Hidden for YOU…2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
(læs 1'eren "boys like YOU" først) Der er gået 3 år siden hun flygtede… Hun har kæmpede for sin vej til frihed og det fik hun. hun er kommet videre, men dog ikke uden problemer på vejen. Hun valgte, da hun ankom til L.A, at starte en blog og her er hun så nu 3 år senere, og fortæller om sin fortid, Men efter hånden som kommentarerne begynder at vælte ind, kommer der ind i mellem, nogle spydige nogle. Hun vælger i starten at ignorere dem, men stille og roligt går det op for hende hvem det er… Harry… Hun har bestemt ikke lyst til at forlade alt sammen igen. Men hvad skal hun så gøre? bare blive og håbe på han ikke finde hende? for det ved hun at han gør, hun kender Harry, han er klog og ved hvad han laver, og en tredje ting er sikkert, han giver aldrig op… (læses på eget ansvar)

140Likes
392Kommentarer
25523Visninger
AA

23. the blog.

Katrines synsvinkel:

 

Da jeg havde mandet mig op, svingede jeg håndklædet om mig og forlod badeværelset. Jeg gik gennem stuen, men kun Niall sad der inde ”Harry er lige gået, Modest ringede” jeg nikkede og forsatte ind på værelset. Håndklædet smed jeg på gulvet og fandt en lang  grå T-shirt, eller det var en kjole, men lignede mere en lang T-shirt. Jeg føntørrede mit hår og lod det hænge løst, der var nogle bølger hist og her, det kunne jeg godt lide. Jeg fandt en blå ternet skjorte frem og bandt den rund om livet, bare som en ekstra detalje, det gav outfittet en smule mere street og samtidig med det var det dejlig afslappet.

Jeg gik ind i stuen igen og nu sad Liam og Zayn der også, de kiggede alle sammen på mig og så tilbage på tv’et. Jeg forsatte ud i gangen og begyndte at tage sko på. Niall kom der ud ”hvor skal du hen?” jeg bandt mit snørebånd og rejste mig op ”ned i computer caféen” han kløede sig i nakken og lænede sig op af dørkammen ”det bare, Harry har bedt mig om, at holde øje med dig” han smilte usikkert, han syntes sikkert det var lige så latterligt, som jeg gjorde ”du kunne jo gå med så?” han trak på skuldrene ”jeg ved ikke helt” jeg sukkede irriteret ”Niall kom nu, jeg løber ikke fra dig” han rejste sig fra dørkammen og kiggede ind på drengene der stadig sad foran tv’et ”ja, okay” jeg jublede og åbnede døren ”vi går lige ned i computer cafeen!” råbte han ind til drengene, de svarede ikke, men han var klar over de hørte ham. Han tog sine sko på og så gik vi ud af døren.

Da vi kom ned i cafeen var der ikke særlig mange, der var faktisk ret stille ”hvad skal du egentlig bruge en computer til?” jeg rykkede en af stolene ud og satte mig ”nu hvor jeg nærmest er isoleret fra omverden, er der jo kun en måde at finde ud af hvad der sker der ude” han grinte lavt og satte sig på stolen ved siden af. Jeg åbnede computeren og gik ind på internettet. Niall trippede lidt ”er der noget du vil have?” jeg vendte mig om mod baren ”hmm bare en varm kakao tror jeg” han rejste sig ”vil du ikke have noget kage med?” jeg kiggede på ham ”overask mig” grinte jeg. Han grinte med og gik så mod baren. Jeg gik ind på mig blog og trykket på ”skriv opslag”

 

 

 

Han fandt mig. Alt den tid, jeg har været væk fra bloggen har været pga. af ham. Han har allerede formået at ødelægge alt! Min bedste ven er væk. min bror er nærmest en gidsel og her sidder jeg og får mig en kop kakao, som alt er okay. Fordi det er det han vil have. Han vil have det hele skal være normalt, men intet af det her er normalt.

Jeg bliver ved med at tænke tilbage på, hvad jeg har gjort, for at ende her. Hvorfor mig? Jeg var der bare på det helt forkerte tidspunkt og pludselig gik mit liv i tu.

Jeg tænker også tit frem. Når alt det her er slut, hvis det altså slutter. Hvad så? Hvem kan jeg stole på? Hvor kan jeg tage hen? Jeg har intet. Jo, altså min bror, men han har været ude for så meget på grund af mig. Jeg vil ikke udsætte ham for mere, han skal have lov til at starte forfra. Hvis jeg kunne gå tilbage i tiden, ville jeg gøre det. Helt tilbage, til hvor det startet, til første gang jeg så ’ham’ jeg skulle havde haft blandet mig uden om. Gået videre. Ignorerede det. Problemet er bare, at det kan man ikke, man kan ikke gå tilbage i tiden. Fejlen jeg lavet i fortiden forsvinder aldrig..

