Hidden for YOU…2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
(læs 1'eren "boys like YOU" først) Der er gået 3 år siden hun flygtede… Hun har kæmpede for sin vej til frihed og det fik hun. hun er kommet videre, men dog ikke uden problemer på vejen. Hun valgte, da hun ankom til L.A, at starte en blog og her er hun så nu 3 år senere, og fortæller om sin fortid, Men efter hånden som kommentarerne begynder at vælte ind, kommer der ind i mellem, nogle spydige nogle. Hun vælger i starten at ignorere dem, men stille og roligt går det op for hende hvem det er… Harry… Hun har bestemt ikke lyst til at forlade alt sammen igen. Men hvad skal hun så gøre? bare blive og håbe på han ikke finde hende? for det ved hun at han gør, hun kender Harry, han er klog og ved hvad han laver, og en tredje ting er sikkert, han giver aldrig op… (læses på eget ansvar)

140Likes
392Kommentarer
25537Visninger
AA

11. Where is the line?

Katrines synsvinkel:

 

Vi stod ude i gangen. Jeg kiggede panisk på Noel, han så lige så panisk ud. Da det bankede hårdt på døren endnu engang, rykkede Noel på sig ”hvad gør vi?” spurgte han, jeg kiggede på papirlappen han havde i hånden med min brors nummer ”behold den til jeg kommer tilbage og ikke sig et ord okay!” jeg blev nød til at tænke hurtigt. Noel lagde lappen i baglommen ”men hvordan fandt han dig?” jeg trak på skulderne, det undrede jeg mig egentlig også meget over. Jeg hev Harrys mobil ud af hånden på Noel og gik hen til døren, jeg tog en dyb indånding inden jeg hev ned i håndtaget. Med det samme blev jeg ramt af duften af Harry parfume. Jeg kiggede ham op i øjnene, han så bestemt ikke glad ud. Han rakte drengen bag ham en telefon ”tak Louis” og på den anden side stod Niall. Han skubbede døren op og uden advarsel, gik han bare ind. Noel stod lidt længere inde og Harry forsatte bare lige ind i ham, som om han slet ikke var der. De to andre drenge var også kommet ind og Niall havde lukket døren efter sig.

Harry var nået til stuen, han kiggede lidt rundt ”det så her du bor Noel?” Noel sendte mig et hurtigt blik, for at se om jeg syntes han skulle svare, jeg rystede kraftigt på hoved. Han forstod hentydningen og vendte hoved mod Harry igen. Jeg trådte ind i stuen ”hvordan fandt du mig?” han grinte hånende og begyndte at gå hen mod mig ”det kaldes ’find my iphone’-” han stod nu henne ved mig ”så næste gang du tager den forkerte telefon, så husk at slukke den-” han hev hårdt telefonen ud af min hånd og smilede flabet ”ellers kommer du ikke så langt” han fjernede noget hår fra min hals og kælede blidt mit kindben.

Det var noget rumsteren over fra der hvor Noel stod, Harry vendte hurtigt hoved for at se der over ”hov hvor skal du hen Noel?” jeg kiggede selv der over nu. Noel havde vendt sig om for at forlade rummet, men da han skulle til at gå ud af rummet, trådte Niall og Louis ind foran. Noel kiggede over på os. Harry trak mig ind til sig ”sæt dig da ned og nyd forstilingen” sagde han lumsk. Noel bevægede sig ikke før, han fik et hårdt skub af Niall. Noel kiggede surt på Niall, der nu skubbede ham endnu engang. Han skubbede ham hele vejen hen til sofaen og Noel satte sig ned med ryggen til. Jeg mærkede Harry kørte sit blik ned på mig og jeg kiggede op på ham igen ”skal vi se hvor lang hans grænsen går?” jeg rystede stille på hoved og så bedende på ham, men det hjalp ikke. Han kørte sine hænder ned på min røv og ikke længe efter havde han løftet mig op og ren automatisk placerede jeg benene på hver side af ham ”du har været en uartig pige babe” sagde han hørt så han var sikker på Noel hørte det. Jeg trak vejret dybt, jeg ville ikke sige noget, Noel skulle ikke tror jeg led under det. selvom jeg gjorde. Min angst var så stor og den var endnu større denne gang, fordi jeg vidste Harry ville trække den så langt, at Noel ikke ville kunne holde det tilbage. Harry begyndte at gå og ikke længe efter ramte min ryg hårdt væggen. jeg gispede kort af smerte, men holdte det meste tilbage for ikke at få Noel til at reagere. Jeg kiggede hen over hoved på Harry, Noel sad stadig med ryggen til. Harry maste mig så hårdt op af væggen at han kunne slippe med den ene hånd. Han førte den i stedet op til min ansigt, han kælede blidt min kind og med et ramte hans læber mine. Jeg spærrede øjnene op, det kom som en overraskelse hver gang han gjorde det. Jeg drejede hoved så han ikke længere kunne kysse andet end min kind. Han trak sig lidt fra mig og jeg kom ned på benene igen. Hans anden hånd greb straks fat i den anden side af mit ansigt og drejede mit hoved hen mod ham igen. Han gned sin hofter mod af mine, mens han igen kyssede mig. jeg kunne mærke hans tunge prøvede at komme ind mellem mine læber, men jeg gav ham ikke en chance for at komme i gennem. Han trak hoved væk og sukkede irriterede. Jeg skænkede Noel et kort blik og så han kiggede i smu over hans skulder. Jeg mærkede en hånd lægge sig over min mund og næse, jeg kiggede panikslagen tilbage på Harry, som bare smilede lumsk. Jeg prøvede at hive efter vejret, men han havde blokeret alle mulige luft veje. Jeg tog fat i hans arm, men han var hurtigt til at gribe fat i den med den anden hånd. Jeg spraglede som en sindssyg og panikken steg. Mit syn begyndte at flimre, jeg så en skikkelse bag Harry hev fat i ham. Harry fjernede sig fra mig og luften begyndte med det samme at strømme ind. Jeg glid ned af væggen, min vejrtrækning var hurtig for at få pusten hurtigst muligt igen. Jeg kiggede op på Harry, han stod med det største smil på læben ”gik grænsen virkelig ikke længere?” Noels bryst bevæget sig op og ned i trak med hans tunge vejrtrækning.

