Hidden for YOU…2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
(læs 1'eren "boys like YOU" først) Der er gået 3 år siden hun flygtede… Hun har kæmpede for sin vej til frihed og det fik hun. hun er kommet videre, men dog ikke uden problemer på vejen. Hun valgte, da hun ankom til L.A, at starte en blog og her er hun så nu 3 år senere, og fortæller om sin fortid, Men efter hånden som kommentarerne begynder at vælte ind, kommer der ind i mellem, nogle spydige nogle. Hun vælger i starten at ignorere dem, men stille og roligt går det op for hende hvem det er… Harry… Hun har bestemt ikke lyst til at forlade alt sammen igen. Men hvad skal hun så gøre? bare blive og håbe på han ikke finde hende? for det ved hun at han gør, hun kender Harry, han er klog og ved hvad han laver, og en tredje ting er sikkert, han giver aldrig op… (læses på eget ansvar)

140Likes
392Kommentarer
25517Visninger
AA

17. it's okay!

Katrines synsvinkel:

 

Vi kom ned til restauranten, tænk jeg skulle spise morgenmad på det hotel jeg egentligt arbejde på. Det var ret mærkeligt ikke at skulle løbe rundt og servicere folk, men bare sidde og spise og slappe helt af eller, slappe af var måske ikke det jeg gjorde. Jeg satte mig ned ved siden af Zayn og lidt efter slog Harry sig ned på den anden side. Vi sad lidt i stilhed, akavet spørg du? Ja meget.

Niall tog initiativet til at gå op og få noget mad og vi andre fulgte egentligt bare med. Jeg rakte ind over buffet for at få fat i en pandekage, da jeg høre en der pifter bag mig, jeg rejste mig straks op og kigger stramt bag mig. Harry stod lige bag mig og beundrede min røv, jeg ville nok ikke havde haft noget i mod det hvis det ikke lige havde været ham, fordi helt ærligt, så var jeg stolt af min røv, den var ikke for lille og så var den fast, hvilken dreng kunne ikke lide det? jeg fnes og vendte mig så om igen. Gad vide hvornår jeg egentligt blev vant til ham? han var jo ret pervers, det kunne man jo ikke komme ude om.

Vi satte om ned i tavshed igen og spiste. Louis lo lidt ”er det bare mig, eller lugter her ikke lidt af surt flødeskum?” han nåede lige at afslutte sin sætning, før han brød sammen af grin, sammen med Liam og Zayn. Jeg udsendte bare et lille fnes. Harry så helt blank ud ”hvorfor er det så sjovt?” spurgte han så. Louis slog en endnu højere latter op ”ja hvorfor Niall?” Niall sendte Louis et dræber blik ”jeg kunne ikke få det lorte flødeskum ordenligt ud af håret okay! Det er din egen skyld der lugter af surt flødeskum Louis!” snerrede Niall. Vi alle grinte af ham, han kiggede ondt på mig ”du skal ikke grine!” jeg stoppede med det samme, hvad havde jeg nu gjort? Jeg sank maden jeg havde i munden. Der blev med det samme helt stille rundt om bordet og alle fokuserede på mig og Niall, hans øjne så meget seriøse ud, lige indtil han brød ud i en høj latter. Jeg forstod ikke lige med det samme at det var for sjov, men det hjalp da de andre også begyndte at grine. Mine kinder blev helt varme, hvilket ville sige jeg rødmede, det var så pineligt ”det er ikke sjovt” mumlede jeg. det værste var nok at det bare fik dem til at grine endnu mere. Hold da op det var bare pineligt, jeg havde lyst til at krave under bordet og gemme mig, men jeg var ikke 5 år mere og i den her alder ville det bare være underligt. Jeg løftede skeen for at tage endnu en skefuld af min yoghurt og prøvede bare at komme videre så de ikke så på mig, men selvfølgelig skulle jeg lige gøre det være. Jeg tabte skeen. Den sagde et højt klink da den ramte tallerknen og videre ned i mit skød. Jeg gispede højt da den kolde ske ramte mit skød. Drengene grinte endnu højere end før ”er du ikke lidt uheldig?” sagde Louis grinende, jeg kiggede irriteret op på ham, idiot.

