvandt.

Klokken ringede. Fedt, matematik. Sidste time.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...