Hidden for YOU…2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
(læs 1'eren "boys like YOU" først) Der er gået 3 år siden hun flygtede… Hun har kæmpede for sin vej til frihed og det fik hun. hun er kommet videre, men dog ikke uden problemer på vejen. Hun valgte, da hun ankom til L.A, at starte en blog og her er hun så nu 3 år senere, og fortæller om sin fortid, Men efter hånden som kommentarerne begynder at vælte ind, kommer der ind i mellem, nogle spydige nogle. Hun vælger i starten at ignorere dem, men stille og roligt går det op for hende hvem det er… Harry… Hun har bestemt ikke lyst til at forlade alt sammen igen. Men hvad skal hun så gøre? bare blive og håbe på han ikke finde hende? for det ved hun at han gør, hun kender Harry, han er klog og ved hvad han laver, og en tredje ting er sikkert, han giver aldrig op… (læses på eget ansvar)

140Likes
392Kommentarer
25538Visninger
AA

8. what a day...

Harry rettede mig op og kiggede mig ind i øjnene. han tørrede nogle af tårerene væk med sin hånd og kyssede min pande ”se jeg sagde jo han havde det fint” jeg rettede blikket mod mit skød ”hvorfor løj du for ham?” sagde jeg lavt. Han lagde sin hånd på mit lår igen ”det sjove er jo først lige begyndt babe, det skal han da ikke ødelægge” han kørte sin hånd længere og længere op af mit lår. Mit hjerte begyndte straks at banke hurtigere. Han lænede sig ind over mig, så jeg til sidst lå ned på sofaen. Han begyndte stille at kysse min hals og hans hånd forsatte ind under min nederdel ”Harry please stop” sagde jeg hulkende. Han rettede blikket mod mig ”shhhh prinsesse” hviskede han og forsatte med at kysse min hals...

 

Han fingre begyndte at bevæge sig i små cirkler på mit inderlår og den anden hånd havde et fast greb på min hofte. Jeg prøvede at løsrive mig, men han lå ind over mig og hver gang jeg bevægede mig, strammede han grebet om min hofte. Jeg gispede af smerte da han endnu en gang strammede grebet. Smerten løb gennem hele min krop og tog fokus for hans hånd ved mit inderlår. Jeg prøvede at skubbe hans hånd blidt væk fra min hofte med min fri arm. Jeg truede ikke sige noget til ham, det ville bare gøre hele situationen værre. Han stoppede med at kysse min hals og kiggede i stedet på mig med et hånende smil ”gør det ondt?” han strammede grebet endnu en gang og denne gang kunne jeg ikke holde det tilbage, et smertefuldt støn forlod mine læber. Jeg fjernede straks hånden fra hans og greb i stedet fat i sofakanten. Jeg borede mine negle ind i kanten og bed mig hårdt i underlæben i håb om smerten ville stoppe, men den stoppede ikke ”please stop” sagde jeg svagt. Han slap endelig min hofte og det var som om min krop slappede helt af. Jeg lagde hoved slapt ned på sofaen, med let spredte læber og lukkede øjnene. Jeg fortryd det dog hurtigt, da Harry kort tid efter havde sin tunge snorede ind i min. Jeg spærrede øjnene op og prøvede at sætte mig op i panik, men hans krop var over mig.

