Hidden for YOU…2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
(læs 1'eren "boys like YOU" først) Der er gået 3 år siden hun flygtede… Hun har kæmpede for sin vej til frihed og det fik hun. hun er kommet videre, men dog ikke uden problemer på vejen. Hun valgte, da hun ankom til L.A, at starte en blog og her er hun så nu 3 år senere, og fortæller om sin fortid, Men efter hånden som kommentarerne begynder at vælte ind, kommer der ind i mellem, nogle spydige nogle. Hun vælger i starten at ignorere dem, men stille og roligt går det op for hende hvem det er… Harry… Hun har bestemt ikke lyst til at forlade alt sammen igen. Men hvad skal hun så gøre? bare blive og håbe på han ikke finde hende? for det ved hun at han gør, hun kender Harry, han er klog og ved hvad han laver, og en tredje ting er sikkert, han giver aldrig op… (læses på eget ansvar)

140Likes
392Kommentarer
25524Visninger
AA

19. don't hurt him!

Katrines synsvinkel:

 

Harry var gået ud af værelset, for at ringe til benjamin, jeg sad bare her på sengen og skulle virke begejstret, men min hjerne sagde det var helt forkert. Tanken om at det eneste Harry egentlig ville med ham, var så han kunne bruge ham mod mig, nu hvor Noel og jeg var på vej væk fra hinanden. den var forfærdelig. På den tid jeg havde kendt Harry, var han ikke blevet bedre. Hans følelser var her stadig ikke. Alt hvad Harry gjorde, var for ham selv. Harrys stemme kom tættere på værelset igen ”ja hun sidder lige her inde” glæden for jeg skulle til at høre hans stemme igen, viste sig i et smil, som sad klistrede fat i mit ansigt. Harry satte sig ned ved siden af mig, jeg tog telefonen som han rakte mod mig. Jeg skænkede ham et blik og kiggede så ned på mobilen igen. Jeg førte mobilen op til øret ”ha-hallo?” Harry smilede til mig og rejste sig ”jeg lader jeg to være lidt alene” og med de ord forlod han rummet, mine øjne var stadig på døren, som Harry lige var gået ud af. Det havde jeg ikke regnet med ”kat?!” ”ja jeg er her” sagde jeg mens jeg nikkede, han kunne ikke se det, men det var bare en reaktion tror jeg. ”er Harry der stadig?” jeg kiggede over på den lukkede dør for bare lige at bekræfte at han faktisk var gået ”nej han er gået” jeg snakkede lavt i tilfældet at han nu stod og lyttede.

At vide jeg kunne få ham hen til mig, han kunne holde om mig og fortælle mig at alt ville blive okay, fik tåren til at glide ned af min kind. Jeg vidste det var forkert, det ville gøre det hele værre. Inden han sagde noget, afbrød jeg ham ”benjamin?” sagde jeg lavt. Der var 3 sekunders stilhed, han var klar over det jeg skulle til at sige ikke var en god ting ”ja?” jeg tog en dyb indånding inden jeg åbnede munden ”du kan ikke komme her hen, det er for-” ”farligt?, jeg ved det godt.”  afbrød han mig. Han havde heldigvis selv indset det. ”i hvert fald ikke endnu” sagde jeg lavt. ”Kat jeg ved du er stærk nok okay! Der er ingen tvivl om du kommer i gennem det her!” jeg smilede over hans ord ”og ellers er jeg ikke mere end et opkald væk længere” jeg snøftede engang. Min hjerte spring en takt over da døren gik op og Harry kom ind ”hvad så, hvad finder i ud af?” jeg kiggede op på ham med tårer i øjnene, hans blik ændret sig straks til et mere alvorligt ”hvad sker der?” jeg kiggede bare ned og rakte ham telefonen, Benjamin var helt sikkert bedre til at lyve end mig. Harry tog telefonen og satte sig ned ved siden af mig ”Benjamin?” jeg kunne ikke helt høre hvad han svaret, men han sagde noget med kræft, og at lægerne havde taget fejl ”det er jeg sgu ked af at høre bro” han kiggede på mig med et medlidende blik og lagde en arm omkring mig. Jeg puttede mig indtil hans bryst, ikke fordi jeg havde lyst. Han aede mig blidt i håret ”ja det skal jeg nok” han kiggede på mig ”ja vi ses” han lagde på og hev mig op på hans skød ”det skal nok blive okay” han sagde præcis de ord jeg havde brug for at hører, men det hjælp bare ingen ting fordi de kom fra ham. han mente det ikke, han ville bare have mig til at stoppe med at tude, så vi var klar til i aften. Jeg rejste mig op og tørrede øjnene ”jeg er okay” sagde jeg ligegyldigt. Han rejste sig også op og grab blidt fat rundt om min hofte, jeg kiggede op i hans grønne øjne ”sikker?” hans stemme afslørede tydeligt, at han ikke troet på mig. Jeg nikkede og lagde hænderne på hans brystkasse ”Harry, jeg har fint” jeg smilede så meget jeg nu kunne, og placerede blidt et kys på hans læber. Det virkede altid, han stoppede med at snakkede og spørge ind til det, i stedet udviklede han kysset og trak mig helt ind til sig.

