Hidden for YOU…2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
(læs 1'eren "boys like YOU" først) Der er gået 3 år siden hun flygtede… Hun har kæmpede for sin vej til frihed og det fik hun. hun er kommet videre, men dog ikke uden problemer på vejen. Hun valgte, da hun ankom til L.A, at starte en blog og her er hun så nu 3 år senere, og fortæller om sin fortid, Men efter hånden som kommentarerne begynder at vælte ind, kommer der ind i mellem, nogle spydige nogle. Hun vælger i starten at ignorere dem, men stille og roligt går det op for hende hvem det er… Harry… Hun har bestemt ikke lyst til at forlade alt sammen igen. Men hvad skal hun så gøre? bare blive og håbe på han ikke finde hende? for det ved hun at han gør, hun kender Harry, han er klog og ved hvad han laver, og en tredje ting er sikkert, han giver aldrig op… (læses på eget ansvar)

140Likes
392Kommentarer
25517Visninger
AA

20. sorry but not sorry.

Harrys synsvinkel:

 

Bussen var kørt om bag hotellet så vi kunne gå ind af bag indgangen. Louis sad med Kat. Det gjorde mig en smule jaloux, men hvis jeg skulle være ærlig anede jeg ikke hvad der forgik, så det var nok bedst det var ham. hvorfor reagerede hun på en måde, altså det var jo bare Hash? Jeg havde aldrig set nogle være sådan. Hun var så skræmt og rædselsslagen?

Bussen stoppede, Zayn spring ud, efterfulgt af Niall og Liam, jeg rejste mig op ”vækker du hende?” spurgte jeg Louis, han kiggede surt op på mig ”er du sindssyg? hun er stadig påvirket! Hvis vi vækker hende får hun bare endnu et anfald!” selvom han hviskede kunne du høre han hvæsede. Jeg sagde ikke noget, jeg vidste overhovedet ikke hvad jeg skulle gøre. Han løftede hende hovedet og rejste sig op ”tager du hende?” jeg nikkede og gik hen til sæderne hun sad på. Louis gik forbi mig og ud af bussen med hastige skridt. Jeg løftede hende op, en arm bag ryggen og en under benene. Hun lagde automatisk hovedet på mit bryst, hun var så smuk når hun sov, hun så så fredfyldt ud. jeg møvede mig ud af bussen og forsatte ind på hotellet. Jeg kom til lobbyen, der var ikke mere en 4-5 personer her. Jeg kiggede overmod receptionen, Noel stod der. Han havde ikke arbejdstøj på, han lignede mere en der var på vej ud af døren. jeg forsatte stille og roligt forbi ham, jeg skulle lige være helt sikker på han så Kat. Hvis han reagerede var de stadig venner, hvis ikke, så vidste jeg de var færdige. Man kunne kalde det en test, og han bestod. Han kiggede op en enkelt gang eller to, men sagde intet, hvilket vil sige at han var ’ude af spillet’ endnu en brik var slået ud.

jeg kom ind på værelset, og lagde forsigtigt Kat ned i sengen og hev dynen over hende. Det havde lykkes mig at få hende hele vejen her op, uden af vække hende. Jeg bakkede stille og roligt ud af rummet uden at lave for mange lyde. Jeg endte i stuen og lukkede stille døren. da jeg vendte mig om mødte jeg Louis’ blik. Han så bestemt ikke glad ud. ”hvad tænkte du på man?” sagde han mens han slog ud med armene ”det ved jeg ikke, jeg havde ikke regnet med hun ville reagere sådan der i hvert flad” han rystede på hovedet ”der var alt for meget i den joint til en der prøver det første gang og det vidste du godt!” han havde ret, det vidste jeg godt ”men det forklare stadig ikke hvorfor hun reagerede sådan?” sagde jeg, jeg var egentlig ret ligeglad med hans prædiken om hvor forkert det var. Jeg ville bare gerne vide hvorfor ”folk reagere helt forskelligt på hash, nogle blive glade, andre sure og andre paranoide eller måske noget helt fjerde og DERFOR starter man mildt ud!” jeg satte mig ned i sofaen og åbnede min mobil. Jeg kunne ikke være mere ligeglad med resten af hans holdning til min handling. Jeg vidste da godt det var forkert, men det var sgu da ikke noget jeg ville indrømme. ”Lytter du overhovedet til hvad jeg siger?” sagde han halvt opgivende ”jo det er sådan halvt om halvt” sagde jeg ligegyldigt. Han sukkede og gik mod sit værelse uden et eneste ord, han gad nok ikke tage den op med mig.

jeg havde også noget andet jeg skulle ordne, jeg var jo klar over at i morgen når hun vågnede, så ville hun ikke bare springe på mig. Tvært i mod, hun var ikke venner med Noel mere og hendes bror var her ikke, så hun havde ikke noget at miste. Troede hun i hvert fald. 

Jeg åbnede mobilen igen og gik ind i kontakter, det tog mig ikke lang tid af finde ham jeg skulle have fat i. Jeg trykkede på ring og tog den op til øret… ”det er Daniel” jeg smilede, det var sgu længe siden, jeg havde snakket med ham ”hey brormand, det er Harry” han slog en latter op ”hvad satan, længen siden mand” han stemme lød overrasket og glad på samme tid ”ja, det er efter hånden 1 år siden” Daniel var en gammel ven, vi var nærmest vokset op sammen ”ja det sgu rigtig!-” han holdte en lille pause ”når hvad får så selveste Harry Styles til at ringe til mig, på det her tidpunkt af døgnet?” jeg grinte lidt af hans kommentar og blev så seriøs igen ”ja det er lige det! Daniel min dreng, jeg skal have dig til at gøre en ting for mig!”

 

--------------------------------------------------------------------

SÅ nu burde jeg meget gerne være tilbage igen!, ked af den lange pause, gik ned med  stress og lægen sagde "tag det roligt" "spis piller" "ikke stress dig selv" og ja alt muligt pladder... sååå ja det var ikke så godt..

 men nu er jeg tilbage!! <3
ked af det meget korte kapitel, men det havde været mærkeligt at masse resten ind her og så er det da også lidt hyggeligt med noget spænding! <3
håber jeg kan skrive det næste her i weekenden <3
og igen undskyld!! <3 har savnet jer! <3

og 200 favoritiseringer!!!! tusind tak folkens!!!!!!!!!! <3
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...