Hidden for YOU…2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
(læs 1'eren "boys like YOU" først) Der er gået 3 år siden hun flygtede… Hun har kæmpede for sin vej til frihed og det fik hun. hun er kommet videre, men dog ikke uden problemer på vejen. Hun valgte, da hun ankom til L.A, at starte en blog og her er hun så nu 3 år senere, og fortæller om sin fortid, Men efter hånden som kommentarerne begynder at vælte ind, kommer der ind i mellem, nogle spydige nogle. Hun vælger i starten at ignorere dem, men stille og roligt går det op for hende hvem det er… Harry… Hun har bestemt ikke lyst til at forlade alt sammen igen. Men hvad skal hun så gøre? bare blive og håbe på han ikke finde hende? for det ved hun at han gør, hun kender Harry, han er klog og ved hvad han laver, og en tredje ting er sikkert, han giver aldrig op… (læses på eget ansvar)

140Likes
392Kommentarer
25534Visninger
AA

14. I standing on a line between giving up and seeing how much more I can take.

Katrines synsvinkel:

 

Jeg vågnede og det jeg havde håbet var et mareridt, var virkeligt. Jeg lå stadig i Harrys seng, heldigvis alene, men jeg kunne tydeligt høre deres stemmer inde fra stuen af. Jeg skulle være på arbejde om under 2 timer, og jeg skulle også først nå hjem, men lige nu ville jeg også alt andet end at være her mere, så det var en god chance for at komme lidt væk. Eller væk og væk, det var jo stadig på hotellet, men jeg kom væk fra det her værelse og plus Noel havde vagt i dag, så ham kunne jeg også se. Jeg stod ud af sengen og tog mit tøj på fra i går, mit hår sætte jeg op i en hurtig knold. Hvad jeg skulle gøre når jeg gik ind på den anden side af døren vidste jeg ikke endnu, jeg var færdig med at få tingene til at gå ud over andre, det var min skyld. Jeg stod på vippen mellem at give op eller se hvor meget mere jeg kunne klare, jeg havde ca. 30 sekunder til at vælge, for der stod jeg inde i stuen og havde taget min beslutning, men hvor meget mere kunne jeg holde til? jeg kunne ikke såre andre mere, det gjorde ondt at se andre kæmpe for mig.

Jeg kørte en hånd gennem håret, ville jeg virkelig gøre det her? jeg stillede mig lige bag døren, træk vejret dybt og træk ned i håndtaget. Det var nu, om jeg var klar nået jeg overhovedet ikke at tænke over. De kiggede alle sammen over på mig, da jeg trådte ind i stuen, jeg kiggede målrettet på Harry, som sad i sofaen. Han smilede tilfredst, jeg bid mig selvsikkert i læben og gav stille og roligt slip, mens jeg gik over mod ham. Da jeg stod foran ham, så han forvirrede på mig, jeg placerede et ben på hver siden af hans og satte mig på hans skød. Han så endnu mere forvirret ud end før, men jeg var slet ikke færdig, jeg kyssede ham lidenskabeligt og han gik straks med på den. Jeg havde løst til at trække mig fra ham, men nu havde jeg sat det igen, det kunne ikke stoppes nu. jeg kørte mine hænder op i hans krøller, han smilte, jeg kunne mærke det i kysset. Drengene forsvandt stille ud af stuen, det eneste man kunne høre var Nialls spørgsmål ”hvad skete der lige?” og så var de væk. Jeg træk mig stille væk fra Harry, hans blik viste tydeligt han vil have mere, men jeg blev nød til at komme videre. Jeg kørte mine hænder ned til hans kæbe ”jeg skal på arbejde Harry” hviskede jeg, han kiggede mig dybt i øjnene ”hvornår?” jeg smilede og nussede bildt hans kind ”halvanden time, men jeg skal også lige nå hjem” jeg rejste mig op igen og skulle til at gå, men han hev fat i mit håndled. Jeg håbede virkelig ikke han ville stoppe mig, ellers var det her totalt spild og kræfter ”kommer du her op når du har fri?” jeg grinte, godt nok var det et falsk grin, men det kunne man ikke høre ”kom ned i lobbyen kl. 13 og hent min taske, så kommer jeg” han slap mit håndled ”aftale” jeg gik ud mod gangen og svingede lidt ekstra med røven, kun fordi jeg vidste det var den han kiggede på. Jeg tog mine sko og jakke på og forlod så rummet.

Hvad var det jeg havde gang i? Jeg tog mig til panden, jeg var ikke rigtig klog. Jeg sank klumpen i halsen, tænk jeg lige havde kysset ham, bevist! Men på den her måde, vidste jeg han ikke såret nogle, så længe jeg bare gjorde som han sagde og rettede ind som en lille hund, så skulle det hele nok gå, skulle det ikke?