 

 

 

 

¤¤¤

 

jeg stod foran spejlet og min eneste tanke var gad vide hvad Louis syntes? min plan blev allerede sat i gang i aften. Jeg havde valgt en sort stram kjole med lange ærmer og med åbenryg. Den havde altid været min ynglings kjole. Jeg fandt mine hvide air max frem fra skabet og gik ud mod stuen.

Drengene havde ventet på mig i over en halv time og da jeg trådte ind i stuen åndede de alle lettet op ”endelig” sagde Niall flabet. Jeg kiggede bare på ham og så over på Louis prøvede så diskret som muligt at studerer min krop. Da han kom til mine øjnene smilede jeg charmende til ham og lavet et lille flip med mit hår, han smilte fjoget tilbage og flovet sig en smule over, jeg havde opdaget han i at stirrer og gik så ud mod gangen. Harry greb fat i min hånd og vi  gik sammen ud i gangen.

 

Vi var blevet hentet i en sort minibus med tunede rude. Hvis jeg ikke vidste bedre lignede det lidt sådan en de altid blev kidnappet i, i film. Drengene havde sat sig på de yderste sæder, hele vejen ned og jeg var så blevet placeret på Harry skød. ”har du det med Louis?” spurgte Zayn, jeg kiggede nysgerrigt op på dem. Han nikkede og stak hånden ned i lommen, han hev noget der lignede en cigaret op af lommen og rakte den til Zayn. Det tog ikke lang tid for mig, at regne ud det var en joint. Jeg rømmede mig en smule og gled ned på sædet ved siden af Harry , så kun mine ben stadig lå hen over ham. Det havde jeg ikke lyst til at være en del af, Harry kiggede hurtigt på mig, men flyttede så fokus tilbage på den nu tændte joint. Jeg kunne ikke lade vær med at spænde hver en muskel i min krop, lugten gjorde mig bare utilpas. Man kunne se røgen stige op fra de forskellige sæder ”Liam?” spurgte Niall og rakte den til ham ”nej tak, jeg springer over” Harry grinte ”du er sgu så kedelig Liam” han lænede sig forover for at tage i mod den fra Niall. Han tog et sug, lukkede øjnene og pustede det ud igen. jeg prøvede at vifte røgen væk der var på vej ned mod mig, men det blev bare værre. Han rakte jointen mod mig, som tegn til jeg skulle tage den. Jeg rystede på hoved ”nej tak” sagde jeg stille. Hans hånd begyndte at kærtegne mit lår ”kom nu Babe, der sker jo ikke noget” mit blik var på hans hånd der cirkulerede på mit lår ”det kan godt være, men jeg  har ikke lyst” mumlede jeg. Han rullede med øjnene ”Katrine” sagde han bestemt. Mit hjerte begyndte at slå hurtigere ”Harry, je-jeg har virkelig ikke lyst” fik jeg frastammet ”jo, kom nu det er ikke så svært” han placerede jointen foran munden på mig, men jeg drejet hovedet væk. Han kom lidt tættere på mig ”okay Katrine, du får en sidste chance ellers så ved du der findes den hårde måde” jeg trak græde kortet og håbede det virkede ”Harry please, ikke tving mig” sagde jeg igen lavt. Han sukkede irriteret ”okay, prøv at tag en dyb indånding” jeg trak vejret ind gennem næsen og blev en smule svimmel af den tykke røg der svævede i luften, men det forsvandt da jeg pustede ud igen. Ligesom jeg troet han ville lade mig være, lægger han sin hånd over min mund og næse. Jeg går straks i panik og begynder at sparke ud efter ham med mine ben, men det virker ikke til at genrer ham. Han tager et sug mere og rækker den videre til Zayn. Tårerne der var fake før, blev rigtige da det gik op for mig, han ville tvinge mig til at indånde det. Med den frie hånd tog han fat i min kæbe og rykker sit hovedet tættere på mit. Min krop begyndte lige så stille at blive slap og jeg lukkede øjnene, det hele gik så hurtigt. Lige da jeg troet jeg skulle besvime, fjerner han hånden og puster røgen fra hans mund ind i min. Jeg prøvede at