Jeg kom stille og roligt til mig selv igen. Han var virkelig gået langt, for at få Noel til at knække. Jeg lukkede kort øjnene og trak en dyb indånding en sidste gang, for at være hundred på tårerne ikke begyndte at løbe. Jeg kunne ikke se på Noel få tæsk også, jeg måtte stoppe det. det eneste Harry prøvede på lige nu var at få Noel til at slå ud efter ham, så han havde en grund til at slå Noel. Jeg begyndte at rejse mig op og med det samme fik jeg alles blik på mig, jeg fik en smule overbalance, men Noel var hurtig henne ved mig og hjalp mig helt op på benene igen. Jeg smilede svagt til ham, jeg vidste hvis jeg åbnede munden og begyndte at snakke, ville tårerne begynde at løbe, så jeg valgte bare helt at lade vær. Jeg kiggede målrettet mod Harry og gik mod ham. jeg grab fat i hans hånd og trak ham efter mig. jeg kunne mærke Harrys hånende smil, men lige nu skulle jeg bare hurtigt ud. Noel skulle ikke se mig græde, han skulle tror jeg efterhånden havde vant mig til det. jeg åbnede hoveddøren og tog mine sko op i hånden, da vi alle fire var kommet ud og havde forladt Noel forvirret tilbage i lejligheden, lukkede jeg døren og slap Harrys hånd med det samme. Jeg begyndte at gå mod udgangen, det eneste man kunne høre var skridt for drengenes sko bag mig. mit blik var tomt, at gå fra Noel sådan tog hårdt, især fordi Noel sikkert overhoved ikke forstod det. Jeg var hel tom inden i, som om alle mine følelser havde forladt mig og så alligevel ikke, for tårerne var ved at eksplodere inde i mig. Det eneste der var tilbage var tanken om at gå frem af.

Da jeg kom ud fra den store grå bygning stoppede jeg, Harry forsatte forbi mig og førte vej ned til bilen. Jeg satte mig ind og døren blev lukket bag mig, ind fra den anden side kom Harry lidt efter. Jeg stirrede tomt ud af vinduet og Harry startede bilen.

 

Jeg vidste egentlig ikke hvad der skulle ske nu, hvis Harry ringede til Benjamin ville han finde ud af det, men var det en god eller dårlig ting? Og hvad med Liam, hvorfor lod han mig gå? Det hele var bare blevet så indviklet og forvirrende. Jeg forstod slet ikke pointen mere…

 

--------------------------------------------------------------------------

sådan der piger <3

jeg kan ikke rigtig selv finde ud af om jeg er glad for det her kapitel eller ej, syntes ligesom jeg mangler noget beskrivelse eller sådan noget.. :(
så hvis i syntes det er lidt skidt, så er jeg ked af det :(

i må meget gerne skrive hvad i syntes, det ville være dejligt :)

jeg skal nok snart for skrevet det næste kapitel, for jeg glæder mig vildt meget til at i høre det, fordi tanken jeg har med det syntes jeg er vildt god <3 men det kan jeg jo sagtens sige :)

love her fra <3<3
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...