Noget fra lommen på min læderjakke begyndte og vibrerer og lidt efter kom ringetonen. Harry satte sig op og tog min mobil ud af lommen. Jeg så chancen til at sætte mig op og få hans hånd væk fra mit inderlår, og jeg tog den. Harry sukkede irriterede ”bare lad som om jeg ikke er her” sagde han så. Han tog telefonen og satte den på højtaler, han rakte den hen mod mig og jeg kunne se der stod Noel ”det er Katrine” sagde jeg ind i telefonen. Det var noget rumsteren, nogle kraftige bank og råbende stemmer i bagrunden ”hvor langt er du?” spurgte han. Jeg kiggede nervøst rundt på gangen ”jeg er der næsten” jeg hadet at lyve for ham, mest af alt fordi han vidste når jeg løj ”jeg er måske en smule forsinket” sagde han, efter fuldt af en høj råben fra bagrunden ’luk den dør op nu!’ og nogle flere bank ”hvad sker der Noel?” spurgte jeg panisk. Harrys blik var vredt og hans vejrtrækning blev højere og højere ”øhm” Noel tøvede og jeg kunne høre der var noget han ikke ville fortælle mig ”Noel?” sagde jeg bestemt ”kan du huske jeg lovede dig at blande mig uden om?” sagde han nervøst. Jeg tog en dyb indånding for ikke at komme til at gå totalt amok når han fortalte mig det ”jaer” han tøvede lidt igen, men tog sig så sammen ”jeg kunne bare ikke lade vær, ham Harry fyren gjorde bare alt for at pisse mig af, så jeg bedte ham om at lukke røven, og uheldigvis stod vores chef lige bag mig, så han bedte mig om at gå op med nogle håndklæder og det sidste jeg husker var noget der ramte mig hårdt i hoved. Og så vågnede jeg op på en af hotel værelserne, hvor resten af det der slæng var og så løb jeg ud på badeværelset og låste døren og nu står de som fire idioter ude foran døren og går totalt amok” han snakkede så hurtigt at det var svært at følge med, men jeg fik dog fat i det hele ”men jeg ved ikke hvor ham der Harry er” indskød han lige til sidst. Jeg kiggede op på Harry, der fik et lusket smil på læberne. Harry trak telefonen hen til sig ”bare rolig, han er på vej” sagde han så. Jeg lænede mig hurtigt hen mod mobilen ”løb Noel!” råbte jeg. Harry lagde med det samme på. Han greb fat i min arm og hev mig med op fra sofaen. Han gik med hurtige skridt mod elevatoren, jeg prøvede at følge med, men hver gang jeg tog et skridt, gjorde det ondt i hoften. Han trykkede på knappen og lidt efter var elevatoren der. Han rev mig med sig der ind. Jeg rev armen til mig og med det samme fik jeg et utilfredst blik fra Harry. Jeg bøjede mig hurtigt ned og begyndte at tage mine stilletter af. En eller anden undskyldning skulle jeg jo have for at rive mig løs.

