Hidden for YOU…2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
(læs 1'eren "boys like YOU" først) Der er gået 3 år siden hun flygtede… Hun har kæmpede for sin vej til frihed og det fik hun. hun er kommet videre, men dog ikke uden problemer på vejen. Hun valgte, da hun ankom til L.A, at starte en blog og her er hun så nu 3 år senere, og fortæller om sin fortid, Men efter hånden som kommentarerne begynder at vælte ind, kommer der ind i mellem, nogle spydige nogle. Hun vælger i starten at ignorere dem, men stille og roligt går det op for hende hvem det er… Harry… Hun har bestemt ikke lyst til at forlade alt sammen igen. Men hvad skal hun så gøre? bare blive og håbe på han ikke finde hende? for det ved hun at han gør, hun kender Harry, han er klog og ved hvad han laver, og en tredje ting er sikkert, han giver aldrig op… (læses på eget ansvar)

140Likes
392Kommentarer
25531Visninger
AA

2. Noel!

Katrines synsvinkel:

 

Jeg var endelig hjemme efter en lang arbejdsdag. Jeg havde fået støvsuger tjansen, så jeg havde støvsugede hele dagen. Det er fandme ikke sjovt.

Jeg smed mig på sengen og grab min Iphone, der var ikke sket det store, men det var også klart. Jeg havde ingenting på min mobil. Kun de vigtigste telefon numre. Jeg gik ind i safari og gik ind på min blog. Folk havde godt nok mange spørgsmål. De fleste var gæt på hvem det var, andre handlede om at jeg bare kunne skrive til dem og at de var der for mig. Og så var der en hel tredje kommentar, jeg lagde særlig meget mærke til.

 

du burde stadig være bange, måske er han på vej…# - anonym

 

Jeg stirrede rimelig længe på kommentaren. Jeg tænkte lidt over det, det kunne ikke være ham. jeg skræmte bare mig selv. Jeg likede kommentaren og svarede på den.

 

- bare rolig, jeg tror han er over det og er kommet videre, ligesom mig<3# - mysecretlife

 

jeg lukkede safari ned igen. Jeg prøvede at tvinge mig selv til at tænke på noget andet, men det eneste der kunne få mig til det var Noel, jeg ringede til ham. der gik lidt tid før han tog den ”det er Noel!” jeg smilede da jeg hørte hans stemme ”hey Noel, hvad laver du i aften?” jeg kunne høre han rumsterede lidt ”I’m on my way bitch!” sagde han og lagde så på. Han vidste godt hvad jeg ville. Han var så god til at regne mig ud.

Jeg fandt noget slik frem og satte musik på. Lidt efter kom Noel bragende ind af døren og smækkede den efter sig, han var for længst holdt op med at banke på når han kom her hjem. han lukkede armene om mig, da jeg var gået hen for at få et kram ”er det hyggeaften?” spurgte han. Jeg trak mig fra ham og smilede ”jep” jeg grab fat om hans håndled og hev ham efter mig.

Vi endte i stuen, hvor vi slog os ned i hver vores sofa. Noel lagde sig ned ”har du egentlig hørt, hvem der kommer i morgen, altså på hotellet?” sagde han og vendte hoved mod mig. jeg rystede hoved ”nogle speciel?” han satte sig op og sukkede ”hvis jeg siger hele hotellet bliver omringet at skrigende teenage piger, hvad siger du så?” jeg trak på skulderne ”Justin Bieber” han grinede ”ja okay det kunne også være ham, men det er det ikke” jeg rakte ud efter slik skålen, mens jeg kiggede op på ham, han ventede på svar. Jeg slog ud med armene ”jeg er lost, hvem er det?” jeg var faktisk ikke helt lost, jeg vidste der var mange kendte drenge, nogle af dem bedre end andre. ”okay, hvad så hvis jeg siger, det er et band” jeg fjernede blikket fra Noel, hvis det var dem, var jeg dødsens, men jeg havde bestemt ikke løst til at gætte på det ”ej sig det nu bare” sagde jeg usikkert. Han rullede med øjnene ”det er One Direction selvfølgelig” han sagde det som om jeg var dum. Jeg prøvede at virke så overrasket som overhoved muligt, men faktisk ville jeg hellere bare brøde sammen. Jeg smilede så godt jeg kunne ”fedt” sagde jeg kort.

