I Can’t let you go

Mia er taget til København, for at se sit store idol optræde. Mia går sig en tur i København og har ingen anelse om at denne tur bliver starten på noget helt nyt.

6Likes
8Kommentarer
668Visninger
AA

2. "I can't let you go" del 2

Jeg stod spændt og ventede på at døren skulle åbne, og jeg håbede virkelig ikke at nogen paparazzier eller beliebers kom og ødelagde det. Der begyndte at komme nogle flere mennesker ud, men jeg kendte ikke nogle af dem. De kan heller ikke have være fra crewet, for ingen af dem gik ind i den sorte bil, som netop var kommet. Jeg havde helt glemt hvor sulten jeg var, men jeg mærket det hurtigt da jeg stod og ventede på hvad der skulle ske. Pludselig ser jeg døren åbne sig igen, og denne gang gik der lidt tid før personen kom ud. Jeg står og venter spændt og da personen endelig kommer ud, troede jeg ikke mine egne øjne. Justin kom gående ud af døren og jeg kunne mærke at alle muskler i min krop trak sig sammen. Jeg blev så nervøs og samtidig eksploderede en million sommerfugle i min mave. Justin Drew Bieber står foran mig og jeg kan ikke åbne munden og sige nogen ting. Jeg stod helt roligt, og jeg kunne se at Justin drejede hovedet i min retning. Han stoppet lidt op, og jeg tror han lagde mærke til at jeg var en belieber. Jeg så sikkert ud som et nervevrag da jeg stod der og kiggede på ham, og ikke mindst så smilte jeg som en sindssyg. Godt klaret Mia. Justin stoppede op og stod ved siden af nogle livvagter. De vendte sig om og så på mig før de nikkede til Justin. Det var sikkert fordi de skulle se om der var noget farligt ved mig. Justin gik direkte imod mig, og nu kunne jeg mærke at sommerfuglene tog over. ”Hej” sagde Justin til mig, og han rakte hånden ud. I starten klarede jeg ikke og give hånd tilbage fordi jeg var så nervøs. Jeg rakte forsigtigt hånden frem til Justins hånd, og han tog et godt greb rundt om den. ”Hej” svarede jeg genert tilbage, og han havde et stort smil rundt om munden. ”Ikke vær genert”  sagde han imens han gav en lille latter, og af en eller anden grund så lettede det lidt på min nervøsitet. ”Det her er for vildt” sagde jeg med en lav stemme, og Justin nikkede mod mig. Jeg tror egentlig ikke han havde noget andet svar at give mig, men jeg var virkelig ligeglad. ”Må jeg tage et billede sammen med dig?” spurgte jeg ham med det største smil på læberne. Justin nikkede til mig med et frækt smil. Jeg tog min iphone op, og heldigvis havde jeg nok strøm på. Jeg skulle akkurat til at gå ind i kameraet før jeg så Justin trække sig væk fra mig. ”Jeg er virkelig ked af det” hørte jeg ham sige, og pludselige mærkede jeg noget hårdt slå mig i hovedet. Alt blev sort, og jeg forstod ikke hvad der skete. Jeg kunne mærke smerten trænge ind i min krop, og jeg hev efter vejret jeg finder ud af at jeg ligger på jorden. Jeg kunne mærke nogen tog fat i mig, og jeg fik rejst mig op. Foran mig står flere paparazzier, og de har alle omringet Justins bil. Jeg kunne mærke at det gjorde ondt i hele min krop, og jeg havde mest lyst til bare at lægge mig ned på jorden. Jeg vidste godt at paparazzier var sindssyge, men så sindssyge at de have slået mig ned, havde jeg aldrig troet. Nu forstod jeg hvorfor Justin hadede dem. De var farlige. Jeg blev stående og så hvordan paparazzierne havde omringet Justins bil. Bilen klarede netop at komme forbi dem, og paparazzierne løb efter den, imens jeg stod tilbage helt alene. Jeg kunne mærke at tårrene begyndte at presse sig på, og tanken om at paparazzierne havde ødelagt mit møde med Justin knuste mig virkelig. Dette var garanteret mit første og sidste møde med Justin, og takket være paparazzierne, så endte det forfærdeligt. Jeg havde stadig ondt i hele kroppen, og det at jeg græd gjorde det ikke bedre. Jeg tror aldrig jeg har haft det så forfærdeligt, og her var ingen som kunne trøste mig. Jeg klarede ikke at stå oprejst længere, så jeg satte mig ned på jorden ca. 2 meter fra døren. Efter at have siddet på jorden i 5 min og grædt, kunne jeg mærke at nogen prikkede mig på skulderen. Jeg orkede ikke at kigge op, men pludselig siger personen ”Hvorfor græder du?” Jeg vidste at stemmen lød bekendt, så jeg kiggede op, og jeg følte at alt pludselig blev godt igen. Scooter Braun stod foran mig, og jeg blev lidt flov over mig selv som sad der og græd, men hvad skulle jeg ellers gøre? ”Jeg græder fordi jeg aldrig kommer til at møde Justin igen. Jeg var så tæt på at få taget billede med ham, men så blev jeg slået omkuld af paparazzierne” sagde jeg til ham i mens jeg snøftede. ”Hmm. Hvad skal du i morgen?” spørger Scooter mig.” Jeg skal til Justins koncert, så jeg skal stå i kø hele dagen” svarede jeg med en skeptisk stemme. Jeg græd ikke længere, for jeg følte ikke det gjorde sagen lettere. ”Jeg har en idé” sagde scooter til mig med det sødeste smil om munden, og jeg så på ham med et spørgsmål. ”Vil du med Justin i morgen?” Spurgte han mig, og i starten troede jeg at jeg hørte forkert, så jeg svarede ”Hvad?” Jeg stod med store øjne og lignede et stort spørgsmålstegn. Får jeg lov til at møde ham igen? ”Vil du møde Justin i morgen” spurgte han mig igen imens han grinede, og jeg kunne mærke glæden styrte igennem min krop. ”JA omg. 1000 tak” sagde jeg til ham med det største smil samtidig med at jeg græd af glæde. ”Hvis du giver mig dit nummer, så ringer jeg til dig i morgen. Okay?” smilte han mod mig. Jeg nikkede og gav ham mit nr. Scooter gav mig et stort kram og satte sig ind i bilen. Jeg så på bilen, som kørte væk, og jeg lavede en slags glædesdans. Jeg var så utrolig glad nu, og tanken om at jeg skulle møde Justin igen i morgen var helt sygt. Jeg vidste ikke hvor længe jeg skulle møde ham, og jeg vidste egentlig heller ikke om jeg måtte sige det til nogen? Jeg valgte i hvert fald at lade være. Jeg gik ind i 7/11 for at købe lidt mad, før jeg satte kursen tilbage mod hotellet. Jeg kom ind på værelset, og jeg fik et chok da jeg trådte ind. Første dag i København og mit værelse ligner allerede kaos. Jeg spiste min mad før jeg surfede rundt på facebook. Sanne og de andre piger havde mødt Justins dansere på hotel Blue Sky hvor de havde stået hele dagen. Jeg skrev til dem, at jeg var misundelig på dem, og jeg glædede mig utrolig meget til at se dem i morgen. Kl. var ca. 23.30 nu, og jeg kunne mærke, at jeg var begyndt at blive træt. Jeg lage mig ned i sengen og tænkte ”I morgen skal jeg møde Justin Bieber”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...