Jeg grab ud efter min serviet og skulle til at tørre yoghurten af mine bukser, men Harry kom mig i forkøbet. Jeg kiggede forskrækket ned på mit skød, men blev enig med mig selv, at jeg skulle ignorerer det. hvis jeg opførte mig pænt, så gjorde han også. Det havde han selv sagt. Jeg tog skeen op i hånden og kørte den igennem servietten, jeg gjorde alt for at ignorér det. Hans hånd var stoppede med at tørre yoghurten af, men kørte i stedet op af mit lår. Drengene rundt om os var begyndt at føre en samtale og jeg prøvede ihærdigt at koncentrere mig om Niall og Louis’ samtale, men det kunne jeg slet ikke og jeg kunne var at mærke hans hånd. Den gled ned til mit inderlår og med det samme fløj mit knæ op i bordet. Drengene stoppede deres samtale og kiggede underende på mig ”undskyld, det var ikke med vilje” jeg var ret sikker på jeg havde det samme blik som dem. Det var af ren refleks ”hvad lavede du?” spurgte Niall. Jeg smilede akavet, hvad skulle jeg sige? Han lænede sig ind over bordet for at se og hurtigt fjernede Harry hånden. Tusind tak Niall! Jeg kunne kysse ham over alt! Nej, okay måske ikke, men du ved hvad jeg mener. Jeg trak på skulderende ”jeg løftede bare lige benet” Niall gav hurtigt op og spiste videre. Jeg sendte Harry et surt blik, han smilede bare over hele hovedet og trak på skulderene. Lorte unge. Okay han var ældre end mig, men han opførte sig ikke sådan.

Vi blev færdige med at spise, det havde nok været den pinligste middag ever. Vi gik ud i lobbyen Harry havde smidt en arm omkring mig og hvad end jeg ville have det eller ej, så Noel mig ”Kat?” jeg vendte mig om mod ham, hans blik var mere end trist. Jeg rettede blikket op mod Harry ”må jeg ikke lige snakke med ham?” Harry smilede lumsk ”jo kommer du op bag efter?” jeg nikkede og vendte mig om mod Noel igen, jeg nået dog ikke at gå mere end 2 skridt før Harry svingede mig tilbage ind i hans arme. Jeg kiggede spørgende op på ham, men 2 sekunder efter ramte hans læber mine. Hans tunge klemte sig ind til min. Lige meget hvor meget jeg hadet at gøre det foran Noel, blev jeg nød til det, det var det eneste der holdte Harry væk fra Noel og han skadet heller ikke mig. Jeg trak mig stille og roligt fra ham ”jeg kommer op lige om lidt” han slap mig ”okay babe” han sendte Noel et hånende smil og gik så med de andre drenge ind i elevatoren.

