Hidden for YOU…2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
(læs 1'eren "boys like YOU" først) Der er gået 3 år siden hun flygtede… Hun har kæmpede for sin vej til frihed og det fik hun. hun er kommet videre, men dog ikke uden problemer på vejen. Hun valgte, da hun ankom til L.A, at starte en blog og her er hun så nu 3 år senere, og fortæller om sin fortid, Men efter hånden som kommentarerne begynder at vælte ind, kommer der ind i mellem, nogle spydige nogle. Hun vælger i starten at ignorere dem, men stille og roligt går det op for hende hvem det er… Harry… Hun har bestemt ikke lyst til at forlade alt sammen igen. Men hvad skal hun så gøre? bare blive og håbe på han ikke finde hende? for det ved hun at han gør, hun kender Harry, han er klog og ved hvad han laver, og en tredje ting er sikkert, han giver aldrig op… (læses på eget ansvar)

140Likes
392Kommentarer
25531Visninger
AA

1. the story of my life..

Katrines synsvinkel:

 

3 år er det nu siden, jeg startede denne blog… Det er længe siden, men intet er glemt. Jeg husker tydeligt mit første opslag der handlede om, hvordan mit liv var et stort rod, men jeg kunne ikke fortælle nogle hvorfor… men nu har jeg valgt at fortælle det. Jeg har gået inde med det i så lang tid, fordi jeg har været bange, men det er over nu og jeg er klar til at fortælle jer om mit gamle liv. jeg nævner ingen navne, da det kan være meget risikabelt.

Jeg havde i mange år, flyttede skole ca. hver anden måned, fordi min mor hele tiden fik nye kærester og skulle flytte hjem til dem. Min mor har aldrig været glad for at have mig og min bror, i ved, ham jeg har skrevet om før. Så mig og min bror havde kun hinanden. Vi startede igen på en ny skole og jeg ville bruge den samme rutine. Bare falde ind i mængden og så efter de ca. 2 måneder ville folk ikke engang lægge mærke til jeg var væk.

Skolen så egentlig meget normalt ud, den lignede alle de andre og hvis man skimmede menneskerne rundt på skolen, var der præcis de typer som er på alle andre skoler. Men der tog jeg fejl…

Der vil altid være de hårde typer der lige skal spille lidt større og stærkere end de er, men på denne skole var det ikke noget de spillede, når de truede dig, mente de det. Især ’ham’… jeg troede ikke rigtigt at han faktiskkunne finde på at gøre noget, så langt ud over grænsen. Han tæskede min bror. Lige for øjnene af mig. jeg tror aldrig jeg har oplevet noget så hårdt i mit liv. min bror røg på hospitalet og havde brækket højre arm og fået trykket nogle ribben.

Og det var nu det virkelig blev alvor, ’han’ var syg og han jagtede mig, han vidste hvilke knapper, han skulle trykke på. Han fik en helt uskyldig pige, til at lade som om hun ville være veninder med mig og det var lige i den hårdeste tid. Han fik folk til at gå og tænke alt muligt lort om mig. jeg troede mit liv havde ramt bunden, men nej. Min bror finder ud af han har leukæmi, altså kræft i blodet. Og ’han’ prøvede at tvinge mig til at sex, men jeg flygtede. Jeg har ikke set min bror siden, jeg ved ikke hvordan han har det og det er frustrerende. Da jeg sad i lufthaven og skulle til at kassere min mobil, får jeg en sidste sms…

 

”livet er kun en drøm ****** og jeg er dit mareridt”

 

det var den sidste sms, jeg fik fra ’ham’ og derfra prøvede jeg at glemme min fortid, men det er svært. Et år senere blev ’han’ verdens kendt. Jeg bliver næsten mindet om det hver dag og jeg gør alt ved jeg kan for at smile når folk snakker om ’ham’ i nærheden af mig.

 

men heldigvis kom jeg væk fra ’ham’ og jeg lever fint her i L.A. jeg har min bedste ven, et job, et sted og bo og det er alt jeg behøves.

 

Love you all!!<3<3

- mysecretlife<3

 

 

 

 

færdig. Jeg havde nu delt min livs historie, med resten af verden på min blog. Selvfølgelig var der ingen der vidste det var mig, men det gjorde ikke noget. Folk var nysgerrige om hvem han var, men det var lige meget. Det hele handlede bare om, at jeg var nu ude med det og det lettede mig. jeg havde ikke sagt hele sandheden, ellers ville folk jo regne den ud. Jeg havde bare skrevet at det kun var ham der blev kendt, men faktisk var det alle drengene og de havde sammen kaldt sig ’One Direction’, folk syntes det var så søde og nusser, undtagen mig, jeg kendte dem og de var slet ikke som dem de udgav sig for. Det var bare en facade.

Sangtalentet havde jeg til gengæld ingen anelse om hvor kom fra. Jeg havde sgu ikke regnet med de kunne synge.

Jeg rejste mig fra computeren og gik ud på badeværelset. Jeg skulle på arbejde. Jeg arbejde på en hotel, det var meget fint og fornemt. Det var meget forskelligt hvad jeg lavede, når jeg var der. Nogle gange var det roomservice og andre gange var jeg nede i rasturanen og servere mad. Lønnen var god og jeg elskede at være der. Det var faktisk også der jeg havde mødt Noel, min bedste ven. Jeg kunne godt snakke med andre, men Noel forstod at min fortid var hemmelig og det havde han det helt fint med.

 

Noel arbejde altid i receptionen, så det første jeg så når jeg kom var altid ham. han smilede over hele hoved da han så mig ”der har vi jo vores alle sammen kattemis” råbte han. Jeg kiggede rundt og der var nogle mennesker omkring os, men der stod kun to meget fordybet i et kort. Jeg løb over til ham og krammede ham ind over disken ”dit fjols” mumlede jeg af ham. han grinede lidt ”når, er tømmermændene slemme?” jeg rullede med øjnene. Vi havde været i byen i går, men jeg havde sjovt nok ingen tømmermænd ”næ, hvad med dig?” han trak på skulderne ”det burde de ellers?” han vendte sig om og gik over mod nøglerne ”hvad mener du lige med det?” han kiggede på mig med et drillende smil ”når jeg troede skam bare du havde drukket meget, siden du valgte at sidde og få Zacks tunge galt i halsen” jeg så overraskede på ham og med det samme brød han ud i grin ”så du det?!” udbrød jeg så. Han nikkede ”næsten gang skal I nok finde et lidt mere privat sted, hvis I skal sidde og æde hinanden på den måde” han var kommet hen til mig igen og jeg daskede ham på armen ”jeg var fuld okay!” jeg kunne ikke selv lade vær med at grine lidt, det var nu meget sjovt ”ja så siger vi det” sagde han på den mest sarkastiske måde han kunne. Jeg fnøs af ham og blev så en smule alvorlig ”har du snakket med Zack?” jeg bed mig usikkert i læben, han slog en latter op ”ja og bare rolig, jeg har forklaret ham at der ingen følelser var for din side og han gjorde sig enig og sagde det var der heller ikke for hans” jeg åndede lettet op og slappede straks af i kroppen igen. Noel skulle lige til at sige noget da han blev afbrudt ”mrs. Jones, hvorfor er det du stadig står her uden uniform på?” jeg drejede og bag min stod chefen. Jeg kløede mig i nakken ”øhm jeg-” ”kom i sving” råbte han af mig og med det samme løb jeg ud i omklædningen. Ups…

-------------------------------------------

DET VAR FØRSTE KAPITEL!!! HVAD SYNTES I??

LAD MIG HØRE ENGANG <3<3<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...