I Can’t let you go

Mia er taget til København, for at se sit store idol optræde. Mia går sig en tur i København og har ingen anelse om at denne tur bliver starten på noget helt nyt.

6Likes
8Kommentarer
684Visninger
AA

1. "I can't let you go" del 1

Jeg sad langt om længe i toget. Toget som skulle bringe mig til København hvor jeg endelig skulle opleve min første Justin Bieber koncert. De 288 dage som vi har talt ned fra var endelig ovre, og i morgen skulle jeg endelig se Justin optræde på scenen foran  45.000 mennesker. Jeg havde GoldenCircle billetter, og det var jeg utrolig glad for siden jeg havde været belieber siden 2009. Jeg skulle bo på et lille hotel tæt på banegården, og siden jeg rejste alene, så skulle jeg have en kontrakt med mine forældres tilladelse, så jeg kunne få lov til at leje et værelse. Jeg glædede mig så utrolig meget til, at toget endelig var i København, og ikke mindst møde de piger jeg havde snakket med over nettet. ”næste station København Hovedbanegård” hørte jeg de sagde i højtaleren. Jeg kunne mærke jeg begyndte at blive nervøs i kroppen, men samtidig havde jeg også sommerfugle i maven. Jeg glædede mig virkelig nu! Tiden gik, og jeg så, at folk begyndte at rejse sig fra sæderne, selvom toget ikke var stoppet endnu. Jeg ville ikke virke dum, så jeg gjorde det samme. Jeg begyndte at finde min kuffert og jeg gik ud af toget. Det første jeg tænkte var  ”hold da op her er mange mennesker”. Jeg kom ud af hovedbanegården og blev så skuffet da jeg så hvor meget det regnede. Jeg som kom direkte fra sol og forårsvejr. Jeg kunne mærke jeg var skuffet, men en smule regn skulle ikke ødelægge min tur. Jeg løb hen til hotellet, som lå bag ved hovedbanegården. Jeg åbnede døren, og blev mødt af en varm velkomst i en varm lobby. Det fristede så meget at smide sig i sengen og aldrig vågne igen, men den tanke varede ikke længe, da jeg kom i tanke om at det var den 20 april i morgen. Jeg fik nøglen til mit værelse og kunne se at jeg havde fået et værelse på 4 etage. Jeg gik hen til elevatoren og kunne se der stod ”ude af drift” kunne denne dag blive værre? Jeg kom endelig op på 4 etage med min tunge kuffert og skyndte mig hen til mit værelse. Jeg fandt min mobil frem og ringede til mor for at fortælle hende, at jeg var kommet godt frem. ”Pas godt på dig selv min pige” sagde mor alvorligt i telefonen. ”Mor, jeg er  17 år, ikke 14. Jeg skal nok klare mig” sagde jeg lidt irriteret i telefonen. Jeg kunne høre at mor begyndte at le før hun begyndte at snakke om hvor vigtigt det var og holde sammen i gruppen, og at København var en farlig by. Jeg svarede hende bare med korte sætninger hele tiden, sådan så hun kunne forstå at jeg synes hun var irriterende. Vi sagde farvel og jeg lagde mærke til at klokken ikke var mere end ca. Halv 8. Justin og crewet var ankommet til København ifølge twitter, men ingen havde set dem. Jeg ringede til Sanne, som havde været i København hele dagen, for at høre hvor hun og resten af gruppen var. ”Endelig fremme i København” sagde jeg højt i telefonen og jeg kunne høre Sanne skrige i telefonen. Jeg og Sanne havde snakket sammen i over  1 år, men vi har aldrig mødt hinanden før. ”Hvor er du nu?” sagde hun i telefonen og jeg kunne høre hun en lille latter samtidig. ”Jeg er på hotellet, hvor er I?" Sagde jeg før jeg lagde mig på sengen som var så skøn. ”Vi er ved hotel Bella Sky, det siges at Justin og hans crew bor her. Kommer du?” spurgte hun mig og jeg kunne pludselig høre en masse piger skrige i baggrunden. ”Hvad sker der?” spurgte jeg nysgerrigt, og Sanne råbte nærmest i telefonen, at det bare var nogle dumme møgunger som troede de så Justin. ”Jeg kommer måske. Jeg skal bare have noget mad, jeg har ikke spist i 5 timer, og jeg er så sulten” svarede jeg Sanne imens jeg grinede. ”Okay, jeg ringer til dig hvis Justin og hans crew kommer. Hvis ikke, så snakkes vi i morgen, når vi skal stå i kø sammen. Og jeg skal hilse fra de andre” sagde hun før, jeg svarede at jeg også glædede mig til at møde dem. Jeg skiftede til joggingbukser og en hættetrøje og tog mine converse på. Jeg orkede ikke at gøre noget ud af