JUST FRIENDS!!

Emma er 14 år gammel og mor sammen med sin mor i Odense SØ, Emma har flygtet hele sit liv, på grund af hendes far. Hendes far har nemlig misbugt Emma hele hendes liv, men til sidst bliver det nok for hende. Hun gider nemlig ikke at flygte mere og hun for hjælp af sine nye og gamle venner. Måske, hvem ved måske finder hun sit livs kærlighed og fortæller ham om hendes barndom!?! Vil hendes mor forlade hende!?!? Bliver hendes far fanget!?! Find ud af det, følg med i JUST FRIENDES!!

14Likes
5Kommentarer
957Visninger
AA

2. HAN ER TILBAGE:'( KAPITEL 2

*Sebastian's synsvinkel*

"YES MAN!! Endelig fri fra skole." Råbte jeg. "Skolen er da ikke så slem." Sagde Emma, jeg kiggede på hende med et underligt BLIK! "Jeg mener at hvis du hørte efter, så du ikke fik skæld ud hele tiden. Så kan det faktisk være hyggeligt." Svarede hun hurtigt igen. Men nu var det ikke kun mig, der gikkede underligt på hende. Det var nemlig alle drengende, der kiggede. "Emma er du vokset op som en nørd." Spurgte Kasper pludselig om. Emma var nærmest i chok over hans spørgsmål. Men svarede. "Det kan man da vel godt sige jeg er." Jeg kunne se at hun blev nervøs, som om hun ikke ville snakke  om sin familie. Men hvorfor gider hun ikke?

"Emma skal vi ikke tage i Rosengårdcentert. NU! SAMMEN!" Spurgte jeg og hun var hurtig til at svare. "Jo, det kan vi godt." "Må vi komme med? Altså vis vi må, selvfølgelig." Spurgte Sajjad.

*Min synsvinkel*

Da Sajjad havde spurgt 'om de måtte komme med' skulle jeg til at sige 'nej' men jeg var for langsom, for Sebastian sagde "Ja" til det. Da vi var kommet over i Rosengårdcentert, gik vi rundt i de forskellige butikker. Indtil vi besluttede os for at tage på Mc Donalds, efter vi havde spist tog vi tilbage og kiggede videre.

*Sajjad's synsvinkel*

Emma har ikke været i nogen pige butikker, gad vide hvorfor. Okay, hun går rundt med kun drenge...

"Emma. kom nu går vi her ind." Og pegede på en butik, der hedder ONLY. Jeg kiggede på hende, hun smilede. Da vi stod inde i butikken var der en kjole, som ville passe hende perfekt. Jeg fandt hendes størrelse, hun har faktisk en meget lille størrelse. Men jeg gav hende den til hende, hun så på hos forvirret.. "PRØV DEN!!" Sagde jeg, hun gik ind i prøverummet med kjolen og lukkede døren. Nu skulle vi bare vente på hende, at hun havde skiftet.

*Min synsvinkel*

    Da Sajjad havde givet mig en kjole som jeg skulle prøve, gik jeg ind i prøverummet for at prøve den. Jeg havde fået den på og gik ud for at vise den til drengende. Da jeg kom ud, hørte jeg dem alle sammen sige 'WWOOWW EMMA'. Jeg grinte og rødmede.

(Her er kjolen)


Da jeg havde fået kjolen betalt, gik vi rundt og kiggede videre. Uden at jeg lagde mærke til det, gik mig og Sajjad hånd i hånd. Men på en måde føltes det rigtig..  Jeg kiggede hen mod en butik og der så jeg HAM!! MIN FUCKING FAR, SOM JEG HADER OG ER BANGE FOR.. Sebastian så, at jeg ikke kunne lide at være her mere og at jeg und gik øjenkontakt med HAM!! (Jeg kalder faren for HAM.) 

Sebastian kom hen til mig og...

*Sebastian's synsvinkel*

Jeg kunne se at Emma ikke kunne lide at være her mere, så jeg kiggede i den retning hun kiggede i før. Og der stod en mand!! Gad vide om det var en hun kendte som hun ikke ville møde lige nu.. Jeg gik hen til hende. "Emma, hvad er der galt. Kender du manden der henne?" Spurgte jeg hende, uden at de andre hørte det. Hun åbnede munden, men lukkede den igen. Men svarede alligevel. "Ja, det er TORBEN, MIN FAR." "Skal du ikke hen og sige 'hej' til ham." spurgte jeg. Hun rystede voldsomt på hovedet. UNDERLIGT!! "Hvorfor ikke?" Spurgte jeg igen. "Kan vi ikke snakke om det senere og kan vi ikke godt tage hjem NU!!" Svarede hun.. "Jo, DRENGE SKAL I MED HJEM." Spurgte jeg og de nikkede alle sammen.

**********************************************

*Der hjemme hos mig*

Vi sad alle sammen og så film, mig og Emma havde fået snakket sammen. Jeg kunne ikke fatte at hendes egen FAR!! misbrugte hende.. Lige nu havde jeg bare lyst til at beskytte hende fra ham, så lige nu holdte jeg om hende imens vi så film. Da filmen var færdig tog de andre hjem undtagen Sajjad og Yusuf, de skulle nemlig overnatte hjemme hos mig idag og Emma var på vej til at tage hjem. Men jeg stoppede hende. "VENT EMMA!! VIL DU IKKE BLIVE OG OVERNATTE." Råbte jeg ikke så hørt igen, hun ventede sig om og nikkede som svar. Emma og mig låg i min seng, imens Sajjad og Yusuf låg på nogle madrasser. Der gik ikke lang tid før vi fald i søvn, efter en lang dag.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...