Jeg trådte ind af døren og løb hurtigt op på badeværelset, smed mit tøj og tog et hurtigt bad. Efter badet fik jeg hurtigt nogle mørke blå stramme jeans og en sort løs trøje med teksten wild young & free . Håret fyret jeg op i en høj heste hale og make-uppen var enkel. Jeg tog min ynglings parfume på og greb en stor sort sportstaske og begyndte at pakke. Jeg havde det så dårligt med at pakke, jeg ville virkelig ikke der hen igen. Bare ved tanken bankede mit hjerte af angst. Det var som om jeg blev helt forpustet. Jeg pakkede alt, jeg vidste jo ikke hvor længe jeg skulle være der. klokken blev 12:40 og jeg skulle snart køre hvis jeg skulle nå det. jeg tog mine Nike-free på, min læderjakke og gik ned til busstopstedet.

Da jeg kom ind i lobbyen var klokken 12:52 og Harry var der ikke endnu. Jeg så hurtigt Noel der så på mig med store øjne, jeg kiggede rundt og gik så med hastige skridt hen til receptionen ”har han gjort dig noget?” jeg rystede på hoved, det havde han jo ikke sådan fysik, mere mentalt ”nej nej jeg har det fint” han fnøs af mig ”ja klart” han kiggede ned i computeren, jeg havde ikke tid til han var fornærmet lige nu så jeg ignorerede det bare ”Noel vil du gøre mig en tjeneste?” han så nysgerrigt op på mig ”selvfølgelig, hvad skal jeg gøre?” jeg kiggede rundt i lobbyen, Harry var her stadig ikke, jeg lænede mig ind over disken ”ring til min bror og sig han ikke må sige noget til Harry eller gøre noget før jeg ringer til ham” han nikkede, hvor var jeg bare glad for jeg havde Noel, han var der bare altid. Elevatoren sagde den der bip lyd og Harry kom gående ud ”en ting mere Noel, gå lige ud og find en ny arbejdsplan til mig” jeg ville ikke have han så mig og Harry, det ville han slet ikke kunne håndtere ”hvor er den gamle?” ”gør det nu bare” hvæsede jeg, han vendte sig om og gik om bag i og lidt efter mærkede jeg Harrys hænder om min talje, jeg sank klumpen i halsen og vendte mig så smilende om mod ham. Han placerede et kys i panden på mig og smilede så ”hej smukke” jeg tog fat rundt om nakken på ham og kyssede ham så på munden ”hej” sagde jeg sødt. ”jeg kan ikke finde nogle!” jeg kunne høre Noels skridt komme tættere på, jeg panikkede ”øhm så print lige en til mig, det er vigtigt!” han sukkede højt og hans skridt forsvandt igen ”jeg bliver nød til at gå ind og klæde om” Harry nikkede forståligt, jeg trådte tilbage og bøjede mig ned for at samle tasken op og gav ham den så ”hop da op, har du taget det hele med?” jeg grinte stille og kyssede ham en sidste gang ”vi ses senere” han smilede ”ses babe” jeg kiggede efter ham mens han gik over mod elevatoren. Noel kom ud med arbejdsplan i hånden ”værsgo” jeg gik mod omklædningen ”tak du er en skat”

Da jeg kom ud i omklædningen åndede jeg lettet op, det var tæt på Noel var kommet vadende ud midt i det hele. Hvor længe kunne jeg holde det hemmeligt for ham? han var jo ikke dum.                        Jeg tog min uniform på og gik ud i køkkenet, arbejdet kaldte…

 

 

Harrys synsvinkel:

 

Jeg gik ud i køkkenet hvor drengene var gået ud ”hvad handlede det lige om?” spurgte Niall fjoget, jeg trak på skulderende ”jeg tror bare hun endelig forstod, der ikke rigtigt var noget at gøre” Liam sad på køkkenbordet, jeg slog ham blidt i maven med min hånd, for drengene lignede det nok bare en hilsen, men Liam vidste godt hvorfor jeg gjorde det, han ømmede sig straks, men holdte det meste af smerten tilbage. De andre grinte svagt ”det tog fandme lang tid” indskyd Niall, jeg sukkede og lænede mig op at bordet ”hvad er det man siger `never give up, the best things takes time` ” 

 

------------------------------------------------------

okay hold da op der gik lang tid denne her gang! det er jeg altså rigtig ked af og i må virkelig ikke tror det er noget jeg gør med vilje! <3

 

men hvor er det dejligt at se i holder ved piger, det er jeg sgu glad for!!<3

 

og dejlige, søde, smukke piger, er i ikke super dejlige lige at like den, jeg mangler ca. 8 så er jeg op på 100 og det ville bare gøre mig så super glad!<3

og så håber jeg da også i kunne lide kapitlet <3

elsk på jer <3<3<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...