I Can’t let you go

Mia er taget til København, for at se sit store idol optræde. Mia går sig en tur i København og har ingen anelse om at denne tur bliver starten på noget helt nyt.

6Likes
8Kommentarer
661Visninger
AA

24. "I can't let you go" del 24

”Vi lander om 10 minutter, så du kan godt gøre dig klar” smilede Scooter til mig, og jeg kunne mærke nervøsiteten. Det var 2 uger siden jeg sagde farvel til ham i Danmark, og jeg havde savnet ham hver dag lige siden. Jeg ved godt at jeg er en Belieber, men jeg savnede Justin og ikke Justin Bieber og det skræmte mig lidt. Det var en mærkelig følelse, at være venner med Justin, for jeg følte bare at han var en normal dreng, men han var jo også verdenskendt og mit idol. ”Er du klar?” smilede Scooter mod mig, og jeg kunne se, at vi ikke var så højt oppe længere. Los Angeles var fantastisk fra denne højde! Det føltes som en kærlighedsfilm, hvor jeg skulle møde min store forelskelse efter flere ugers adskillelse. Flyet begyndte nu at lande, og det var den værste følelse. Jeg kunne ikke lide når flyet begyndte at ryste sådan og når vi ramte jorden, så åndede jeg lettet op. Jeg kunne mærke det kriblede i min mave da vi gik ind i lufthavnen, og den var jo kæmpe. Der var folk overalt og jeg holdte godt fast i Scooter for ikke at blive væk. Vi gik hen for at hente min kuffert, og Scooter snakkede i telefon. Vi blev stående lidt, og hvorfor ved jeg ikke. Jeg blev ved med at holde fast i Scooter, så jeg ikke skulle blive væk, og jeg var virkelig nervøs nu. Jeg var i samme lufthavn som Justin! ”Justin og Kenny er ved udgang 32” smilede Scooter mod mig, og jeg nikkede til ham. Vi fik endelig min kuffert, så vi gik mod udgang 32 nu. Jeg kiggede rundt til højre og venstre for at se efter Justin, men der var alt for mange mennesker. ”Mia”,  kunne jeg høre nogen råbe, og jeg kiggede bagud, og der var Justin, som kom løbende. Han havde store solbriller og en hat på, så han ikke blev genkendt, men jeg kunne sagtens se det var Justin. Jeg er trods alt belieber. Jeg smilede stort før jeg også løb mod ham, og jeg kunne mærke hans store arme omkring mig. Dette var øjeblikket jeg havde ventet 2 uger på. ”Jeg har savnet dig” hviskede han i mit øre, og jeg smeltede. ”Jeg har også savnet dig” hviskede jeg tilbage, og han smilede stort. Jeg havde lyst til at placere mine læber på det dejlige smil, men jeg ville vente lidt endnu. ”Vi må hellere komme ud herfra, folk ved du er her” sagde Kenny til os, og Justin nikkede før han tog min hånd. Jeg blev overrasket, men det var så sødt. ”Skal jeg tage din kuffert?” Smilede Justin mod mig, og jeg rystet på hovedet. ”Det går fint, jeg tager den selv” smilede jeg tilbage og jeg slap hans hånd. Jeg ville ikke have, at folk skulle se noget, og jeg var heller ikke sikker på, at der skulle være noget mellem Justin og jeg. Justin kiggede på mig, og forstod mig med det samme. Vi kom ud af lufthavnen og satte os ind i bilen, og jeg kunne mærke hvor meget jeg glædede mig til at se Justins hus. ”Har du set mit hus før?” spurgte Justin mig, og jeg nikkede samtidig med at jeg grinede. ”Jeg har set billeder på nettet” svarede jeg flovt, og jeg kunne høre Scooter grine. ”Hun er en belieber, Justin” sagde han imens han grinede og Justin grinede med. ”Det er du ikke for mig” sagde han til mig og blinkede. Hvad betød det? Vi kom kørende opad gaden hvor Justin bor, og jeg var helt i chok over størrelsen på husene. Der boede flere kendisser her, og tænk at jeg skulle bo her i 2 uger. Vi kørte ind ad Justins port og jeg var mundlam. Jeg var helt chokeret over hvor stort og fint det var, og det her var kun udvendigt. Det så stort ud på billeder, men det var endnu større i virkeligheden! ”Du kan ikke mene, at du bor her alene?” spurgte jeg ham chokeret, og han nikkede mod mig med et stort smil på læberne. ”Er det ikke fint?” spurgte han mig og jeg nikkede. Jeg var stadig mundlam.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...