Hidden for YOU…2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
(læs 1'eren "boys like YOU" først) Der er gået 3 år siden hun flygtede… Hun har kæmpede for sin vej til frihed og det fik hun. hun er kommet videre, men dog ikke uden problemer på vejen. Hun valgte, da hun ankom til L.A, at starte en blog og her er hun så nu 3 år senere, og fortæller om sin fortid, Men efter hånden som kommentarerne begynder at vælte ind, kommer der ind i mellem, nogle spydige nogle. Hun vælger i starten at ignorere dem, men stille og roligt går det op for hende hvem det er… Harry… Hun har bestemt ikke lyst til at forlade alt sammen igen. Men hvad skal hun så gøre? bare blive og håbe på han ikke finde hende? for det ved hun at han gør, hun kender Harry, han er klog og ved hvad han laver, og en tredje ting er sikkert, han giver aldrig op… (læses på eget ansvar)

140Likes
392Kommentarer
25510Visninger
AA

4. the true.

Harrys synsvinkel:

 

Flot hotel. Værelserne var dejlig store og sengene var i den grad gode. Vi havde alle sammen pakket ud og derfor sad vi nu i den fælles stue, med de sorte læder sofaer. Zayn rejste sig for at sætte noget musik på og Niall var hurtig til at gribe ud efter telefonen ”fuck jeg er sulten, skal i have noget med?” han var altid sulten, vi havde lige fået mad i bussen, men man kunne jo altid klemme lidt mad ned så vi nikkede bare.

Louis og Liam havde en eller anden samtale om en pige, men blev stille da Niall snakkede ind i telefonen ”Ja hej Katrine-” han smil blev hurtigt ændret til et meget lusket smil. Jeg gjorde tegn til at han skulle give mig telefonen og han rakte den hurtigt over til mig, da jeg tog den op til øret, var der en lille stemme ”hallo, er der nogle?” mit smil blev hurtigt stort ”ja, er det roomservice?” sagde jeg. hun blev stille i den anden ende, det eneste jeg kunne høre var hendes tunge vejrtrækning. Hvad hun tænkte på kunne jeg ikke lige regne ud, men nervøs var hun. ”kommer du ikke lige her op med nogle pomfritter til 6 personer, jeg tror vi skal have os en lille snak” hendes vejrtræk blev hurtigere og hurtigere og lidt efter kom et brag, hvis jeg skulle gætte havde hun tabt telefonen. Jeg kunne lide effekten jeg havde på hende. Hun var bange og sikkert mega nervøs. Lidt efter hørte man en stemme i bagrunden ”hvad fanden laver du!” råbte en stemme, det var hendes chef og han lød ikke glad. Lidt efter var der en lille rumstering og så blev der lagt på. Niall kiggede på mig ”jeg håber fandme de pomfritter kommer” sagde han mut.

 

 

 

Katrines synsvinkel:

 

Jeg samlede den hurtigt op ”øhm jeg tabte den, det var ikke med vilje” sagde jeg hurtigt. Chefen kiggede stramt på mig og jeg fjernede hurtigt blikket ”se at kom i gang!” råbte han og med et sæt, gik jeg over og skrev det ned på en seddel. Kokken var hurtig til at tage den og gik så i gang.

Jeg skulle ikke op med de pomfritter, så jeg løb hurtigt ud af køkkenet. Noel stod pænt og smilede, mens to gæster diskuterede om, hvilken seværdighed de skulle se. Jeg gik hen til dem ”undskyld, må jeg hjælpe?” jeg smilede høfligt til dem og de kiggede opmærksom på mig ”altså hvis i går lige ned at gaden og så går til højre kommer i til en bod med en guide, hvis i melder jer til der, kommer i til at se begge ting på en dag og det er endda billigere for jer” de smilede taknemligt ”tusind tak” og lidt efter var de ude af hotellet. Noel åndede lettet ud ”jeg troede aldrig de ville gå!” sagde han og lænede sig så ind over disken jeg kiggede seriøst på ham og gik helt hen til ham ”nu har jeg hjulpet dig, så nu skal du hjælpe mig” hviskede jeg lavt. Han kiggede nysgerrigt på mig ”med hvad?” jeg sank klumpen i halsen, jeg vidste godt jeg blev nød til at fortælle ham alt, men det måtte altså lige vente ”du bliver nød til at gå op med nogle pomfritter for mig” han slog en høj latter op og gik over til computeren ”Kat elevatoren er lige der over, så doven er du heller ikke” jeg rullede med øjnene og gik hen mod ham ”det er ikke derfor” han rystede på hoved ”nej nej sikkert” sagde han ironisk. Jeg rev fat i hans jakke for at få ham til at kigge på mig. Han ville kunne se hvis jeg løj, så jeg blev nød til at få ham til at kigge mig i øjnene. Han vendte hoved mod mig ”jeg mener det!” jeg havde et seriøst blik i øjnene og med det samme forstod han det var alvor. Han trak mig med ud i baglokalet ”Kat hvad forgår der!?” spurgte han panisk. Jeg havde ikke tid til at forklare det nu ”vil du ikke bare please gøre det!” han kørte en hånd i gennem håret og han blik blev pludselig frustrerede ”hvorfor kan du ikke bare sige det? Jeg ved når der er noget der plager dig Kat. Og hvis jeg ikke tager meget fejl har det noget med din fortid at gøre, jeg ved godt jeg altid har sagt du bare skal fortælle mig det når du var parat, men jeg er træt af at vente. Faktisk ved jeg ikke engang hvem du er!” han havde hævede stemmen. Jeg ville havde svaret ham, men ikke et eneste ord kom ud af min mund. Han fnøs af mig og slog ud med armene ”hedder du overhoved Katrine!” hans stemme var trist, men så hård sammen tid. Han var såret og jeg kunne godt forstå ham. Han vendte sig om og skulle til at gå ud i receptionen igen, men jeg greb fat i hans arm. Han drejede hoved for at kigge på mig ”je…jeg” ikke andet en lille hvisken kom ud af min mund. Han rev armen til sig og forsatte med at gå.