Noel var gået over til computeren, jeg løb over til ham ”hvad så?” spurgte jeg muntret. Han skænkede mig ingen gang ét blik. Jeg stillede mig foran ham ”er du okay Noel?” han ignorerede mig fuldstændigt ”hvad har jeg gjort?” snerrede jeg uforstående. Jeg havde ikke set ham i lang tid og han var bare pisse sur. Jeg hev i hans jakke og først der vendte han sig om mod mig ”hvad du har gjort!-” han tog en hård indånding ”lad os starte med den fact, at du faktisk lige har stået med tungen ned i halsen på ham, du hader allermest på hele jordkloden!” jeg bed mig usikkert i læben, jeg vidste han ikke ville kunne håndtere det ”det er den eneste måde jeg kan-” ”den eneste måde du kan hvad!? Du kan sørger for at jeg ikke kommer i problemer? For ved du hvad, det klarede jeg faktisk fint selv!” hans øjne lyste op af vrede og sår på sammentid ”jamen jeg kan jo ikke-” ”hvorfor har du bare givet op! Du er jo ikke rigtigt klog!” jeg tog en dyb indånding ”er du ikke sød at lade vær med at-” ”du giver ham alt den magt han har brug for! Han har bare ventet på du ville knække sammen og-” ”NOEL stop med at afbryde mig hele tiden!!” jeg var ret sikker på mine øjne også lyste af vrede lige nu, han blev bare ved med at afbryde og omformulere tingene! ”jeg elsker dig Noel og hvis det her er den bedste måde at passe på dig og min bror er det den her måde jeg gør det på, om du vil have det eller ej! Jeg er træt af at blive trampet på! jeg har faktisk endelig fundet en måde at få ham til bare at have en smule respekt for mig! så kan du ikke bare give det en chance!?” han øjne flakkede mellem mine. Han rystede langsomt på hoved ”nej Kat, at du tror det er mig der skal passes på er jo sindssygt, han kan kun såre mig hvis han rør dig, hvilket han tilsyneladende har fået lov til og dét rammer mig fandme!!” jeg kiggede hurtigt rundt i lobbyen ”men det er mig der har rodet dig ind i det her! og tror du ikke også det sårer mig at han kommer efter dig!” folk stirrede rimelig meget på os, men det så ikke ud til at gøre Noel noget. han prustede irriterede ”hvad med at tænke på dig selv bare for en gangs skyld! Du kan ikke hjælpe alt og alle hele tiden Kat!” ”jeg har det helt fint selv Noel!” hvæsede jeg irriterede, han grinte falsk ”når ja, det er jo det du har!” jeg nikkede, selvom jeg godt vidste han var sarkastisk ”jeg kender dig Kat! Og du har aldrig været så ødelagt som du er nu, måske ikke fysisk men mentalt! du lukker det bare inde i dig selv og putter en fed facade uden på og inde i dit lille hoved siger du til dig selv at alt er okay!” jeg lagde armene over kors ”ja, men det hele bliver også okay igen, der går bare lidt tid” han rullede med øjne ”kan du se hvad jeg mener? Tror du helt seriøst selv på han stopper? Han har endelig fået det som han ville have det, det giver han ikke bare sådan op!” inderst inde vidste jeg det godt, men jeg havde håbet om det bare var en lille periodes tid. Og samtidig havde jeg heller ikke lyst til at indse det, jeg ville ikke vide sandheden. Sandheden ville ikke løse noget her. det ville bare gøre det hele værre. ”Noel, jeg-” ”Katrine gå med dig” han snakkede pludseligt ligegyldigt til mig, som om jeg ingenting var ”Noel du kan ikke bare lukke mig ude” min stemme knækkede. Jeg kunne ikke miste ham nu ”Katrine jeg ved ikke hvad jeg skal gøre? jeg kan ikke klare det i mit hjerte, hvis jeg skal se dig tvinges til noget du gør for min skyld, vil jeg heller have du løber” hans stemme blev helt lav igen ”jeg er færdig med at stikke af Noel. Jeg finder en løsning på det her, du får ikke lov til at forlade mig nu!” han rystede stille på hovedet og vendte sig om mod computeren igen. Jeg fik den kolde skuldre, og ja den gjorde ondt. Jeg traskede tungt over mod elevatoren, jeg var ikke færdig med Noel, han var det tætteste jeg kunne komme på familie lige for tiden. Jeg trykkede på knappen, den var på sal 3, så dørene gik op lidt efter og jeg gik ind.

 

__________________________________________________________

jeg ved det godt!! det er gået sindsyg langtid <3 og det er jeg også rigtig ked af, men jeg kæmper rigtig meget med mine eksamer lige for tiden, men jeg gør mit bedste for at nå det hele!!<3
håber i kan lide kapitellet <3

undskyld stavefejl og det, er ikke rettet så godt i gennem<3 men det burde være til at forstå <3
love ya <3<3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...