Hidden for YOU…2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
(læs 1'eren "boys like YOU" først) Der er gået 3 år siden hun flygtede… Hun har kæmpede for sin vej til frihed og det fik hun. hun er kommet videre, men dog ikke uden problemer på vejen. Hun valgte, da hun ankom til L.A, at starte en blog og her er hun så nu 3 år senere, og fortæller om sin fortid, Men efter hånden som kommentarerne begynder at vælte ind, kommer der ind i mellem, nogle spydige nogle. Hun vælger i starten at ignorere dem, men stille og roligt går det op for hende hvem det er… Harry… Hun har bestemt ikke lyst til at forlade alt sammen igen. Men hvad skal hun så gøre? bare blive og håbe på han ikke finde hende? for det ved hun at han gør, hun kender Harry, han er klog og ved hvad han laver, og en tredje ting er sikkert, han giver aldrig op… (læses på eget ansvar)

140Likes
392Kommentarer
25534Visninger
AA

10. the code!

Katrines synsvinkel:

 

Natten var egentligt mest gået ud på at sidde op i min seng og være skide bange for han pludselig stod i døren, men det endte dog til sidst med at jeg faldt i søvn.

jeg satte mig op og kiggede på telefonen jeg havde fået med hjem fra aften før. Klokken var 13:18 og der var 5 ubesvaret opkald fra Louis. Jeg ville gætte på det var en fra bandet. Jeg prøvede at taste en tilfældig kode ind, men det var ikke den. Hvis jeg fik åbnet telefonen, kunne jeg ringe til min bror og det ville betyde alt i verden. Jeg tog noget tøj på og spiste lidt mad, mens jeg spekuleret over hvad jeg skulle gøre.

Jeg ville havde haft ringet til Noel, men kom i tanke om hvordan fanden jeg ville gøre det, når jeg ingen telefon havde. Så jeg måtte jo gå over til ham, ikke fordi der var så langt. Jeg hadet bare at gå. Det er det værste i verden, okay måske ikke det værste, fordi det er Harry, men så det næst værste. Jeg tog noget hurtigt make-up på og gik så ud af døren.

Jeg blev ved med at køre mig selv op. Min adrenalin kørte rundt i blodet, hvad nu hvis Harry ledte efter mig? jeg gik hurtigere og hurtigere og blev ved med at kigge mig over skulderen. Mit hjerte pumpede der ud af, jeg ville virkelig ikke tilbage.

Jeg kom til Noels lejlighed og bankede hurtigt på, jeg hørte nogle hurtige skridt og lidt efter åbnede døren. Noel kiggede overrasket på mig, men jeg var hurtig til at skubbe ham væk og gå ind ”hvad laver du her?” spurgte han forvirret, jeg prøvede at få luft, men jeg var nærmest løbet her over. Han gik mod køkkenet og jeg gik efter ham. Han hev et glas ud af skabet, fyldte det med vand og gav det til mig. Jeg nikkede taknemligt og drak så lidt. Han stod og så forventningsfuldt på mig. jeg sank det sidste vand ”jeg stak af og kom til at tage den forkerte telefon med-” jeg trak forpustet vejret og viste ham telefonen ”men nu kan jeg endelig få fat i min bror!” sagde jeg lykkeligt. Hans øjne blev store ”din bror!?” hans stemme var overasket og glad, jeg kunne allerede mærke hans glæde ”ja, Harry har god kontakt med min bror, Harry ringede til ham lige foran mig og han lød så glad og han er snart rask!” hans ansigt lyste op ”omg! Det jo fantastisk kat!” han trak mig ind i et glædeskram, han var helt oppe at køre, faktisk mere end mig. Jeg trak mig fra ham ”vi har bare et problem” sagde jeg, han kiggede undrende på mig ”hvad er det?” jeg kiggede ned på telefonen og tændte skærmen ”der er kode på” hans smil falmede hurtigt. Vi sad lidt i stilhed og kiggede på hinanden, til hans ansigt igen lyste op ”vi må have koden!” jeg fnøs af ham ”ja, men hvordan?” han begyndt at gå lidt rundt i cirkler mens han tænkte. Jeg satte mig tungt ned på en af køkkenstolene, jeg gav næsten op, men det var Noel bestemt ikke. Jeg betragtede ham gå i cirkler, mens jeg drak lidt mere vand.

