Hidden for YOU…2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
(læs 1'eren "boys like YOU" først) Der er gået 3 år siden hun flygtede… Hun har kæmpede for sin vej til frihed og det fik hun. hun er kommet videre, men dog ikke uden problemer på vejen. Hun valgte, da hun ankom til L.A, at starte en blog og her er hun så nu 3 år senere, og fortæller om sin fortid, Men efter hånden som kommentarerne begynder at vælte ind, kommer der ind i mellem, nogle spydige nogle. Hun vælger i starten at ignorere dem, men stille og roligt går det op for hende hvem det er… Harry… Hun har bestemt ikke lyst til at forlade alt sammen igen. Men hvad skal hun så gøre? bare blive og håbe på han ikke finde hende? for det ved hun at han gør, hun kender Harry, han er klog og ved hvad han laver, og en tredje ting er sikkert, han giver aldrig op… (læses på eget ansvar)

140Likes
392Kommentarer
25526Visninger
AA

6. jealous?

Liams synsvinkel:

 

Jeg var løbet op på værelset for at skifte trøje. Jeg håbede virkelig det kunne komme af, det var en ret fed trøje. Jeg tog den af og gik ud på badeværelset, jeg lagde den i håndvasken og tændte for vandet. Den var smurt ind i mad og det var mega ulækkert. Jeg prøvede at gnubbe det af, men det hjalp ikke.

Jeg slukket vandet og vred trøjen så jeg kunne hænge den til tørre og gik ind på værelset igen. Jeg åbnede skabet og hev en ny T-shirt ud af skabet. Et lille smæk kom ude fra gangen, jeg gik hen til døråbningen  ”hvem er det?” råbte jeg. jeg fik intet svar, men i stedet kom Harry til syne. Han smilede hurtigt, som en lille hilsen. Jeg gik ind på værelset igen og tog blusen over hoved. Da jeg havde fået den forbi øjnene, lagde jeg mærke til Harry der havde stillede sig i døråbningen. Jeg kiggede på ham ”hvad så?” spurgte jeg, det var en smule underligt han bare stod og stirrede på mig. Han lænede sig op af dørkammen ”hvad snakket du med Katrine om?” han stemme var nysgerrig, men han blik var hårdt. Det var ikke meningen han skulle havde haft set det, netop så vi slap for denne her samtale. Jeg trak på skulderne ”hun tabte bare noget mad ud over mig”  sagde jeg og tog min cap på. Han nikkede stille ”hvad sagde hun?” jeg gik over til spejlet og rettede håret så det ikke sad mærkeligt ”hun undskyldte bare, jeg tror hun var bange for jeg ville gøre hende noget” jeg forsatte mod døråbningen, men Harry rykkede sig ikke ”hvad gjorde du så?” jeg skød et øjenbryn i vejret ”hvorfor er det så vigtigt for dig mand?!” han ignorerede mit spørgsmål. Jeg slog ud med armene ”jeg sagde bare det var okay og så gik jeg her op og skiftede trøje, er der andet du vil vide, måske hvad farve sko jeg havde på!?” han rullede med øjnene og rejste sig fra dørkammen ”du skal bare lade hende være” sagde han ligegyldigt og vendte sig om og begyndte at gå mod udgangen ”jeg rørte hende dårligt nok mand, slap dog af!” jeg ville ikke finde mig i han bare troede, han kunne komme her op og angribe mig. Han vendte sig straks om igen ”jeg så godt hvordan du gav hende lov til at stå og gramsede på dig” sagde han, jeg kunne høre det havde irriterede ham, men han prøvede at holde sådan en ligeglad tone ”hun prøvede bare at tørre det af igen! Du opfører dig fandme som om du er jaloux!” han slog en høj latter op ”mig, jaloux! Over hvad?” jeg slog endnu engang ud med armene ”ja det er så det jeg skal spørge dig om!”  han forsatte med at grine ”jeg er ikke jaloux” sagde han så, jeg skød øjenbrynene i vejret ”hvad er der så?” jeg rystede på hoved ”det var ikke det, det handlede om. Du skal bare lade hende være!” sagde han hårdt og forlod mig så alene.

Hvad var der galt med ham mand! Man skulle fandme tror han var en pige, der havde det røde! Eller en pige der var forelsket, de er fandme så jaloux at det er helt vildt, man må forhelvede ikke en skid!

Jeg gik ind på værelset igen, jeg skulle lige hurtigt køle lidt af! Jeg ved ikke hvorfor det havde fået mig helt op i det røde felt, men det havde det altså og jeg havde bare lige brug for nogle par minutter alene inden jeg gik der ned igen.

 

 

 

Katrines synsvinkel

 