Jeg skulle ikke miste Noel, jeg måtte ikke miste Noel! Jeg mandede mig op og løb ud i receptionen, hvor Noel havde sat sin facade op for en af gæsterne. Jeg gik over til computeren og lukkede bookingsprogrammet ned. Han kiggede kort på mig og kiggede så gæsten igen. Jeg gik ind på internettet og gik så ind på mit blog indlæg ”øjeblik nu skal jeg tjekke” sagde han venligt til gæsten. Da han begyndte at gå hen mod mig, valgte jeg at løbe, han skulle ikke læse det mens jeg var i nærheden. Jeg løb mod køkkenet, jeg kiggede mig kort over skulderen, inden jeg gik igennem døren. Hans øjne var store, han var overrasket.

Da jeg kom ud i køkkenet var de i fuld gang med at lave mad. Jeg fik hurtigt en bakke i hånden ”værsgo, husk nu at være høflig, de er nogle af de vigtigste gæster der nogensinde har været her” sagde min chef strengt. Jeg nikkede stille. Jeg havde virkelig ikke lyst til at gå der op, men jeg ville heller ikke fyres. Jeg tog bakken og i stedet for at gå i gennem lobbyen, tog jeg elevatoren i restauranten. Jeg kunne ikke snakke med Noel lige nu.

 

Jeg stod nu foran døren. Jeg tog nogle dybe indånderinger inden jeg bankede på. Trinene bag døren blev højere og Niall kom frem i døren ”det var fandme på tide!” jeg smilede svagt og gav ham bakken og han tog imod den. Jeg vendte mig hurtigt om og skulle til at gå ”hey hvor skal du hen” Niall tog fat i min arm og selvom han havde en bakke i den anden hånd, gik det meget godt. Harry kom hurtigt frem i døren. Hans hånende smil fløj op på hans læber. Jeg rettede hurtigt blikket mod jorden. Han gik hen mod mig ”længe siden prinsesse” han kærtegnede min kind og den nervøse følelse spring op i mig. jeg var blevet så bange for ham sidst han rørte mig. Han var kommet virkelig tæt på der. ”hvorfor Harry?” han trak mig ind til sig, ved hjælp fra hånden han havde lagt på min hofte. Hans smil var som limet på hans læber. Han nød magten, mere en noget andet ”hvorfor hvad?” han skubbede mig bildt ind i væggen bag mig og kørte noget hår om bag mit øre. Jeg kiggede ham op i øjnene ”hvorfor er du her? Er du seriøst ikke kommet videre?” min stemme var rå, selvom jeg var bange. Jeg vidste aldrig hvor meget der skulle til, for at pisse ham af. Han slog en hånende latter, mens han kørte sin hånd længere og længere op under mig trøje. Jeg tog fat i hans arm og prøvede at hive den ud fra min trøje, men han var for stræk ”der er vidst lige nogle regler vi skal have genopfrisket babe” han rykkede tættere på mig og begyndte at kysse min hals. Han hånd var ikke stoppet tvært i mod. Den masserede mit bryst, men han gjorde det ikke for at være rar, for det gjorde ondt. ”kan du huske hvem der bestemmer?” hviskede han i mit øre. Det løb koldt ned at ryggen, men jeg ville ikke svare ham, han skulle ikke tror han var noget. Han forsatte med at kysse min hals. Jeg skubbede han i brystet, men ingen reaktion skete. Jeg gjorde det igen og denne gang skete der noget, bare ikke det jeg havde håbet. Han greb fat i begge mine hænder og slog dem ind i mod væggen. Et lille piv forlod mine læber. Præcis den effekt han gerne ville have, han klemte om mine håndled. Jeg prøvede at løfte knæet, for at sparke ham mellem benene, men han stod for tæt på mig ”tror mig Kat, det har jeg lært af” sagde han og gik helt tæt på mit øre igen ”du burde måske også se at lære af dine fejl” hans skulder snittede mine læber, så tæt var han på mig, så jeg tænkte hurtigt. Jeg bed ham i skulderen. Han spjættede kort, men det var nok til at jeg kunne rive mig løs ”for satan!” råbte han. jeg så chancen og løb ned af gangen og var næsten rundt om hjørnet da han råbte  ”bare vent!” efter mig. jeg havde ikke tid til at svare igen jeg skulle bare væk. Væk fra Harry. Jeg løb ind i elevatoren og da dørene lukkede, åndede jeg lettet op.

 

------------------------------------------------

hHEY TØSER HVIS I KAN LIDE DEN ER I DA VELKOMMEN TIL AT SMIDE ET LIKE PÅ VEJEN <3<3<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...