- mysecretlife<3

 

 

 

jeg trykkede på ”udgiv” og skyndte mig så ind på News, lidt efter kom Niall gående ”sker der noget spændende i den store verden?” jeg rystede på hovedet ”nope, den er lige så kedelig som den plejer” han grinte og tog så en bid af sin kage. Jeg tog fat i kakao koppen og tog en tår ”tak” sagde jeg, han smilte og tog så en bid til.

vi blev færdige med at spise og skulle til at gå op til værelset igen ”hov, kan vi ikke lige gå forbi lobbyen, jeg skal lige hente min vagtplan?” han nikkede bare og vi gik mod lobbyen. Patrick stod bag disken og smilte da han så mig, jeg smilte selvfølgelige igen ”hej pade” jeg lænede mig ind over disken ”hej Kat” sagde han usikkert, som sædvanlig ”Jeg kom bare lige for hente min vagtplan” han kiggede forvirret på mig ”hvad mener du, har du ikke sagt op?” jeg grinte usikker ”øhm nej? Ikke så hvidt jeg husker” han rystede på hovedet ”når okay” han gik over til hylden hvor vagtplanerne lå og rodet igennem dem ”du er her altså ikke” jeg hævede mit ene øjenbryn ”whaat? Hvornår har jeg sagt op?” han kiggede tilbage på mig ”for et par dage siden. Det var ham der Harry fyren, der kom forbi med en skriftlig opsigelse og sagde noget med, at du ikke selv havde tid, til at komme forbi med den” jeg vendte mig om mod Niall, han stod og vippede lidt frem og tilbage og lod som om han ikke hørte vores samtale ”vidste du det her!?” han prøvede at se forvirret ud, men han var en virkelig dårlig skuespiller ”vidste hvad?” jeg rullede med øjnene ”flot Niall” jeg vendte mig om mod Patrick igen ”tak for hjælpen Pade” jeg skulle lige til, at gå mod elevatoren, da Patrick stopper mig ”Kat, jeg har noget til dig” jeg vendte mig opmærksomt mod ham. Han rodet lidt under disken og hev så en T-shirt op ”den tilhørte Noel, men siden han er flyttet, tænke jeg du kunne give ham den, når du ser ham næste gang” næste gang, der blev ingen næste gang. Jeg tog alligevel imod den og smilede taknemligt til ham. Jeg gik med hastige skridt mod elevatoren, Niall løb efter mig, men sagde ikke et ord.

 

 

¤¤¤

 

Da vi var kommet op på værelset igen, var jeg bare gået direkte ind i seng. Jeg havde lagt Noel’s trøje, som en hovedpude så jeg dufte hans bløde parfume, han altid brugte. Jeg havde givet ham den parfume, på hans fødselsdag. Det var den første fødselsdag vi holdte sammen. Faktisk samme dag vi blev bedste venner. Han sad ude på trappe trinet, mega fuld og græd. Ja, han græd, fordi en pige lige havde droppet ham, så jeg sagde til ham, at det skulle han slet ikke være ked af det over. Hvis hun ikke vil have ham, var hun slet ikke det vær, for han var meget mere end bare en pæn fyr, han havde alt til at være den perfekte fyr. Vi sad der det meste af nat og snakkede om alverdens ting og ja, så kom det bare. Jeg kunne ikke lade være med at smile, når jeg tænkte på ham. Han var fandme speciel.

Mine tanker blev afbrudt, da jeg kunne høre hoveddøren blev åbent. Jeg skyndte mig at smide T-shirten ind under sengen og sætte mig op. Jeg kunne høre deres fodtrin inde i stuen ”hvor er hun?” han lød alvorlig ”inde på jeres værelse” mumlede Liam stille. Fodtrinene blev højere ”Harry, lad nu vær med at lade det gå ud over hende” sagde Louis. Fodtrinene stoppede lige ude foran, jeg kunne se skyggen under døren. jeg sank klumpen i min hals, hvad var der sket? Jeg sad som frosset fast på sengen, var det min skyld? Dørhåndtaget gik ned ”Harry” sukkede Louis. Han slap igen og skyggen forsvandt under døren ”du skal ikke blande dig! Fatter du det?” Louis svarede ham ikke og der var et kort øjebliks tavshed. ”hvad sagde Modest?” spurgte Zayn ”hvad tror du selv!?” snerrede Harry. Louis sukkede ”de snakkede om Larry, som sædvanlig” Zayn svarede ikke igen, så jeg gik ud fra han bare havde nikket ”jeg skal vise dem skal jeg!” trinene blev igen højere og døren fløj op. Jeg rejste mig op, i håb om, at det var det han ville have ”hvad så?” min stemme rystet. Hans blik var låst fast på mig og han gik målret mod mig. Han greb fat om mit håndled og trak mig ind til sig ”jeg er i lidt dårlig humør babe. så bare at sætte dig ind i stuen, så kommer jeg lige om lidt okay?” jeg nikkede og kyssede ham på kinden. Han havde alligevel lyttet lidt til Louis, hvilket gjorde mig lettet. Jeg forlod rummet og lukkede døren bag mig. Drengene kiggede på mig, men jeg kunne ikke lade vær med at smile lidt. Jeg kiggede over på Louis og mimede et ’tak’ han smilte anerkendende tilbage og satte sig i sofaen hos de andre. Det samme gjorde jeg…

__________________________________________________

Bare lige for at få det på det rene, så er det her stykke intet i mod Larryshippers, jeg respektere dem og det er overhovedet intet ondt ment, det passer bare rigtig godt ind i denne her historie. så please ikke bliv sur på mig <3 

og igen så håber jeg da i kan lide kapitlet <3 <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...