Hidden for YOU…2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
(læs 1'eren "boys like YOU" først) Der er gået 3 år siden hun flygtede… Hun har kæmpede for sin vej til frihed og det fik hun. hun er kommet videre, men dog ikke uden problemer på vejen. Hun valgte, da hun ankom til L.A, at starte en blog og her er hun så nu 3 år senere, og fortæller om sin fortid, Men efter hånden som kommentarerne begynder at vælte ind, kommer der ind i mellem, nogle spydige nogle. Hun vælger i starten at ignorere dem, men stille og roligt går det op for hende hvem det er… Harry… Hun har bestemt ikke lyst til at forlade alt sammen igen. Men hvad skal hun så gøre? bare blive og håbe på han ikke finde hende? for det ved hun at han gør, hun kender Harry, han er klog og ved hvad han laver, og en tredje ting er sikkert, han giver aldrig op… (læses på eget ansvar)

140Likes
392Kommentarer
25531Visninger
AA

13. easier to keep me out of this!

Liams synsvinkel:

 

Jeg gik ind i stuen, de andre drenge sad i stilhed og stirrede på mig da jeg trådte ind. Jeg satte mig ned ved siden af Zayn. De stirrede alle tre stadig på mig, det var ret akavet. Der var ingen der sagde ord.

Nialls mobil ringede, de fjernede øjne fra mig og over til ham istedet. han tog den op til øret ”det er Niall” han trak svagt på smilebåndet og rejste sig ”hey Greg, hvordan går det?” hans stemme forsvandt ud i gangen og deres blikke faldt tilbage på mig ”har jeg gjort noget forkert?” spurgte jeg uskyldigt. De kiggede hurtigt på hinanden, Louis kløede sig i nakken  ”altså, Harry er i hvert fald ret vred” jeg kiggede over på ham ”ja det er sgu da også kun fordi jeg havde ret” forsvarede jeg mig ”jeg tror bare du skal lade ham køre sit eget game” hvordan kunne han overhoved tænke sådan. Jeg lænede mig over mod ham ”og lade ham køre hende fuldstændig ned, pigen er ved at knække man! Kan i slet ikke se det?” Zayn rykkede lidt på sig ”jo, men vi har ikke en skid at gøre Bro, det er bedst vi bare blander os udenom” Louis gjorde sig hurtigt enig ”han siger noget, Harry bliver vel træt af det på et tidpunkt, der kan jo ikke være så længe igen” jeg rystede på hoved, de forstod det overhoved ikke! ”lad os sige at det var en af jeres søstre, hvordan fuck ville i så reagere, også bare vente til det var ovre?” de kiggede mærkeligt på hinanden ”det kan man jo slet ikke sammenligne, de betyder jo noget for os, det der er bare en tilfældig pige” jeg kunne mærke vreden inden i mig boble, hvordan kunne de tænke sådan? Ja de kendte hende ikke? Men har de slet ikke noget hjerte. Jeg gav bare op, jeg kunne simpelthen ikke forklare dem det så de ville forstå det. Jeg rejste mig og gik ind på mit værelse, jeg var træt og vil egentlig heller ikke være i nærheden af de andre, jeg havde bare brug for at være alene.

 

Jeg vågner med et chok, da jeg rammer gulvet, jeg åbner straks øjnene, men knib den hurtigt sammen igen af smerte, noget havde ramt mig hårdt i maven og jeg mistet pusten. Jeg prøvede at sætte mig op for at få vejret ordenligt ned i lungerne, men blev hurtigt skubbet ned igen. Jeg hostede gevaldigt, jeg havde fået en kraftig mavepuster. Jeg prøvede endnu engang at sætte mig op for at få hostet igennem, men denne gang mærkede jeg en kold hånd på mit bryst ”når jeg siger du skal blande dig uden om Liam! Så mener jeg det!” det tog mig ikke længe der efter at regne ud det var Harry der var over mig lige nu ”er det forstået!?” jeg ville havde svaret ham igen, hvis det ikke var fordi jeg var ved at blive kvalt i min egen hosten. Jeg skubbede hånden væk og prøvede endnu engang at satte mig op, men blev med det samme banket lige tilbage i gulvet ”er det forstået?!!” jeg nikkede i desperation for at få vejret. Han fjernede hånden og rejste sig op, jeg mærkede endnu et hårdt spark i maven og smerten fløj gennem hele min krop. Jeg satte mig op og hostede igennem, Harry forlod værelset og smækkede døren. Jeg hev efter vejret og fik pusten tilbage. Var han gået fuldstændig fra forstanden?

