I Can’t let you go

Mia er taget til København, for at se sit store idol optræde. Mia går sig en tur i København og har ingen anelse om at denne tur bliver starten på noget helt nyt.

6Likes
8Kommentarer
685Visninger
AA

22. "I can't let you go" del 22

Scooters synsvinkel:
”Jeg forstår at I måske ikke havde forventet at se mig stå her i jeres hus, men jeg fik at vide, at i behøvede beviser” sagde jeg til Mias mor, som virkelig var i chok. Mia stod bare og grinede og så lykkelig ud. ”Ja dette er sandelig en overraskelse” sagde Mias far. Det er lidt mærkeligt, at jeg skal rejse hele vejen til Danmark for at hente Mia, men Justin blev ved med at plage mig, og ville ikke give op. Og jeg tror også de to ville få det sjovt sammen de to uger, hvis hendes forældre bare ville lade hende rejse. ”Er dette beviser nok?” spurgte Mia hendes forældre imens hun smilede så stort.
Mias synsvinkel:
”Er dette beviser nok?” spurgte jeg mor, som var helt i chok. Det var så morsomt det her, og tænk at Scooter kom hele vejen til Danmark for at hjælpe Justin og mig. Mor gik ind i stuen og satte sig i sofaen og begyndte at tænke. Jeg tog Scooter med ind i stuen og jeg satte mig ved siden af mor, som så meget usikker ud. ”Det er sødt af dig, Scooter, at du er rejst hele vejen til Danmark for at overtale os, men Mia, det er ikke så nemt som du tror.” sagde mor til mig, og jeg kunne se at Scooter blev overrasket. Han havde sikkert regnet med, at mor og far ville lade mig rejse, så snart de så ham. ”Hvad med om I tager med til LA?” spurgte Scooter mor og far, som havde været stille et stykke tid, og jeg ønskede så inderligt meget, at de sagde nej. ”Nej vi har jo arbejde her og jeg vil heller ikke ødelægge det for Mia” svarede far. ”Så jeg får lov?!” skreg jeg højt og Scooter begyndte at grine. Vi så begge hen mod mor og far som så hemmelighedsfulde ud og jeg var så spændt, at jeg kunne bide i mine negle. ”Jeg og far må snakke alene om dette, så hvis du tager Scooter med ud i haven, så kalder vi jer ind igen” svarede mor mig, og jeg nikkede ivrigt. ”Mor og far kan virkelig ikke sige nej.” sagde jeg lidt stresset til Scooter da jeg havde lukket døren ud til haven. ”Jeg forstår dem godt på ét punkt, og så alligevel ikke” svarede Scooter mig og jeg var forvirret. ”Hvad mener du?” svarede jeg ham skeptisk, og han smilede til mig før han satte sig i havestolen. ”Det skal man være ældre for at kunne forstå, Mia” svarede Scooter mig, og vi grinede begge. Vi blev siddende og snakkede om hvad der kom til at ske, hvis jeg fik lov til at tage rejse med Scooter til LA. Jeg kunne mærke sommerfuglene i maven, som var vokset til det dobbelte og tanken om at jeg måske snart skulle se Justin igen var fantastisk. Jeg savnede Justin og jeg vidste jo godt, at jeg havde følelser for ham. Det var mærkeligt at få følelser for en person efter én dag, men det var måske kærlighed ved første blik? Jeg ved det ikke, jeg ved kun, at jeg ikke så ham som Justin Bieber, mit idol. Jeg så ham som Justin. ”Vi har snakket færdig” kunne jeg høre mor råbe indefra stuen. Jeg løb ind i stuen og så spændt mod dem, og deres blikke så tomme ud. Det var svært at læse dem og jeg ville bare gerne have et svar nu. ”Vi har nogle spørgsmål hvis det er i orden?” spurgte mor Scooter og han smilede til dem og nikkede. ”Hvad tid flyver I til LA og hvad tid flyver Mia hjem igen? Spurgte mor Scooter. Hun var sådan en hønemor, men jeg kunne godt lide det. ”Vi flyver kl. 03.40 i nat og Mia flyver hjem igen kl. 19 om aftenen. Jeg kan printe turbilletten ud til jer.” svarede Scooter mor, og jeg kunne se en lettelse i fars øjne. ”Hvis jeg giver slip på Mia kan du så forsikre mig, at alt kommer til at gå godt, og at hun er sammen med Justin hele tiden?” Spurgte far Scooter alvorligt. Jeg kan forsikre dig, at det kommer til at gå godt. Hun og Justin kommer til at være sammen hele tiden, og jeg skal gerne tjekke til dem.” svare Scooter far. ”Hvad mener du?” spurgte far Scooter, og jeg fik en klump i halsen. ”Justin har sit eget hus…” mere nåede Scooter ikke at sige før far afbrød ham ”Skal hun sove alene sammen med Justin?” spurgte far med store øjne, og jeg tænke, at løbet nu var kørt. ”Mig og Justin er bare venner, far” sagde jeg til far og Scooter begyndte at grine. ”Jeg kan sagtens sørge før de ikke er alene, hvis I ønsker det” smilede Scooter mod mor og far, som stadig havde et tomt blik. Der var helt stille, og jeg kunne ikke klare det længere. ”Seriøst, må jeg rejse eller ej?” spurgte jeg mor og far.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...