Hidden for YOU…2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
(læs 1'eren "boys like YOU" først) Der er gået 3 år siden hun flygtede… Hun har kæmpede for sin vej til frihed og det fik hun. hun er kommet videre, men dog ikke uden problemer på vejen. Hun valgte, da hun ankom til L.A, at starte en blog og her er hun så nu 3 år senere, og fortæller om sin fortid, Men efter hånden som kommentarerne begynder at vælte ind, kommer der ind i mellem, nogle spydige nogle. Hun vælger i starten at ignorere dem, men stille og roligt går det op for hende hvem det er… Harry… Hun har bestemt ikke lyst til at forlade alt sammen igen. Men hvad skal hun så gøre? bare blive og håbe på han ikke finde hende? for det ved hun at han gør, hun kender Harry, han er klog og ved hvad han laver, og en tredje ting er sikkert, han giver aldrig op… (læses på eget ansvar)

140Likes
392Kommentarer
25537Visninger
AA

25. Louis.

Katrines synsvinkel:  

Daten med Harry var gået okay. Min facade havde holdt gennem det hele, jeg var ikke fladet sammen en eneste gang. Jeg havde stadig ikke forstået formålet med daten, om det var fordi Harry bare gerne ville på date for sjov eller om han havde en videre plan med det, vidste jeg ikke. Men en ting var sikkert.. Han fik vilst til verden, at jeg var hans. Louis havde givet mig det gode råd om, at lade vær med at tjekke de sociale medier, da det alligevel ikke gavnede eller gjorde noget godt for mig. Så det havde jeg taget til mig. 