mig selv siden jeg kun skulle ud at spise. Det var jo ikke fordi jeg kom til at møde Justin midt ude på gaden. Jeg gik ned over gaden og var i min helt egen verden. Da jeg endelig kom ud af min lille boble kunne jeg se at TGIF stadig var åbent. Jeg tænkte det var lidt mærkeligt, siden den altid plejede at lukke kl. 20.00. Jeg var stadig rigtig sulten, og siden der stadig var åbent og det var så tæt på, så bestemte jeg mig for at spise der. Jeg tog fat i håndtaget, men døren ville ikke åbne. Jeg prøvede endnu en gang, men døren ville stadig ikke åbne. Jeg formede hånden som en kikkert, og kiggede ind af deres vindue. Det så ganske dumt ud, men det fungerede. Jeg lagede mærke til at der stod flere store mænd i fint tøj derinde, og der sad rigtig mange rundt om et stort bord. Først så det ud til at nogen havde et møde, men jeg lagede mærke til at de også spiste mad. Tjenerne var også til stede, så jeg forstod ikke rigtigt hvad der skete derinde. Pludselig lægger jeg mærke til to mænd, som ligner livvagter, hviske noget til hinanden før de går hen mod en person som sidder med ryggen til mig. De store mænd kommer mod døren, så jeg bestemmer mig for at trække mig lidt tilbage. De åbnede døren og dannede en slags hæk. Jeg kunne ikke helt forstå hvorfor, men jeg følte jeg var med i en film. Pludselig kommer en sort bil  kørende og den parkerer lige foran hoveddøren til TGIF. Der var ikke så mange mennesker på gaden, men jeg forstod ikke hvorfor bilen ikke kunne parkere på en parkeringsplads. Den stod jo midt ude på vejen. Dette gjorde mig så nysgerrig, så jeg besluttede mig for at gå frem igen. Mændene som jeg nu var sikker på var livvagter havde ikke lagt mærke til mig, så jeg gik stille og roligt frem og prøvede at komme så tæt på som muligt. Jeg følte det var lidt frækt af mig, men med min nysgerrighed, så klarede jeg ikke at holde mig tilbage. Pludselig ser jeg døren til TGIF åbne og der træder nogle kendte ansigter ud. Justins dansere og Dan Kanter. Jeg troede først at det var en drøm, men af en eller anden grund, så fik jeg taget mig sammen til at sige noget. ”omg” sagde jeg, og jeg troede egentlig at jeg havde sagt det stille, men pludselig vendte de sig alle imod mig. ”jeg elsker jer så meget” sagde jeg, og jeg kunne se at livvagterne så på hinanden med et usikkert blik. Danserne så mod mig med et kæmpe smil, og Dan Kanter svarede ”Love you too” De forsvandt inde i bilen og jeg kunne mærke hele min krop ryste fordi jeg var så spændt og nervøs på samme tid. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre og heller ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg havde netop set danserne til Justin og Dan Kanter havde sagt at han elsker mig!  Jeg så mod vinduet igen og jeg lagede mærke til at der stadig var en del folk inde i lokalet. Det eneste jeg kunne tænke på var om Justin var derinde? Hvad nu hvis han pludselig kom ud og jeg fik hilst på ham? Jeg havde så mange tanker i hovedet, og jeg begyndte at grine da jeg kom til at tænkte på det tøj jeg havde på, og hvordan mit hår sad. Jeg lignede lort. Minutterne gik og jeg tror nok livvagterne havde lagt mærke til at jeg ikke forsvandt. Jeg stod kun 2 meter fra døren, og egentlig var det meget mærkeligt, at de ikke havde bedt mig om at gå tilbage. Og det gjorde mig egentlig meget glad. ”Hvem er det egentlig du venter på” hørte jeg en mand sige mod mig. ”Jeg ved det ikke. Er Justin derinde?” Spurgte jeg ham, men han rystede på hovedet. ”Hvem er så derinde?” spurgte jeg, og jeg kunne se han begyndte at stresse lidt ”Hvis du holder dig roligt og ikke løber mod personerne som kommer ud af døren, så kan du få lov til at stå her. Okay?” sagde han til mig. Jeg forstod nu at Justin var derinde. JUSTIN VAR DERINDE. Jeg nikkede til ham, og han vendte sig om. ”Hvad nu hvis jeg løber? ”spurgte jeg ham og han vente sig mod mig igen. ”Det er ikke noget at prøve på. Du ødelægger det bare for dig selv” sagde han til mig med et alvorligt blik. Nu forstod jeg, at hvis jeg løb mod Justin når han kom ud, så havde jeg nul chance for at snakke med ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...