Jeg nået lige at tage dem op i hånden, da Harry trak mig ud af elevatoren og med hen af gangen. Min hofte pindede mig, som en sindssyg. jeg vidste ikke hvad skulle gøre for at stoppe ham. jeg prøvede at stoppe op et par gange, men det var som om Harry slet ikke kunne mærke det. Vi stod nu foran et værelse og han låste sig hurtigt ind, en bankende lød blev straks højere da vi kom ind. Han hev mig med over til der hvor de andre drenge stod og gik amok på døren. Han kastede mig nærmest over i armene på den sort håret af dem og med det samme tog han et stramt greb om mine håndled. Jeg pev, men han gav bestemt ikke slip. Harry gik over til døren og de andre drenge rykkede sig med det samme ”åben døren nu!” råbte han bestemt, men der kom ingen reaktion. Harry gik et par skridt tilbage, han løftede benet og med alt sin kraft sparkede han døren ind. Han fik straks et stort smil på læberne. Jeg prøvede at komme fri, men grebet om min håndled var for stramt ”du rør ham ikke!” skreg jeg af ham, tårerne var hurtige til at tråde i kraft, men det påvirkede overhoved ikke Harry. Han forsætte ind på badeværelset Man kunne høre noget der ramte væggen hårdt og en lille jamrenen der tilhørte Noel ”jeg kunne tæske dig lige her på stedet, ved du godt det!” råbte Harry vredt af ham. Noel fnøs af ham ”så gør du det, bare du lader Kat gå!” svarede han igen ”Noel!” skreg jeg og prøvede at rive mig løs, men det hjælp ikke. Harry grinte håneligt af ham ”ja det ville du kunne lide, men nu er det sådan at, jeg nyder at pine folk og jeg syntes faktisk du skal have en chance til!” en chance til, hvad tænkte Harry på lige nu? der var lidt rumstering og så kom Noel ud af badeværelset med Harry lige hælene. Noel fik øje på mig og gik målrettet mod mig ”slip hende!” befalede han. Harry tog fat i hans trøje og slyngede ham endnu en gang op af væggen ”du har to valg, enten så gør du som du lovede Kat, blander dig uden om og så lader vi som om det her aldrig skete, eller-” han holdte en kort pause ”du bliver her, prøver at hjælpe Kat, hvilket vil mislykkes for dig, så bliver du banket synder og sammen og ender med at have en meget vred Kat og ikke mindst mig, lige i hælene” han smilede ironisk til Noel. Hans smil fik det til at løbe kort ned af ryggen på mig. Jeg prøvede endnu en gang at rive mig løs, men der hjælp ikke ”Noel gå nu” min stemme var lille. Noel havde en øjenkrig med Harry og jeg blev virkelig nød til at få ham ud af den ”Noel!” han reagerede stadig ikke på min svage kalden, jeg prøvede endnu engang at rive mig løs ”slip mig” hvæsede jeg, men han slap ikke ”bare slip hende” sagde Harry pludseligt, men uden at bryde øjenkontakten med Noel. Han slap endelig, jeg havde virkelig ikke tid til smerten i mine håndled, så jeg løb direkte over til Noel, men han kiggede stadig ikke på mig ”hvis jeg var dig ville jeg vælge den første valgmulighed” sagde Harry flabet. Jeg tog blidt fat i Noel ansigt og rettede det ned mod mit ”Noel er du ikke sød at gå?” hviskede jeg til ham. Hans øjne udstrålede frustration og forvirring. Han vidste ikke hvad han skulle gøre, men jeg måtte bare gøre alt i min magt, for at få ham til at gå. Jeg trak hans hoved ned mod mit så vores pander mødtes ”så tager vi den middag i morgen, det lover jeg dig” jeg prøvede at lyde opmuntrende, men det hjælp ikke, hans vejrtrækning var tung. Han trak mig ind i et kram, uden at sige noget, men Harry følte lige for at ødelægge øjeblikket ”min tålmodighed løber snart ud” jeg sendte ham en vredt blik, men det så ikke til at påvirke ham heller. Jeg trak mig ud af krammet ”gå nu Noel” han kiggede bare på mig ned sørgelige øjne, men rykkede sig ikke. Jeg skubbede blidt til ham ”Noel please” jeg skubbede ham endnu engang. Han tog nogle få skridt og jeg skubbede ham endnu engang ”Noel gå nu!” råbte jeg af ham. han tog lidt flere skridt, en tårer gled ned af min kind ”Noel gå nu forhelvede!” han så forskrækkede på mig, men jeg valgte bare at ignorere det og gav ham i stedet endnu et skub. Han var næsten henne ved døren, der var kun få meter tilbage. At skubbe Noel væk og bede ham om ikke at være her for mig, var nok noget af det hårdeste jeg nogensinde har gjort. Han var der bare altid når jeg var i problemer og denne gang blev jeg nød til at være der for ham og få ham ud af problemer han ikke burde være i, selv om det var fucking hårdt. Harry sukkede højlydt, så han var sikker på vi hørte ham. Noel tog nogle flere skridt hen mod døren og endelig stod han foran den ”jeg glæder mig til middagen i morgen” hviskede jeg og åbnede døren for ham. Han gik ud af døren og jeg skulle lige til at kramme ham farvel, da døren blev smækket lige foran mig. Jeg vendte mig om og der stod den velkendte Harry Styles ”det var på tide” sagde han og åndede lettet op. jeg rystede på hovedet af ham og gled lige så stille ned af døren, mens mine tanker kørte rundt. Hvad ville han nu? Hvor langt ville han gå denne gang? jeg kunne snart ikke klare mere. Han brugte både Noel og min bror mod mig nu. Jeg kunne ikke gøre andet end at vente. Hele dagen havde bare været et stor rod. Det har været den værste dag i disse 3 år, men også den bedste, jeg vidste min bror havde det godt, det var så godt at høre hans bløde stemme igen. Men resten af dagen var godt og grundet smadrede. Noel vidste sikkert ikke hvor han skulle gøre af sig selv og jeg var ærligtalt hunderæd for hvad Harry kunne finde på nu. Den her dag kunne simpelthen ikke beskrives, men det værste var nok, at den ikke engang var slut endnu…

 

-------------------------------------------------

HÅBER DET ER TIL AT FORSTÅ HVAD DER SKER :) JEG ER KED AF DER IKKE RIGTIGT ER NOGLE AFSNIT, MEN JEG VIDSTE BARE IKKE LIGE HVOR JEG SKULLE SÆTTE DEM <3<3

 

OG TUSIND TAK FOR DE DEJLIGE KOMMENTARER HER PÅ DET SIDSTE, JEG BLIVER SÅ GLAD NÅR JEG LÆSER DEM OG FÅR VIRKELIG LYST TIL AT SKRIVE VIDERE<3<3

LOVE YA! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...