Jeg fik et chok da han pludselig gispede højt ”internettet!” han løb nærmest ud af køkkenet, jeg rejste mig, men da jeg kom ud i gangen, var han allerede løbet ind i et andet rum ”Noel?” råbte jeg. der gik lidt tid ”her inde!” svarede han, jeg gik med hastige skridt ind i rummet hvor stemmen kom fra. Han havde slået sig ned foran en computer ”hvad mener du med internettet?” han kiggede dumt på mig, som om det var totalt indlysende ”hallo kat, han er ligesom verdenskendt, der er vel en eller anden der kan den eller han set den” jeg trak på skulderene ”det er vel forsøget hver. Jeg slog mig ned ved siden af ham. Han åbnede google og skrev ’Harry Styles password to his phone’ og straks fløj alt muligt op. Han startede for toppen ”prøv 2376” jeg indtastede cifranene, men desværre uden held. Han åbnede den næste website ”5976” jeg prøvede endnu en gang, men igen mislykkedes det ”tredje gang er lykkens gang” jeg prøvede at holde håbet højt, men det var lidt svært. Han scrollede nogle sider ned og gik så ind på en eller anden fan side ”hvad så med 1559?” jeg åbnede endnu engang telefonen og prøvede koden af. Mine øjne blev straks store da forsiden vidste sig. Noel fnøs ”det var da ikke så svært” pralede han. Jeg anede ikke hvorfor, men jeg blev pludselig mega nervøs. Hvad nu hvis han blev sur på mig fordi jeg havde taget Harrys telefon? Måske skulle jeg vente med at fortælle ham det så. Og hvad skulle jeg sige når han tog den? Jeg kiggede nervøst op på Noel ”hvad venter du på?” spurgte han ivrigt. Jeg trak på skulderne. Noel hev telefonen ud af hånden på mig og trykkede på kontakter ”hvad hedder han?” han kiggede på mig med et glad blik ”øøøhm Benjamin” det var helt mærkeligt at sige hans navn. Jeg var så tæt på at høre hans stemme igen, snakke med ham og fortælle ham at jeg har det godt, men hvad der holdte mig tilbage var et godt spørgsmål. Noel gik ned gennem kontakterne ”der Benjamin!” han trykkede på navnet og lidt efter ringede den, han var hurtig til også at trykke på medhør. Bib tonen føltes som en evighed, men pludselig blev telefonen taget ”det er Benjamin!”  en glad stemme kom til røret. Mit bryst blev fuldstændigt tømt for luft, jeg kiggede panikslagen på Noel, han daskede blidt til min arm, som tegn til jeg skulle sige noget ”benjamin?” var det eneste jeg kunne få svagt ud. Der blev et øjebliks stilhed ”kat?!”  den første tårer gled ned af min kind, hans stemme var så glad ”ja!” et højt hulk undslap mine læber. Jeg kunne slet ikke tror det, han snakkede til mig ”hvor… jeg….det…..er du okay?” han lød overvældet. Hulk efter hulk forlod mig, jeg kunne slet ikke snakke. Noel aede mig på ryggen, han tog telefonen hen til sig ”hun har det fint, hun er bare meget glad” sagde han. Benjamin grinte lavt ”hvem er du?” spurgte han så ”jeg er Noel, Katrines bedste ven” svarede Noel nærmest stolt, jeg smilte lidt af hans tonefald. Min stemme druknede i glædestårerne, jeg kunne ikke snakke når jeg prøvede kom der bare endnu et hulk ”jeg tror hun savner dig” grinte Noel. Jeg nikkede for at bekræfte hans udtalelse ”jeg savner også hende virkelig meget!”  jeg prøvede at tørre tårerne væk, men det hjalp ikke rigtigt ”hvordan fandt Harry dig og hvor er han?” spurgte Benjamin pludseligt. Noels ansigt blev straks panisk. Han kløede sig i nakken ”lang historie” sagde han og kiggede på mig. Jeg prøvede at få lidt styr på tårerne og et kort øjeblik følte jeg at de kom under kontrol ”jeg elsker dig” min stemme knæk, men jeg fik det ud og han hørte mig ”jeg elsker også dig kat!”

Nogle høje skridt kom ude fra opgangen og lidt efter lød en hård banken. Noel kiggede op ”hvem er det?” råbte han af al sin lungers kraft, der gik ikke lang tid før der blev svaret ”gæt en gang!” jeg var ikke i tvivl om hvem det var da jeg hørte stemmen. Det føltes et øjeblik som om alt i min krop stoppede og hele verden bare stod stille. Noel handlede hurtigt ”ved du hvad Benjamin, jeg tror hun ringer tilbage senere, når hun har lidt mere stemme” han rejste sig op og fandt en blog og noget blyant frem ”ja lad os sige det” Noel kiggede hurtigt over mod mig ”hejhej” sagde han så og lagde på. Han skrev hurtigt nummeret ned og gik over til mig igen ”det skal nok gå Kat” han tog fat i min hånd og trak mig mod døren ”luk op nu!” insisterede Harry…

 

-------------------------------------------------------------------

​unskyld girls, det er overhoved ikke rettet i gennem, så ked af hvis det ikke giver mening, jeg skal nok rette det, så hvis det ikke er til at forstå, så skal jeg nok ændre det snart <3

det kan også godt være sammenhængen ikke er så god <3

ingen tusind tak piger!!! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...