Det var nu jeg gjorde det! Jeg gik målrettet mod Noel i receptionen og lænede mig ind over disken. Han var straks henne ved mig, han blik var panisk ”hvorfor har du ikke sagt det noget før!” hviskede han panisk. Jeg trak på skuldrende ”jeg har bare ikke kunne få mig selv til det” han kiggede hurtigt rundt og så tilbage på mig ”hvordan kan du bare stå her og tage det stille og roligt!” jeg kastede selv lige et hurtigt blik over skulderen ”hvad mener du?” Noel var ikke bange for at skjule hvad han tænkte og det var nok heller ikke altid han tænkte før han talte ”jeg mener bare at idioten ligesom render rundt her på hotellet og du er bare sådan helt af slappet” jeg smilede til ham ”jeg kan jo ikke rende rundt og være bange hele tiden vel? Han er her jo ikke lige nu så jeg kan jo lige så godt nyde det så længe” han rystede på hoved ”du er jo fuldkommen syg” jeg grinede lidt af ham, men blev hurtig seriøs igen ”Noel vil du ikke gerne love mig en ting?” spurgte jeg stille, han nikkede og kiggede opmærksomt på mig, hvilket fik mig til at forsætte ”lige meget hvad der sker, så lad vær med at bland dig” han kiggede forvirret rundt ”men du kan jo ikke klare det alene” hans blik låste sig fast på noget bag mig, som kom tættere og tættere på ”bare lov mig du blander dig uden om?” han hørte slet ikke efter hvad jeg sagde ”Noel?” jeg skulle lige til at vende mig om og se hvad han var så opslugt af, da to hænder gled hen over mine hofter. Mine øjne blev store og af ren reaktion prøvede jeg at skubbede mig væk fra disken, men jeg mødte en varm krop med det samme ”hov hov hvor skal du hen prinsesse?” jeg sank klumpen i halsen og kiggede op på Noel, han kiggede også på mig og skulle lige til at sige noget, men jeg var hurtig til at ryste på hoved. Han skulle ikke blandes ind i det her. Han trak det i sig igen og kiggede i stedet skarpt på Harry. Jeg kunne mærke Harry lagde sit hoved på min skulder og fandt hurtig vej til min hals. Jeg ved ikke hvorfor han altid gik efter halsen, men det var som om han vidste det var et svagt punkt, for på en eller anden måde, følte jeg han kom utroligt tæt på mig. det gjorde han også, men bare på en anden måde og jeg brød mig bestemt ikke om det.

Noel rømmede sig lidt ”kan jeg hjælpe dig med noget mr. Styles?” spurgte han. Noel prøvede virkelig at holde den glade facade, men det gik ikke så godt. Harry opfangede hurtigt det provokerede ham og han stoppede i den grad ikke ”næ” sagde han koldt. Harry rettede blikket mod Noel og begyndte at køre hans hånd ind under min røde arbejdes T-shirt, et gisp undslap mine læber, da han rørte mig hud med hans kolde finger. Noels blik fulgte hånden og han blev mere og mere ophidset. Jeg kunne fornemme Harrys store smørrede smil og jeg vidste det pindede Noel at se det her. Harry grinte svagt, men hånligt ”bare rolig, hun kan godt lide det, ikke babe?” Jeg svarede ikke fordi jeg vidste han kun sagde det for at irritere. Noel var snart nået toppen af raseri, jeg kunne tydeligt se det på hans kropssprog, det ville ikke gå længe før han eksploderede ”Noel gå ud bag i!” sagde jeg bestemt, han fjernede blikket fra hånden der nu var lige nedeunder mit bryst og kiggede i stedet på mig ”nu!” sagde jeg i samme tonefald. Han kastede et sidste blik ned på hånden og gik så ud bag i. Harry grinede hånligt igen, bare højere så han var sikker på Noel hørte det. Jeg tog fat i Harrys arm med den ene hånd ”ikke her Harry, folk kigger på os!” sagde jeg stille, jeg tog dybe vejrtrækninger for ikke at virke for bange. Jeg ville ikke have han til at blive sur, for det første gjorde det altid ondt når han blev sur og for det andet gik det altid ud over mig! ”og hvad så, jeg er vant til opmærksomhed?” hviskede han i øret på mig. Jeg hev lidt mere i hans arm ”jeg kan blive fyret og det er nok det jeg har mindst brug for lige nu” sagde jeg. Han sukkede tungt og til min overraskelse gav han faktisk slip. Han gik derfra uden at sige et ord, først da han stod i elevatoren kiggede han på mig, han smilede lumsk og så lukkede dørene.

Jeg åndede lettet op, men får et kæmpe chok, da Noel fyrre hånden ned i disken lige ved siden af mig. jeg kiggede chokerende op på ham, hans blik var vredt og hvis man kunne dræbe med øjnene havde han dræbt alle i lobbyen. Jeg tog fat i hans arm ”rolig Noel” han rev armen til sig ”det kan jeg ikke!” han gik hen til nøgletavlen og fyrrede med alt sin kræft hånden ind i tavlen, utroligt nok gjorde det ikke ondt på ham – hvilket jeg ikke rigtigt forstod, for jeg husker tydeligt smerten fra den gang jeg gjorde det – Han gik målrettet hen mod mig igen og denne gang slog han begge hænder ned i disken ”hvorfor finder du dig i det?” han stemme var vred, han udstrålet tydeligt vrede. Jeg svarede ham ikke på hans spørgsmål, jeg havde et langt vigtigere et ”Noel lover du mig ikke at blande dig?” han kiggede uforstående på mig ”jeg vil bare ikke have der sker dig noget Noel” sagde jeg lavt. Han sukkede, men nikkede så.

-------------------------------------------

DET ER ET STYKKE TID SIDEN JEG HAR SAGT TAK TIL ALLE JER DEJLIGE MENNESKER DER LIKER OG FAVORITISERE! DET BETYDER SÅ MEGET OGSELVOM DER GÅR NOGLE DAGE  MELLEM SER JEG STADIG JERES UTROLIGE DEJLIGE KOMMENTARE! <3

I ER NOGLE PIGER <3<3

OG I ER MERE END VELKOMMEN TIL AT KOMME MED ROS ELLER RIS :) JEG ELSKER AT FÅ RESPONS PÅ DET, SÅ VED JEG HVAD JEG KAN GØRE BEDRE NÆSTE GANG <3<3

LOVE TO YOU ALL!! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...