holde vejret, men alt luft var væk, jeg blev nød til at indånde. Jeg prøvede at fjerne hovedet, men grebet om min kæbe var for hårdt. Jeg mærkede den tykke røg der fløj ned gennem mit luftrør og bredte sig i mine lunger. Da han ikke havde mere røg i munden fjernede han sig og slap mig. Jeg udåndede og straks kom en kraftig kræsen i halsen, som fremkaldte 4-5 host. Jeg åbnede øjnene igen og min verden snurrede omkring mig ”Harry tror du ikke det er lidt for kraftigt til hende, der er rimelig meget i?” spurgte Louis. Han trak på skulderene ”det finder vi ud af” Louis svaret ikke tilbage på hans spørgsmål. Harry kiggede på mig ”hvad så hvordan har du det?” det var som om hele verden gik langsommere alt skete i slow motion. Jeg svaret ham ikke, jeg havde for travlt med at prøve at tage mig sammen. ”Louis send den lige her ned igen” han fik den i hånden og rakte den til mig, men jeg rystede på hovedet igen ”ikke mere Harry” råbte jeg, eller jeg følte jeg råbte ”hvad hvisker du for?” han så forvirret på mig. Hver gang jeg sagde noget var det som om jeg var ved at råbe min hjerne ud. Jeg tog mig til ørene og skreg, jeg kunne ikke være i mit hovedet ”Harry hvad fanden laver du!” hørte jeg Louis sige ”jeg aner ikke hvad der går af hende” sagde han helt hjælpeløs. Der var en høj rungen for mine ører, jeg skreg endnu engang! Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på om jeg skulle dø nu. jeg mærkede en der tog fat i mine håndled ”Kat!” der var Louis’ stemme der kaldte på mig ”tag dybe indåndinger” jeg gik i panik, ikke mere, jeg vil ikke mere ”Nej! Nej! Louis du må ikke gøre det mod mig!” han havde ikke givet slip på mine håndled endnu ”Kat kig på mig! jeg lover jeg gøre dig ikke noget” jeg rettet blikket hen mod ham, hans blik var alvorligt og han prøvede helt sikkert at få konkakt til mig. ”drenge skaf noget vand!” jeg blev ved med kigge ham i øjnene ”det er okay” sagde han for at berolige mig, jeg rystede straks på hovedet ”hvorfor siger alle det!” jeg trak vejret hurtigere end før ”stop med at lyv for mig!” jeg rystede Louis’ grab om mine håndled af og hev mine ben op under mig  ”intet er okay, jeg er ikke okay, det er ikke okay, intet!” Han lagde sin hånd på mit knæ ”nej ikke også dig Louis, du må ikke rører mig, jeg har ikke gjort noget forkert” Hans blik blev vredt, meget vredt. ”undskyld Louis, jeg gør alt hvad du siger!” han vendte sig om mod Harry ”jeg håber fandme du er glad nu!” oh nej han må ikke blive sur på Louis ”Harry, han mener det ikke! Han blander sig ikke! Louis du må ikke blande dig! Hold dig væk fra mig!” jeg blev paranoid, Harry ville komme efter mig! han måtte ikke slå mig. jeg var skrækslagen ”rolig nu kat” jeg sparkede ham væk fra mig ”Louis gå væk fra mig, det må ikke gå ud over dig!” jeg gemte mit ansigt bag mine hænder, han måtte ikke gøre nogle fortræd. ”her Kat drik det her” Harry stod med en vandflaske rakt mod mig ”det skal jeg nok! Jeg lover det, men du må ikke slå Louis, det er ikke hans skyld” jeg tog fat om flasken, mine hænder rystede så meget, at jeg ikke kunne åbne den ”jeg kan godt åbne den Harry du må ikke blive sur!” han grab ud efter den og skruet proppen af ”undskyld Harry!” jeg tog fat i flasken og drak af den. Men verden blev mere og mere stille og mine øjenlåg blev tunge. Alle musklerne i min krop var ømme, som om jeg lavet noget de sidste 12 timer. Louis satte sig ned ved siden af mig igen ”Kat jeg gør der intet okay og Harry gør heller ikke mig noget, kom her” jeg lagde mig hovedet på hans skulder og 2 sekunder faldt jeg i en dyb søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...