Høje trin kom ude fra den anden side af døren og pludselig blev døren flået op. Kat kom løbene ind ”er du okay Liam?” jeg kiggede op på hende med panikslagen øjne, var hun slet ikke klar over hvad Harry ville gøre ved hende nu? jeg nikkede kraftigt ”gå ind til Harry igen” sagde jeg bestemt. Hun ignorerede mig og satte sig ned ved siden af mig ”din mave Liam!” jeg kiggede hurtigt ned af mig selv, min mave var hel forslået, men det vigtigste var at få Kat ud ”ud nu!” befalede jeg igen. Hun kørte hænderne op i håret og rystede på hoved ”hvad er det jeg har gjort!” jeg tog fat i hendes arme og fik dem stille ned langs siden ”Kat det er ikke din skyld, men du bliver virkelig nød til at gå nu!” hendes øjne blev fuldt med tårer ”jo, det er min skyld, alt det her er min skyld, jeg skulle aldrig være løbet væk fra starten, jeg har kun fået såret alle andre, hvis jeg var blevet havde jeg aldrig mødt Noel og han havde ikke behøvet at være rodet ud i det her! det hele er min skyld!” Jeg lagde hånden på hendes skuldre ”det passer ikke Kat og det ved du godt, du har gjort det helt rigtige lige fra starten, du skal ikke bare ofre dig selv, det er ikke din skyld okay!” hun kiggede mig lige ind i øjnene  ”du bliver nød til at gå nu Kat, ellers ender det galt” hun rystede på hoved ”jeg vil ikke” hviskede hun, tårerne løb ned af kinderne på hende ”Kat nu!” jeg hadet at jeg skulle tvinge hende, men jeg havde ikke rigtigt noget valg.

Dørtrinet knirkede og vi rettet begge blikket mod døråbningen, Harry lænede sig op af dørkammen, han slog en høj latter op ”sødt, han lyver overfor dig så at du får det bedre med dig selv” jeg sank klumpen i min hals, det her ville ikke ende godt. Hun vendte blikket mod mig, men jeg holdte blikket på Harry ”hvad mener han Liam?” Harry smilte lumsk ”hvad jeg mener darling?-” han gik over mod hende og stillede sig lige bag hende ”jeg mener at han sidder og fortæller dig du gjorde det rigtige, men tænk over det babe, du har kun gjort det værre” jeg kunne mærke hendes blik kigge indtrængende på mig, men jeg blev stadig ved med at holde øjenkontakten med Harry ”er det rigtigt Liam?” jeg kunne ikke svare hende, jeg vidste han fyldte hende med løgn, men hvis jeg sagde ham i mod ville han ikke tage det på en særlig pæn måde. Harry rakte hånden ned og tog fat i hendes arm, han hev hende op at stå og vendte hende mod ham. Hans hånd gled stille over hendes kind ”selvfølgelig er det rigtigt prinsesse” hun hulkede, men han blokeret hurtigt gråden, med et kys. Hun afbrud kysset og kiggede ned på mig ”Liam?” hun var såret, hun troet seriøst på jeg løj for hende. Jeg havde løst til af fortælle hende sandheden, men måske var det bare lettere at blande mig uden om, som drengene sagde. Hans arme gled ned om livet på hende ”tænk på hvis du bare havde fulgt efter lige fra starten så havde vi slet ikke behøvet at skade nogle” hun rettede blikket mod ham igen, han kyssede hende endnu engang ”smut nu ind i seng babe” hun nikkede ydmygt og gik mod døren. Harry kiggede ned på mig ”jeg er glad for det endelig fes ind” han gik efter Kat og lidt efter sad jeg alene på mit værelse igen.  Det var bare så forkert.

______________________________________________________________________________________

 

sådan girls endnu et kapitel <3 håber i kan lide det <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...