  Zayn, Niall og Harry var taget ind til noget velgørenheds halløj for udsatte børn, så det var kun Liam, Louis og jeg der var hjemme. Jeg ved ikk om det var tvang og de skulle tage derhen, men Louis var syg og måtte derfor ikke forlade hotellet. Jeg vidste ikke helt hvorfor Liam ikke skulle med, jeg havde ikke rigtig snakket med Liam og da de andre var gået, var han bare gået ind på sit værelse. Jeg kunne mærke han undgik mig, og det havde han gjort lige siden den nat jeg var kommet ind til ham.  Louis lå på sofaen og så på tv'et, jeg satte mig i sofaen ved siden af og betragtede ham. Min plan om hævn var stadig igang og det var en god mulighed for at komme lidt tættere på ham idag. Han kiggede over på mig "du stirre" sagde han smilende. Jeg smilede igen "det ved jeg" han satte sig op og tog dynen rundt om kroppen "når, jamen hvad skylder jeg så den ære?" Jeg grinte lidt over hans ord "du er bare sød når du er syg" egentlig så han bare meget meget slidt ud, men det behøvede han jo ikke at vide. Han slå en hæs latter op "hvad prøver du at op nå?" Jeg kravlede over i hans sofa, stadig så jeg sad i den modsatte ende af ham "jeg keder mig bare" jeg smilede til ham uden at bryde øjenkontakten "så gå ind til Liam, jeg er syg" jeg grinede mens jeg rullede med øjnene, det virkede ikke til nogle havde fortalt ham om den nat, siden han ikk helt havde fanget at jeg ikk lige var på talefod med Liam "hold dog op, så syg kan du heller ikk være" han lagde sig ned igen og tog dynen over hovedet "jo, jeg er døende" sagde han efterfulgt af en falsk hosten. Jeg grinede og lidt efter kom der også en lille grinen fra ham "Louis skal vi ikke lave et eller andet, jeg keder mig" jeg lænede mig tilbage i sofaen og sukkede højlydt. Louis lå stadig med hovedet under dynen "Shhhh, jeg sover" jeg fnøs af ham og rejste mig op i sofaen, han kunne tro nej. Jeg tog fat i enden af hans dyne og hev den af ham "så nu sover du ikke mere" sagde jeg efterfulgt at et højt grin. Han sukkede irriteret "kat, giv mig min dyne" han kunne alligevel ikke lade vær med at trække på smilebåndet. Jeg hoppede over i den anden sofa, med dynen i armene "så må du fange mig først" sagde jeg grinende. Det var først da han rejste sig, at jeg lagde mærke til han ikke havde andet end en t-shirt og sine boxers på. Jeg sprang ned fra sofaen og løb om bag den, han løb efter mig, men jeg forsatte bare rundt om sofaen "når, så er man ikke så syg alligevel var" han sat armene i siden "kat jeg skal bruge den dyne" jeg løb over mod Harrys og jegs værelse "så kom og hent den" han løb lige en hælene af mig, men da jeg løb i på værelset, stoppede han i døren, jeg stillede mig i sengen "hvad så, kan du ikke mere" han kiggede rundt i værelset og trådte så hen over dørkammen "hvad vil du så gøre nu?" Spurgte han, men et smørret smil på læben. Jeg grinede og kastede mig ned på sengen så jeg lå ovenpå dynen, han løb op i sengen og begyndte at hive i dynen "jeg er stærkere end dig kat" han grinede hæst, mens han satte sig ned for at hive videre. Dynen var ved at glide ud af hænderne på mig, men jeg tænkte hurtigt og begyndte at skubbe ham ud over kanten med min fod. Han faldt ud ned, men han havde et godt greb på dynen, hvilket resulterede i jeg fløj med ned. Jeg landede ovenpå ham, og dynen lå lidt ved siden af, da vi begge havde givet slip på dynen. Han stivnede og kiggede på mig, jeg derimod grinede bare højlydt. Han løsnede lidt op og et hæst grin forlod hans mund. Jeg kiggede ham dybt i øjnene, mens jeg grinede af, hans blik var som låst fast i mine øjne og først da jeg brød øjenkontakten for at kigge ned langs vores kroppe, der lå helt tæt, træk han vejret tungt igen. Jeg fugtede mine læber i håb om det påvirkede ham en smule, og det gjorde det, han hjerte bankede hurtigere og da jeg kiggede op i hans øjne igen, holdte de fokus på mine nu fugtede læber. "Hvad laver i?" Det var Liams stemme. Jeg rejste mig hurtigt op og det samme med Louis, vi kiggede kort akavet på hinanden "vi havde en dyne kamp" svarede Louis, jeg nikkede og kørte noget hår om bag øret. Liam fokuseret ned i jorden "Harry ringede, de er på vej hjem" jeg kiggede over på Louis for at se hans reaktion. Han tog dynen i armene "super" sagde han hurtigt og kløede sig akavet i nakken. Liam forlod os alene igen. Jeg grinede lidt over situation og lidt efter kom et hæst grin også fra ham "du må hellere lige få redt sengen" Louis forlod lidt efter også rummet.  Jeg redte hurtigt sengen og gik derefter ud i stuen til Louis, som igen havde smidt sig på sofaen "føler du dig stadig meget syg?" Spurgte jeg grinende. Han kiggede over på mig "ja, men nu fryser jeg også bare" mumlede han. Jeg gik over mod ham "så må jeg heller putte dig i din varme dyne" jeg grinte, men jeg pakkede han fødder ind i dynen og maste den ind under ham, så det var lige som en sovepose, han grinte også nu "nu føler jeg mig helt som en lille barn igen" jeg gik over mod den anden sofa "Shhhh lille Louis, du skal sove nu" vi stoppede med det sammen med at grine da døren gik op. Louis ødelagde min sovepose da han satte sig op og kiggede stramt på tv'et. Jeg rettede blikket om gangen, da Harry kom til syne "Hej babe" jeg smilede og rejste mig for at modtage et kram af ham. Han afbrød krammet for at kysse mig og som altid kysset jeg med, mod min vilje.. Jeg skimtede kort Louis der sad og betragtede os og da Harry træk sig fra mig, fjernede han blikket "hvad har i så lavet?" Han slog sig ned i sofaen og gjorde tegn til jeg skulle gøre det samme. "Jeg trak lige gyldigt på skuldrene "bare set tv" mens jeg satte mig ned og lænede mig op af han skulder. Han smilede tilfreds til mig. Niall og Zayn havde også fået sat sig ned, de snakkede om den begivenhed de havde været til, lidt efter deltog Harry i deres samtale.  Jeg kiggede over på Louis, der stirrede ned i gulvet, han lignede en der tænkte. Efter et par sekunder kiggede han op, hans øjne fandt hurtig vejen til mine. Jeg smilede til ham, han kiggede på Harry og sendte så et svagt smil tilbage. Drengenes samtale blev hurtigt baggrundsstøj da Louis blev ved med at holde øjenkontakten. Hans blik fangede bare en. Først da Harry hostede kom jeg tilbage, da jeg løftede hovedet fra hans skulder, drejede han hovedet for at kigge på mig "undskyld babe" jeg smilede og lagde igen hovedet. Jeg sukkede lydløst, planen med Louis blev nød til at gå hurtigt. Jeg havde ikke meget tid før jeg mistet mig selv fuldstændig. ——————— ——————— Hej piger, beklager den lange vente tid, har har lidt problemer og sådan, intet stort, havde bare lige brug for at passere det <3    Når men jeg beklager meget hvis dette kapitel er lidt mærkeligt opstillet! Det er skrevet på mobil da jeg ikk har været i nærheden af en computer det sidste lange stykke tid, men i morgen er jeg det, så hvis det her ikke hjælper, så retter jeg det på en computer i morgen! <3   Tak til jer der er blevet selvom vente tiden er lang! <3
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...