Han søgte min øjenkontakt ”er der noget galt?” jeg rystede på hoved og kiggede over på ham igen ”ved du hvorfor det lige er det hotel?” han rejste sig og gik over til mig ”næ det var en dame i telefonen der ringede og hun snakkede bare om at det helst skulle være lidt væk fra alle de andre gæster, så du kunne indspille et album uden at forstyrre nogle” jeg fulgte hver og en bevægelse han lavede ”hvad sagde du så?” spurgte jeg. han satte sig ned i sofaen ved siden af mig ”bare at hun lige fik min chef og så løb jeg ind til ham med telefonen” han trak på skulderne, som om det var lige meget. ”hvad er der galt kat?” han kunne se på mig at der var noget galt. Jeg smilede til ham ”ikke noget, jeg orker det bare ikke” jeg løj jo sådan set ikke for ham, jeg orkede det jo ikke, at der så lå lidt mere under det, vidste han ikke. Han skulle lige til at sige noget, men jeg afbrød ham hurtigt ”skal vi ikke se en film?!” han sukkede, men nikkede så, jeg tror han fandt ud af jeg ikke ville snakke om det. Han gik over til den anden sofa igen og jeg gik over til filmen hylden og hev never back Down ned fra hylden.

Da jeg havde sat den på, tog jeg min mobil frem. Jeg blev nød til at tjekke om personen som havde kommenteret tidligere havde skrevet noget igen. Og lige som jeg læste den, stod det klart og tydeligt.

 

der tror jeg du tager fejl prinsesse<3 - anonym

 

jeg læste den igen og igen. Det var ham. Harry. Det var som at få en mavepuster. Ordet prinsesse stod klart og det gjorde mig bare endnu mere sikker. Jeg låste min mobil igen. Og kiggede op på tv’et, men jeg kunne ikke koncentrere mig. mit hjerte galopperede. Jeg trak benene op under mig, selvom jeg var omkring Noel, forsvandt trygheden fuldstændigt.

Jeg var endelig kommet videre, efter 3 år og nu skal de hele bare spoleres. Fandme nej. Jeg måtte gøre noget, bare et eller andet.

Jeg kiggede over på Noel, han så optaget ud af filmen, men jeg blev nød til at spørger ”Noel?” han vendte hoved og så opmærksomt på mig ”hvornår er det de kommer imorgen?” han så undrende på mig ”seriøst kat, sig nu bare hvad det er der trykker dig” jeg rettede blikket mod gulvet. Han grab ud efter fjernbetjeningen og satte filmen på pause. Jeg trak på skulderne ”ikke noget” mumlede jeg. han rejste sig op og stillede sig foran mig ”kat, sig det nu!” jeg rystede bare på hoved, jeg kunne ikke, i hvert fald ikke endnu. Han satte sig ned ved siden af mig og lagde en hånd på mig knæ ”du ved jeg er her for dig” jeg nikkede og lænede mig over mod ham. Han lagde armene rundt om mig ”jeg kan ikke sige det Noel, ikke endnu” han nikkede forstående og sukkede så ”jeg ved det ikke præcis, men ved 13-14 tiden” jeg svarede ham ikke. Jeg havde travlt med at mit panik anfald, ikke kom ud på ydersiden. Jeg havde lang vagt i morgen 12- 20. Jeg måtte bare undgå dem. hvor svært kunne det dog være, når jo, meget…

-------------------------------------------

2 KAPITEL!!

OG ENDDA KUN KL. NI OM AFTEN :) <3

HVAD SYNTES I EGENTLIG OM COVERSENE TIL MOVELLAERNE ?? :) DET ER MIN VENINDE DER LAVER DEM OG HUN VIL GERNE HAVE LIDT RESPONS<3 FX. OM DEN FANGER ELLER OG DET ER GODT LAVET? :)<<3<

 

OG TUSIND TAK FOR ALT DEN OPBAGNING, DET ER DEJLIGT!! :)<3<3<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...